1.338 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 26 Svar

Ugens positive tråd Ugens positive tråd

Der har været en del mild krig i nogle af trådene i den her uge, så nu hvor weekenden nærmer sig, så synes jeg, vi trænger til en positiv tråd.
Hvad har gjort DIG glad i ugens løb?

Her er lidt af det, der har gjort mig glad:

Det største var onsdag aften, hvor jeg var afsted på tredie træningsgang ud af seks på et helt specielt forløb.
For første gang nogensinde i en træningssituation, så jeg Lufkaz´s fulde potentiale.
Han strålede af overskud, glæde og energi.
Udførte alt med humor og intensitet, og havde endda overskud til at "flirte" med de øvrige på holdet.
Lavede "hop-sit" og "hop-bak", som om han aldrig havde lavet andet (på trods af, at han ikke har lært det) og shinede kort sagt som en stjerne - udover at få os allesammen til at grine af hans spilopper.
Så min lille alvorlige, lettere indesluttede dreng, der har kæmpet så meget med sin angst og usikkerhed, er ved at folde sig ud, efter ...hmmmm... godt 2,5 års intensivt arbejde.
Alle os fem i hallen var rørt til tårer! smiley

I mandags var også en magisk dag.
Først var jeg en tur i plantagen sammen med hundenes kuldsøskende. Det er ALTID superhyggeligt, og vi får nogle gode grin over deres indbyrdes leg.
Bagefter var jeg på ridetur med min veninde.
Vi fik timet det, så vi red hele vejen hjem langs stranden, mens solen gik ned - så det passede med, at den lige nøjagtigt var helt væk bag horisonten, da vi drejede væk fra stranden, for at ride det sidste lille stykke tilbage til Gården.

Det har været en GOD uge smiley

God weekend allesammen! smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Slå græs 205 kr.
  • Hjælp til at samle TV skænk 550 kr.
  • Vaskemaskine 1.200 kr.
  • Samle skab og kommode 600 kr.
  • Fjernelse af hvepsebo 1.100 kr.
  • Inspicering af opgave 205 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Ugens positive tråd
  • #1   26. okt 2018 Jeg er påbegyndt en ny tegning den her uge, så det er ret fedt - Et koncept jeg fandt på for et stykke tid siden ^^

    For et par dage siden havde jeg også en super god træningsession i haven med Bella og en rigtig god, lang gåtur med Vaks med god løs line og så fin kontakt smiley
    Det lyder ikke af noget vildt, men i en tid hvor jeg kæmper med mit helbred er de altså mine lyspunkter, så sætter pris på de små ting smiley


  • #2   26. okt 2018 Glæde i denne uge:

    Jeg har sommerferie nu. Første ferie siden januar. smiley
    I onsdags var jeg til musicallen Atlantis' 25 års jubilæumskoncert - noget der var længe ventet!!
    Og i går var jeg til Anders "Anden" Matthesens 25 års jubilæumsshow.
    I går morges kom min nye hamster, Herman, hjem.
    I dag står den på ren sofahygge med alle hundene.
    I weekenden skal jeg til bogmesse og fødselsdag hos en veninde.

    Det er rigeligt glæde for mig for på så få dage. smiley


  • #3   26. okt 2018 Åh - nu blev ugen lige endnu bedre.
    Én af mine venner lavede et lille maleri af Punktum, da vi i sin tid mistede hende, som jeg er vanvittigt glad for. Og nu har hun lige, helt på eget initiativ tilbudt, at hun også gerne vil lave et af Lanka.
    Ååååååh altså! smiley


  • #4   26. okt 2018 Det har gjort mig så glad at Gaddafi ikke har tisset i sofa og sengen i 4 uger, og at han ikke har skidt på stuegulvet i en uge. smiley smiley

  • #5   26. okt 2018 Lufkaz og Punktum, det er fede navne.

  • #6   26. okt 2018 Haha ja... Punktum hed det endda på stamtavlen.
    Lufkaz er helt konstrueret og splinternyt (står for "Lille Ulv formerly known as Zeven")


  • #7   26. okt 2018 Vi har været oppe og se vores kommende hvalp hos Kirsten og det var bare et fantastisk besøg som vi kan leve højt på længe smiley Hvalpene var SÅ søde og Kirsten er bare et utrolig rart menneske og ligeså med hendes søde familie smiley

    Derudover så kommer min familie hjem til os idag, og holder weekend da vi skal fejre at Haley bliver 1 år på søndag xD Tiden går alt for stærkt men jeg glæder mig til de kommer da jeg savner dem smiley

    Tilsidst men absolut ikke mindst er der selvfølgelig Haley. Ja det er hårdt ind i mellem at have et lille barn men nøj hvor er det bare givende på mange andre punkter smiley Jeg elsker den lille pige så højt at det kan slet ikke beskrives smiley Hendes grin og smil er bare det bedste hver dag og heldigvis spare hun sjældent på dem smiley smiley


    profilbillede
  • #8   26. okt 2018 Jeg fik afsluttet en kæmpe arbejdsopgave i denne uge: Et magasin, som jeg og min kollega har brugt et halvt år på og er ret stolt af slutproduktet.

    Så er jeg bare megaglad for, at mine to hunde virker så glade. Berta på 6 opfører sig som en hvalp og er totalt i fjolle- og drillehumør endnu mere end hun plejer, og der er kommet godt styr på Elvis' stresstendenser, synes jeg.


  • #9   26. okt 2018 Jeg skal i biografen med nogen kollegaer senere, og hjem til de gamle for at besøge Luffe i morgen. Jeg har fået nogenlunde styr på sygdommen, og er generelt bare rigtig glad lige pt. smiley

  • #10   26. okt 2018 Jeg har købt ny bil som jeg henter på mandag - det er hvad der gør mig glad pt smiley

    profilbillede
  • #11   26. okt 2018 Uh, hvad har gjort mig glad?
    Jeg passede Flora fra mandag-onsdag, og hun er simpelthen bare den største puttehund - vil op at ligge i sengen og også gerne HELT tæt oppe ved hovedet smiley Og når man så vågner midt om natten, fordi hun drejer sig og vender med alle fire ben lige op i vejret.
    Det får mig til at smile! smiley


  • #12   26. okt 2018 Det gør mig glad, når jeg ser på mine søde, skøre, trygge, sjove killinger. Især når de ligger på skødet og storspinder. Ellers er der ikke så meget at glæde sig over denne uge. Måske næste uge bliver bedre.

  • #13   26. okt 2018 Hvad der gør mig glad lige i den her uge?
    Øh.. Ja.. Faktisk er det sådan lidt..
    Tæller det, hvis jeg har opdaget at jeg har følelser for én? Det er selvfølgelig både godt og skidt smiley
    Derudover er jeg blevet "opgraderet" fra Photoshop til Capture One på skolen. Det synes jeg nu selv er ret sejt smiley
    Det her reportage opgave noget er dog ikke liiiiiigefrem mig.. og jeg venter stadig på at høre for Lego.
    Men sådan helt generelt, er jeg bare glad smiley Senere idag går turen hjem og jeg skal hjem og klappe på min hest smiley


  • #16   26. okt 2018 At min søde og .øvdygtige kæreste, blev udtaget til FMBB vm i IPO3, som afholdes i Tjekkiet i maj måned 2019.

    Når jeg tænker på hvordan hunden var, da kæresten købte den som 14 mdrs - og så til nu - respekt !
    Det gør mig så glad at se kæresten træne med sin hund.
    Det er så intelligent, der er så meget tillid fra hund til fører og en enorm tålmodighed og ditto fairness fra kærestens side.

    Det gør mig bare .. ja .. GLAD, helt ind i knoglerne, at overvære deres træning - og når det så udløser 2. vm billet i træk, så bliver det jo kun endnu bedre smiley


    profilbillede
  • #17   26. okt 2018 Det der gør mig glad for tiden, er at min familie altid står der, når jeg får brug for det.

    Jeg har muligvis fundet en lejlighed hvor alle ungerne kan komme med. Det har sq været en sej kamp at finde et sted vi kan være!

    I de svære tider, må man glædes over de små ting.
    Min familie er guld værd smiley


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.765
    #18   26. okt 2018 Jeg stod i køkkenet og lavede en mælk til Zara da den sang her kom i radioen.... Jeg bliver tit glad og der var jeg så taknemmelig for hvor jeg er i dag med snart 15 år ædru og clean... Jeg glemmer aldrig da jeg hørte den sang i 2003 live. der stod jeg fuld, skæv og helt helt alene mellem en masse folk og græd helt stille.

    Det var i det øjeblik jeg lagde mit liv om.

    at stå her så mange år senere med en familie og en skøn datter og høre den igen og føle mig så rig... Det gjorde mig glad smiley

    https://youtu.be/xrDDjPtA-fA

    og så gør ham her mig altid glad og så



    profilbillede
  • #19   26. okt 2018 Sort Sol var et af min mors yndlings bands... Det er en dejlig måde at mindes hende på.

    Skøn historie lens. Min moster er også clean, på 10. År til februar.
    Syntes sq i er seje! Kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det er, at lægge hele sit liv om på den måde.
    Men at komme ud på den anden side, så rummelig og så taknemmelig, det må være en gave smiley

    Kram til dig lens!


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.765
    #21   26. okt 2018 Den sang tror jeg vi er mange der har minder om og med. Den er fantastisk smiley

  • #22   26. okt 2018 Det var lidt hyggeligt at få Maxi Zoos kalender tilsendt og nyde “Mr. Februar” smiley

    profilbillede
  • #23   26. okt 2018 Holder fri i den her uge, så her er humøret i top smiley
    Er i gang med at istandsætte mit soveværelse, har fået hæklet aben, Terkel, færdig, og været i skoven en del gange med hundene. Elsker bare skovens smukke farver på denne årstid smiley


    profilbillede
  • #24   27. okt 2018 At jeg efter 3 dage har prøvet munkepeber på min han hund som stressede helt vildt da vores tæve er i løbetid, og at de nu kan ligge i stuen og slappe af hver for sig.
    Så meget så jeg tror vi dropper medicinsk kastration og giver den tsk munkepeber næste gang hun kommer i løbetid


    profilbillede
  • #25   27. okt 2018 Ainu og jeg er idag rykket i B-klassen i DcH smiley Noget jeg aldrig havde troet skulle ske!
    Og 15 minutter efter jeg var trådt ind ad døren her hjemme efter konkurrencen, fødte Mys den første hvalp, og hun har nu leveret fire smukke babyer smiley
    Så jeg har lidt at være positiv over, her i slutningen af ugen smiley


    profilbillede
  • #26   27. okt 2018 Jeg er glad og stolt fordi jeg har lavet min flotteste tegning i meget længe. Er så tilfreds med den!

    profilbillede
  • #27   29. okt 2018 Tak tak tak, for alle jeres bidrag. Hvor er det bare skønt, at selv dem der kæmper en del, også har overskuddet til at se de gode ting, og føle glæden derover. I er for seje!!! smiley

  • #28   29. okt 2018 DYT DYT!!!! Så er den her!!

    profilbillede
  • #29   29. okt 2018 I dag nyder jeg synet af ham her. smiley

    profilbillede
Kommentér på:
Ugens positive tråd

Annonce