{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
992 visninger | Oprettet:

Hajer! {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Jeg ved det ikke handler om hunde, men jeg har brug for nogle råd til, hvordan jeg kan bearbejde denne såkaldte og meget underlige "fobi".

HAJER!

Jeg kan hverken se billeder / videoer, læse- eller høre om dem, uden at jeg får billeder i hovedet som gør, at det er meget svært at tale om, og sommetider begynder jeg at hyperventilere.

Bare det at læse om dem gør, at jeg trækker vejret hurtigere end normalt og jeg får en knugen i maven som gør, at jeg straks lukker ned for siden (f.eks nyheder). Bare det at jeg skriver om det nu, giver mig en ubehagelig følelse.

Jeg er sikker på, at det er en fobi og jeg prøver virkelig at se film om dem (korte klip) for at bearbejde det, men det er virkelig op ad bakke.

Jeg bliver helt stiv i kroppen hvis jeg på en eller anden måde, kommer til at læse, se eller høre om dem, og selvom jeg kæmper ihærdigt for, at være rolig, så går det ikke særlig godt.

Nogle der har råd til, hvordan jeg kan slippe af med denne angst / fobi? Skal der mon professionel hjælp til?

Bemærk: Jeg synes hajer er smukke og de skal virkelig bevares i havene.

Og ja, det er tosset, men det hænger mig langt ud af halsen.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hajer!
  • #2   20. feb 2022 Lauge J: Tak for dit svar.

    Ja, jeg bliver også forskrækket af dybt, mørkt vand og det, at jeg ikke kan se hvad der er i vente. Kan ikke engang bade i koldt vand længe ad gangen, før jeg bliver bange og får seriøse vejrtrækningsproblemer.

    Og ja, jeg ved der findes hajer, men ikke lige i den nærmeste sø, men at bade i havet, er ikke lige mig da jeg har hørt, at der findes sildehajer i danske farvande, og de er ikke lige til at spøge med.


  • #3   20. feb 2022 Hajer er heller ikke mig, i udlandet og gå i vandet nej.

  • #4   20. feb 2022 Jeg tænker at viden er vejen frem.
    Hajangreb på mennesker er uhyre sjældne.
    Statistikken er ret tydelig der.


  • #5   20. feb 2022 Professionel hjælp, hvis det påvirker dig i hverdagen/du ønsker at ændre det. Bare at udsætte sig for det (filmklip osv) kan sikkert hjælpe nogen, men langt fra alle

  • #6   20. feb 2022 Hypnose kan have enorm stor virkning på fobier.

  • #7   20. feb 2022 Malene - og huskierne: Jeg ville gerne læse mere om hajer, men har ikke nerver til det lige pt, men tak for svar!

    Michelle: Tak for dit svar! Jeg kan en sjælden gang godt se et filmklip med dem, men ja, som skrevet tidligere er det op ad bakke, så tror ikke det er vejen frem længere.

    Julie: Tja, måske kan hypnose hjælpe. Tak for svar!


  • #9   20. feb 2022 Linda L: Tak for dit svar!

    Som skrevet, har jeg ikke nerver til det lige pt, men spørgsmålet er, om jeg skal prøve langsomt at læse om dem, vænne mig til deres udseende (som nok er det der skræmmer mig mest, samt de hurtige bevægelser de kan lave, når de svømmer aggressivt) og adfærd mv.


  • #11   20. feb 2022 I Den Blå Planet har de vidst klappehajer, måske du skulle købe årskort dertil og tage ud og gå lidt rundt? Du kan jo undgå de store akvarier med de store af dem, og så ellers bare sætte dig og iagttage dem:) Med tiden måske klappe en rokke, de føles lidt som hajer og så senere måske klappe en af de små hajer:)

  • #12   20. feb 2022 Tænker måske et akvarie med hajer er i overkanten, hvis blot det at læse om dem giver så kraftige angstsymptomer.
    For mig lyder det ikke som noget der lige kan fikses med lidt tip fra internettet, men som noget der faktisk kræver professionel hjælp. Det er jo ikke bare lidt ubehag ala hvad mange oplever når de ser en edderkop e.l.

    I øvrigt lidt sjovt, at når vi snakker hunde, så er flooding nærmest et fyord, men der er ingen betænkninger ved at foreslå det til et ukendt menneske med en voldsom fobi?


  • #13   20. feb 2022 Okay, ro på Michelle, imodsætning til en hund er TS vel i stand til at sige til og fra og kan vel fravælge at følge et forslag, hvis det ikke fungerer for hende smiley

    Desuden er det jo netop ikke flooding at udsætte sig for det, som skræmmer i små mængder og med tiden mere og mere...


  • #14   20. feb 2022 A-S - jeg er skam helt rolig smiley
    Og jo, det er faktisk flooding, når man placerer sig midt i det, man er bange for og så ellers bare venter på, man har vænnet sig til det/symptomerne går væk. TS får kraftige symptomer blot ved at læse om hajer... at se dem i levende live svømme omkring kan da næsten ikke blive andet end flooding.

    Og for god ordens skyld - jeg har ikke sagt at flooding altid og under alle omstændigheder er skidt. Blot at jeg synes, der er lidt spøjst, at det er hvad der foreslås på et forum, hvor man ellers er mega kreative med alternativer når det er hundene der skal trænes smiley


  • #15   20. feb 2022 Hej igen.

    Tusind tak for jeres råd allesammen.

    Jeg kan sige så meget, at jeg har været i Kattegatcentret, hvor jeg stod lige overfor en sandtigerhaj. Det krævede stort mod fra min side, bare at gå ind i tunnelen, men jeg overlevede.

    Da jeg bor alt for langt væk fra Den Blå Planet, er et årskort desværre ikke et alternativ, men tak for idéen. Kunne være man skulle besøge stedet, når jeg engang kommer på de kanter smiley

    Jeg må bare starte i de små og tage et skridt af gangen. Prøve med læsning omkring dem og så bygge videre derefter, så må jeg se hvordan det går, og ellers må jeg finde ud af hvad jeg ellers kan gøre.

    Jeg takker endnu engang for jeres råd og ønsker jer en rigtig god aften smiley


  • #16   20. feb 2022 acceptere din fobi og lær at berolige dig selv smiley

    jeg har selv en fobi mod edderkopper og de er immervæk svære at undgå i dagligdagen end hajer smiley

    Jeg kan gå og holde mig en hel dag, hvis der sidder en foran badeværelses døren, nu bor jeg et sted man må have kat og det har hjulpet en del, da han både dræber den og skiller sig af med liget smiley


  • #17   20. feb 2022 *Frk. Jensen* - Nu med kat: Det er bare så svært at acceptere, når jeg samtidig er meget nysgerrig for at kunne se film med dem, uden at skulle gemme hovedet i sofapuden smiley Men at berolige mig selv, kunne også være en god idé. Har jeg vidst ikke prøvet, har bare ladet panikken styre mig.

    Ja, haha! Det har du så evig ret i, at edderkopper er en større del af ens hverdag, end en haj. Din fobi lyder da også ret voldsom smiley Godt du har en hjælpende hånd (pote) smiley


  • #18   20. feb 2022 Der kommer the meg på tv3 nu her kl 21. Hajfilm, så kan su overveje om du vil se med, ellers så er du i hvert fald advaret mod at zappe tilfældigt over på kanalen

  • #19   20. feb 2022 Salla: Jeg har hørt om The Meg, har hørt den er rigtig dårlig, men bortset fra det, så tror jeg det er lige et stort nok spring at tage, min fobi taget i betragtning smiley Men tak for tippet smiley

  • #20   22. feb 2022 Michelle, ja, som du beskriver det er det selvfølgelig flooding. Men du misforstår hvad jeg skrev, som jeg jo kunne læse ud fra din oprindelige kommentar til mit indlæg, og jeg gider ikke diskutere det med dig.
    Jeg tænker TS er i stand til at flytte sig selv og derfor selv kan vurdere hvor og om hun vil tage derhen eller ej.


  • #21   22. feb 2022 Uh pas nu på Salla, den slags flooding skal du ikke foreslå her på kreative HG. Tænk hvis nu TS ikke selv kan finde ud af at skifte kanal! smiley

  • #22   22. feb 2022 Ellers skal du se Sharknado. Fyldt med hajer på en meget plat måde, så man sidder og synes det er åndssvagt. Totalt B-film.

  • #23   22. feb 2022 A-S - ja vær da endelig bare nedladende. Jeg gar forstået, du vil tage små skridt, om du vil kalde det flooding, eksponering eller noget helt 3. Er da op til dig... min pointe var sådan set blot, at TS har hvad der lyder som ret alvorlig fobi. Der findes teknikker man kan lære til håndtering af symptomerne. Det var nok en super god ide at lære den slags inden man kaster sig ud i at "klappe hajer" - og ja, det syntes jeg så var lidt sjovt, at der ikke var nogen der foreslog taget I betragtning at det altid påpeger ved hundene at de først skal lære x uden distraktioner/triggere
    Nej, mennesker er ikke hunde (men den fundamentale læringsteori er den samme) - derfor må jeg vel stadig finde det lidt morsomt, at vejledningen er SÅ modsat rettet.... også uden at det retfærdiggør kommentarer som den du kommer med her





  • #24   23. feb 2022 louise c - Kennel Sojus: Den har jeg hørt om også, og ja, den skulle eftersigende være ret så plat. Det kunne måske være en idé smiley Tak for rådet!

  • #25   23. feb 2022 1) ikke nedladende - ironisk smiley
    2) For mig at se foreslog jeg egentlig mere en træningsteknik a la desensibilisering, hvis vi absolut skal sammenligne med hundetræning, som du åbenbart insisterer på. At du læser det som flooding står for din egen regning, det er ikke hvad jeg skrev om.

    Jeg kan ikke sige om vejledningen (jeg ville nok selv kalde det forslag?) er modsatrettet ift hundetræning. Dels synes jeg det er en sær sammenligning og dels så har folks forslag været ret forskellig. Men hvorfor kommer du ikke bare selv med de teknikker du skriver om, hvis det er lige det, TS har brug for?


  • #26   26. feb 2022 Jeg ville skippe flooding og så i stedet lære at kontrollere angsten og mere vigtigt, lære at give glip på den.
    Pia Callesen har skrevet slip angsten og øvrige bøger ud fra en metakognitiv tilgang.
    Det er mest til generel angst, men jeg er sikker på, at teknikkerne kan hjælpe dig til at give slip og når først du mestrer det, ville jeg påbegynde flooding og udfordre dig selv med meget små skridt.

    Bøgerne ligger på Mofibo hvor man jævnligt kan få tredive dage gratis, så udover arbejdstiden, er det et næsten gratis forsøg


  • #27   26. feb 2022 Ziva & Abby: Tak for råd smiley Det er klart værd at undersøge.

Kommentér på:
Hajer!

Annonce