dkk hunden(læser breve) {{forumTopicSubject}}

først det som lige er bragt...

Kamphunde

Der har været en del kritik i medierne vedrørende kamphunde (eller muskelhunde som de også omtales). Fra andre kanter (vistnok også Dansk Kennel Klub?) forsvares avlen af denne gruppe hunde.
Gennem en årrække har jeg fulgt med i en del aviser, set flere tv-indslag vedrørende kamphundenes angreb på sagesløse hunde i mange tilfælde med døden til følge.
For ca. ni år siden var der flere tilfælde af problemer med kamphunde rundt om i København. Blandt andet gik der en mand rundt på Østerbro med to kamphunde, der adskillige gange skambed andre hunde i området.
To hunde blev slået ihjel. En ældre dame var ude at gå med sin lille gravhund, da den blev angrebet af de to hunde og flænset ihjel. De havde kastet rundt med den i luften. Damen var fuldstændig i chok ovenpå den forfærdende oplevelse.
Jeg læste om episoden og andre lignende tilfælde i lokalavisen, og hundeejere i området var i lang tid meget opskræmte og utrygge ved situationen. Der gik alt for lang tid, og ofret alt for mange sagesløse hunde, førend hundene blev tvangsfjernet.
I det område, hvor jeg bor nu, er det også ved at være et stort problem med disse kamphunde. Indenfor det sidste år er det tilsyneladende blevet uhyre populært at anskaffe disse hunde. Så nu er næsten halvdelen af hundene i området kamphunde. Jeg har talt med en del andre hundeejere i Hundested og omegn, og folk fortæller, at de er hunderædde og utrygge ved disse hunde. Flere vender simpelthen om, når de møder en kamphund på deres lufteture, af angst for, at deres hund skal blive angrebet.
Der har været flere episoder i Asserbo ved Frederiksværk, hvor adskillige hunde blev ilde tilredt, samt en hund slået ihjel af to kamphunde. Der gik lang tid førend hundene blev tvangsfjernet.
I Tisvildeleje Hegn blev en lille ruhåret gravhund for nylig fuldstændig mishandlet næsten til døde af tre store hunde (en amerikansk bulldog, en amerikansk bulldog blanding samt en rottweiler). Den lille hund fik revet det ene øje ud. Den overlevede – dog med psykiske men efter overfaldet. Det samme har dens ejer (der kører i elvogn pga. lettere handicap), som hjælpeløst så sin hund blive kastet rundt med af de tre hunde, som var den et stykke legetøj.

Min egen grimme oplevelse
Jeg har selv haft en meget grim oplevelse i forbindelse med en af disse kamphunde. Den ene af mine to dejlige border collier blev angrebet af en Staffordshire Bull Terrier sidste sommer. Aldrig har jeg set noget så gruopvækkende. Det er ikke en særlig stor hund sådan en Staffordshire Bull Terrier – men en meget farlig kampmaskine kan jeg fortælle. Pludselig gik den bersærk, da vi kom gående (jeg havde begge mine hunde i snor). Den gik til angreb på den ene af mine hunde, bed sig fast i halvdelen af hendes ene øre og nakken. Derefter trak den hende skrigende rundt på asfalten, som var hun en kanin. Den havde bidt sig fast på sådan en måde, at hun ikke havde en jordisk chance for at forsvare sig, hvorpå den kastede rundt med hende. Ejeren gjorde intet, og kunne vel næppe have gjort særlig meget, for når sådan en hund først bidder sig fast, slipper den ikke sådan lige igen. Jeg skreg af angst og var sikker på, at min hund ville blive bidt ihjel. Det lykkedes mig med håndtaget på den ene snor (håndtag med 5 meter line), at banke hunden en 12-15 gange samme sted oven i hovedet, og langt om længe slap den min hund, så ejeren kunne trække den væk. I psykisk chok, rystende og forblødt blev hun kørt til dyrlægen, hvor hun fik noget beroligende, samt en stivkrampeindsprøjtning. Da dyrlægen undersøgte hende, var hun slemt tilredt. Øret var halvt bidt af, hun var fuldstændig skambidt rundt om hele halsen (har store ar den dag i dag). Det var et meget voldsomt angreb, så det er uden tvivl farlige hunde, vi har med at gøre her.
I den forbindelse fik jeg tilfældigvis kontakt til en fra Dyreværnet, som kunne berette om mange lignende tilfælde af angreb fra kamphunde (bl.a. fra Staffordshire Bull Terrier). Politiet, som de også samarbejder med, oplever ofte, når disse hunde mentaltestes, at de går fra umiddelbart til at virke nogenlunde mentalt stabile, til pludselig på et splitsekund at vende på en tallerken og gå bersærk.
Jeg er ikke sikker på, at kamphundene umiddelbart i første omgang er mere aggressive end så mange andre hunde, problemet er bare, at de meget hurtigt tænder til kamp (uden forvarsler som knurren, rejsen børster og lignende). Når de så angriber, er de dødsens farlige. De bider sig simpelthen fast steder på de andre hunde, så disse er totalt forsvarsløse, og derefter giver de ikke slip igen. Det er meget skræmmende at opleve.
Min hund slap heldigvis med livet i behold, men psykisk er hun ikke den samme som før. Hun er ikke længere tryg ved store hunde og er blevet mere urolig og angst efter angrebet. Det samme er jeg!
Når jeg taler med andre hundeejere i området, er mange alvorligt utrygge og bange for de kamphunde, der færdes i området. Indenfor det sidste er der kommet rigtigt mange kamphunde til (Stafforshire Bull Terrier, Bull Terrier, Amerikanske Bulldogs, sågar en Pitbull Terrier som bliver krydset med andre hunderacer og hvalpene solgt til folk i området m.fl.). Mange tør snart ikke lufte deres hunde mere, hverken på de grønne områder i boligområdet, i skoven eller på stranden, hvor muskelhundene ofte render løse rundt. Flere hundeejere har selv haft dårlige oplevelser med kamphunde eller hørt om angreb på andres hunde, så en del (inklusive mig selv) går rundt med jernstænger eller kæppe til forsvar. Det er helt urimeligt, at andre hundeejere skal gå rundt i utryghed, når de lufter deres hunde.
Der er også andre hunderacer (eller blandingshunde), der af og til render løse rundt og skaber utryghed, men følgerne af angreb fra kamphunde er af en langt alvorligere karakter, det tror jeg, at mange dyrlæger kan skrive under på.
De personer, der anskaffer sig en kamphund, hører oftest til en bestemt kategori (misbrugere, kriminelle, rockere, rockertilhængere og lignende); det er i hvert fald det, vi ser her. Der er måske ikke altid lige stor respekt for andre mennesker og deres hunde. Men selv om en person med høj stilling og jakkesæt skulle eje en sådan kamphund, ville problemet stadig være til stede, da det er hundens gener og fysiske konstitution, vi taler om.

Hvad er DKK’s holdning?
Tendensen med at anskaffe kamphunde stiger i antal og popularitet (indenfor ovennævnte grupper), og jeg håber ikke, at Dansk Kennel Klub forsvarer disse farlige hunde? I så tilfælde, hvor mange hunde skal der maltrakteres, mishandles, slås ihjel, førend man anerkender problemet? Og hvor mange mennesker skal udsættes for uhyrlige overgreb på deres elskede hunde, som i værste tilfælde slås ihjel, førend disse hunderacer bliver forbudt?
Nogle argumenterer indædt for, at kamphunde ikke er spor farlige eller noget problem. Det er helt sikkert folk, der ikke har set dem i aktion, for har man først det, er man ikke et sekund i tvivl om graden af deres farlighed. Andre mener, at kamphundegenet er ved at være avlet ud på en stor del af dem! Hvis det er tilfældet (hvad jeg har svært ved at tro), hvordan skal man så kende forskel på en farlig og en (påstået) ikke farlig kamphund?
Jeg har lidt svært ved at tro, at kamphundegenet skulle forsvinde over ganske få årtier. Gennem flere århundreder er kamphunde avlet til netop at slå andre dyr ihjel, så det ligger dybt i generne, og at disse gener er særdeles aktive endnu, ser vi jo til stadighed.
Derudover er de meget fysisk stærke og stædige i kamp (har jeg selv været vidne til). De har særdeles stærke kæbemuskler, samt et tandsæt, der ikke ”kun” bider men flænser kødet af i lunser under kamp.
Jeg er helt uforstående overfor, hvordan der avles hunderacer, der blev brugt til middelalderens modbydelige bjørne-, tyre- og hunde-kampe. Den type hunde må høre fortidens mørke middelalder til og ikke til i et moderne samfund. Hvis kamphunde blev forbudt, kunne vi andre hundeejere trygt lufte vores hunde igen. Og hvis politiet havde hjemmel til at tvangsfjerne alle former for kamphunde, ville det også begrænse de modbydelige hundekampe, man hører om.
Hvis man ikke direkte vil gå ind og forbyde folk at have kamphunde, kunne man i det mindste sørge for at lave en lov, der påbyder, at de skal bære mundkurv, så snart de færdes ude.
Det er der bl.a. en kendt og dygtig dyreadfærdsterapeut, der foreslog i ”Godmorgen Danmark” på TV2 i forbindelse med et indslag om en kamphund, der havde bidt en lille hund ihjel i foråret.
Jeg håber, at Dansk Kennel Klub og politiet snart vil tage dette problem med kamphunde alvorligt og gøre noget ved det.
Tak for et ellers rigtig godt hundeblad med mange gode og spændende artikler og gode råd.

C.R. Larsen
Hundested

også det fællse svar brev som sbt flok ha sendt i håb om det bliver tryk.... det er blivet alt for godt

KAMPHUND SPREDER FRYGT

Brugen af ovenstående overskrift er et skoleeksempel på, hvordan man fanger læserens opmærksomhed og illustrerer samtidig, hvordan begrebet bruges til at dæmonisere visse hunderacer. Dette er Dansk Staffordshire Bull Terrier’s svar på C. R. Larsens læserbrev i HUNDEN september 2006.

C. R. Larsen har beklageligvis haft en grim oplevelse med en hund, der formodentligt er en Staffordshire Bull Terrier. Det kan vi ikke andet end at beklage, ligesom vi med beklagelse må erfare, at C. R. Larsen betegner os som ”misbrugere, kriminelle, rockere, rockertilhængere og lignende”. Dette har skabt et ramaskrig gennem rækkerne i Dansk SBT’s, hvor folk klæder sig i politiuniformer, jakkesæt eller sygeplejerkitler snarere end i læderveste. Derfor tager vi nu til modsvar i en debat, der længe har været præget at uvidenhed, myter og dårlig presseetik.

Uheldig dæmonisering
I C. R. Larsens læserbrev bruges begrebet ”kamphund” gentagne gange til at beskrive Staffordshire Bull Terrieren og lignende hunderacer. Kamphund er imidlertid ikke en betegnelse, der kan bruges til at beskrive en hunderace – kamphund er noget, en hund trænes (læs: mishandles) til at blive! Sat helt på spidsen så svarer det til at kalde alle mennesker fra en bestemt trosretning for terrorister, fordi enkelte individer har begået terrorhandlinger – det er ren dæmonisering. At kalde alle Staffordshire Bull Terriere for kamphunde er lige så misvisende som at kalde alle Schæferhunde for politihunde eller alle mænd for brandmænd. Udbredelsen af ordet kamphund eller endnu værre dræberhund er fænomener skabt af medierne for at appellere til vores inderste frygt og for at få os til at købe aviser af samme grund, som vi vælger at se gyserfilm.

Samme frygt appelleres der til gennem myter som fx at visse hunderacer kan ”låse” kæberne, hvilket er forkert. Det er muligt at en hund ikke vil give slip, men kæberne er ikke i stand til at ”låse”. Ej heller er tandsættene så forskellige fra race til race, at nogle ”flænser kødet af i lunser under kamp” som C. R. Larsen påstår. Det er noget sludder, som bunder i uvidenhed og overtro.

C. R. Larsen referer til en ”kendt og dygtig dyreadfærdsterapeut”, der i Godmorgen Danmark har foreslået mundkurvstvang. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at dyreafærdsterapeut ikke er en beskyttet titel, og at denne terapeut netop er ”kendt” for sin optræden i medierne, hvor hun plejer kommercielle interesser ved at reklamere for dig selv, sin viden og derfor også sin virksomhed. Jo flere hunde hun kan få i behandling, jo flere penge i kassen. Og netop ved at sige det medierne gerne vil høre, får hun deres opmærksomhed og bliver på den måde eksponeret for os hundeejere. Og således er denne terapeut også medvirkende til at dæmonisere visse hunderacer.

Generel forkert brug af begreber
Det er også uvidenhed, der ligger til grundlag for diskussionen om ”kamphundegenet”. Rent genetisk kan hunderacerne ikke adskilles fra hinanden. Som følge af selektiv avl for eller imod bestemte egenskaber er der kvantitative forskelle mellem racerne på, hvor hyppigt og nemt bestemte instinktbevægelser udløses. Én race behøver kun en svag nøglestimulus for at en bestemt adfærd udløses, mens en anden race behøver en stærk nøglestimulus for at den samme adfærd bliver udløst. Til disse lægges en række forskellige og samspillende miljøfaktorer, som når fx en Retriever trænes til apportering. Enhver hund kan dog gøres farlig uanset fordisposition – den skal bare modtage rette stimuli eller mangel på samme.

60 mio. englændere kan ikke tage fejl
Nutidens Staffordshire Bull Terriers forfader blev rigtignok opdrættet til tyre-, rotte- og hundekampe, før den slags dyrplageri blev forbudt, men siden 1835 har seriøse opdrættere fremavlet den hund vi ser i dag, nemlig en dejlig familiehund. En terrier med terriersind javist – men med den korrekte opdragelse og socialisering et velfungerende familiemedlem. Faktisk så velfungerende at Staffordshire Bull Terrieren i 2005 blev udnævnt til årets familiehund i England. Derovre betegnes den ikke som kamphund, men kaldes ”the Nanny Dog” fordi racen om noget er kendt for sin kærlighed til børn og sit ønske om at behage mennesker.

Stærk selvjustits
De DKK registrerede opdrættere under SBT Danmark gør et stort arbejde for at finde de rette hvalpekøbere. Og har et stort ønske om at finde købere, der vil være gode ambassadører for ”deres” race. Uheldige individer blive derfor afvist, og alle hvalpekøbere er ifølge en underskrevet kontrakt forpligtiget til som minimum at træne på hvalpehold, så hundene får den rette socialisering. Bruges hunden til ulovligheder ophæves ejerskabet ifølge kontrakten. Ydermere er der en stærk intern selvjustits i forhold til avl på hunde, der viser uønsket aggressivitet. Er der et problem med enkelte hunde af racen, ligger det nok snarere hos hundehandlere, hvalpefabrikker og terminsavlere, som avler for personlig vindings skyld og som følge deraf er ligeglade med, hvem der køber hvalpene. Derfor er Dansk SBT også meget interesserede i at høre, hvilke ”nye indgreb af mere generel karakter”, DKK har tænkt sig at foreslå myndighederne?

Et påbud om mundkurv vil være med til at dæmonisere racen yderligere og vil kun påvirke de lovlydige ejere, der i forvejen føler sig hængt ud og gentagne gange tålmodigt har måttet forsvare racen over for mennesker, der ukritisk tager alt det de læser i avisen for gode varer. De uheldige typer, der forsætligt bruger hunde som skadevoldere, bryder i forvejen loven, og det er derfor tvivlsomt, om de vil indordne sig under et krav om mundkurv. Hundeoverfald kan ikke løses ved restriktioner som fx at forbyde visse racer – alle hunde kan ødelægges. Derfor afslutter Dansk SBT også med at spørge læseren: Hvilken race har du? Måske står den for skud næste gang.

På vegne af Staffordshire Bull Terrieren

men hvad syndes i.-.... nu krysser vi ba finger for dkk trykke det