Verdens sejeste Hund {{forumTopicSubject}}

Ja, dette er en blæretråd. For nogle gange, får man bare lige lov at opleve HVOR dejlig en hund man rent faktisk har..

Her til eftermiddag, tænkte vi at Wolf skulle have lov at løbe lidt fri og hygge sig, så vi kørte ud til en hundeskov som ligger et godt stykke væk, og hvor vi aldrig har mødt en hund. Den er lidt en gemt perle, gemt væk bag en resteplads.
vi kommer normalt ikke i hundeskov, men synes lige at han havde fortjent en tur uden snoren..

da vi er derude, slipper vi ham og han løber rundt omkring os og har en fest.
Pludseligt ser vi en hund omkring 100 meter væk som står og kigger. En brun labrador. Den kommer hen til Wolf med halen stift i luften og stift kropssprog. De står og kigger lidt på hinanden da den kommer helt hen ved siden af wolf, og wolf følger bare med os da vi går videre af en sidevej,- og det gjorde den brune labrador også..

der kommer en ældre kvinde luntende efter og kalder på sin hund, men den går bare med os..
Det er en 2 årig hanhund, og den vil virkeligt gerne lægge hovedet oven på Wolf, som bare går væk fra den.
Da vi kommer til et nyt kryds i skoven, går vi igen modsat vej af hvad kvinden vil gå, for at gå væk, agtigt.

Men nej, labradoren følger stadig efter.
Wolf stiller sig ind foran den hele tiden og siger meget blidt 'bøvs', for lige at sige, lad nu være at følge efter os,- Han havde et helt utroligt GODT sprog, og der var ingen tvivl om at han bare gerne ville snuse i fred med os..
men hunden løber stadig med, og kvinden står bare og kalder og kalder..
Vi går længere og længere væk og Wolf blir ved at sige bøvs meget høfligt. Men labradoren er vidst lidt fatsvag. vi vælger at blande os udenom fordi at Wolf har så fint styr på det, og der var INGEN optakt til noget.

Da vi er kommet en 100 meter væk fra den gamle dame og hun bare stadig står og kalder på sin hund, som er TOTALT ligeglad med hende, kigger jeg på Wolf og siger (for sjov):
"kan du ikke lige følge ham hjem hva?"

Og WTF... Wolf løber da bare lige de 100 meter tilbage til kvinden med labradoren i hælene, for så at lave en U-vending 1 meter fra kvinden, så labradoren løber -helt hen- til ejeren, og vender derefter om og løber pænt tilbage til os igen,- og vi står bare og tænker
' hvad faen skete der lige dér?'

Men ak nej, hun har ikke taget fat i sin hund, og den kommer løbende tilbage til os IGEN..
Denne gang får den lige en lidt større Bøvs fra Wolf,- Som i "gå nu hjem med dig!"
Og jeg siger nu igen (for sjov), "Wolf, kan du ikke lige følge den hjem igen?"
Og, gud hjælpemig, om han ikke vender sig om og spunser tilbage de 100 meter til kvinden med labradoren i hælene, og venter dernede til hun har fået fat i halsbåndet på den, for så at vende snuden mod os igen og komme spunsende tilbage..

Nogle gange, skulle man tro at Wolf var Lassie i ulveklæder.

Hold nu op, hvor gør det bare en tryg OG stolt, at se ens hund så velafbalanceret og dygtig til hundesprog. Påtrods af at han møder en hund som er det modsatte.

Jeg er en glad, stolt (og overrasket) hundemor..