{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
931 visninger | Oprettet:

Interessant {{forumTopicSubject}}


https://linkopingnews.se/folk/hunden-ar-som-ett-litet-barn-och-bor-behandlas-darefter/


Så denne artikel i en gruppe på Facebook og synes den er ganske interessant.

Ofte oplever jeg fx herinde at der er en generel enighed om at man opfører sig pænt over for sine hunde, men alligevel kommer der nogle små forskelle frem i den måde vi snakker til vores hunde. Nogen kunne aldrig drømme om at sige noget grimt eller hårdt til deres hund, andre gør det mere andre mindre. Hvis man skal tro det skrevne.

Hvordan tænker i om det han fortæller om i artiklen. Synes det kan være lidt svært at finde rundt i hans mening og muligvis, og så hvad der er fakta.. Jeg var nød til at benytte en oversættelse desværre ??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Interessant
  • #1   19. mar 2019 Han har fat i noget af det rigtige, ham Per-manden smiley

  • #2   19. mar 2019 #1 Ja, jeg synes det virker som en dejlig indstilling og som han også selv er inde på, at det er noget hundeejere jo som så meget andet godt har vidst. ??

    Det kan da ikke skade, at tænke den vej. Forestiller jeg mig, men jeg er ikke ekspert. Heller ikke på alle racer.


  • #3   19. mar 2019 Alle artkler, der kan gøre op med de gamle myter omkring "ulven", dominans, flokledere osv. er gode smiley

  • #4   19. mar 2019 Synes også det er en god artikel. Det er jo ikke fordi at det han fortæller ikke var noget jeg personligt ikke havde hørt i forvejen; jeg har jo læst meget af det forskning der refereres til. Men det er alligevel ret godt at få det 'stillet sammen' og jeg håber at mange vil læse den smiley

  • #6   19. mar 2019 #4 Ja jeg kan også godt lide at han nævner det med at flere godt ved det, enten fordi de har læst sig til det, eller bare fordi de som Isabelle oplever det. For mig var det en let måde at få læst noget, både nyt og noget gammel viden på, trods den ringe danske oversættelse.. ?? Desværre for mig er meget af dette stof på engelsk og jeg kommer ikke igennem det, jeg kan godt, men jeg misser for meget.. ????

  • #7   19. mar 2019 Ringe danske oversættelse? Har du oversat i browseren? Originalteksten på svensk er ellers ret fin smiley

  • #8   20. mar 2019 Jeg må indrømme at jeg igennem livet altid har set på hundene på samme måde som i artiklen. Det er ganske enkelt sådan jeg er opdraget - og sådan min mor er opdraget: Hundene er en højt elsket del af familien og de ses ikke som inferiøre væsner eller 'fjernder'. De er på mange måder 'ligeværdige'. Stor var min overraskelse faktisk da jeg fik 'udvidet min horisont' ved at starte til hundetræning midt i firserne. Det passede ikke rigtigt med min opfattelse af min hund at jeg skulle sørge for at holde den nede for ellers tog den magten i hjemmet - øøøøhhh en sød og sjov og kærlig foxterrier på 7 kg ????? Der var engelsk dame i tv i nogle hundeopdragelsesprogrammer dengang. Hun var forfærdelig og min mor slukkede som regel for hende og sagde at sådan skulle man da ikke behandle en hund.
    Jeg prøvede at gøre som man blev prædiket med at stirre hunden i øjnene og skælde den ud og dominere den osv i en ganske kort periode. Men jeg kunne ikke rigtigt gennemfører det og det passede så dårligt til mig og min hund. Så hunden flyttede tilbage i sengen og sofaen og fik lov at løbe først ud af døren igen. Det passede os meget bedre smiley
    Min far er vokset op med cocker spaniels. De var uregerlige og bed eftersigende for et godt ord, boede det meste af tiden i kælderen og fik dyppet næsen i tiståren når de skulle gøres renlige smiley


  • #9   20. mar 2019 Åh Mette - Det var Barbara Woodhouse der marcherede rundt i fodformede sko, tweednedel og knold i nakken, og kommanderede "walk heels - choak the chain".
    Det var ét af de mest uhyggelige programmer, der blev sendt i min barndom smiley


  • #11   20. mar 2019 #8 Jeg kender det meget godt. Men jeg møder også modvilje når der sammenlignes med børn og mennesker generelt, selvom der jo alt andet lige er en let måde at forholde sig til det på. Jeg ved godt at hunde ikke er mennesker, men er det en grund nok til at behandle dem dårligere, alene på den baggrund. Mange bliver provokerede af det, oplever jeg.

    Jeg er heldigvis også opdraget med at opføre sig ordentligt, og undrede mig meget da jeg i start nullerne oplevede hos skolekammerater hvordan hunden netop skulle have snuden i tis og den slags. ??

    Nu oplever jeg en stigning i hunde der skal sidde i bur når de er alene hjemme jeg oplever at det er ved at blive normalt.


  • #12   20. mar 2019 #9 hun lyder hæslig, har ikke selv set det program da jeg jo nok er for ung. ??

  • #13   20. mar 2019 Hun var forfærdelig.
    Men jeg kan se, at den der knold i nakken, er noget jeg selv har fået opfundet efterfølgende (medmindre hun faktisk havde det i andre programmer)
    Det der klip Maj-Britt har lagt op, er dog endnu værre end jeg husker det.


  • #14   20. mar 2019 Kunne ikke holde ud at se hele klippet, hvor er det trist, men ikke en overraskelse ?? Mange små børn er jo blevet behandlet på samme måde, eller tilsvarende. Og ja nogen gør det stadig både med hunde/dyr og mennesker. ??

  • #15   20. mar 2019 Ja, det var Barbera Woodhouse hun hed. Der var især en episode der printede sig på min nethinde. Indlæring af dæk. Altså man tager sin hund på plads ved siden af sig og så tager man snoren under foden og trækker til = så jerner man hunden ned i dæk. Jow jow den kommer til at elske dæk ....eller det smiley

  • #17   20. mar 2019 Hun var nærmest værre end Cesar Milan....


  • #18   20. mar 2019 Man skal så også huske, at hun var fra en tid, hvor den slags træning ikke var ualmindelig. Ideen om, at træning skal være sjov underholdning for både hund og ejer, var næppe særlig udbredt. Hunden kom til træning for at lære at lystre, og det var så det for en meget stor del af hundeejerne.

    Når man ser hendes træning, så bruger hun faktisk også ros, det er bare en ros, der ikke har nogen værdi for hundene, og da slet ikke, når det er andres hunde, hun har fat i. Men det er måske ikke helt fair at dømme hende efter nutidens principper for hundetræning.

    Jeg husker også godt programmerne med hende, og da der var meget lidt med hunde i det eneste program i dansk fjernsyn på det tidspunkt, havde hun helt sikkert mange seere, og også begejstrede seere.

    Der var en mandlig engelsk pyr opdrætter, der gik på et træningshold hos hende på et tidspunkt, og det blev der grint en del af i de kredse, for hun kunne hverken lide mænd eller pyrereerhunde. Om han fik noget ud af det, ved jeg ikke.


  • #19   21. mar 2019 Du har ret Lene. Det var en anden tid, og en anden tilgang til læring. Det var jo på den tid også i en vis grad de samme metoder, der stadig blev brugt i folkeskolen rundt omkring. "Gør som der bliver sagt, eller du bliver straffet".


  • #21   21. mar 2019 Ja... det gjorde vi. Men hold da op, det gør ondt at se det på video i dag. Det var så underligt, at man accepterede at agere på den måde på en træningsplads, for som jeg husker det, så var det bestemt ikke sådan, vi behandlede hundene derhjemme.
    Jo, min far havde en overordentlig upædagogisk idé om, lige at vippe med håndledet, og give dem et svirp med snoren, hvis de ikke var kommet første gang han kaldte (eller anden, tredie, fjerde gang) Men ingen af os andre havde den tilgang, og hundene blev behandlet som værdsatte familiemedlemmer. Og min far var altid den første til at rejse sig fra et selskab, fordi NU skulle han altså hjem til hunden, fordi den have været alene længe nok smiley


  • #23   21. mar 2019 Maj-Britt - vi er nødt til at tro på, at netop fordi vi HAR været med dengang, og ved hvad det gjorde ved hundene, så er vi faktisk bedre klædt på til at argumentere mod de metoder i dag, og til at være ambassadører for, at der er en anden og bedre vej.

    Ellers er det sgu ikke til at bære. smiley


  • #25   21. mar 2019 Trist at der er folk, der ikke er kommet videre.

    Men, jeg husker nu også, at mange var meget glade for deres hunde, og behandlede dem godt på mange måder, og jeg har da heller aldrig gået til træning noget sted, hvor belønning ikke var en del af konceptet. Straf eller korrektion spillede bare også en meget større rolle end for de fleste i dag.

    Jeg har gået til træning i begyndelsen af 70'erne med familiens blandingshund, og fra 1980 med mine egne pyreneere, og netop det med at flå hunden rundt i kvælerkæde var ubehagelig udbredt som et effektivt redskab til at få hunden til at lystre, men i hvert fald i forbindelse med træning af Sandy i 1980 husker jeg, at jeg skar Frolic i småstykker for at have masser af lækre godbidder, så det var altså også en del af træningen.

    Jeg mindes at sidde til teoriaftener og lære, hvordan man kunne lave "fælder" for uartige hunde. Og for mig at se er en af de store forskelle, at man den gang gik mere ind for at få hunden til at lave fejl, som man så kunne korrigere, hvor man i dag generelt går mere ind for at forsøge at lade hunden få succes, så man kan rose. Det var så muligvis mere i forhold til almindelig opdragelse end til træning.


  • #27   21. mar 2019 Nej, men jeg trænede heller ikke i brugshundeklubber eller jagthundeklubber, men til familiehundetræning, så det var nok knap så hårdt.

    De steder jeg har gået har pighalsbånd, al form for at slå, sparke eller lign. være totalt forbudt, men at flå rundt i kvælerkæde, sat som kvæler, var acceptabelt og udbredt.


  • #28   21. mar 2019 Åh, ja og jeg har også lært hunden at sitte ved at hive op i halsbåndet og trykke hunden bagpå, og dæk på nogenlunde samme måde som B. Woodhouse demonstrerer.

  • #29   21. mar 2019 Jeg har kun kortvarigt trænet i brugshundeklub, og det var faktisk ikke "slemt". Ellers trænede jeg primært i De Danske Hundeskoler dengang og i AOF.
    Da vi kom op i 90´erne havde jeg godbidder med. Men vi var stadig der, hvor vi hev i kvælerkæden, hvis de ikke gik i pladspositionen - og så stak vi dem en godbid, når de gjorde.

    Jeg er nu ret sikker på, at de endte med at gå plads fordi de frygtede den straf, de ellers fik. Ikke for at opnå godbidden. Straf vægter næsten altid højere end belønning. Lige med undtagelse af de meget madmotiverede, der med glæde forcerer et stødhegn, for at komme til at stjæle en gulerod smiley


  • #30   21. mar 2019 Ja, synet på hunde var et andet dengang. Jeg var trods alt nok heldig at have en instruktør på det DKK hold hvor jeg gik i mange år, der trods alt underviste i nogle lidt 'mildere' metoder og belønne med godbidder. Men altså man skulle stadig give et godt ryk i halsbåndet, når hunden ikke gik pænt og sige PLADS!!!!!! Med en fast og dyb stemme. Jeg bruger stadig kædehalsbånd engang imellem. MEN der er en verden til forskel på, at bruge det som 'heeeeyyy se på mig' på en animerende måde, og så at give et ordentligt ryk med den pointe at 'nu mærker du et ubehag fordi du kom for langt foran benet'. Brugte jeg kæde på mine nuværende hunde på den måde som min foxterrier blev udsat for så ville de blive meget kede af det og forskrækkede. Og sjovt har de en meget pænere fri ved fod end min foxterrier nogensinde fik.

  • #32   21. mar 2019 Det er super trist, og jeg kan godt forstå hvordan det må være at have været med på den. Men ja det var en anden tid, og så længe man er åben for ny viden og er parat til at erkende at noget var forkert og komme videre så har man jo trods alt lært noget. Det er jo de færreste der bare gør det de føler er rigtigt når alle andre omkring en gør noget andet. Jeg synes stadig vi ser det indimellem her også, nogen kan faktisk godt komme til samme mål med pølser og klik som andre stadig hårdnakket påstår kræver noget andet. ????? Men det er da egentlig skræmmende at unge mennesker, yngre end mig, falder for gamle teorier, de er så svære at slippe af med.. ??

  • #33   21. mar 2019 På mange måder virker de gamle måder at gøre det på jo. Måske hunden ikke synes, at det er lige så sjovt, men hvis målet bare er en lydig hund.

    Jeg er så heller ikke til kun kiks og kæl, der er også ting, hvor jeg skærer igennem og siger, stop. Men jeg forsøger da at gøre tingene positivt og sjovt for hunden.


  • #34   21. mar 2019 #33 Det kan bare tolkes meget forskelligt hvad der ligger i "skære igennem og siger, stop" for det gør jeg da også, det er bare ikke sikkert vi gør det på samme måde.

    For den sags skyld siger jeg også noget jeg fortryder, det gør jeg også til min mand, mit barn og alle andre. Det er da noget man skal være bevidst om, og kunne se når man er uhensigtsmæssig i sin måde at kommunikere på. ?? Jeg skal virkelig være OBS på at det ikke hjælper en fis at jeg hæver stemmen og så er det ligegyldigt hvem det er over for, det har modsat effekt. Det er min lille kamp, og jeg er den første til at krumme tæer når jeg høre andre gøre det for det lyder forfærdeligt.. ?? Der er naturligvis mange måder at hæve stemmen på, men herhjemme er det bare egentlig ikke nødvendigt med mindre der er ved at ske noget farligt, de kan jo egentlig godt høre, endda ret godt..????


  • #35   21. mar 2019 Præcis Michelle. Jeg tror personligt nærmest aldrig, jeg har været mere stolt, end da jeg en dag hørte min mor sige "Nej, Karina råber altså aldrig af sine hunde". Jeg kan ikke engang huske konteksten, men det gjorde mig SÅ glad.

    Jeg taler stille og roligt til dem, og min "dæk" bliver sagt lige så stille og venligt, som hvis jeg beder en kollega om saltet til frokost. Meget langt fra den dybe "dæk" vi lærte at presse frem fra mellemgulvet tilbage i 80´erne.

    Jeg VED godt, at det også har noget med hundetypen at gøre. Jeg skulle træne lidt med min venindes aussie, den ene dag, og han var mega-ukoncentreret og nullede rundt, og snusede i græsset, og hun sagde til mig "Du er nødt til at vise ham, at du mener det".
    Så stampede jeg én gang i jorden, og "kommanderede" plads ret så kontant og bestemt. Stadig ikke med hævet stemme, men helt anderledes, end jeg ville gøre til mine egne hunde.
    VUPTI, så sad han på plads og kiggede beundrende op på mig, og derfra kunne vi så arbejde videre med stille, rolige og venlige signaler.
    Min gamle Qimmit har lidt det samme. Han skal også have ret klar besked om - "HEY makker - vi arbejder faktisk" - indimellem. Men jeg bryder mig ikke rigtigt om det....


  • #36   21. mar 2019 Michelle, det kan det.

    Jeg har hunde, der godt kan finde på at knurre af hinanden, hvis de hver især gerne vil have en plads i sofaen alene med mig. De fleste gange stopper det hurtigt, hvis de får besked på det, eller hvis jeg flytter mig, men i de få tilfælde hvor det eskalerer, så nytter det ikke så meget, at jeg siger: "øjeblik, jeg henter lige et par hundekiks." Så er det lige fat i kravetøjet på den ene, og den bliver halet i køkkenet til afkøling. Det er hurtigt og effektivt, og alle er gode venner igen ganske kort tid efter.


  • #37   21. mar 2019 Jeg bruger aldrig hævet stemme i træning. Træningen skal være så sjov som jeg kan gøre den. Men i stop situationer, som i "nu gør du noget, du godt ved, du ikke må", kan det godt ske.

  • #38   21. mar 2019 Ja præcis der er forskel. Jeg benytter ikke hæve stemme i træning, så tror jeg egentlig bare de ville skride.. Det er i de der dumme situationer hvor jeg bare hiver i en refleks handling. Jeg er super bevidst om den da det er synd, mine hunde er ikke til det. Men igen der er også en million måder at hæve stemmen på og i nogen situationer er det ikke et problem, det kommer jo også an på kropssprog og tone og alt muligt andet.. ??

    Hvor ofte er det ikke også at nogen benytter hævet stemme når nogen ikke forstår hvad man mener/siger det er jo dumt det ændre jo ikke på forståelse. Mærkelig mekanisme egentlig.. ??



  • #39   21. mar 2019 Ja, det er noget sjovt noget. Jeg har haft en del kontakt på mobilen her på det sidste med en svensk opdrætter, som jeg har svært ved at forstå. Jeg er ikke specielt god til svensk i forvejen, og jeg synes, hans svenske er svært, og det bliver ikke bedre af, at det er på min mobil, og her er ikke så god dækning. Så jeg hæver stemmen, hvilket er til grin og totalt unyttigt, for han kan sagtens forstå mig, og det hjælper jo ikke mig på nogen måde.

  • #40   21. mar 2019 #39 ha ha ja det er virkelig ulogisk. Der ligger nok også noget arv i det nogen familier hvisker nærmest til hinanden andet råber op.. ??

  • #41   21. mar 2019 Altså i situationer, som f.eks. et rådyr der kommer springende ud foran os, og Sam tænder helt af, kan jeg få en vis kontakt til ham, ved at råbe og hæve stemmen meget højt, for at kunne få ham stoppet, vel og mærke i snor.

    Det er nok bare for at sige at i visse situationer, hvor der opstår meget farligt, er jeg også nødt til at skære igennem.


  • #42   21. mar 2019 Jeg er bestemt også nødt til at hæve stemmen for fx at trænge igennem til Perle hvis hun sætter af efter en cyklist.
    Men jeg kan også være nødt til at 'skære igennem' og sige 'STOP SÅ DET FIS' når hun engang imellem under træning virkelig er et 'tågehoved'. Fx så kan hun finde på at forlade en øvelse, hvis hun spotter nogle bolde der fx er lagt ud som belønninger i en fremadsendelse et andet sted på banen. Hun ELSKER bolde og jeg tror ganske enkelt ikke at hun hører det hvis jeg fx istedet for sagt 'aii bliv lige her' når hun laver sådan et stundt. Der skal lidt mere til at få fortrængt impulsen BOLD i hendes hoved smiley
    Clinton hæver jeg ikke rigtigt stemmen overfor; så bliver man ignoreret totalt. Jeg render ikke rigtigt rundt og korrigere ham for han respondere rigtigt rigtig godt på ros. Jeg ved et uheld til at rykke ham virkelig hårdt i halsbåndet engang midt i en lineføring (og det var virkelig et uheld). Hold op hvor blev han forskrækket og ked af det. Og tænk det bød vi vores hunde pådaglig basis for 30 år siden. Hunde er dog forunderligt tilpasningsdygtige.


  • #43   21. mar 2019 #42 Ja der er helt sikkert situationer hvor hørelsen ikke er vigtig og derfor lukker den sans ned. ?? Man kan jo også selv være helt opslugt af noget at man intet høre, eller blive distraheret.. ??

  • #44   21. mar 2019 Jeg har under en trænings time ved et uheld kommet til at træde ham over sin ene forpote, under en fri ved fod, shit man, der var intet jeg kunne gøre mere dér, han var så ked og jeg blev ignoreret totalt, så jeg måtte droppe resten af timen, det tog et par gange under fri ved fod før han stolede på jeg ikke ville gøre det igen smiley

Kommentér på:
Interessant

Annonce