{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.402 visninger | Oprettet:

Discopolaps x 3.... {{forumTopicSubject}}

Klunte har lige for en time siden fået diagnosen discopolaps ikke kun et men TRE steder i ryggen. smiley
Heldigvis har hun ingen nerve forstyrrelser, så kirurgen skal afgøre i morgen om hun skal opereres eller om vi i første omgang skal forsøge med smerte behandling, akupunktur osv.
Har været en hård uge, hvor hun først responderede dårligt på smertebehandling og vi derfor pressede på for en CT scanning, som har givet os syn for sagen. To discopolaps midt på ryggen og en over krydset, som er den hun har reageret på, når hun er blevet undersøgt.
Er så glad for vi fik den CT scanning. Man har som hundeejer bare nogen gange en sjettesans, dyrlægen var nemlig ikke overbevist om discopolaps, da hun ikke havde nerve forstyrrelser, så de var først 'kun' på forstrækning eller overbelastning. Men de er nogen seje små banditter sådan nogen Corgi'er så hun bidder det jo i sig, når hun har ondt.
Min stakkels tabre pige, det bliver en hård tid vi går i møde...

Erfaringer og gode råd modtages med kyshånd

Billede fra lazerbehanlingen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Discopolaps x 3....
  • #1   30. nov 2015 Min Sara har intet mindre end 5 diskusprolapser! smiley
    Hun har før i tiden løbet en masse agility og har løbet med disse prolapser uden at vi har haft nogen anelse om det, fordi hun har skjult sine smerter..

    Sara fik i starten smertestillende, men hun blev enormt deprimeret af det og at skulle holdes i ro. Bogstaveligttalt, lå hun bare og kiggede sørgende ud af vinduet dagen lang; hvilket vi ikke kunne holde ud.
    Vi fik kontakt til Christian Hembo, magtor nær Hammel, en fantastisk mand der kan lave mirakler!
    Sara er så god som ny, hver gang hun har fået en behandling hos ham og hans tryllerier. Jeg kan kun anbefale ham!!
    Hjemmeside: http://magtor.dk/


  • #3   30. nov 2015 Tapre lille Klunte...håber hun bliver god igen smiley

  • #4   4. dec 2015 Æv for pokker da en omgang!! Rigtig god bedring til Klunte!

    Min ene hund fik en diskusprolaps tilbage i marts, ud fra røntgen og kliniske symptomer en af de lette grader. Der var god bevægelighed og umiddelbart ikke nerveskader.
    Hun blev derfor behandlet konservativt med burro i 6 uger, akupunktur og kiropraktik.

    Det blev desværre aldrig helt godt og hun blev ved med at få smerteanfald når vi begyndte at sætte hende i gang aktiviteterne igen.
    Derfor blev det en CT scanning og selvom hun det meste af tiden var frisk, så endte vi alligevel med en operation.
    For disken var der jo stadig og når den gav smerter on/off ved aktivitet, så ville det nok aldrig blive bedre, så lang tid efter (nu er vi omkring juni måned).
    Hun ville altid skulle skånes og hendes tid som fast træningspartner ville nok være slut og det ville jeg ikke byde en 5 år gammel hund, der er vant til næsten daglig træning, lange gåture og masser af aktiviteter.

    Operationen er jo risikofyldt og der er absolut ingen garantier. I hendes tilfælde kunne det klares med det "lille" indgreb, hvor man fjerner stykket over disken, så der er plads til nerverne og rygmarven.
    Operationen forløb uden komplikationer om onsdagen og vi fik hende hjem fredag eftermiddag.

    Det aller, aller vigtigste når man vælger operation er, at man virkelig tager tiden i ro og genoptræningen meget alvorligt! Det er så sindssygt vigtigtig at man følger det til punkt og prikke - Når der bliver sagt bur-ro, så MENER de ro i bur. Ikke bare "ikke hoppe" men virkelig ro og meget,meget begrænset aktivitet.
    Det var sindssygt hårdt. I starten fordi hunden har ondt og er sølle, derefter fordi det virkelig er med at være obs på at hunden ikke får lavet bevægelser der kan få startet en blødning i ryggen.
    Og så lavede vi genoptræningsøvelser min. 3 gange dagligt, bare meget kort tid, men de skulle laves.
    Vi var løbende ved kiropraktor, var i waterwalker og ja... Det var en dyr (hurra for sygeforsikring) og hård omgang.

    Tilgengæld så gik hele forløbet fuldstændig efter bogen og endda lidt bedre.
    Vi havde på intet tidspunkt tilbagefald, men hun fik det konstant bedre dag for dag og fordi hun i forvejen havde så god muskulatur og var i så god form - Og samtidig var så lidt medtaget af diskus'en, da hun blev opereret, så satte hun hurtigt muskler igen.

    Nu er hun fuldstændig frisk igen, der er absolut intet at mærke på hende og hun må alt igen. Altså.... AG er ikke verdens bedste ide smiley Men hun er tilbage på fuld aktivitets niveau og er ved at være konkurrenceklar igen.

    Hun blev opereret af Lars på Århus dyrehospital og vi har brugt Christian Hembo som kiropraktor. Christian har været med inde over hele forløbet og har været en uvurderlig hjælp til både forløbet op til operationen og til genoptræningen efterfølgende.
    Vi fik lavet en plan inden hun blev opereret, for at få mest mulig muskelmasse på hende inden og for at vi begge kendte øvelserne vi skulle lave på forhånd, så jeg ikke skulle stå med en nyopereret hund som ikke havde prøvet de ting før.

    Desværre er det bare så individuelle forløb med de skide diskusprolapser.
    Så det der var rigtigt for Kaia, er jo ikke nødvendigvis det rigtige for Klunte.
    Primært fordi det er så risikofyldt en operation og forløbet efterfølgende virkelig kræver noget af både hund og ejer, hvis det skal blive rigtig godt igen.
    Det er nok primært derfor, at de fleste dyrlæger er meget tilbageholdende med at operere før hunden er ret skidt.
    Det tiltrods for, at hvis operationen forløber godt og ejer tager genoptræningen alvorligt, så er der langt større chance for at hunden bliver helt i orden end hvis man venter til diskus'en evt. udvikler sig.


    Åh, det blev langt.... Og aner ikke om du kan bruge det til noget.
    Men krydser fingre for, at Klunte bliver helt frisk igen!!


  • #5   5. dec 2015 @maria Tusind tak for din lange gode beskrivelse! Klunte er blevet opereret i går og kommet hjem i dag.
    Alt er gået godt, hun kan gå og er ved godt mod.
    Nu er der et par søde mennesker, der har delt deres erfaringer med os og fælles for dem er genoptræning fra day one. Men vi har ikke fået noget genoptræningsprogram! Kun besked om ro og en kontrol tid om en uge.
    Ellers ligner forløbet dit. Jeg kan ikke få dig til at sende dit træningsprogram til mig ?? Jeg vil så gerne i gang med det rigtige. Skal nok lige ringe til dyrlægen først, men er overbevist om at "motion" fra day one er vejen frem. Sådan er det også med mennesker, vi skal rører os for at hjælpe helings processen.


  • #6   5. dec 2015 Med hensyn til genoptræning så er det nok noget med bitte små gåture i kort snor hver dag. Meget mere kan man ikke forlange. I det mindste ikke før stingene er fjernet.

    Nu taler jeg ikke ud fra rygoperation men ud fra korsbåndsoperation.

    Men klart at du skal have en genoptræningsplan.


  • #7   5. dec 2015 Hvis du får brug for det, så mener jeg at jeg har en af de dersens store runde, som de kan stå på hvor de skal holde balancen.

  • #8   5. dec 2015 @Mette tak det kan da godt være det bliver aktuelt med balancebræt. Så kontakter jeg dig... smiley
    Tager lige fat i Dyrlægen på mandag.
    Ja klart små gå ture, lige ud at tisse. Men ville gerne have en plan og evt nogen øvelser der bare "aktivere" bevægelses apparatet uden at belaste, så hun ikke mister al sin muskelmasse...


  • #9   5. dec 2015 Det er denne balancepude jeg købte da Lotus blev opereret. Den og rampen op til bilen har været guld værd smiley



    profilbillede
  • #10   5. dec 2015 Den ser spændende ud, jeg kontakter Asap, hvis det bliver aktuelt smiley

Kommentér på:
Discopolaps x 3....

Annonce