Er jeg en dårlig hundeejer? (langt) {{forumTopicSubject}}

Som nogle måske ved så har jeg en collie (Simba) som er en rigtig stresser, han stresser ved at gø og lukke sig ind i sig selv hvilket gør at man ikke kan få kontakt til ham. Han blev kastereret for knap 3 uger siden og jeg kan se en lille forskel - altså der skal lidt mere til og der går lidt længere tid før han stresser.

Alt dette er selfølgelig noget jeg arbejder med - men jeg har arbejdet benhårdt med ham i 4 år nu så jeg ved at han ALTID vil stresse. Han vil aldrig kunne kapere at være med på markeder, ned i gågaden osv i flere timer. Han bliver usikker på fremmede mennesker (især mænd) og er bange for børn, så jeg tager ham med sådanne steder i det omfang jeg synes er humant, og ellers lader jeg ham passe eller være derhjemme.

Jeg har også en pomeranian (Trunte) som er stik modsat - hun elsker alle mennesker og elsker at komme med ud alle steder.

Jeg har det bare dårligt med at jeg ikke kan have Simba med i dette omfang - jeg synes både det er synd at tage ham med frodi han er utryg men jeg synes også at det er synd at efterlade ham hjemme.
Jeg synes det er synd at tage denne oplevelse fra Trunte når hun elsker at tage med, men jeg har det bare skidt med at tage den ene med og ikke den anden.

Det er ikke noget problem at lade ham passe i et par timer da min bror og svigerinde er meget glade for ham og han for dem - men jeg vil jo helst have ham med - jeg kan bare ikke lide at se min hund blive så utryg og ulykkelig..

Er jeg en dårlig hundeejer? Eller skal jeg bare lade være med at tænke så meget.

Det skal lige siges vi snakker ikke om alm. gåturer men "offentlige" og befærdet steder med mange mennesker.