Når verden aldrig bliver den samme igen... {{forumTopicSubject}}

Måske nogen af jer husker mig og min fantastiske makker. En ener uden lige. Jeg måtte tilbage i starten af 2015 træffe den ubærlige beslutning at give ham fra mig.

Men selvom jeg fortsat modtager både billeder og opdateringer om min gamle dreng og hans videre liv, så ændrer det ikke på det savn jeg føler næsten dagligt. Nogle gange er det til at bære, nogle dage er det helt skidt, men faktum er at det kun er mig der lider under det her. Min kæreste lille sjæleven har det som blommen i et æg, og jeg ved han er højt elsket, det skinner igennem i hvert eneste billede og videoklip jeg modtager fra hans nye familie, og i de små opdateringer om hans liv og færden.

Men hvordan skal jeg komme videre herfra? Sorg er vel en naturlig reaktion, men det her er ubærligt Min hverdag er præget af angst og tunge tanker. Jeg har svigtet dig, jeg opgav dig kun på grund af en kvindes trusler, og jeg fortjener at betale prisen for det valg.

Undskyld du kære ven og altid trofaste partner. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden dig.