indlæg i JP {{forumTopicSubject}}

Synes ikke lige hun fangede ironien fra mig




Chihuahua-træf


Jeg møder en hund så stor som en skotøjsæske, med en tunge så lang som en labradors. Hun hedder Chica og er på vej til Chihuahua-træf i Grøndalsparken.

»Chica skal møde hunde, der er lige så små som hende selv. Hun er ikke en ægte chihuahua, der er også Yorkshire Terrier i blodet, derfor er hun ruhåret og kostede kun 5.000 kroner,« siger pigen for enden af snoren.
Mindst 50 chihuahuaer løber rundt på en basketballbane, indhegnet af et hønsenet.
»Se, de er alle sammen din størrelse,« hviner pigen og ser ned på hundene, der omringer anklerne for at snuse goddag.
Chica er ikke helt tryg, selv om de er i øjenhøjde. Hun kan måske selv se, at hun er den eneste ruhårede. Men så har de til gengæld alle sammen øjne som tokroner og ører som kaniner. Den perfekte race har 90 grader mellem pande og næse, forklarer en ejer, der sidder blandt folk og fæ, og en Chihuahua tisser territoriet af på et tæppe.
»Tarzan,« skriger en kvinde efter en sort hund med udstående øjne, der har sendt alle 50 chiahuahuaer i hælene på Chica, for den skal ikke tro, den er noget, og hun spæner hen til sin ejer, der løfter ben, så hun kan gemme sig dér og undgå at gå helt i hundene og blive hakket til orden.
»Den nye hund ligner ikke de andre, den er ikke en rigtig chihuahua, og så bliver de aggressive,» forklarer en elektriker, som er en af de eneste mænd i flokken.
En labrador går tur uden for hegnet, og alle hundene springer op ad hønsenettet, der går labradoren til knæene, men den går bare videre, den er ligeglad.
»Jimmi, kom så her,« skriger en kvinde efter én af de små sure, der er blevet høj som en basketballspiller af at gø.
»Hundene er lidt racistiske,« undskylder elektrikeren.
»De puster sig bare op, det bunder måske i frygt - for hvad man ikke kender, er man bange for,« siger en kvinde med to chihuahuaer på skødet.
»Jeg har fem chihauhauer hjemme og to ude,« siger elektrikeren.
Hvad mener du med ude?
»Det må du spørge hende om.«
»Du må svare for dig selv,« siger kvinden med skødehundene.
»Jeg vil jo gerne have hvalpe, derfor låner jeg to til hende,« siger han.
»Den lille skal have trukket kindtænderne ud, jeg ringer til lægen i morgen,« siger hun.
»God idé.« Han trækker en hundebagkrop op og vurderer den eftertænksomt. Der er gået sport i det. Elektrikeren elsker at gå på hundeudstilling.
»Det er rart at blive bekræftet i, at éns hund er pæn. Men se lige det her fejlkøb, den har underbid!«
Elektrikeren åbner smukke Bellas mund. I USA ville hun have fået togskinner.
»Hver hund har kostet 15.000 kroner, men de er billige i drift, de skal bare have 15 gram tørfoder om dagen,« siger elektrikeren så og fortæller, at der er gået industri i chihuahuaer, fabrikker producerer hundemodeller på samlebånd, som var de falske kopier af Gucci-tasker. Nu er de små størrelser heldigvis ved at gå af mode, for chihuahuaen er jo ikke blot en dyr accessorie, indført af Paris Hilton, de er dyr.
I et bur sidder nogle chihuahua-unger, og en kvinde har fat i en lille lysebrun sag:
»Åhhhh,det er lige den farve, jeg har drømt om . . . vi har talt om at få en tredje hund, men vi har ikke råd.« Hun klør den på maven, øjnene skinner.
»Du er skruk,« fniser en kvinde, der har fat i en hvid.
En mand zoomer ind med en lang linse: »Det er min kones chihuahuaer, jeg har to labradorer og en grand danois. De små bestemmer. De napper, sover på de store hunde og bruger dem som trapper. Jeg skal ikke nyde noget af at gå tur med dem, så tror folk bare, jeg er bøsse.«