{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.654 visninger | Oprettet:

Martin
Martin
Tilmeldt:
22. mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 2.811

Hvad afgjorde den race du endte med? {{forumTopicSubject}}

Hvis der er noget jeg er fascineret af, så er det hvor meget en del brænder for lige deres valg af hund.

Altså på den gode måde: Jeg har valgt den bedste hunderace i verden for mig, synes jeg....

Jeg har jo nu en Grosser Sennenhund, som jeg er vildt fascineret af, men indrømmet, det er den vildeste tilfældighed at jeg fik en (havde aldrig hørt om racen inden jeg læste annoncen).

Det har det egentligt altid været tilfældigt med de hunde jeg har haft, men de har dog alle dage været Molosser racer jeg har foretrukket. Men om det var det ene eller andet betød ikke det store.

Altså ender jeg næste gang med en Broholmer, Newfi eller G.D, ja, så går det altså nok. Forskellen er dog begrænset som jeg ser det.

Jeg læser da lige op på, hvad der er kendetegnende, men så længe de er Molosser og ikke alt for aggressive generelt så skal jeg nok elske den køter.

Er dit valg et (ligesom undertegnede) det var hvad der lige var og bare den er i den størrelse så går det nok, eller er du en meget specifik type omkring dit valg og havde du undersøgt alt var der var at vide inden valget?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
  • Opsætning af dampspærre 800 kr.
  • Solid dæk sæt på 400 kr.
  • Rengøring 500 kr.
  • Installation af loftslampe 645 kr.
  • Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvad afgjorde den race du endte med?
  • #1   2. apr 2017 jeg valgte silkey (Yorkshire)terrieren Gi-Gi fordi jeg tilbragte hverdagene i mange år med Sussie yorkie og mente det var racen, men da Gi-Gi blev kørt ned kun 3 år gammel ville jeg ikke have terrier igen så valget faldt på pomeranians det har så været RACEN lige siden....og Jon ville have en stor hund så valget var collie det var Trunte den tredje.....

    profilbillede
  • #3   2. apr 2017 og inde midt i livet her kom Vicky papillion altså til vores første og eneste papillion hun var virkelig en soulmate, så kan ikke erstattes. smiley

    profilbillede
  • #4   2. apr 2017 Jeg valgte en Akita inu fordi det var en hunderace jeg var dybt faccineret af siden jeg var kun 6 år gammel.
    min interesse stammede fra Bjørnehunden Silver - jeg så som barn.
    da jeg blev ældre fandt jeg mere om racen - og vidste at sådan en måtte jeg bare eje.

    den har bare en personlighed der rammer mig - og så synes jeg jo de er fantastisk smukke.


  • #5   2. apr 2017 Jeg læste en del om racer inden jeg besluttede mig.
    Jeg endte med at vælge min race fordi jeg ville have en ikke fældende race, den skulle være nem at have med rundt omkring, så ikke for stor. Den skulle gide og lave noget, både lange ture men også lidt træning og da jeg var vokset op med terrier, kunne jeg egentlig godt lide det lidt selvstændige, så det var også et ønske.

    Sådan endte jeg med Lhasa Apso og det har altid føltes som et rigtigt valg.

    Min næste race kunne godt blive lidt anderledes, men det er fordi jeg med årene får nogle lidt andre ønsker for hvad jeg vil. F.eks. er jeg blevet gladere for at træne end jeg faktisk forventede, så jeg afviser ikke at det selvstændige måske ville blive valgt fra til den næste race.


  • #6   2. apr 2017 Udseendet smiley smiley

    Jeg havde altid ønsket mig en stor langhåret bamse, men jeg ville ikke have en grov eller for tung hund, jeg ville ikke have hængelæber eller løse øjne. Og jeg ville ikke have savl. Og hos pyreneerene kunne jeg få en hund, der kombinerede mit ønske om stor bamse med en vis elegance, så det var det, jeg gik efter.

    Jeg læste også op om racen, og endte med at gå på udstilling for at se nærmere på en del eksemplarer - dengang var der meget flere pyrer end i dag - fik snakket med både ejere og opdrætter. Jeg forelskede mig i en hanhund, viste sig at være far til en på det tidspunkt 4 gammel hanhvalp, og han blev min første pyr.

    Så jeg er en af de der skrækkelige useriøse personer, der startede med at vælge på udseendet. Jeg har stadig samme race nu 37 år senere, så man må sige at valget viste sig at være ok.


  • #7   2. apr 2017 @Rødtop.
    Man må sige, at du ved noget om den race så (Pomp), det er en smuk lille hund i mit univers. En BC kender jeg intet til, de virker bare så kloge og lærenemme.

    @Lens.
    Mens du var på en Kennel (vil jeg formode), så mon ikke ønsket om en hund var tilstede.. smiley

    @Malene.
    En Akita, wow min hunds bedste legekammerat er en Akita (en tæve), men er du vild jeg synes at det er den mest intimiderende race der findes.
    Synes simpelthen at hvis en hund skulle se skræmmende ud, så er det en Akita.

    Skulle jeg en dag skifte fra en Molosser, så blev det en Akita (Spidshund). Nøj det er en smuk hund!


  • #9   2. apr 2017 @Erika...
    En hund der ikke fælder?
    Det lyder klogt, for min erfaring med hunde er, at de fælder hele tiden, og to gange om året så fælder de rigtigt meget...

    @Leon.
    En Pyr.. Sjovt, da jeg var ung var det hunden jeg ville have valgt, for det er en smuk hund. Men sjovt nok har jeg aldrig set en irl.

    Det må være en meget sjælden hund i lille DK.


  • #10   2. apr 2017 Kenzie, hvad afgjorde så valget af Barbie, for en powder puff er da noget heeelt andet end en b.c......men min veninde havde jo haft pomsere i ca. 20 år da hun faldt for en hårløs, forstår bare ikke det valg når man elsker pomseren der er absolut ingen lighed..... smiley

  • #11   2. apr 2017 Martin J - De såkaldte allergivenlige hunde, som ikke smider en masse pels rundt i huset smiley Det eneste tidspunkt jeg oplever pels der ikke sidder fast på hunden, er under børstning.
    Jeg er opvokset med den type hund/pels, så det er meget svært for mig at vænne mig til at have pels overalt smiley


  • #12   2. apr 2017 Well, stod med en kæreste der aldrig havde haft hund - eller kæledyr på nogen måde i det hele taget. Vi skulle ha' en hund, og den skulle matche os begge.

    Den skulle fysisk være knap så stor, pga. vi boede på 28kvm og ville gerne ha' en hund vi kunne have med rundt omkring.

    Den skulle ikke være for krævende af sind, ift kæresten, men jeg ville også gerne ha' at der var lidt 'hund' over den.

    Vi googlede en masse forskelligt, og faldt så bla over cairn og westie, og landede på westien, bl.a. pga. udseendet.

    Set i bakspejlet kunne vi nok godt have sat os lidt mere ind i fx pelspleje, og vi kunne nok godt ha' kigget lidt mere efter et andet sted.
    - Vi fik en 7mdr hund, uden underuld der aldrig udviklede en ru westie pels smiley Men her snart 10 år senere, er hun her jo endnu og 3 andre også, og 8. kuld senere.

    Jeg har nogle gange haft lyst til at finde en anden race end westien, udelukkende pga. pelsen - jeg kan ikke selv trimme en hel hund og det er nogle gange besværligt. Men jeg kan ikke finde en anden jeg synes passer mig så godt.
    - Terrierens sind elsker jeg.

    Men en stor drøm er en bordeaux, engang der er plads til sådan et savledyr igen smiley
    - Er vokset op med dem, i den forstand at vi havde ikke selv men har altid kendt nogen som havde, og jeg elsker bordeauxen og dens sind, og dens udseende, og det er bare sådan en hund jeg SKAL have en dag, skal altid se dem på udstillinger m.v. og kigger linier rundt omkring, for der er helt klart nogle typer jeg ikke vil ha' - de tunge og brede der nærmest ikke kan bære sig selv.

    Men bordeaux og westie lyder da også som et praktisk match... smiley smiley


  • #15   2. apr 2017 Nu er jeg ikke hunde ejer endnu, men jeg venter spændt på at den opdrætter vi har kontakt med får kuld smiley

    Egentligt har jeg altid synes at bull terrieren var en grim hund. Som i.. frygteligt grim smiley Deres udseende har aldrig sagt mig noget. Dog mødte jeg en dag for maaange år siden et par bull terriere som en bekendt havde, og må indrømme at jeg nærmest øjeblikkeligt blev dybt forelsket i de to damer smiley Fjollede, gakkede og evigt glade! Efter det synes jeg racen var ret sød, men stille og roligt glemte jeg alt om dem.

    Da vi så besluttede os for at nu ville vi gerne have hund for 1,5 år siden, måtte vi jo gå i tænkeboksen - for hvilken hund passede til os? Flere af vores venner har hunde af alle mulige racer, og selvom de er rigtigt skønne alle sammen, var der ikke en hvor vi tænkte "sådan en skal vi også have!". Jeg har altid syntes at store hunde og polar hunde var noget af det smukkeste, og er stadig vildt fascineret af dem, men jeg må bare anerkende at de ikke er hund for mig. Derudover synes min kæreste at vi skal have en lille hund, så vi endte på midten: en mellem størrelses hund smiley .
    En dag da jeg sad og scrollede igennem DKK's raceregister faldt jeg over bull terrieren igen, og kunne straks mærke at det føltes helt rigtigt! Min kæreste derimod var noget skeptisk (den er grim, stærk og uhyggelig! smiley ), så vi endte med at tage ud og se nogen der ringtrænede, hvor vi kunne få en god snak med en masse bull terrier ejere og hunde, og vi gik begge derfra med følelsen om at det var det helt rigtige valg for os. Hvorfor er nok svært at sige. Størrelsen passer os godt, det er en glad, aktiv hund, som elsker alle. Den er skør og fjollet, elsker at være nær mennesker og være med i deres hverdag, hvilket passer godt til os. Selvom jeg synes alt slag træning med dyr er sjovt, så har jeg det faktisk også helt perfekt med en klodsmajor som nok aldrig kommer særligt langt i agility eller hvad man nu starter til, men som finder glæde i det alligevel - for sådan er jeg nok også smiley

    Så forhåbentligt har vi ret i vores mavefornemmelse når vi bliver hundeforældre om 3-4 måneder smiley


  • #16   2. apr 2017 Jeg fik en amerikansk bulldog, fordi jeg ønskede mig en grå Ferguson.

  • #18   2. apr 2017 Min mand ville have schæfer og jeg ville have rottweiler, og så købte vi en langhåret collie smiley
    Det var min mand der så foreslog collien, men jeg afviste den, for det var en for fimset hund til mig. Men på en eller anden måde kom jeg alligevel til at læse om den, og så syntes jeg den passede vildt godt til os. Vi tog ud og besøgte en opdrætter og så var vi solgte, og vi har aldrig fortrudt valget.
    Det bedste ved racen er, at den er så alsidig - jeg elsker den kan bruges til så mange forskellige ting og så er den er rigtig dejlig familiehund.

    Siden dengang har jeg startet et meget lille opdræt og er engageret i vores specialklub, så racen er kommet helt ind under huden på mig.


  • #20   2. apr 2017 Jeg ville træne IPO, købte derfor en schæferhund .. så købte jeg en mere .. så blev jeg træt af deres sygdomme og at de skulle aflives pga diverse dårligdomme .. så købte jeg en malinois.

    Valget faldt på den, fordi jeg ville træne IPO og har tårnhøje ambitioner - og derfor ville jeg ha en race, der kunne goutere dette..

    Nu kunne jeg slet ikke forestille mig andet - den gør mig glad og er så overbevisende i alt hvad den foretager sig, efter min mening.


  • Peter
    Peter Tilmeldt:
    okt 2016

    Følgere: 3 Emner: 3 Svar: 1.143
    #21   2. apr 2017 Jeg fik en amerikansk bulldog, fordi jeg ønskede mig en grå Ferguson.

    Jeg havde også altid ønsket mig en grå Ferguson... havde kikket meget på Amerikansk bulldog (mange kuld) Men endte med Amstaffs og en rød Ferguson..


  • #22   2. apr 2017 Vi besøgte en række opdrættere af forskellige spidshunde, da selvstændigheden tiltalte os. Vi vidste, at vi ikke ville have en hund, der hele tiden fulgte os rundt i huset.
    Valget faldt på siberian husky, da det var den race, der havde de træk vi søgte: yderst omgængelig omkring børn, mellemstørrelse, selvstændig, aktiv og bedst i trivsel omkring mennesker og andre hunde.
    Vi ville bare have en en enkelt hund... Meeen det er jo slet ikke muligt når man falder for racen og de sportsgrene der følger med den.


  • #23   2. apr 2017 Jeg havde egentlig altid ønsket mig min egen kat (forældrene opdrættere perserkatte på et tidspunkt, men jeg gad ikke selv al den pels), men mine forældre sagde nej og købte en Cavalier. Han var nu meget sød så jeg fik min egen året efter - jeg var selv kun 12 år gammel men han var passet og plejet til det sidste.

    Da han gik bort ville jeg gerne have en race med mere krudt i, knap så meget sygdom og alligevel en jeg kunne have med mig hele tiden. Som studerende måtte den ikke kræve for meget. Jeg udelukkede simpelthen bare pelsracer, sygdom, størrelse, etc. og endte med en Jack Russell Terrier. I dag er han knap 10 år gammel og grundstammen i al min avl og interesse.

    Jeg havde faktisk bestilt en Vizsla for 4 år siden, men da jeg lå inde med en af mine egne hvalpe, så måtte jeg betale prisen og vente. Nu er tiden inde til en ny, men job og kæreste sætter lidt det hele på standby. Når jeg så ligefrem får tilbudt en hvalp kvit og frit af verdens allerbedste hundemor af racen Ruhåret Hønsehund, så er jeg godt nok fristet. Jeg skal se ham i påsken og kæresten skal vist tjekke bilen mange gange for at sikre sig at han ikke er med tilbage til Sjælland smiley


    profilbillede
  • #25   2. apr 2017 Jeg er vokset op med Mastiff og Newfoundlænder, og det var mest nærliggende, at få noget ala det. Da vi ikke måtte have store hunde, hvor jeg boede dengang jeg fik hund, valgte jeg derfor en bulldog. Da det meget hurtigt gik op for mig, hvor syge de var og hvor lidt (læs intet) der blev gjort for at forbedre sundheden i avlen, gik jeg all in på det område. Efter noget tid med endeløse diskussioner, sure mennesker i bulldogverdenen, et par syge hunde og RIGTIG MANGE penge postet i projekt sund bulldog, så jeg et billede af en azawakh og tænkte: "hold da op, kan mynder også se sådan ud?" Jeg kendte, på daværende tidspunkt, kun til greyhounds/whippets).

    Det var kærlighed ved første blik. Jeg undersøgte derfor en del om racen, og fandt ud af det nok var en af de sundeste racer der fandtes, MEN også at det bestemt ikke var en hund for hvem som helst.

    Jeg startede med at komme til lure coursing med bulldoggerne for at møde forskellige mynder, og konstaterede at folk var halvbange for azawakher og stærkt frarådede mig racen.

    Nå, men ingen skal sige, at jeg ikke magter en opgave, uden at jeg kaster mig hovedkulds ud i det smiley haha


  • #26   2. apr 2017 Bullterrier både udseende og hele hunden som er fantastisk og virkelig sjove. ... racen er valgt fra nu pga så ringe sundhed, som størstedelen af avlere benægter.

    Generelt vil jeg ikke støtte avl på racer mere, hvor sundheden er så ringe, at sygdom nærmest er en naturlig ting.

    Labradoren overtog jeg som 4 års... skulle aldrig eje en labrador og ja det var nok bare "straffen" for den udtalelse ... kunne godt finde på at købe en af jagtlinier når tiden er til det... ellers er Viszla 1. valg pt.


  • #27   2. apr 2017 Min faster og onkel begyndt at avle goldens, da jeg var helt lille, så det er den race, som er er vokset op i tættest kontakt med. Da jeg blev 12, stod de pludselig med en hvalp de ikke kunne komme af med, og mine forældre blev tilbudt en gratis hvalp mod at de evt. måtte avle på den. Det var ikke et særlig gennemtænkt racevalg, men de sagde ja tak, og så fik vi Queenie smiley hun blev meget min hund, og min lyst til hundetræning, og især agility, blev vagt.
    Da min kæreste og jeg så for et års tid siden begyndte at snakke om hvalp, kom Golden retrieveren naturligvis op, men min kæreste ville slet ikke have sådan en. Han mente at racen var kedelig, og sammenlignede den med en Volvo smiley han havde kun kendt Queenie som ældre og syg, så det var hans indtryk af racen. vi snakkede i stedet om hyrdehunderacer, og kiggede da også lidt på aussie og islandsk fårehund. Jeg var så hjemme og besøge mine forældre i påsken, hvor de passede to af mine faster og onkels hunde, og jeg blev mindet om hvor meget jeg elsker den race. De har et dejligt sind, elsker at arbejde, og jeg kan sagtens dyrke agility med den.
    Og så måtte overtalelsesarbejdet i gang. Vi kiggede kenler og jeg plagede, og til sidst overgav han sig, og vi tog på kennelbesøg, hvor han også faldt for racen smiley

    Jeg tror gerne, at jeg vil have en bc og måske en whippet på et tidspunkt, men der skal også altid være en Golden i mit hjem smiley


  • #28   2. apr 2017 Der var intet tilfældigt i mit valg af race. Min mands var nok mere tilfældigt og et resultat af, at jeg var ret stålsat smiley
    Han ville have været blevet glad for hvilken som helst race.

    Jeg kommer af en udpræget schæferfamilie og derfor kender jeg racen som min egen bukselomme og har altid gjort det. Jeg kan læse den uden at tænke og jeg har dens måde at kommunikere på og i det hele taget være på under huden.

    Så det var logisk for mig....

    At vi sprang på brugslinjerne efter den første schæfer var et resultat af, at denne havde en elendig sundhed. Og det var vel tilfældigt - havde vi haft en sund en af slagsen, havde vi måske stadig haft udstillingslinjer og var aldrig begyndt på IPO...

    Gusten tanke!


  • #29   2. apr 2017 Jeanette, en del af en byttehandel? Hvad skal det betyde?


    Baby er valgt, fordi jeg ønskede en lille, lærenem og tilpasnings dygtig hund. Vi havde tidligere haft puddel, så det var oplagt! smiley

    Melanie er valgt, fordi mit hjerte sagde, det var det helt rigtige at gøre smiley


    profilbillede
  • #31   2. apr 2017 Jeg valgte min dreng(rottweiler) ene og alene ud fra min passion for ipo oh lydighed. Min drøm er egentlig en mallinois, men da mit liv pt ikke kan rumme en malle, så faldt mit valg på rotten.

    Min dreng er nøje udvalgt ud fra hans gener, så i ham er der intet tilfældigt over.


  • #32   2. apr 2017 Vi har tidl haft blandingshunde, labrador blandinger smiley

    Da vi fik aflivet vores gamle blandinger ( mætte af dage 14-13 år ) Ville jeg IKKE have hund mere smiley
    Men Bent fik mig overtalt, og jeg satte den mest grumme betingelse, at det skulle være en schæfer, jeg har altid ønsket mig en schæfer smiley
    OG med den race som betingelse, troede jeg at vi så ikke skulle have hund mere, da Bent var rædselsslagen for schæfere smiley
    Men næ nej, han gik med til det, og vi fik skovlet et frustreret schæfer-kræ på 8 mdr ind af døren, så den gode Bent fik sin sag for smiley smiley
    Men Jackie viste sig at lynhurtig blive HUNDEN for hele familien, som vi bare knus-elskede alle sammen indtil hun desværre fik kræft og døde smiley
    Da jagten gik ind på en ny schæfer, var der ingen ung-hunde til salg, og dem der var rundt omkring på nettet, var hurtigt væk smiley
    Så var der en bruger herinde fra som sendte mig en annonce på en ung nydelig Tervueren , og hende tog vi ud og så på..... Tja.. så var vi bare solgt til den skønne bandit smiley


  • #33   2. apr 2017 Luna (yorkie/chi) blev udelukkende valgt med hjertet. Hun var skind og ben, med masser af knuder i pelsen, så hun skulle bare være hos mig.. Casey er Lunas uplanlagte datter, så det var også mere hjerte end fornuft smiley
    De er begge uopdragne og tjener kun det ene formål at sno mig om deres pote smiley

    Hugo -papillon er valgt fordi jeg gerne ville have en lidt større og mere aktiv hund som jeg kunne bruge til lydighedstræning smiley



  • #35   2. apr 2017 Jeg har altid elsket border collies, fordi de er så kloge og arbejdsvillige. Jeg er også opvokset med dem i form af, at alle omkring os altid havde dem, da vi boede på Færøerne. En rigtig stor del af den færøske hundebestand er border collies og blandinger deraf.

    Men jeg var faktisk meget afskrækket af deres energi niveau. Man hører jo mange steder, at de kræver timevis ovenpå flere timevis på en daglig basis, og det følte jeg mig slet ikke klar til, og syntes at border collie ejere måtte være super-mennesker.
    I den proces faldt jeg faktisk for den glathårede kromfohrländer. Jeg vil stadig gerne have en, men da jeg talte med en opdrætter af BC, så gik det lidt op for mig, at det almene folks vurdering af deres energi niveau var lidt overdrevet.

    Så jeg besluttede, at jeg skulle have en BC først, og så vil jeg gerne have en kromfohrländer, når Vaks ikke er her mere. Synes ikke lige, at jeg har brug for mere end 2 hunde, når jeg er alene med dem.

    Det valg er taget, fordi jeg egentlig synes, i hvert fald lige nu, at jeg har nok i én BC og så gerne vil have en race, som er knap så krævende, men som stadig godt kan være aktiv - Lidt ligesom Vaks, selvom ingen kan sammenlignes med ham smiley


  • #37   2. apr 2017 Helt ærligt? Søde hvalpebilleder. Pomeranian har bare en højere cuteness-faktor end andre små hunde smiley

  • #38   2. apr 2017 Jeanette det var da en mærkelig måde at handle på? Hmmm... eller det bare mig????

  • #40   2. apr 2017 Jeg faldt for udseendet :).
    Da jeg mistede Harley viste jeg, at jeg skulle i en anden boldgade, og en mere fuld-fart-på hund smiley
    Staffen var jeg faldet over tidligere, men kendte intet til den, så igang med at undersøge racen.
    Så jeg kikkede på udstillinger og fik talt meget med opdrættere, og var med hos en opdrætter der havde kennel-dag. Fik en staff i hånden og jeg var solgt smiley


  • #41   2. apr 2017 Staff mom, hvorfor vil du så ikke have staff igen? smiley ved jo du er ude efter pudlen nu smiley

  • #44   2. apr 2017 Jeg er så ked af, at alle mine babybilleder af nullermanden er i så dårlig kvali


    profilbillede
  • #46   2. apr 2017 Martin, ja en pyr er en sjælden hund i DK. Der har været flere end der er nu, men pt. er det helt gået i stå. Det er snart 3½ år siden, jeg sidst havde kuld, og der er ikke født kuld med stamtavle siden da. Trist.

    Og ja, jeg kan jo kun være enig, det er en smuk hund. smiley

    Det er så - i hvert fald efter min mening - også en dejlig hund at leve med.


  • #47   2. apr 2017 # Martin

    jeg høre tit fra folk at de synes Keiko er lidt "skræmmende" fordi de har svært ved at tyde hans udtryk i hovedet.
    så du nok ikke helt skævt på den med de virker intimiderende.

    det har de jo nok også skulle - for at jagte de store dyr man brugte dem til i gamle dage smiley



  • #49   2. apr 2017 Min mor og far fik ved et tilfælde en Collie, hvor ejer og hus var nedbrændt, og hundens ører var delvis brændt med. De blev så glade for racen, at den næste også blev en Collie. Han var dog uden stamtavle.

    Da de skulle have hund nummer tre, ville min mor have en Westie, og min far ville have en Dober. De endte på en ny Collie - dog denne gang med stamtavle.

    Så ja........... jeg er miljøskadet.

    Jeg elsker deres sind, og deres sidste hund var lige så meget min, som det var deres. Han er stadig meget savnet. smiley


  • #50   2. apr 2017 hahahahaha - ja han er lidt speciel - selv inde for sin race xD

  • #52   2. apr 2017 Det er der ingen der ved.
    Ingen kan huske hvornår det startede eller hvor jeg har det fra.
    Jeg har ALTID sagt at jeg skulle have Schæfer og jeg har hvert år ønsket mig en i fødselsdagsgave og alle år sagde min mor at det kunne jeg godt glemme, jeg kunne købe en den dag jeg flyttede hjemmefra, men jeg skulle bare vide at så kom hun ikke og besøgte mig!!!
    Da jeg flyttede hjemmefra købte jeg så min første Schæfer og jeg har aldrig været i tvivl om at det er racen for mig.
    Kan jeg ikke få en Schæfer, så vil jeg slet ingen have.

    Nu har min fascination og kærlighed for racen så smittet af på min forældre og søster.
    Så fra at jeg voksede op med Puddel og Labrador og det var familiens race, ja så er det nu Schæferen der er vores race.



  • #53   2. apr 2017 Krølle
    Nu har jeg lært af erfaring at man aldrig skal sige aldrig :), og staffen er helt igennem så røvlækker. Desværre er jeg lidt nervøs for deres sundhed, og jeg synes at det er hårdt med hundeloven.
    Jeg skal altid være nervøs, til tider bange når der kommer en løs hund, og ejere der godt ved, at det er min hund der kommer i fare.
    Albert har heldigvis mange år i sig endnu, så det er jo ikke her og nu jeg står og skal have hund, og hvad der så skal ske, er svær at spå om.
    Men ingen tvivl om, at en puddel må jeg eje smiley


  • #56   2. apr 2017 Den skulle være hurtigt og arbejdsvillig og kunne være i en taske da jeg ikke har pap eller bil smiley

  • #57   2. apr 2017 Tilfældigt? ikke ligefrem. smiley vi har ventet 2,5 år på den helt rigtige labradorhvalp. Måske er vi heldige snart, men det er ikke til at vide. smiley

    Jeg vil have en arbejdsom hund, der skal være alletiders familiehund, en rigtig god jagtmakker, en der vil egne sig godt på markprøver og en jeg gerne vil kigge på de næste mange mange år. smiley


  • #59   2. apr 2017 Satans's oz
    Måske jeg er gået glip af noget eller sovet i timen, men hvilken race taler du om :)?


  • #60   2. apr 2017 Boxer smiley

  • #62   2. apr 2017 Okay smiley Kender ikke profilen, så kunne ikke gætte det, men tror profilen er gættet nu smiley

  • #64   2. apr 2017 Lens, det må være det man kalder skæbnen smiley

  • #67   2. apr 2017 Jeg tror ikke jeg falder for EN race.. For mig handler det så meget mere om selve hunden som individ (blanding eller raceren) passer til mig og mine behov..

  • #68   2. apr 2017 Bullterrieren blev valgt på grund af personlighed. De er skide sjove og har enormt meget humor. Bullterrieren er så valgt fra igen for fremtiden grundet elendig sundhed.

    Pharaohen blev valgt på grund af en kombination af en årelang fascination af pharaohen, forgabelse i mynder, men også et behov for en race, som samtidig ikke var helt så langt fra Lulu og skulle kunne finde sig i hendes moslen. Salukien var længe i top, men pharaohen blev valgt på grund af Lulu, og gud, hvor har jeg valgt rigtigt.

    Jeg drømmer stadig om en saluki eller en anden rigtig mynde engang, men pharaohen har stjålet mit hjerte fuldstændigt, og Myrna bliver ikke min sidste. De er den perfekte blanding af fandenivolskhed, følsomhed, ren terror, fart over feltet, blid kærlighed, aktivitet med prinsessetendenser, og Myrna er en ren glædesbombe. Hold k*ft, hvor er det en fed og komplet øretæveindbydende race. Jeg under ALLE at opleve en pharaoh smiley



  • #69   2. apr 2017 Beklager jeg ikke lige har svaret alle, men troede egentligt ikke jeg skulle nogett særligt her i eftermiddag, men det ændrede sig... smiley

    Men tusind tak for de mange svar, der gemmer sig jo nogen sjove og spændende historier bag alle valg. Det der forbavser mig mest, er dog at der er flere hvor det egentligt virker lidt tilfældigt. Det havde jeg absolut ikke troet.


  • Eva
    Eva Online Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.051
    #71   2. apr 2017 Vizslaen valgte jeg, fordi jeg gerne ville have en aktiv, fjollet og "blød" mellemstor hund at træne med. I min jagt på den rigtige opdrætter af den korthårede variant, stødte jeg på Ingles onkel, og så var jeg ellers solgt, så det endte med den ruhårede variant istedet smiley

    Jeg har på ingen måde fortrudt valget; Ingle er præcis så goofy, arbejdsom, lærenem og sød, som jeg havde forventet, men han har desuden vist sig at have sin helt egen mening om tingene, og dét er jeg simpelthen faldet pladask for smiley

    Whippet valgte jeg, fordi jeg gerne ville have en lidt mindre størrelse og lidt mere selvstændighed, og Basso har bestemt ikke skuffet! Han er noget mere træningsvillig, end jeg havde forventet, og så er han bare hylesjov smiley smiley


  • #72   2. apr 2017 At det blev en lille selskabshund blev afgjort ud fra livsforhold ved hundekøbet. At det blev bologneseren blev taget ud fra pelsen ( at man ikke skal klippe og hunden kan leve aktivt i udstillingspels), meget lille aktivitetsbehov kombineret med et lidt mere reserveret temperament end de fleste andre Små selskabshunde.

  • #73   2. apr 2017 Jeg har været i hundeverdenen altid.( Min mor var schæferopdrætter, og skiftede til airedale og norwich, da jeg var baby) Så hunde har altid været en stor del af mit liv. Men jeg har stadig ikke fundet racen for mig, altså den der jeg bare ikke kan være foruden. Jeg har altid været vild med molosser, men der er jeg bare heller ikke faldet over den helt rigtige.
    Vi har fransk bulldog nu (min kæreste havde den, før vi mødtes) og skal aldrig have det igen. Næste race er mit valg, men jeg er helt blank, men den skal have en ordentlig størrelse smiley


  • #74   2. apr 2017 @Birgitta.
    Det slog mig lige, med dine udfordringer med levetid på Berner Sennen, for den ville også skræmme mig.

    Næste gang så prøv lige at se på Grosser Sennen i stedet. Jeg læser mange tyske forums og de siger 10-11 år for dem i snit. Dog synes jeg det lyder meget højt, men jeg krydser da finger. smiley

    Grosseren er modsat Bernern generelt omtalt som en ret sund race, uden alle de der sygdomme der kendetegner Bernern.

    I adfærd minder de meget om hinanden (det er jo begge en sennen) selvom Grosseren er lidt størere, mere vagtsom og i følge de tyske forums mere stædig (om man så ser det som en charme eller ulempe). Desuden er de lang tid om at blive udvokset....

    Min erfaring med racen er absolut ikke stor, men ham jeg har er ualmindeligt nem.


  • #75   2. apr 2017 Min far er fuldstændig som dig Zenta
    Han har ønsket sig en schæfer siden han lærte at gå.
    Da han var 7 år kom hans forældre hjem med én, han er nu 69 og har har haft schæfer lige siden


  • #76   2. apr 2017 Din far lyder som en klog mand smiley smiley

  • #77   2. apr 2017 Det er han helt sikkert, og hans forhold til hans hunde er misundelsesværdigt, schæferen står også højt på min ønskeliste, men det bliver nok ikke før jeg ikke har helt små børn mere (af trænings hensyn)

  • #78   2. apr 2017 Det er sku også en dejlig race smiley


  • #79   2. apr 2017 De er vidunderlige smiley mine hunde soulmate er og bliver også min bardomshund er stor skøn schæferdreng

  • #80   2. apr 2017 Jeg forstår smiley

  • #82   2. apr 2017 Jeg var aldrig i tvivl om at jeg gerne ville have en amerikansk bulldog. Da han så døde, var de blevet forbudte og vi endte med en Cane Corso, som var en skøn hund, men min kone og ham fandt aldrig rigtig en god måde at være sammen. Ikke at de ikke kunne være sammen, de fandt bare aldrig rigtigt kemien.

    Så da vi skulle vælge igen, var cane corso udelukket fra konens side. Derfor besøgte vi en del udstillinger og endte med bull mastiffen, da vi mødte en del dejlig eksemplarer.

    Efter et par år savnede jeg en hund at træne mere med, og valget stod mellem schæfer og rottweiler. Vi besøgte et par steder med schæfere men var ikke helt overbevist. Derefter besøget vi en kennel med rottweilere og var solgt med det samme.


  • #83   2. apr 2017 Min første hund var en Silky Terrier - det var et tilfælde at det blev den race. Havde set 2 annoncer på hundehvalpe, den ene var griffon/pekingeser og den anden var Silky terrier hvalpe og det blev så Silky'en - Felix kom han til at hedde.
    Da den døde, havde vi kig på Border terriern, men pga. pelsen kunne jeg nok ikke tåle den pga. min allergi/astma, og så blev det til en Silky Terrier igen, og igen og igen smiley smiley



    profilbillede
  • #84   2. apr 2017 Jeg hørte om beauceronen ved et tilfælde, da jeg var igang med at undersøge en anden race...

    Så fik jeg mødt en i virkeligheden (skønne skønne Ayden smiley ) og siden da har jeg været helt solgt i racen...
    Og nu hvor jeg er så heldig at have et eksemplar af racen, ved jeg, at jeg aldrig kommer til at leve uden igen.

    De er perfekte på alle punkter. Størrelse, udseende, sind, brugsegenskaber...


    profilbillede
  • #85   2. apr 2017 Minion og Louis ejer, har et væld af forskellige pomser-hvalpebilleder men Rødtop er nu så sød.....

    profilbillede
  • #86   2. apr 2017 Jeg har haft flere forskellige racer (gravhund, lab/vizla-blanding, bullmastiff, pekingeser, cavalier king charles, chi og chi-blandinger, engelsk mastiff og hyrdehundeblanding), nogle var velovervejet, andre not so much.

    Synes at det har været fantastisk sjovt og spændende at eje så mange forskellige racer/typer, og enormt lærerigt. Omgås en del hundemennesker, så jeg har også haft mulighed for at opleve en del andre racer helt tæt på.

    Jeg har helt klart favorittyper/racer, men der er også en del racer som jeg gerne vil lære nærmere at kende/måske eje en gang.
    Fællestræk er helt klart at jeg foretrækker selvstændige hundtyper, for dem trives jeg bedst med.


  • #87   3. apr 2017 Molly var faktisk lidt en tilfældighed her,;)

    jeg så en annonce på G&G af det smukkeste lille fjæs, og var simpelthen solgt??

    jeg kontaktede avler for at høre om racerne hun er en blanding af, og dertil få lov at kontakte tidlige købere af samme blanding (han og tæve var ens) - jeg fik kun gode ting at vide. Schapendoes og kooikerhondje.;)

    vi kørte over for at kigge på hende og hun blev vores smuksak ??

    lige nu kigger jeg efter endnu en og valget ligger mellem Border Collie ( men synes faktisk det er en stor hund) og Miniature American Shepard ( som er nogenlunde samme str. som Molly) - har her mødt begge avls tæver og valgt hvilketdetdet skal være fra - altså hvilken jeg bedst v. første møde kunne lide sindet og kontakten på.
    så nu må vi se - er jo stadig lidt i tvivl da jeg er helt forelsket i de Border Collie jeg også kan se potentiel hvalp fra. De hvalpe hun har avlet er simpelthen skønne, kærlige og kan med de fleste hunde..

    så tænkeboksen er fuld;)


    profilbillede
  • #88   3. apr 2017 Dværgpudlen blev valgt da..
    ..Kravene var en allergivenlig, pleasende lille hund med god krop til agility smiley

    En Löwchen passede også til mine krav men skæbnen ville at det blev en pudel smiley


    profilbillede
  • #89   3. apr 2017 Cujo blev valgt ud fra at jeg gerne ville have terrier igen.
    Det skulle dog ikke være samme race som min gamle terrier og det skulle være en lille hund.
    En kæk lille fætter, der er med på lidt af hvert. En stor hund i en lille krop.

    Han har bestemt ikke skuffet. smiley


    profilbillede
  • #90   3. apr 2017 Irsk Terrier: Den har jeg ikke en eller anden fin forklaring om egenskaber osv på. Det var et komplet irrationelt valg (jeg var bidt af lydighedstræning). Jeg mødte et par stykker og det var slet og ret kærlighed ved først blik. Jeg vidste med det samme at det var 'min' race.
    Ham her på knapt 1 år er min femte af slagsen smiley


    profilbillede
  • #91   3. apr 2017 Min Dobermann blev valgt fordi jeg kendte racen fra min tidlige barndom og gerne ville have en lidt mere 'trænbar' race der var avlet noget mere målrettet efter at den skulle kunne bruges til træning. Samtidig ville jeg heller ikke aaaalt for langt væk fra terriertemperamentet. Perle er min første dober, men absolut ikke min sidste.



    profilbillede
  • #93   3. apr 2017 Mette, fååååårk hvor er Clinton blevet (endnu mere) lækker......!!!! smiley smiley smiley smiley

  • #94   3. apr 2017 Er i vild jeg lærer meget om hunderacer grundet dette lille indlæg. smiley

    I øvrigt tak for alle billederne, for havde i bare skrevet navnet, så havde jeg for alvor haft travlt med Google....

    @Birgitta.
    Du er klog kvinde, for nøj hvor har du ret.

    En Grosser er en "møghund" når det gælder venlighed mod nogen fremmede, og jeg forstår til fulde hvad du mener (vidste ikke det gælder Sennen hunde generelt).

    Grosseren ser jo så sød ud, at alle tror at den kan man bare klappe på hovedet. Det kan man så generelt også, hvis bare man har det rette køn eller alder.

    De fleste kvinder og alle børn er ingen problem. De kan bare klappe løs..

    Voksne mænd der i mod, de skal alle som en lige have at vide hvor farlig han er. Det sjove er, at jeg kan jo høre, at det ikke er fordi han er vred, hans beskyttergen gør bare at han lige skal advare mænd om, at han kan altså være "farlig" (apostrof, fordi jeg er ikke nervøs for at bider nogen, racen er jo også beskrevet som uegnet til beskyttelse).

    Men mega irreterende, og noget jeg arbejder hårdt på at pille ud ham.

    Der er en Golden bare en langt bedre hund! Mon ikke du får en mere, 70 år er jo ingen ting i dag. smiley


  • #95   3. apr 2017 Jeg researchede på racer uafbrudt i to måneder, udfra de kriterier, jeg havde i mit hovede. Jeg rejser en gang om måneden til den anden ende af landet og hunden skulle jo med. Så en stor hund var ikke sagen.
    Men om sommeren tager familien på vandreture, så det skulle heller ikke være for lille/sart en race.
    Den skulle være rolig nok til at komme med til kundemøder og foredrag, jeg holder.
    Og fleksibel nok af sind til at kunne overnatte med mig hos kæresten en weekend eller to om måneden.
    Vi har flere andre dyr, så "low prey drive" var også en faktor.
    Jeg har teenagere, men de har en halvsøster på et år, så en venlig familiehund var også afgørende.
    Jeg bor i lejlighed, så det var samtidig vigtigt, at den ikke var for lydfølsom eller territoriel (folk i trappeopgangen, nabolarm osv.)

    Alt dette var baseret på, at jeg søgte en voksen hund. Jeg ville egentlig slet ikke have en hvalp, som førstegangsejer. Jeg var godkendt til at adoptere en gadehund, der passede til ovenstående udfordringer. Men adoptionen blev stoppet, da adfærdspsykologen fortalte, at de lange rejser kunne aktivere et latent traume. Det ville være så trist, hvis han endelig kom i sikkerhed i DK, kun for at opnå det. En anden adoption (privat) stoppede, fordi ejeren fortrød.

    Så til sidst så jeg efter hvalpe og endte med et gadekryds (cockerspaniel, lab, OEB), som indtil videre har ramt plet på alle områder. (jeg melder lige tilbage, når teenage fasen er kommet og gået :-S )


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 244
    #97   4. apr 2017 Efter min barndomshund Felix døde, skulle jeg aldrig have hund igen. Så mødte jeg Mikki, som var en gammel møghamrende stædig Cairn Terrier. Og kom tættere og tættere på ham. Indtil jeg forsigtigt begyndte at undersøge Cairn Terrier racen. Den var så markant anderledes end Labradoren at jeg ikke var bange for at han kom til at minde for meget og Felix. Og så var jeg helt forelsket i min og Mikkis gåture. Felix kunne sagtens gå fri, og var en meget lydig jagthund/familiehund. Og mig og Mikki stod nogengange i hver sin ende af snoren og udkæmpede 'The Battle of Wills'. Albus bliver stædigere og stædigere for hver dag. Og det giver ham bare så meget personlighed. smiley

Kommentér på:
Hvad afgjorde den race du endte med?

Annonce