{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
653 visninger | Oprettet:

Dyrene og loven {{forumTopicSubject}}

Dyrene og loven.
At cand. jur. Michelle Reich

Som nok alle hundeejere ved, gælder der regler om hundes færden i bymæssige områder. I byer og områder med bymæssig bebyggelse har man som hundeejer pligt til at holde sin hund i snor eller i følge med en person, der har fuldt herredømme over hunden, når man færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.
Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse skal hundeejeren sørge for, at hunden ikke strejfer om. Dette fremgår af Lov om hunde § 3 samt af Normalpolitivedtægten, der kan variere for de enkelte politikredse. Derfor er det op til hundeejeren selv at sætte sig ind i de gældende regler for
området.
"Lov om naturbeskyttelse", der er givet af hensyn til beskyttelse af dyrelivet og naturen, indeholder flere bestemmelser om hundes færden. Det er Dyrefondets opfattelse, at disse bestemmelser ikke er kendt af alle. Netop i sommerhalvåret er det vigtigt for hundeejere at være godt orienteret om, hvor de må færdes med hunden løs, hvor den skal være i snor, og hvor det er totalt forbudt at medtage hunden.

Strande

På strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation, skal hunde iflg. naturbeskyttelseslovens § 22 føres i snor i perioden 1. april - 30. september. Reglen om båndtvang gælder dog kun på selve stranden. Inden for den nævnte
periode må hunde gerne boltre sig ude i vandet. På det bevoksede område bag selve stranden skal hunde føres i snor. Bestemmelsen skal beskytte badegæster langs strandbredder ved havet mod løse hunde i sommerperioden. Resten af året ( 1. oktober - 31. marts) må hunde gerne løbe uden snor på stranden - men selvfølgelig under førerens kontrol.
Perioden med båndtvang på stranden blev, med den lovændring der trådte i kraft pr. 1.7.1992, udvidet med en måned. Mod tidligere, hvor man kun skulle holde hunden i snor august måned ud, skal man nu holde hunden i snor hele september måned ud. Det fremgår ikke af forarbejderne til loven, hvorfor man udvidede båndtvangen med en måned, men udvidet blev den.
Reglen gælder ikke ubetinget på alle strande. Naturbeskyttelseslovens regler omfatter al færdsel og ophold på fremmed ejendom uden ejers særlige tilladelse. En ejer kan også være en kommune, og Miljøministeriet har ved en bekendtgørelse givet kommunerne ret til i badesæsonen at forbyde hunde både på stranden og i vandet! Derfor gennemfører visse kommuner et totalforbud mod hunde på stranden i sommerperioden. Dette fremgår dog af særlig skiltning på de pågældende strande. Er man i tvivl om reglerne for sin nærmeste strand, må man kontakte kommunen herom.

Skove

Hunde skal efter lovens § 23 føres i snor hele året i både private og offentlige skove.
I de danske statsskove findes der dog 58 såkaldte hundeskove, som er mindre afgrænsede skovområder, hvor hunde kan løbe frit uden snor, men stadig under fuld kontrol af sin ledsager. Er man usikker på, om man har fuld kontrol over sin hund, skal den føres i snor - også i hundeskovene! Skovene ligger oftest tæt ved større boligområder, hvor det næsten er umuligt at finde velegnede friluftesteder. Grundet en del færdsel og et i forvejen fattigt dyreliv, har man åbnet disse skove for hunde. Det er angivet ved skiltning, at skoven er en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor, men med ledsager.
Er man interesseret i et Danmarks-kort over hundeskovene eller en skematisk oversigt over, hvor hunde må færdes med og uden snor, findes der flere oplysninger her: Skov- og Naturstyrelsen

Udyrkede og klitfredede arealer

På udyrkede arealer skal hunde efter lovens § 24 føres i snor hele året. Disse arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indlandsklitter og udyrkede græsningsarealer.
På klitfredede arealer skal hunde efter lovens § 25 også føres i snor hele året. Disse arealer omfatter bl.a. strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter, strandbredden på Rømø i Sønderjyllands amt. samt arealer inden for 100 m fra den inderste grænse af de nævnte strandbredder.

Lige lidt Jura/Lovgivning Hilsen Far og Flanhart

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Dyrene og loven

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce