Så skete det der bare ikke må ske! {{forumTopicSubject}}

Jeg bander og svovler og sprutter og spytter af arrigskab, harme over min hund osv osv. lige nu.

Efter at Keiko blev flyttet sammen med Kiki og vi flyttede herud er han simpelthen blevet så arrig mod andre hunde. Førhen kunne han lege med alle, og har vi gået tur uden Kiki alene og sådan har der til dags dato stadig ikke været problemer.

Her for 20 min. siden gik min kæreste så ud for at hænge vasketøj op. Hundene smuttede med ud. Kiki er den der dårligst hører normalt, men da jeg kaldte hundekiks kom hun som hun plejer. De løber ikke løst da vi ved hva der kan ske. Keiko kom ikke med det samme selvfølgelig. Manden skulle bare ha taget ham i nakken og hjulpet ind tror jeg, for så havde vi ikke fået det chock det endte emd for os alle. Inden jeg når mit fortøj for at hente kræet ind, ser han nemlig den store grandanois komme med sin ejer. I dag havde den snor på, det har den nemlig ikke altid. Min hund fløj fandeme over vejen, og ud til den! Rejste børster, knurrene ig arrig i flæsket på den stakkels hund. Den fik heldigvis fat i nakken på ham, og lagt ham ned, og tilsyneladende er der ingen yderligere skade på nogen af hundene. Manden min flyver efter mit sindssyge krabat men da er han allerede på tilbagetog. Det var åbenbart for meget for ham i det at han ikke kunne kalre sig. Han er jo normalt en mega tøsedreng. Han fik sådan en omgang skæld ud man... Hold kært hvor bleb jeg ræd der for alle parter!! Og manden ahr selvfølgelig taget halsbåndene af kræene da deres pels i nakken blir så slidte. De plejer slet heller ikk snige sig med ud, men han åbnede døren ude fra og de nåede selvfølgelig forbi mig med vasketøj og kurv i hånden, balancerende med et tørrestativ og det hele, og så skete det bare. Manden med grandanoisen gik videre, han sagde ikke et pip el gjorde noget. Heldigvis ved vi hvor han bor, vi har mødt ham mange gange herude før. Så om lidt går turen nd til ham for at høre om ham og hans hund er ok, for derefter at udveksle tlf numre mv. HVUS der blir noget herefter. Det er jo trods alt vores skyld. Hold kæft hvor har jeg det bare dårligt. Vi passer ellers altid bare sådan på fordi vi er ops på at han er blevet sådan, og at Kiki har været det siden hun fik en kat i hovedet fra et tag. Hun har nemlig ikk været glad for andre dyr siden den dag.

Jeg fatter det næsten slet ikke. Tænk hva der kunne have været sket. Jeg forstår slet ikk han er blevet sådan, og tænker lidt om det er fordi på vores tidligere bopæl gik nærmeste nabos hund løs og var tit nede ved vores men på modsatte side af lågen i gårdspladsen. Kan det være det der har gjort han føler sig så provokeret af andre hunde stadig? Den kom nogle gange om natten/aftenen, og de stod jo altid på indersiden. Eller kan det udelukkende være pga. han nu har sin tæve ved sig han ikk bryder sig om andre hunde?? Han ahr ellers altid tidligere været så glad for andre hunde og villet lege, og har stadig den dag i dag kunnet gøre det så længe tæven ikke er med??

Sikke en forskrækkelse. Er helt rundt på gulvet endnu.