{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.859 visninger | Oprettet:

Kryds lige fingre for os {{forumTopicSubject}}

I et stykke tid har Bobo haft en autoimmun reaktion, hvor hans immunforsvar nedbryder hans egne røde blodlegemer. Det er ikke rigtig lykkedes at holde hans blodprocent stabil og lige nu har jeg en rigtig dårlig fornemmelse af, at hans blodprocent er faldet igen.

Og det håbede jeg virkelig ikke ville ske, for jeg føler lidt, at jeg er ved at komme dertil, hvor det ikke er rimeligt at trække ham igennem mere. Så jeg havde egentlig besluttet mig for, at hvis det ikke blev bedre nu og dyrlægerne ikke ret hurtigt fandt ud af, hvad der så er galt, så skal han have fred.

Så jeg kunne godt lige bruge lidt krydsede fingre om en times tid, når vi skal til dyrlægen smiley Forhåbentligt er det bare mig, der ser spøgelser!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kryds lige fingre for os
  • #1   24. maj 2018 Håber på det bedste for dig og din hund..
    Det er altid trist, når man når til den beslutning.


  • #2   24. maj 2018 Tak - og ja, det har jeg gået og fået lidt våde øjne over engang imellem de sidste par dage smiley

  • #3   24. maj 2018 Herfra er alt krydset, både poter, tæer og fingre smiley

  • #4   24. maj 2018 Puha Therese, pigerne og jeg krydser fingre for Bobo smiley

  • #5   24. maj 2018 Jeg krydser og sender positive vibes!

  • #7   24. maj 2018 Selvfølgelig krydser vi alt for Bobo og dig. Han er jo ikke nogen ung hund, kan jeg se, men han skulle da gerne have nogle gode år endnu.

  • #9   24. maj 2018 Krydser alt hvad krydses kan.


  • #11   24. maj 2018 Krydser alt der krydses kan smiley Sender en masse positive tanker jeres vej!!

  • #12   24. maj 2018 Mange tak for krydsede fingre og poter smiley

    Isabelle - nej, det er han ikke tjekket for. Men det lyder heller ikke som om det passer med hans symptomer udover træthed. Han startede med at få nogle knopper på snuden, som dyrlægen troede var nældefeber. Men i løbet af 48 timer havde det spredt sig til det meste af kroppen og han begyndte at få en masse sår. Og så viste en blodprøve, at hans blodprocent var virkelig lav og dyrlægerne mener jo også, at det skyldes den der autoimmune reaktion på et eller andet.

    Jeg ved ikke, om det kunne være Addisons?


  • #14   24. maj 2018 Nej, det lyder ikke lige umiddelbart som det, synes jeg.

    Og ja, det er i hvert fald synd for ham smiley Jeg har også flere gange tænkt, at nu er jeg nødt til at sige stop, for han skal ikke have det sådan. Og så retter han sig igen. Og så har jeg selvfølgelig ikke ville aflive ham.

    Æv, det er svært!


  • #15   24. maj 2018 Therese, føler med dig og sender en krammer.
    Lige siden Taliban var et år, vidste jeg, at hun ikke blev særlig gammel, så jeg ved, hvordan du har det.

    Og selv om man ved det, så er det frygtelig når dagen der

    Er du sikker på, at hunden ikke har været i noget bjørneklo ?
    Det kan give dem sår og knopper på hele kroppen og gøre dem rigtig syge.


  • #16   24. maj 2018 Mange tak, Anni smiley Ja, selvom man går og forbereder sig lidt, så er det bare noget helt andet, når man faktisk står midt i det.

    Han er desuden min første egen hund og det er første gang, jeg skal tage beslutningen selv. Og selvom jeg altid har følt, at jeg var helt skarp på, hvad han skulle og ikke skulle leve med, så er det virkelig svært, når man står i situationen. Men forhåbentligt har dyrlægen gode nyheder, så jeg ikke behøver tage stilling til det lige nu. Eller i hvert fald bare en eller anden besked, som kan gøre mig lidt mere afklaret.

    Og nej, jeg ved ikke, om han har haft snuden i noget bjørneklo. Det hele startede dagen efter en skovtur, hvor han havde rodet rundt inde i skoven, så det er da muligt og jeg har selv tænkt tanken. Jeg har bare ikke selv set det.


  • Tanja H
    Tanja H Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Svar: 29
    #17   24. maj 2018 Krydser alt jeg kan

  • #18   24. maj 2018 Poter er krydset

  • #19   24. maj 2018 Nå, dyrlægen har ikke ringet tilbage endnu, så jeg tillader mig at håbe på, at det betyder, at blodprocenten ikke var helt alarmerende lav smiley

  • #20   24. maj 2018 Det tror jeg helt sikkert at det betyder

  • #21   24. maj 2018 Ja hvis det vat helt galt havde de nok ringet smiley

  • #22   25. maj 2018 Præcis smiley

  • #23   25. maj 2018 Jeg har talt med dyrlægen og Bobos blodprocent var desværre faldet. Ikke meget - fra 33,4 til 32,9 - så det er jo ikke en katastrofe. Men det er stadig noget lort, når den i forvejen er så lav.

    Udover det har han haft en god dag. Han er selvfølgelig træt, men han er glad. Så nu tager jeg bare en dag af gangen og håber den er steget igen i næste uge, så vi er tilbage på sporet.


  • #24   25. maj 2018 Øv at den igen er faldet omend lidt smiley Håber virkelig at den stiger lidt igen! Nu spørger jeg bare virkelig dumt men kan det evt hjælpe med jern tilskud eller har han fået diagnose?

  • #25   25. maj 2018 Han har ikke en egentlig diagnose udover at det er noget autoimmunt. Han er blevet undersøgt for kræft for at udelukke, at det er det, der tricker immunforsvaret til at gøre sådan, men de kunne ikke finde noget. Og de er vist lidt på bar bund med hvad der ellers kan være grunden til det, men som de også siger, så er det ikke altid, man overhovedet finder årsagen.

    Jeg har ikke overvejet at han måske kunne have gavn af jern, men det vil jeg helt klart spørge om - tak for forslaget!


  • #27   25. maj 2018 Det var da så lidt smiley Bare en tanke.. Aner ik om det kan hjælpe men skader ikk at spørge smiley Kan jo være du kan gi en eller anden form for støttende behandling i form af vitaminer, støtte til immunforsvaret eller jern smiley (er meget på udebane her men..) Al mulig held og lykke og stort kram herfra smiley

  • #28   25. maj 2018 Blodmangel og jernmangel hænger nok lidt sammen - så det er nok ikke helt usandsynligt.

  • #29   26. maj 2018 Tankerne fiser bare rundt i hovedet på mig i de her dage og jeg skifter mening hele tiden. I går var jeg klar på at give Bobo en lille måned og hvis der ikke var sket nogen forbedring, ville jeg sige farvel til ham. Men så fik jeg opringningen fra dyrlægen om at hans blodprocent var faldet igen og tidligere i dag besluttede jeg mig så for, at hvis den var faldet igen i næste uge, så ville jeg bestille tid til aflivning.
    Og nu sidder jeg og overvejer at få ham scannet igen eller få taget en biopsi af nogle knuder, som tidligere dyrlæge var helt overbevist om var fedtknuder, men som måske er noget andet.

    Men jeg er totalt i vildrede og synes faktisk det her er pisse hårdt smiley Jeg hader at gå rundt i den her uvished og ikke ane hvad pokker der kommer til at ske. På en eller anden måde ville det være lettere, hvis det f.eks. var kræft - eller en anden sygdom, så jeg havde noget konkret at forholde mig til.
    Hans blodprocent falder, ja. Men det er helt vildt diffust - og det er virkelig ikke let at træffe en beslutning omkring noget, som jeg faktisk ikke helt forstår.

    Hvis jeg vidste, at hans blodprocent falder, fordi han f.eks. har kræft og det trigger immunforsvaret til at ødelægge hans egne blodlegemer, så kunne dyrlægen fremlægge nogle behandlingsmulighed for mig og jeg kunne træffe et valg på et oplyst grundlag. Det føler jeg slet ikke, at jeg kan nu. Og det er virkelig frustrerende!


  • #30   26. maj 2018 Hvorfor ikke prøve at ta til en anden dyrlæge evt specialist - Jeg har altid når jeg har manglet diagnose/større viden søgt til Århus dyrehospital (anicura) da de også har flere muligheder for at lave tests osv samt bredere viden og et fællesskab på klinikken der kan dele deres erfaringer/tanker.. det havde jeg 110% sikkert gjort i dit sted netop for at få noget konkret... den tvivl om man ku ha gjort mere efter aflivning er FORFÆRDELIG!!! Så hellere bruge de penge og få vished! - Tænk nu hvis en pille om dagen ku gi en del flere år sammen.. Jeg ville gøre det jeg havde startet færdigt og få en 2. opinion hos en der er mere kvalificeret! Simpelthen for at være sikker og ikke komme til at tvivle bagefter, fordi da er det for sent! Og ja, måske er det ikke sjovt med flere blodprøver osv men før man ved hvad man står med kan man jo ikk vide om de prøver reelt er det hele værd og det er en pris jeg ihvertfald ville være villig til at betale for sjælefred! - Jeg har prøvet at være i tvivl efter en aflivning om det var det rette og efter 1år plus det løse tænker jeg stadig MEGET over om det var det rette og fortryder jeg ikke prøvede noget mere - men det er bare for sent smiley

  • #31   27. maj 2018 Therese - jeg kan godt forstå dine tanker. Jeg havde også tusinde tanker mens det stod på med Taliban.
    Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har taget den rigtige beslutning.
    Et eneste jeg fortryder er, at jeg til sidst udsatte hende for biopsier,
    Hun havde ikke fortjent at hun skulle igennem det.


  • #33   27. maj 2018 Jeg vil bare lige fortælle jer, der har fulgt med, at Bobo er død i dag. Han blev ret pludseligt rigtig dårlig i løbet af rigtig kort tid og døde i bilen på vej til dyrlægen.

    Jeg er helt ved siden af mig selv lige nu. Jeg savner ham rigtig meget og har hovedet fuld af tanker. Mest om dyrlægerne og jeg kunne have gjort noget anderledes. Og så synes jeg bare det er rigtig svært at gå rundt i huset, når han ikke er der.

    Jeg fik ham på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde det rigtig svært og han kom fra en ejer, som ikke behandlede ham særlig pænt. Så vi kom ind i hinandens liv på et godt tidspunkt og hjalp hinanden til at få det godt smiley Han symboliserede noget lidt specielt for mig og selvom jeg ved med min fornuft, at jeg har givet ham et bedre liv end det han havde, så har jeg kulsort samvittighed overfor ham lige nu over nogle af de valg, jeg har truffet på hans vegne.

    Jeg svinger mellem at mindes ham med et lille smil og så til at føle, at jeg har været en rigtig elendig hundeejer, som har været rigtig tarvelig og gjort nogle virkelig dumme ting ved ham - især i det sidste stykke tid.

    Sov sødt, Bobo. Jeg håber, at du er et bedre sted, hvor du ikke har ondt og hvor du kan lege med bolde og plaske i vand - det fortjener du smiley


  • #34   27. maj 2018 Åh nej da smiley Det er utrolig ked af at høre!!! smiley Rip dejlige Bobo!

  • Tanja H
    Tanja H Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Svar: 29
    #35   27. maj 2018 Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Har selv mistet min hund for nylig så kender din smerte. Jeg sender dig et kæmpe kram og en masse kærlighed.

  • #36   27. maj 2018 Åh nej, at det skulle ende sådan. Det gør mig ondt.

    Du skal ikke slå dig selv i hovedet, du har formentlig truffet de valg, du anså for det bedste på det tidspunkt, og mere kan man ikke gøre.


  • #37   27. maj 2018 Jeg fatter det bare slet ikke. Jeg har en video af ham optaget for 14 dage siden, hvor han leger med sin foderbold ude i haven og billeder fra ca. samme tidspunkt, hvor han ligner sit gamle, glade jeg. Og i dag er han død smiley

  • Tanja H
    Tanja H Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Svar: 29
    #38   27. maj 2018 Hvor gammel blev han? Håber du på et tidspunkt kan finde trøst i det hele men det tager tid.

  • #39   27. maj 2018 Han ville være blevet 9 til august.

    Ja, det håber jeg også. Men ja, det er jo en proces.


  • Tanja H
    Tanja H Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Svar: 29
    #40   27. maj 2018 Ja det er. Jeg var plaget af dårlig samvittighed men det aftager. Du skal bare tage dig tid. Men det gør så ondt inden i

  • #41   27. maj 2018 Det er rigtig svært, ja.

  • #42   27. maj 2018 Løb frit. Jeg er sikker på at der er massere af bolde og gode muligheder for frit løb. Mange kærlige tanker bliver sendt med på rejsen.

  • #43   27. maj 2018 Puha Therese, først og fremmest en rigtig stor krammer, jeg føler med dig.
    Jeg græder stadig over Taliban og jeg har også dårlig samvittighed.
    Dårlig samvittighed over ar jeg udsatte hende for biopsier mm de sidste uger hun levede.
    Dårlig samvittighed over om det nu også var rigtig at aflive hende, og dårlig samvittighed over at jeg ikke aflivede ugen før.
    Jeg ved, at det var bedst at aflive, ellers ville dyrlægen ikke have gjort det.
    Og så har jeg virkelig dårlig samvittighed over at jeg får en ny hund på fredag.



  • #44   27. maj 2018 Nu håber jeg at vi har fået nok af døde hunde her på HG.
    Det er jo helt uhyggeligt så mange af vores hunde der er døde inden for ganske kort tid


  • #45   27. maj 2018 Ja der har godt nok været mange der har mistet deres livspartner smiley

  • #46   27. maj 2018 Et kæmpe kram herfra smiley

  • #47   27. maj 2018 Jeg har ikke skrevet i din tråd tidligere, men fulgt med fra sidelinjen, og det gør mig så ondt! Løb frit søde Bobo smiley

  • #48   27. maj 2018 Åh nej, Therese, hvor er jeg ked af at høre det smiley

    Masser af tanker til dig smiley


  • #49   27. maj 2018 Det gør mig ondt. Stort trøstekram. smiley

  • #52   27. maj 2018 Mange tak for alle tanker og kram - de varmer allesammen. Også selvom jeg vræler lidt hver gang smiley

    Anni - ja, der er sørme nok at have dårlig samvittighed over, når man står i sådan en situation. Og en hel masse at være i tvivl om. Gjorde man nu det rigtige eller kunne det have ændret noget, hvis man havde gjort noget anderledes.

    Faktum er jo bare, at det kunne man ikke ret tit. Som Lene skriver, så gør man jo sit bedste ud fra den viden man har i situationen. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at Bobo ville blive dehydreret så hurtigt i en sådan grad, at han ville dø af det. Men med lav blodprocent oveni er hans krop sikkert bare stået af.
    Og selv hvis vi havde fået ham rettet op, så ville han komme tilbage til et liv med masser af medicin, komplikationer og bivirkninger. Det havde ikke været okay og vi talte faktisk om i bilen på vej derud, at han måske skulle herfra i dag.
    Jeg måtte faktisk bære ham ud i bilen, fordi han lige pludselig ikke ville rejse sig og jeg udbryder bare, at ham får jeg ikke med hjem igen. Så jeg vidste det jo godt med fornuften. Men med følelserne ville jeg altid gerne have haft en dag mere.

    Og sådan forestiller jeg mig også, at du har det. Med fornuften ved du sikkert godt, at beslutningen ikke kunne være anderledes. Men med følelserne vil det altid være noget andet.


  • #54   27. maj 2018 Det vil jeg nok gerne om et par dage, Pernille. Tak smiley

  • #56   27. maj 2018 Puha, kæmpe kram herfra smiley

    Hvor er det dog bare frygtelig mange der har mistet deres hunde herinde den sidste tid smiley


  • #58   28. maj 2018 Puha, hvor er der mange situationer, man skal vænne sig til, når man mister en hund smiley Det er over 10 år siden, jeg måtte sige farvel til en hund sidst og jeg havde helt glemt, hvor tomt det bliver.

    Det giver lige et lille stik i hjertet hver gang, der opstår en situation, hvor jeg plejer at gøre et eller andet bestemt, der involverede Bobo.
    Det er helt vildt, som de kommer til at fylde i hverdagen og have indflydelse på, hvad man gør og hvornår man gør det.

    MEN... for at det hele ikke skal være totalt sørgeligt, så glæder jeg mig bare over, at han nu er et sted, hvor han ikke har ondt mere. Selv før han blev så syg, så havde han nogle skavanker, som kunne gøre rigtig ondt nogle dage. Det slipper han fuldstændig for nu smiley


  • #59   28. maj 2018 Og så lige et billede af ham, hvor han var frisk og glad smiley smiley



    profilbillede
  • #61   28. maj 2018 Puha, hvor er der mange situationer, man skal vænne sig til, når man mister en hund

    Når jeg står i køkkenet og laver mad. så kaster jeg stadig lidt lækkert ind under køkkenbordet til Taliban.
    Og det er sket, at jeg har været på vej for at åbne døren så hun kan komme ud.

    Det er svært med alle de faste ritualer man havde sammen.


  • #62   28. maj 2018 På fredag kan du kaste mad under køkkenbordet til en ny hund, Anni smiley

  • #63   28. maj 2018 Hehe, så får han vel lært at det er der han skal holde til når vi er i køkkenet. smiley


  • #64   28. maj 2018 Det lærer han sikkert lynhurtigt smiley

  • #65   28. maj 2018 …. og så er der det, sommetider, så glæder jeg mig til at få ny hvalp, andre gange, så gruer jeg for det og fortryder at jeg har købt ny.
    Tænk, hvis ham den nye er sådan en halvdum en, hvor kemien ikke passer.

    Der er meget at leve op til.
    Taliban var meget intelligent, samt at hun var snu, hun kunne altid regne ud hvordan man fik løst problemerne.
    Jeg må gøre mit bedste for ikke at sammenligne.



  • #66   28. maj 2018 Det er lige præcis sammenligningen jeg er bange for og det er grunden til, at jeg ikke skal have en ny endnu. Lige nu er det jo Bobo, jeg gerne vil have tilbage og det ville ikke for mig være fair at købe en ny hund velvidende at jeg højst sandsynligt ville komme til at sammenligne.

    Og så føler jeg også, at jeg ikke vil kunne mindes ham ordentligt, hvis jeg køber en ny hund om ganske kort tid.

    Men jeg forstår virkelig godt, hvorfor du vælger som du gør, for der bliver virkelig tomt!


  • #67   28. maj 2018 Jeg elsker jo. Dværg Pinscheren og ville så gerne have haft en igen., og der ligger et rigtig godt kuld i Sverige, hvor jeg kunne få en til kostpris.
    Men jeg tror at jeg ville være blevet skuffet og at jeg hele tiden ville sammenligne.
    Så det blev en helt anden race,

    Jeg kan godt forstå dine tanker angående anden hund, men håber at du er klar inden alt for lang tid.
    Måske du også skulle se på en anden race.


  • #68   28. maj 2018 Ja, jeg har det på samme måde. For mig var Bobo helt unik og der er ikke rigtig nogle hunde, der kan leve op til det. Så det hele er nødt til at komme lidt på afstand, så jeg ikke er så tilbøjelig til at sammenligne.

    Og ja, ligesom dig overvejer jeg helt klart også en anden race. Men lige nu får jeg stadig en knude i maven, når jeg tænker på at få en ny hund og det er nødt til at stoppe, inden jeg overvejer det seriøst. Men det skete jo også lige i går, så det er nok ikke så mærkeligt.


Kommentér på:
Kryds lige fingre for os

Annonce