Tilmeldt:
9. okt 2008 Følger: 84 Følgere: 83 Hunde: 6 Emner: 125 Svar: 1.063
sammenligning chihuahua/mennesker {{forumTopicSubject}}
hej hg.. hihi
nu har jeg liig gået og tænkt lidt (for sjov) at der er sååh mange der har sååh travlt med chihuahua alder, tænder str mm..
men men men..
vi mennesker får børn efter forældre med
underbid
overbid
skævt bid
fysisk og psykisk handicap
syge sind
knogleskørhed
skaldede folk
dårlige hofter
genfejl
og div skavanker..
og som senest var op og vende med chihuahua.. så får heeeelt unge piger børn også..
såh hvorfor så travlt med aaalt hvad alle andre gør??
vi mennesker er fyldt med skavanker ;P så hvorfor fortæller i ikk jeres syge onkel og sindsforvirrede moster at de måske ikk skulle få børn?? haha
en meeeget mærkelig dobbelmoral.. ;P
hva er jeres mening..????????
(thi hi det her er lidt for sjov. men MÅ liig høre folks meninger ;P )
****** SURE OPSTØD FRABEDES!*******
okt 2008
Følger: 84 Følgere: 83 Hunde: 6 Emner: 125 Svar: 1.063
sep 2008
Følger: 54 Følgere: 52 Hunde: 10 Emner: 14 Svar: 851
Men jeg har altså selv 3 dejlige menneskebørn
okt 2008
Følger: 84 Følgere: 83 Hunde: 6 Emner: 125 Svar: 1.063
okt 2008
Følger: 84 Følgere: 83 Hunde: 6 Emner: 125 Svar: 1.063
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Jeg mener jo, at en hund ikke nødvendigvis har 'brug/behov' for at få hvalpe, det er op til ejer at "det vil jeg gerne prøve".. Men intet med hunden behov!!!
Den dag, (som er i planlægning) får en baby, så er det da en klar aftale at rygningen 'ryger på hylden (hihi, ordspil)
Jeg er lige påbegyndt pædagog udd. og jeg har arbejdet utrolig meget i daginst.jeg har set MANGE som ikke bør have haft lov til at få børn.. Jeg har et lille eksp. jeg har haft en lille dreng i børnehaven, han havde talrige gange øl med, i en flaske, han havde nemlig kommet til at tage mors drikkedunk med, hans søster på KUN 7 år fulgte ham afsted til børnehaven - min venindes kæreste's mor, boede neden under hende, moren, til denne dreng - hun var desværre narkoman og prostitueret! Hun havde hver aften skiftende 'kunder', og den dreng er SÅ uskyldig - men i fremtiden, bliver han måske dén der røver banken, slår en andens farmor ned på gaden, måske bliver han selv narkoman ELLER, måske er han dén der bryder ud af den sociale arv!! Det håber jeg, for han er bare et offer for hans stakkels mor - som virkelig bare er en stakkel!
Jeg synes ikke det er en sammenligning med hunde, mennesker og 'avl'.. Sygedomme, kan VI forebygge - det kan vi ikke på samme måde hos hunde.. Fordi, min tæve vejer (efter min mening) for lidt, så får hun ikke hvalpe fordi DET kunne måske gå godt - men det kan også gå galt, og fordi jeg ikke ved om det går den ene eller anden vej, udelukker jeg det - fordi det også er mt ansvar!!
Men mine børn, er også mit ansvar, fuldt ud - jeg nægter bare at lade mig påvirke af livsstils sygdomme som JEG faktisk kan forebygge som en god, ansvarsfuld mor..
Giver det mening, hvad jeg skriver?
Jeg har lige en anden historie - min mors venindes datter, har faktisk været i fjernsynet og mange ugeblade om hendes frygtelige historie. Hun fik en dreng for et par år siden, samme tid som hendes bror også fik en dreng, så de to var jævnalderene, som tiden går det første år, ser hun langsomt at hendes søns udvikling er kraftig bagud, lægerne antager han 'bare' er i senere udvikling, for der er intet i vejen, i 8. måned af hans levetid, får han et alvorligt krampe anfald - og bliver akut indlagt - der bliver i en måned tager utallige prøver og så sker det at han får stillet en sjælden diagnose man faktisk ikke har set i DK før - han er én ud af mange millioner som er ramt, og det er en gen sygdom. Han dør kort efter
De vælger selvf. ikke at tage nogle chancer - så de må indse at de ALDRIG får deres egen kærlighedsbaby! Hvor uretfærdigt er livet lige nogle gange ik?
Men hun er så igang med at arbejde for orginationer om at rugemor, med 'morens' æg og insiminere med farens sæd kan blive godkendt i DK.. Men i sådan et eksempel, får man selvf. IKKE børn da risikoen er for høj! Men uretfærdigt er det!!
Pointen i min historie er, at fordi vi har tendens til arveligt syge børn (livsstilssygdomme, el. andre 'mindre' sygdomme) bør man ikke lade være - men men, man skal da tage det fulde ansvar for sine børns sundhed. Og noget som udseendes ulemper, underbid, og div. skavanker er heeeelt hul i hovedet at lade være at få børn på sådan en bekostning - så er man jo nok mere syg i hoved ;p
Men jeg forstår, hvad du mener og spørg om - og ser det 'sjove' i det - men jeg mener bestemt ikke man bør sammenligne ens børn med ens hunds hvalpe
Jeg mener faktisk også at i menneske naturen, kommer det an på psyke, modenhed osv om man bør få børn, og IKKE om man er sindslidende eller andet!!
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Men, Mette : jeg er jo af anden holdning til dét du skriver. Jeg mener helt bestemt at man selv priotere om der er tid, plads, økonomi osv til børn.
Jeg lægger ikke skjul på at jeg er gravid inden der går 3 år - er dog først færdig med udd. og 4,5år - men min kæreste er jo udlært, tjener godt, har ejer lejl., bil og vi lever super for vores indtægter - vi lever da så godt a vi har en stor opsparing ved siden af :)´, og vi lever bare økonomisk, vi har ikke mere end andre, tværtimod - jeg er på su
Man vil jo aldrig have tid, råd og plads til børn - men man vil i mange (de fleste) tilfælde kunne priotere dette hvis det er et ønske!
Vi har ikke et behov for at tage ud og spise som par, en gang om ugen, tage i byen hver week, købe tøj en gang om ugen osv osv osv, vi er ikke stor forbrugere, men derimod økonomisk 'gode'
okt 2008
Følger: 84 Følgere: 83 Hunde: 6 Emner: 125 Svar: 1.063
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
maj 2007
Følger: 93 Følgere: 93 Hunde: 2 Emner: 336 Svar: 4.279
MEN så er det jo heldigt at jeg heller ikke og faktisk aldrig har kunne li børn, det siger mig absolut ikke noget at skulle være mor ,eller far mor og børn.... Nej nej hellere Far Mor og hunde, DET er lige mig:o).... Og det passer mig fint ikke at skulle leve op til "normen" og at være en "rigtig" familei:o) Børn passer ikke ind i mit liv.... Møder da ofte folk der siger, jamen uhhhh du kommer da til at fortryde det når du bliver gammel og sidder alene....??? Tjaaa, hvad ved jeg, så slipper jeg nok også for en masse bekymringer i sidste ende, og så har jeg jo Mimi og Caspar der kan sidde og spille Cnasta med mig jo;o))Hihi....
Og hvis vi mennesker ikke skulle "avle" på os selv pga af div skavanker, tror jeg sgu ikke der ville blive født børn i dk, jeg tror de færeste kan sige sig fri for at have noget pyskisk eller fysisk inden familien på et eller andet plan... Men derfor synes jeg ikke at det gør det "lovligt" at avle på dyr som fejler det ene eller det andet.....
Jeg har da selv 2 dejlige drenge(hunde-drenge sefø'li) som jeg da begge synes har kunne bidrage med et eller andet godt til racen, men synes man skal dømme ud fra en helhed. Og bare fordi man har en tæve SKAL den ikke ha hvalpe, eller en hanhund for den sags skyld... Men det er jo min mening:o) Synes bare det er anderledes ved dyr end for mennesker...
Men KLART der er MANGE der ikke burde ha børn kender da selv til et par stykker desværre:o(...
Men tilgengæld er der også mange gode forældre og de kan da gerne tage de ekstra børn jeg ikke gider bidrage med;o))
Til Stina,
Ja på et eller andet plan er fx knogleskørhed i forbindelse med en spiseforstyrelse da selvforskyldt, men det er bare så let at sige synes jeg, for det handler ikke om mad, men kontrol når vi snakker Anoreksi. Og når man er så langt ude tænker man ikke over konsekvenserne. Tro mig har selv været der(selvom jeg ikke just ligner et anoreksi-offer I KNOW;o)) Men man påføre sig selv en helt umenneskelig smerte som kan være svær at forstå for andre. Men der ligger som regel et eller andet dybere bag... Har du ikke kontrollen over dit liv, har du det over den mad du indtager og den motion du dyrker.. Det samme men stofmisbrugere og alkoholikere, de påføre også sig selv sygdomme i længden, det kan man sige også er selvforskyldt, men der ligger bare mange gange noget til grund for de er startet.....
Altså forstå mig ret, ved godt hvad du mener:o).. Synes bare ikke det kan sidestilles med rygning. For Anoreksi er en lidelse, som måske udarter sig fra andre psykiske sygdomme... Og så starter ringer forfra, for så er det jo pludselig ikke selvforskyldt, men en sygdom som fx en hjertesygdom, kræft osv som man heller ikke selv kan gøre for at man har:o)...
feb 2005
Følger: 41 Følgere: 39 Hunde: 3 Emner: 129 Svar: 2.656
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Jeg synes bestemt, at forældre, har et ansvar overfor deres barn med en psykisk lidelse - hvor starter den, hvorfor hober det sig op, bliver der sørget for den konkrete hjælp, hvad har der været foregået i barndommen, ungdommen, livet osv? Alle psykiske lidelser, går oftes tilbage til barndommen, groft sagt - forældrene.. Jeg har selv haft tallige af depressioner, og lidt i 3 år af en spiseforst. og jeg er ikke bleg for at sige, at det heeeeelt klart går tilbage til barndommen - der bør være taget en anden hensyn, snakket mere, dyrket selvtillid/værd osv osv osv - og sådan ser jeg det bare RIGTIG meget, jeg har for tid tilbage gået i gruppeterapi og der var faktisk en fællesnævner hos alle os piger, barndom/ungdom + forældre samværet.. Vi havde alle et forhold til vores forældre, nogle havde forældre med enten for mange krav, for frie, nogle havde forældre som selv havde lidelser i form af piller/alkohol - så jeó, jeg er sikker på man som en god, støttende, forstående forældre kan forebygge en psykisk lidelse. Og ja, der er pludselige ting, som er udefra kommende og som 'skæbnen' bestemmer, men igen, som en god, fattet forældre, bør du kende dine børn nok til at vide der er noget fuldstændig galt - hvis det netop er udefra kommende!
Jeg har 7-9-13 aldrig fået konstateret knogleskørhed, men hvis jeg gjorde - ville jeg uden at tøve bebrejde mig selv. Jeg ser overspisning / madproblemer, smøger narkotika, alkohol, sex osv osv, som afhængigheds former - der er bestemt også noget psykisk i at være overspiser, ryger, alkoholiker, narkoman, anoretiker osv osv osv - det hele bunder i noget med psyken og hjernedelen - derfor mener jeg, at en ryger kan havde brug for hjælp udefra lige så vel som en spiseforstyrrede, ligesom en alkoholiker osv
Jeg er personligt blevet meget åben omkring min fortid, jeg har brugt såå lang tid på at arbejde med mig selv! - og alle kan få viljen - jeg kan også godt stoppe med at ryge, når jeg vil, kan og er klar også sker det
Jeg var stadig en snert spiseforst. da jeg mødte Jesper for snart et år siden, og fra den ene dag til den anden besluttede jeg mig for, at jeg en dag gerne vil få børn, leve fam. livet med hundene, Jesper og en bebs - det havde så stor en betydning for mig, så det var den perfekte tid for mig, at få dén beh. det krævede for at komme ud af det. Der findes offentlig beh. og jeg mener, at hvis man vil, kommer man ud af det - men det sker sjældent som i mit tilfælde fra den ene dag, til den anden
maj 2007
Følger: 93 Følgere: 93 Hunde: 2 Emner: 336 Svar: 4.279
MEN jeg kan jo ikke gøre for jeg har haft en spiseforstyrelse, jeg valgte jo ikke selv jeg vil ha Anoreksi... Det kom i ja som du selv nævner i forbindelse med dårlig selvværd og andre ting jeg ikke vil ind på her... Men at man udvikler en spiseforstyrelse er en sygdom, og det beder man ikke selv om:o).... Det er det jeg mener med at man ikke selv som sådan er skyld i fx knogleskørhed (men jo alligevel lidt er)
Jeg tænkte ikke på, at jeg ikke kunne få børn, knogleskørhed og what ever da jeg var syg, ALDRIG faldt den tanke mig ind, for der var ikke andet i verden end min spiseforstyrelse, det var det jeg levede mit liv på døgnets 24timer...
Men spiseforstyrelse kan man jo ha i højere eller mindre grad og er sikkert også forskelligt fra person til person:o)
Det her er slet ikke ment hårdt eller noget, hvis du troede det, SLET ikke:o), synes bare man hørte SÅ mange gange "SÅ SPIS DOG NOGET MAD, HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE", og hvis det bare var så let, ja så ville der nok være mange psykiatere rundt om i landet som ikke havde noget job;o))
Jeg synes nok bare at rygning er mere et valg man tager ikke noget du bliver drevet ud i:o) Men kan godt forstå at afhængigheden kan være den samme som fx alkohol og stoffer:o)
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Og som en anden skrev i tråden - så synes jeg heller ikke det er en menneskeret at få børn - men jeg synes bestemt det er en menneskeret at må vælge børn, hvis man er et sundt, velfungerende menneske (velfungerende, står selvf. for alverdens kærlighed, omsorg, ansvar, osv osv)..
maj 2007
Følger: 93 Følgere: 93 Hunde: 2 Emner: 336 Svar: 4.279
Men vi mener det samme og er i øvrigt enig med de andre synspunkter du har:o)
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
maj 2007
Følger: 93 Følgere: 93 Hunde: 2 Emner: 336 Svar: 4.279
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Lige pt, har vi et 'kapitel' i engelsk, som hedder "Growing up" - min engelsk lærer fortalte en historie om en lille dreng fra sin tidligere 2. klasse som har haft kræft i hjernen, han var så ualmindelig moden i forhold til de andre børn, fordi det er så fjernt at et lille barn skal slås med dét! Så pga. hans stooore livshistorie allerede, havde han så meget livserfaring at han var barn på en heelt anden måde! Og faktisk, var han barn, på en positiv måde - helt utroligt hvad en barnesjæl alligevel kan bære?
Og dét emne, leder mig så til et spørgsmål, man faktisk måske skal tænke over, hvad fortæller 'man' sine børn, når de spørg "hvad sker med os når vi dør, mor?" - min fr døde da jeg var 4år gammel - jeg blev ALTID fortalt at jeg ser ham i himlen en dag. Hvorfor? Jeg tænker det er det mest indlysende svar for forældre at give, men hvorfor?
Min nevø, har så mange gange sagt "jeg ser farfar i himlem en dag" - han er fortalt, samme historie som mig. Men hvem siger han gør det? Trøster det et barn at få en ting afvide, der ikke kan garanteres?
Min veninde og jeg talte læænge om det forleden dag, da hendes søn er begyndt at spørge meget om kroppen, dens funktion osv - og da jeg så passede ham, spurgte han mig faktisk, om noget med kroppen som jeg simpelthent ikke kunne svare på (situationen var også nemmere dér), men han godtog faktisk at jeg svarede at det vidste jeg faktisk ikke, men jeg synes vi skulle spørge Jesper når han kom hjem - Jesper kendte så svaret. Men ofte hører man at forældre fyre små røvere af til børnene - er det fordi vi mennesker tror vi gør det nemmere for dem med et uærligt svar? Historien er da sød, mht. min far var en stjerne oppe på himlen og jeg en dag ville se ham - men hvem siger det er sådan? Jeg fik det af vide som en konklussion og ikke et valg jeg ku tage.. Personligt, vil jeg fortælle mine børn at jeg faktisk ikke ved hvad der sker når vi dør, men jeg TROR måske vi møder hinanden, eller hvad man nu går og tror?
Nå, endnu et sidespring - jeg har bare igennem min pædagogmedhj. tid hørt så mange små børns forklaringer på livet, døden osv osv - som er helt ude i hampen, jeg tror bare børn rummer en del mere end vi går og tror
Det var bare noget jeg tænkte på, i forb. med erfaring osv :-)) Håber I forstår mit indlæg ;-))
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
Jeg kan godt forstå, du har valgt at forklare dine børn, om livet, døden osv.. Men jeg har ofte tænkt, hvad siger man i de svær situationer.. Jeg vil sige, at jeg har bestemt ikke mistet noget respekt for min mor, over hun sagde som hun gjorde - han døde meget pludseligt, og der fulgte mange mange chok med, til min mor da han døde - efterflg. så jeg forstår hende fuldt ud, i den forb. med hvad har hun sku sige - jeg ville nok selv tale dybere med mine børn, livet og døden osv osv.. Men jeg har tit tænkt på det, men dejligt - du kan tale med dine børn om det
aug 2009
Følger: 33 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 65 Svar: 884
sammenligning chihuahua/mennesker
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside