{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.393 visninger | Oprettet:

Jeg gider ikke have hund mere {{forumTopicSubject}}

Tara nærmer sig de 7 mdr., jeg er SÅ træt af hende lige nu.

Inden vi hentede Tara (vores første hund), satte vi hegn op hele vejen rundt. Vores nabo har en gammel tæve som absolut ikke gider dumme aktive hvalpe. Tara bryder hele tiden igennem hegnet ind til hende. Hver gang vi lapper et sted finder hun en ny måde at bryde der ind.

Endelig overgav Tara sig. Nu kunne hun ikke finde flere smuthuller der ind....ja så laver hunden da bare et hul lige ved siden af lågen og render rundt ude på vejen!!!

Jeg er så træt af at hun ikke kan gå i haven, mens jeg ordner ting inde i huset.

Tara er efter min mening ikke understimuleret, som jeg har læst de fleste udbryder hunde er. Vi går ture hver dag, vi lege hver dag. Hun har spændende forskellige kødben og legesager i haven. Vi leger med andre hunde 5 ud af ugens 7 dage, tit flere gange om dagen.

Det var ude problemet...så er der alene hjemmeproblemet!!

Det har egentligt gået godt de gange hun har været alene indtil fornyeligt. Der havde hun gnavet i en køkkenlåge lige ved siden af hendes tæppeplads i køkkenet. Det undskyldte jeg med at hendes tænder klør og det jo sikkert bare var derfor. Så jeg flyttede hendes køkkenplads væk fra lågen, og så har hun ikke gjort det siden.

Så i dag har hun "kløet" sine tænder i hoveddøren, mens hun var alene hjemme. Stjålet to nisser som var gnavet i stykker, samt smadret en julekugle på juletræet. Ikke noget alarmerende, MEN jeg syntes jeg kan fornemme en udvikling, og jeg kan ikke lide retningen!!

Tara har aldrig prøvet at være alene længe end 4 timer. Hun bliver aldrig leget med eller gået med inden vi skal ud af døren, så hun er helt rolig når vi går. Jeg ligger friske kødben til hende, så hun har noget at hygge med.

3. problem er indkalds problemet!!! Når vi skal ud at køre, og jeg skal have hende ind i bilen vil hun ikke komme. Hun er af den overbevisning at jeg vil lege ta’ fat. Så hun stiller sig op og gør og hopper fra side til side med et blik der siger ”kom så mor, du kan ikke fange mig”. Jeg er ved at eksplodere, men det kan jeg jo ikke vise hende.

Her til aften var jeg ude at spise ved min søster hvor Tara var med. Jeg ville lige gå ud i haven med hende. Hun fik lavet det hun skulle, og så skulle vi ind og igen – NOPE det mente Tara ikke. Jeg forsøger alverden for at få hende til at komme. Nu havde jeg ikke lige en flæske steg ved hånden, men ellers prøver jeg alt.

Hun driver mig til vanvid!!! Jeg elsker dyr, og min kærlighed til hunde har altid været ekstra stor…men det her magter jeg ikke.

Føj det blev til et langt brokke indlæg. Tak fordi du læste med så langt…

Christina


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg gider ikke have hund mere
Kommentér på:
Jeg gider ikke have hund mere

Annonce