R.I.P Lady. Det er ikk sket endnu! {{forumTopicSubject}}

Ja jeg vil da lige komme af med det, da det har siddet i min hjerne i meget lang tid. Der er ikke noget problem som sådan men i skal lige høre:

Jeg elsker min Lady utrolig højt. Når jeg kigger på hende, sender hun rolige og elskende blikke tilbage. Når jeg kalder påhende, kommer hun susende hen til mig når hun lige har snust til nogle blomster. Når jeg giver hende mad, hopper hun op og ned. Når jeg ligger i sofaen, hopper hun op og kæler med mig. Når jeg skal i seng, følger hun efter mig. Når jeg vil gå en lille tur, skal hun med. Når jeg tager børsten frem, ved hun straks hvad der skal ske. Når saksen kommer fra gør hun sig klar til at jeg kan klippe knuderne ud af hendes buskede ører. Når jeg henter kluden frem, ved hun at øjnene skal vaskes, når jeg tager håndklædet og peger hen mod badekarret, løber hun si´n vej og gemmer sig

Meningen er at jeg elsker hende fuldt ud, og hun betyder alt. Jeg har haft hende siden at jeg var 3 år og nu er jeg 12 snart 13.. Hun har altid stået By My Site, Day and Night,. Min mor og far valgte hende fordi at hun var den roligste. Hun var 7 måneder da vi fik hende og nu fylder hun 10 her den 25 august (Jeg har den 28 August) Vi er altid sammen og hun er den helt rigtige ven for mig. Hun har aldrig knurret af mig og jeg har aldrig været sur på hende. Nogen veninder fra min klasse siger at de ikke er så vilde med Lady, fordi at Bella er kønnere, men det er jeg da ligeglad med. Lady betyder alt for mig og hun har største delen af mit hjerte som hun deler med de andre få personer i mit liv. Jeg har fået ansvaret for hende men min mor og far tager over hvis der sker noget.

Men nu bliver jeg mere og mere bange for hver dag der går. Lige pludselig om nogle år kommer det største chok i mit liv og så er Lady væk. Jeg har aldrig mistet en hund før og jeg vil sikkert blive knust. Hun har fået en bryst knude og jeg vil gerne have opereret den væk for min far siger at hunde kan dø af det hvis det bliver værre. Og knuden er blevet lidt større. Hun ser ikke ud til at være generet af det, men hun slikker tit på det og der kommer noget væske ud af hendes bryst vorte der hvor knuden er. PROBLEMET er at min mor og far nægter at få opereret hende. de siger at det bare err ligemeget for hun er en gammel hund. Er man en gammel hund når man er 9 år? Neej er man?
Jeg kan ikke forstå hvordan man kan komme over det. Jeg er i chok for tiden fordi at min mor og far er ligeglade og bare vil vente på at det går galt for hende. elsker de hende slet ikke mere? Jeg tilbringer rigtig meget af min tid på hende, hun er som mit eget barn, min søster. Mit eget barn. Det lyder måske plat for nogen af jer, men hun betyder altså virkelig meget.