{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.544 visninger | Oprettet:

Håndterer jeg det forkert? {{forumTopicSubject}}

Efter en kvindes kommentar omkring min håndtering af min hunds møde med andre hunde, er jeg nødt til at høre om jeres mening og råd.

Jeg går en tur i vores dejlige mose med Aya.
Her møder vi en anden hund, og som altid når vi møder andre hunde, tager jeg Aya i snor. Ikke fordi hun ikke er under kontrol, men for at sende et signal om at jeg gerne vil undgå et møde hundene imellem(og fordi jeg i øvrigt synes at det burde man altid gøre, også af hensyn til den anden hund, som måske ikke har lyst til at hilse af mange forskellige årsager).

Grunden til at jeg gerne vil undgå at hundene hilser på hinanden er fordi Aya bliver rigtig bange, når de store hunde løber over mod hende for at hilse(små hunde er der ikke noget med). Når hunden er gået forbi er hun som oftest interesseret i den, hun vil bare have lov at se den an først, og have lov at komme til den anden hund, fremfor den anden vej rundt.
Desuden vil jeg gerne have at et møde mellem hundene sker under kontrollerede forhold, altså hvor jeg har spurgt ejeren om hendes hund kan hilse, da jeg har behov for at kende hundens temperament før hundene får lov at hilse, for at undgå evt. konflikt.
Det synes jeg jo selv er meget fornuftigt....?

Den modgående kvinde sætter så også hendes hund i snor(det er ellers sjældent folk gør det, på trods af de ikke har kontrol over hunden smiley )
Hun spørger mig så hvorfor hundene ikke kan hilse.
Jeg siger at det kan de ikke fordi Aya bliver rigtig bange(hvilket også kunne aflæses på hendes kropssprog), når hun møder store hunde, og hun ikke lige har set dem an først.
Kvinden siger så, at jeg skulle tage at lade hende hilse uden snor på andre hunde, og i et tonefald hvor jeg fik fornemmelsen af at hun måske mente at jeg havde socialiseret forkert....?

Jeg tænkte over det på vej hjem. Bør jeg bare lade hende være løs og hilse på andre hunde...?
Det synes jeg jo stadig er forkert, da jeg jo så ikke får mulighed for at spørge til den anden hunds temperament, og jeg synes det er synd at udsætte hende for den angst hun føler, når en stor hund stormer imod hende for at hilse.

Jeg har brug for jeres mening. Hvordan kan jeg bedst vænne hende til store hunde?
Jeg vil helst at jeg laver en aftale med ejere af store, rolige hunde og arrangerer et møde, hvor hun får lov at se dem an og tage skridtet hen til dem, fremfor at en stor løs ukendt hund bare får lov at storme imod den stakkels angste hund.

Er der evt. andre måder at gøre det på...?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Håndterer jeg det forkert?
  • #1   26. jul 2014 Jeg synes du gør det helt rigtigt. Du kan aldrig stole 100% på, at pågældende ejers hund har det temperament som oplyses. Derfor skal du bare fortsætte som nu smiley

  • #2   26. jul 2014 Ja, det prøvede jeg også at fortælle hende. At jeg gerne vil have det sker under kontrollerede forhold. Hendes svar var selvfølgelig den klassiske: "Jamen min Fido gør jo ikke noget"... smiley

    Synes jo også selv, at det jeg gør virker mest fornuftigt. Men hun var ældre, og talte i et tonefald som om jeg var helt galt på den, så følte alligevel behov for at spørge jer til råds.


  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #3   26. jul 2014 Blæse være med hendes tonefald, det kan du ikke bruge til noget - og du kan have mistolket det.

    Hvis den anden hund er i line, synes jeg det er et rigtig godt råd du fik, for en utryg hund uden line, vil føle at den kan kontrollere situationen, når den anden er i line.

    Hvis hun mente, at begge hunde skulle være løse, vil jeg synes det er for usikkert.


  • #5   26. jul 2014 Irene - Jeg tror hun mente at de begge skulle være løse.



  • #6   26. jul 2014 Enig med Irene.
    Baby er heller ikke så vild med andre hunde, især ikke de store.
    Så når vi hilser, får Baby altid fuldsnor (10 meter) mens den anden er i line..
    Så har Baby nemlig selv mulighed for, at hilse hvis han vil det, og lade vær' hvis han ikke har lyst.

    Her er vi desværre før, blevet trumlet af store hunde, som "ikke gør noget"..
    Men det kan bare ødelægge SÅ meget, for en usikker hund... Jeg træner, og træner og træner med Baby. Og når han så bliver trumlet, så kan jeg starte forfra..

    Jeg tvinger han på ingen måde til, at snakke med andre. Men han skal lære at ignorere dem, og det er svært, når de kommer farende i hovedet på ham, og jeg har bedt ham om at dække og blive...


  • #8   26. jul 2014 Jamen det at den anden er i snor, og Aya får fuld line og kan gå til eller fra den anden hund alt efter hvad hun er tryg ved, er jo faktisk også den metode jeg gerne vil bruge.
    Altså, at det sker under kontrollerede forhold.

    Men det kræver jo også en aftale med den anden hundeejer. Altså at hundene er i snor, og ikke får lov at storme mod hinanden, før at ejerne har en mulighed for at tale sammen, og det er jo det jeg ønsker.

    Hun lod til en mene, at det var tosset at de skulle i snor, og at de bare skulle have lov at hilse på hinanden løse. Uden at man lige får mulighed for at tale sammen, og aftale hvordan mødet skal foregå, og høre hvordan hendes hund reagerer osv smiley


  • #10   26. jul 2014 Tak for svar Birgitta.

    Aya stikker halen mellem benene og stikker af de gange hun har været løs.
    Når hun har været i snor, og en stor hund kommer hen imod os, og jeg kan se på kropssproget at hun er bange og utryg(plus hun piver), så puster jeg mig også op, og holder den fremmede hund på afstand af hende.
    Jeg kender den jo heller ikke, så det er jo ikke til at vide hvordan den vil reagerer...?

    Men vil det evt. bidrage til hendes frygt...? Altså hvis jeg agerer som om der er fare på færde... Smitter det så af på hende..?
    Igen, jeg kender jo ikke hunden, så man kan aldrig vide hvordan den vil reagere overfor hende, og tør man så tage chancen?
    Det er måske bare at aflæse dens kropssprog, for at tyde om den er venligsindet eller hvad....?


  • #11   26. jul 2014 Jeg er aldrig "aggressiv" over for den hund der kommer..
    Jeg kan godt finde på at brøle nej, men ikke mere end det.. Jeg tager den bare pænt i halsbåndet og snakker sødt til den, og aflevere den til dens ejer.


  • #12   26. jul 2014 Hvor bor du?

  • #14   26. jul 2014 Jeg bor i Bagsværd smiley

  • #15   26. jul 2014 Øvs, det er nok lige langt nok væk smiley For ellers er mine tøser rigtig gode til at "berolige" hunde som er bange/utrygge for store hunde.

  • #16   26. jul 2014 Du skal da bare være ligeglad.
    Sys du gør det helt rigtige, man kan ikke bare lade sin hund løbe rundt og hilse på alle mulige hunde.
    Man ved jo aldrig hvad den anden hund gør.

    Min hund er bestemt ikke glad for store hunde der kommer løbende over mod ham, har går helt amok, gør og bider.
    Hvis man derimod lader ham møde en rolig voksen hund som ikke kommer løbende imod ham så er der ikke noget med ham.

    Pyt skidt med hende. Din hund dine valg smiley


  • #17   27. jul 2014 jeg synes også du håndterede det helt rigtigt.Jeg ser ingen grund til at din hund skal tvangshilse på alle mulige hunde når hun tydeligvist ikke er tryg ved det. Så hellere have nogle faste venner din hund kan mødes med og opbygge relle relationer med og hvad noget positivt ud af.

    En af mine hunde bliver også meget usikker over at fremmede hunden kommer over i hovedet på hende (ofte uden af reagere på hendes afstandsøgende signaler)
    Og jeg må indrømme jat jeg bliver ret træt af de ejere som lader deres hunde løbe over til hende bare fordi deres hund synes det er morsomt - for min gør bestemt ikke...
    Skal hun endelig hilse er hun langt mest sikker når begge hunde er i snor.



  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #18   27. jul 2014 Caro & Aya, kombinationen af en mindre utryg/bange hund og en større løs sammen er som regel startskuddet til problemer, så det ville jeg heller ikke gøre.

    Desværre findes der alt for mange hundeejer, gerne med store hunde og som aldrig har oplevet problemer med egne hunde, som mener, at man bare skal lade hundene finde ud af det selv. Det er så nemt at være klog på andre vegne.

    En ting du skal være opmærksom på er, at et hundemøde er inddelt i faser og at et godt udfald med en utryg hund afhænger af at mødets faser bliver færdigudlevet. Alt for ofte afbrydes hundemøder for tidligt og den stemning/indstilling hunden kom ud af mødet med er den samme stemning/indstilling, den starter næste møde med, derfor er tiden så vigtig her.

    Du kan meget nemt komme til at signalere fare gennem din adfærd, når du ser en fremmed hund. Prøv at tale positivt og "pludre" Næh, SE den fiiiine hund, som kommer der, ihh hvor er det dejligt at se den" osv. og gå stort udenom uden at hilse.
    Jeg vil næsten garantere af efter X antal passeringer på denne måde vil du kunne se en begyndende nysgerrighed hos Aya og der skal være nysgerrighed overfor en fremmed hund til stede hos en utryg hund, hvis den ikke skal risikere at få overskredet sine grænser ved et nærmøde.

    Jeg har selv haft brugt at spørge hundeejere jeg har mødt, men ikke kendt, om de kunne have lyst og tid til lige at hjælpe mig 5 minutter og jeg har aldrig fået nej!

    Ved at spørge om de vil hjælpe har jeg taget kontrol over situationen og jeg har meget venligt forklaret, hvad min hund har brug for og takket overdrevent meget for den store hjælp de var med deres fantastiske hund.
    Vi kan lide at blive takket og få rost vores hunde, så næste gang man mødes er disse hundeejere mere end parate til at hjælpe.

    En god hjælp er at følges ad på tur med begge hunde i line, bare gå og snakke lidt og så skilles uden nærkontakt mellem hundene. Det er tiden der er vigtig her, fordi den utrygge hund skal nå at blive tryg inden man skilles igen, så den tager noget positivt med sig videre.

    Giver det mening?


  • #19   27. jul 2014 Om det er rigtigt eller forkert er vel egentlig i bund og grund ligegyldigt
    DU bestemmer suverænt hvem din hund skal hilse på
    Og så skal andre blande sig uden om



  • #21   27. jul 2014 Det gav mening Irene - tak for råd!

  • #22   27. jul 2014 Følger på resten af flokkens mening.. Du har håndteret det rigtig fint. Jeg synes selv at hunde skal hilse, men man skal være forsigtig med fremmede hunde.

    Mange med store hunde forstår ikke bekymringen fra den lille hunds ejers side. Og mange små hunde ejere har oplevet et overfald i en eller anden grad. Eller at store hunde har tumlet dem ned i leg.

    Når jeg selv møder små hunde som er lidt små nervøs for store hunde, og de skal hilse dækker jeg Sally af og får hende til at ligge sig om på siden eller ryggen helt afslappet. Så tør de fleste små hund godt lige at komme hen og snuse lidt, og så finder de jo ud af at hun slet ikke er så farlig smiley

    Nu er Sally også yderst socialiseret da vi ofte har hunde med i mit trænings center. Og vi kommer hver dag forbi en stor velbesøgt hundegård.


    profilbillede
  • #24   27. jul 2014 Hvis du har mod på det og mulighed for at komme til Solrød, så stiller mine tøser sig gerne til rådighed for socialiseringsture. De ignorerer hunde, når de får besked på det. Så andre hunde kan gå ved siden af dem uden at mine farer hen til dem. Tøserne har været brugt til en del små hunde som har været bange for store hunde og de har også socialiseret hvalpekuld smiley

  • #25   27. jul 2014 Birgitta - Jo det kunne jeg prøve. Ja, vi er på træningshold, og der er ingenting smiley
    Mette - Ja, det kan godt være jeg vil tage imod dit tilbud. Jeg har bil, så helt vanskeligt er det ikke at komme til Solrød smiley


  • #26   28. jul 2014 Jamen, du skal være så velkommen smiley Du skriver bare en PB til mig hvis du vil gå en tur smiley

  • #27   28. jul 2014 Tak Mette - jeg ser lige hvordan det passer i kalenderen, og sender dig en PB på et tidspunkt smiley

  • #29   12. aug 2014 Yay! Må lige dele et par succeshistorier smiley
    Vi var til træning i går efter 3 ugers feriepause. På holdet er kommet en dobberman til(som jeg altså synes var liiidt spooky at se på smiley ).
    Aya trækker frem i linen, logrer med halen og vil virkelig gerne lege med den 10 gange så tunge dobberman.
    Bange for større hunde? Det skulle man ikke tro! Tror forskellen er, at her var det hende der kom hen mod den, mens den sad roligt.
    Hvorimod når vi går tur og hun bliver bange, er det når de kommer mod hende. For når de er gået forbi, vil hun nemlig gerne overimod dem.

    I dag møder vi så en LÆKKER hovawart i mosen. Den er løs, og som altid sætter jeg snor på Aya.
    De siger at den ikke gør noget som helst, er meget rolig, og rigtig god til de små størrelser.
    Jeg bemærker at jeg kender hunden, fordi den har leget med min venindens schæfer.
    Jeg sætter mig på hug, Aya er ikke tryg ved den meeeeget rolige hund, men vil meget gerne hilse på ejerne. Jeg hilser på hovawarten, og pludselig er Aya henne og dufte og synes ikke den er så farlig. Den står jo bare der og glor smiley
    Jeg tager snoren af Aya, og pludselig spæner hun glad rundt og opfordrer virkelig til leg. Den var dog ikke så legesyg, men lynhurtigt var hun bare helt afslappet i dens selskab. Vi står længe og snakker med ejerne, og pludselig kommer også en lige så legesyg JRT og fransk bulldog, og Aya er den første til at være henne og hilse på.
    Det var SÅ skønt at se at hun bliver bedre og at hun på ingen måde er bange af sig, når det egentlig kommer til stykket smiley


Kommentér på:
Håndterer jeg det forkert?

Annonce