{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.697 visninger | Oprettet:

Bolognese {{forumTopicSubject}}

Racen Bolognese:

Racen Bolognese hører til under gruppen af Bichoner - FCI gruppe 9 nr.196.
Det er en selskabshund med lang hvid pels, og er en af de mest sjældne af dværghunderacerne.
Rundt om i Europa har racen flere forskellige navne - Bologneser - Bichon Bolognese - Bolognese - Bichon Bolonais. I DK kaldes racen Bolognese.

Størrelse:
2,5 - 4 kg og ca. 25 -30 cm.
Obs. Meget får individer i racen kan prale af at passe ind under vægtkravet i racen.

Udseende:
Bolognesen er en kvadratiske, lille, hvid hund med crepekrøller til alle sider. Hunden giver udtryk af robusthed og hårdførhed, samtidig med den bærer sin overdågide pels med ynde. Snude, øjenrander og trædepuder skal være mørk sorte. Og i de mørkeburne øjne ses ingen hvidt.
Hunden har efter sin størrelse veludviklet tandsæt!

Standarten kan læses her:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Bolognese.pdf

Historie:

Bolognesens historie oprinder sammen med andre bichonracer fra malteser lignende hunde. Disse var nogle af de første selskabshunde man har haft og går helt tilbage til det gamle Ægypten over 300 år f.Kr. Dette var små hvide hunde som blev højt værdsat hos aristokraterne på denne tid, og blev via disses rejser til nær og fjern bredt ud over hele middelhavsområdet. I det 11. og 12. århundrede begyndte disse hundetyper at deles i forskellige typer, og bolognesen stammer fra hunde i Italien – især fra bologna området. Bolognesen var op gennem de næste mange århundrede en populær skødehund for frøkenerne i de store og rige familier, og blev værdsat som overflodsgaver til indflydelsesrige personer. Racen ses på malerier lavet af Titian, Goya og Pierre Breughel, ofte protræteret sammen med sin indflydelsesrige ejer.
Siden opstod flere revolutioner i Europa mod aristokraterne, og dermed gik racen også en hård tid i møde. Racen blev dog ved at bestå hos få faste tilhængere og op gennem 1900tallet har italienske opdrættere gjort et stort arbejde i at bevare racen og få samling på de mange spredte populationer af racen.
Ind til murens fald sås en stor splittelse i racen – en vesteuropærisk noget større version og en østeuropærisk mindre type. I dag kan disse typer fint blandes, og der ses en forholdsvis stor diversitet i racen af denne grund. Der er stadig nogle som foretrækker den ene type frem for den anden.

Pelspleje:

En bolognese kræver megen pelspleje. Har man ikke lyst til dette eller ser man dette som noget negativt, kan jeg ikke anbefale at man anskaffer sig racen. Pelsplejen er på lige fod et behov racen har til sin ejer, som det at komme ud og få sine daglige lufteture, mad, vand og kærlighed.
Det er et MUST!
Dog er racen ikke så kompliceret at holde i udstillingspels som mange af de andre mindre pelsracer.
2-3 gange i ugen redes pelsen godt igennem, og holdes fri for filtre. Man kan med fordel anvende en spray eller en balsamopløsning for at gøre udredningen lettere. Eventuelle filtre skal løses og hele pelsen kartes igennem. Ca. hver 3. uge eller efter behov vaskes hunden i en shampoo til hvide hunde og der bruges en god balsam efterfølgende. Hunden tørres med føntørre og redes igen igennem.
OBS: Vask kun en gennemudredt og ufiltret pels. Ellers filtre pelsen endnu mere!!!
Poterhår og hår omkring øjne klippes og det samme for neglene, og ørerne plukkes fri for hår.
Dagligt bør man tjekke hundens tænder, skæg og øjne.
Pelsen må ikke klippes hvis hunden skal udstilles. Ønsker man at babyklippe sin bolognese, skal man være klar over, man fjerner hundens naturlige forsvar mod vind og vejr og en klippet hund, kan kræve overtøj i de kolde måneder, eller kan få det overvarmt om sommeren. Hvis man siden ønsker at udstille, vil der igen gå måneder før hunden har tilstrækkelig pels til at kunne deltage.

En hvid hund forpligter. Snask og snavs ses tydeligt og usoignerede hunde kommer hurtigt til at se sørgelige ud. Der ud over bør man ikke give fiskeolie fra røde fisk (laks og rød tobis), og man bør undgå majs og gulerødder i hundens kost, som kan give pelsen et rødligt skær. Naturligt vil pelsen solbleges i sommermånederne, hvilket også kan give et rødligt skær på ryggen og hovedet.
Racens enkelt lags pels er meget fin i strukturen og derfor vil blade, kviste og især sne ofte hænge fast i pelsen. Her må ejeren af hunde hjælpe med at holde pelsen fri, så hunden kan nyde sin luftetur i naturen. I vinteren kan en regn og sneskydende heldragt være oplagt til længere ture.
Racen fælder minimalt, da den ikke har nogen underuld. Og en velsoineret bolognese fælder kun det hår man fanger med børsten og da hunden ikke har et udpræget fedtlag på overfladen af huden, som mange andre racer, kan mange allergikere tåle racen på trods af en hundeallergi.

Sundhed og sygdom:
Racen er generelt en sund og frisk race. I DKK er der pt. krav om udstilling og fra 1/1 2011 er der krav om patella luxia undersøgelse inden avl.
Ganske få linier og individer har denne sygdom, og det er på ingen måde et problem for racen generelt.
Et større problem er øjensygdomme - især PRA.
Der er ingen krav til undersøgelse her i landet, men alle opdrættere øjenlyser deres hunde. Og heldigvis er et større antal alm. hundeejere begyndt at få dette gjort også.
Der er flere linier i europa i racen som bærer på PRA og eftersom antallet af undersøgelser stiger, stiger også antallet af fundne påvirkede hunde smiley
Problemet er større end man troede for få år siden, og der arbejdes pt. på at få en gentest via optigen.com i USA, så bærer og fri kan sorteres.
Der er fundet enkelte sporadiske tilfælde af caraterat i racen også, men det anses ikke som et problem i racen generelt.

Temperament og aktivering:
Racen er en altid venlig og glad hund! Den voksne hund kan være ret reserveret og kan vælge fremmede hunde og menensker fra. Men er altid loyal og glad for sin familie.
Racen kræver et minimum af aktivering. Én daglig gåtur på ca. ½ times tid er ganske udemærket for racen, hvis den selvføglelig har mulighed for at komme ud og tisse løbende i løbet af dagen. Mindre kan også gøre det i perioder. Racen elsker at lege i haven med hundevenner, ejeren eller børn.
Selv om racen ikke kræver en masse lufteture, kræver den nærværd og at være med i familiens gøren og laden. Den elsker nus i sofaen, putte i sengen, samtale og trikstræning. Er det noget hunden ikke har lyst til eller gider, vælger den det fra. Så kan ejeren stå nok så entusiastisk med snor og sele, hvis hunden har en sofa-sove dag...
Det er en sjov og glad hund, som elsker at være midt punkt og gøre sine menensker glade!
Racen er yderst trænbar og egner sig rigtig godt til lydighed og rally! Agility er også en mulighed, men ofte er bolognesen ikke hurtig og selvstændig nok til at begå sig på højere plan. Spor er ikke bolognesens stærke side, men lidt godbidssøgning går den ikke af vejen for. Racen bør kun opdrages med venlighed og indbyrdes respekt! Klikkertræning er et hit!
Bolognesen er en glad, venlig, lydig og tillidsfuld hund af natur. Den kan med alle mennesker og hunde, men finder sig ikke i hvad som helst. Dette sunde temperament er et særkende for racen!
Kan man ødelægge en bolognese - bør man ikke have hund!



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bolognese
Kommentér på:
Bolognese

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce