Hugormebid - åh nej ikke mere... :( {{forumTopicSubject}}

Jeg er sikker på mange af jer kender Cleos historie og ved hvor meget hun har været igennem.
Hun var til blodprøvekontrol i sidste uge i forbindelse med medicinering af hendes Cushing syndrom. Og heldigvis så hendes blodprøver fine ud med de nye piller. Faktisk havde hun det så godt at vi tog en tur ud at gå. Her trådte hun på en hugorm som bed hende i bagpoten. Vi fik hurtigt nogle til at køre os til dyrlægen hvor hun fik en masse sprøjter og blev lagt i drop. Vi er hjemme igen og jeg sidder hos hende.
Hun har meget ondt. Skriger når hun prøver at ligge hovedet ned og ryster hele tiden. Hendes pote er meget stor og hun er farvet helt rød/sort op af benet.
Vi har naturligvis nummeret til vagtdyrlægen og er klar til at tage afsted når det er ( hvis det et ) Ellers skal han se hende i morgen igen.
Men hold kæft hvor er det hårdt at se hende have så ondt og hvor er det en ubehagelig situation at være den der står med ansvaret for hende og beslutningen om om i skal af sted til vagtdyrlægen.
Cleo bliver 14 år næste måned har Cushing syndrom og i den forbindelse svækket lever og så vejer hun kun 3 kg...
Jeg ved ikke præcist hvad jeg vil med indlægget men synes bare det er rigtig svært at stå alene med det og håber I vil krydse alt hvad I har for Cleo som ellers endelig havde fået det så godt.
Og måske nogle af jer har erfaring eller ved mere end mig om hvornår smerterne begynder at aftage og hvordan forløbet ellers er