{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.552 visninger | Oprettet:

Når livet tager en drejning {{forumTopicSubject}}

Jeg er syg og sentimental smiley men jeg har lyst til at dele min historie.
April 2022 går min kæreste og jeg fra hinanden, vi bor ikke sammen der. I juni finder jeg ud af at jeg er gravid og langt henne. Så langt at uanset hvad, kommer der et barn. Det må jeg jo så ringe og fortælle den chokerede mand. Og hvordan vi løser det da han bor langt væk. Han vælger så at flytte herop for at være tæt på sin søn. Jeg vælger at omplacere min hund til min veninde da hun kan give ham det liv han skal ha. Vores søn bliver født i august og derefter finder vi så melodien igen. Jeg flytter i august ind i ny større lejlighed med min søn. Han flytter ind i januar da han alligevel er her hele tiden.
Dog er det ikke en dans på røde roser hvilket man heller ikke kan forvente., Men i december friede han og i januar blev vi viet på rådhuset. Og nu har vi så købt et dejligt hus, hvor vi tænker og håber vi kan være i mange år.
Livet er sgu finurligt og vildt. Heldigvis er det jo kun gode ting der er sket. Har i også en ret vild historie?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når livet tager en drejning
  • #1   3. maj 2023 Stort tillykke med det hele smiley

    Jeg boede i Århus med min daværende kæreste, Lucky og Rosa, da jeg begyndte at spille med en jeg mødte på en Facebook gruppe, en dag tog han en kammerat med i vores spil, og vi blev hurtigt en fast lille gruppe der spillede sammen. Spol 6 mdr frem, og jeg går fra kæresten, flytter hjem til min mor og bliver hurtigt efter kæreste med den kammerat. Vi flyttede sammen efter 6 mdr, blev forlovet efter 1 år, fik vores første hund sammen (Teemo), efter de 2 andre havde opdraget ham godt og lært ham at hundene bestemmer smiley
    Nu har vi været sammen i 6 år, stadig ikke gift, men har været igennem en del sammen, bl.a. At vi mistede Rosa i 2021, meget pludseligt og hun er stadig utrolig savnet, og da jeg fik min psykiske diagnose sidste år.
    Jeg har virkelig fundet min soulmate, og jeg nyder at have en i mit liv, som altid bare er der, uanset hvor dårlig en dag jeg har.

    Vi begynder så småt at snakke om at flytte i noget større, men vi har ikke travlt, for vi bor egentligt dejligt hvor vi bor, men vi mangler nogle gange at have et ekstra rum smiley


  • #2   3. maj 2023 I 2011 afsluttede jeg min fuldmægtigtid, og havde bestået advokateksamen. Jeg skulle SÅ meget ud og sparke røv!! Men firmaet jeg var ansat i, skulle lægge om, og jeg røg i svinget. Kort tid efter blev jeg syg, sådan ret udefinerbart, men jeg var dårlig. Og træt! Jeg blev kontaktet af en tidligere kollega, som havde gang i noget start-up, og som gerne ville bruge mig som husjurist/blæksprutte, og da det var spritnyt, skulle jeg arbejde hjemmefra.

    Det var perfekt, for jeg havde det virkelig skidt, og kunne tilrettelægge min dag, så jeg kunne tage en lur. Efter et års tid blev det lidt for ensomt, og jeg søgte et vikariat i en dyreværnsenhed i en styrelse. Da vikariatet sluttede, var jeg så syg, at jeg knap fungerede. Og så fik jeg en diagnose, som ændrede mit liv på ganske få måneder.

    Jeg søgte og fik et job i en kommune, og der har jeg været siden. Det var tænkt som et “nu skal jeg lige igang igen”-job, men jeg elsker det smiley Da jeg læste, tænkte jeg at man skulle hade sig selv, for at uddanne sig til jurist og arbejde i en kommune eller region smiley Men jeg tog fejl, og jeg elsker mit arbejde SÅ meget!

    Ingen soulmates, ingen kærlighedshistorier. Bare en dybfølt glæde over, at noget jeg bruger SÅ meget af min vågne tid på, er en glæde og ikke en sur pligt smiley


  • #3   3. maj 2023 I slut 90'erne var jeg netop blevet skilt og ville lige en tur i gaden for at høre lidt blues, som jo er perfekt til tungsind. Der mødte jeg en rødhåret pige, der bla fortalte, at hun elskede de gamle soulklassikere som Otis Redding og Marvin Gaye. Der måtte smedes, men jernet var . . . . , så jeg inviterede hende hjem for at se min pladesamling.
    Sådan fandt jeg en mor til Isabell og Victor smiley

    PS! Hun var farvet rødhåret


  • #4   3. maj 2023 Vores ene knægt og hans kæreste måtte i 2021 vinke farvel til drømmen om at blive forældre, da hun ikke kunne blive gravid.
    De var selvfølgelig kede af det, men slog sig til tåls med det og begyndte at planlægge tilværelsen uden børn.

    De har kigget på egoist-ejerlejligheder og har én de faktisk var klar til at skrive under på købsaftale om i næste uge..
    Men det er nu droppet fordi:
    I dag har de været forbi for at vise os scanningsbilleder af "lille blop" som kommer til verden i november.....

    Og lægerne kan ikke forklare hvordan pokker det er lykkedes, men nu skal vi være bedsteforældre igen....
    Og vi glæder os, og det gør de også selvom det er kommet som noget af en overraskelse



  • #5   3. maj 2023 I 2003 skulle jeg besøge en efterskoleveninde samt ud at kigge på elevplads som kosmetiker. I stedet faldt jeg over en gruppe gutter, der trænede capoeira. Det var vildt fascinerende. Jeg faldt i snak med den ene... og vi har så snakket lige siden smiley
    20 år har Nicolai og jeg været sammen i år smiley
    Nicolai var punker dengang, og gennem årene er han gået fra punk og langt hår til far og kort hår, og nu igen med langt hår. Han har været animator hele vejen igennem, og det kan ikke være anderledes.
    Jeg selv er gået fra kosmetiker til kontorassistent, til mor, til hundetræner.
    To børn og mange, mange hunde senere.
    Sikke en rejse smiley


  • #6   3. maj 2023 Jeg var i en facebook gruppe med en masse Eminem fans, da den her fyr dukkede op og det sagde boom bang!

    Vi blev gift i Karachi, og ingen troede rigtig på det, men nu er der snart gået ti år og vi har en skøn datter som om lidt skal i skole.

    Det er altid sjovt når folk spørger hvordan vi mødtes og vi svarer pga Eminem smiley

    Elsker de her historier.
    Livet kan ikke forudsiges smiley


  • #7   4. maj 2023 Det er måske ikke en drejning - og så alligevel:

    Da jeg besøgte min mand på plejehjemmet I går, sad han og så noget i fjernsynet, mens jeg lagde numre ind i hans nye mobiltelefon.
    Pludselig rejste min mand sig, greb rollatoren og sagde; jeg går lige op i restauranten (opholdsstuen), og ser hvad der sker.

    Jeg blev siddende, men efter et stykke tid listede jeg op i opholdsstuen, for at se, hvor han var blevet af.
    Jeg blev mødt af en grinende ansat, som kunne fortælle mig, at min mand havde fået kaffe og is.

    Jeg listede tilbage til min mands lejlighed og fortsatte med mobilen.

    Efter et stykke tid kiggede min mand forbi, han skulle lige på badeværelset, og derefter gik han igen op i restauranten.

    Det lyder måske underligt, men for mig var det vildt fedt, for det viste jo, at min mand er faldet til på plejehjemmet, og er glad for at være der smiley


  • #8   5. maj 2023 Lise-Lotte, det må da være sådan en dejlig følelse, at se at din mand falder godt til, når det nu er som det er smiley

    Jeg var i går henne og kigge på en lejlighed i den by min mor bor i. Lejligheden var slet ikke noget for os, men jeg kunne mærke at jeg virkelig ønskede at det var. Og manden er heldigvis åben for at flytte selvom det giver lidt udfordringer når jeg skal til hundetræning, men jeg ville elske at have min mor så tæt på, at jeg bare kunne gå hen til hende, gå en tur sammen og ikke mindst at hun nemmere kunne hjælpe mig med pasning af teemo.
    Så nu er det bare at vente på at det helt rigtige dukker op. Det bliver da lidt trist når vi en dag skal flytte, for jeg elsker at bo her, men samtidig giver det bare så meget mening at flytte


  • #9   5. maj 2023 Lise Lotte, det er en virkelig dejlig opdatering med din mand. Hvor er det dejlig for ham at han trives så godt.
    Det må også være dejlig for dig og give dig ro i sindet.


  • #10   5. maj 2023 Jeg var på et kursus i hund og var ret skeptisk fra starten af, af flere årsager.

    Da jeg kom kørende ned at vejen langs banen, så jeg to mænd stå med hver sin hund og snakke sammen - sådan en slags muskelhundetyper (både hunde og mænd).

    Jeg tænkte - fuuuuuuuck - men fortsatte dog ned og fik parkeret bilen.

    Den ene af de mænd der, stod lidt efter for sig selv med sin hund - en stor ondert, tigerstib, hængefjæs .. og ejeren stod som sagt med den for sig selv.
    Jeg skulle forbi for at komme over til klubhuset og kom tættere på ham - manden var langhåret og havde et par kæmpe ar, henover ansigtet ..
    Med min sædvanlige charmerende måde, stoppede jeg op, kiggede på hunden, kiggede på ham .. og sagde "ja, du hedder vel også Brian" ..

    Og det gjorde han, og det gør han stadigvæk efter de 17 år, som vi nu har været kærester i smiley


  • #11   5. maj 2023 mit liv tog en total drejning da jeg (vi) blev skilt i 96 og alt i mit liv ....ja nærmest væltede.
    Jeg boede i vores kolonihave og fandt et års tid efter en lejlighed i Rødovre og i 99 mødte jeg Jon..... tjah, så blev jeg jyde og vi har boet her på gården i Vestjylland siden august 2000.
    Vi blev gift i 2001 og har haft opdræt af pomeranian igennem alle årene til 2017 der fik vi det sidste kuld. Kewin vores pragtfulde avlshan lever stadig og bliver 14 år til november.


    profilbillede
  • #12   5. maj 2023 En dag for sådan ca. 14 år siden var jeg i byen med en veninde som så mange gange før. Vi skulle mødes med hendes kæreste på en klub i KBH, hvor han var i byen med nogle af sine gymnasievenner. Så der satte vi os i det selskab.

    Der var så en temmelig nærgående type i selskabet, som jeg ikke var så interesseret i at snakke med, så jeg vender mig om for at snakke med en eller anden høj gut, som jeg da forresten synes, jeg genkender fra min kusines 18-års fest, der var sket et halvt år forinden. Han gik på samme efterskole som min kusine og var derfor blevet inviteret med til hendes fødselsdag og han gik i samme klasse som min venindes kæreste.
    Vi faldt i snak og tja, 14 år senere har vi barn, hunde og hus sammen.

    Det der er allermest vildt ved historien er, at min nu mand absolut ikke var til byture, men lige den dag havde han altså følelsen af bare at skulle ud...


  • #13   5. maj 2023 Jeg havde i 8 år haft en husmår på loftet i mit hus. ALT var prøvet for at fange den, sådan en larmer helt vildt når den løber rundt oppe på loftet og samtidig kan den kan splitte alt ad.
    Til sidst købte jeg en mårfælde. Men den gik ikke i. Den var så fræk at den forsøgte at fiske de rå æg, ud af fælden med poterne, fælden klappede flere gange, men den gik aldrig i. Jeg var inde og Google hvor længe sådan en mår kunne leve og indstillede mig på at jeg skulle leve med den til den døde af alderdom.
    Skæbnen ville dog at den blev ramt af en bil, lige udenfor mit hus. Jeg husker at jeg ringede til min far og næsten skreg, gæt hvad jeg lige har fundet kørt ned!!! Han gættede med det samme på måren. smiley
    Det viste sig dog at det rent faktisk var en lækat.
    Ved I hvad det mest åndssvage er? Jeg endte med at komme til at savne den. Noget der havde drevet mig til vanvid i 8 år med larm ..
    Nå men, jeg satte så mårfælden til salg, i januar 2021.
    Der var mange der skrev på den, deriblandt en mand 10 km fra hvor jeg boede.
    Jeg aftalte med ham at jeg ville smide fælden af næste gang jeg kørte forbi. Jeg skrev til ham at jeg bare kunne sætte den og han kunne overfører på mobilepay, men det ville han ikke.
    Jeg kom med den og havde lidt travlt da jeg skulle videre. Men han var ikke nem at få pengene ud af! Jeg fik nærmest en rundvisning på gården, mødte hans hunde og det yndige kuld hvalpe han havde, så køerne, mens jeg gik en kæmpe bue udenom hans fjerkræ. Har i alle årene lidt af fugleforbi.
    Nå men jeg fik endelig vristet pengene ud af ham, og han blev ved med om jeg ikke ville med ind og have noget at drikke. Jeg afslog, Gipsi sad i bilen og jeg havde et par ting jeg skulle nå. Han sagde så at jeg bare kunne dreje ind på tilbagevejen. Jeg smilede anstrengende imens jeg satte mig ind i bilen og tænkte "you wish".
    Jeg kørte videre.
    Der gik ikke mange 5 min før han skrev til mig. Og han blev ved. Skrev at hvis jeg skulle nå at sige farvel til det kuld hvalpe, så var det inden torsdag. (Det her var om mandagen).
    Torsdag var jeg så ude og så hvalpene igen og han hilste på Gipsi.
    Og ja, jeg har været her siden.
    Min kæreste er 18 år ældre end mig, og hans kammerat, som havde hjulpet ham med datingsider, havde flere gange sagt at han bare skulle tage den med ro, for en dag ville hun bare komme op ad hans indkørsel. Kim havde så sagt, at han håbede hun var ung så. smiley
    Så at jeg solgte en mårfælde, gjorde at jeg fik en gård med i købet, 2 store sønner, en masse dyr, deriblandt hunde og min elskede Hundeprut som er efter Kims tæve.
    Og så er min fuglefobi er kureret smiley
    Til dem der tænker, hvad med mårfælden? Den er her endnu, har fået forbud mod at sælge den igen, tænk hvis jeg lavede samme nummer igen. smiley


  • #14   6. maj 2023 I 2001 boede jeg i Korsør og arbejdede på Københavns Hovedbanegård. Som så mange gange før skulle en kollega og jeg hjem med toget efter endt vagt (hos DSB), og vi sad i en rygervogn. Overfor os/mig sad en fyr, der så enormt sød ud, men dem ser man jo så tit. smiley Min kollega og jeg var som altid i højt humør, og havde tyvstjålet noget wienerbrød fra en fødselsdag med hjem, noget tørt stads. Men det gav anledning til mange kække kommentarer mellem os, og jyden overfor mig tøede efterhånden op. Min kollega steg af i Slagelse, og på den 10 minutter lange tur fra Slagelse til Korsør nåede den søde jyde og jeg at udveksle telefonnumre - og vi har været sammen siden. smiley Christian, min søde jyde, rejste meget i forbindelse med arbejdet, og sad altid i ikke-ryger på 1. klasse - han havde (heldigvis) helt sat sig forkert i en ryger vogn og på 2. klasse, men besluttede sig for ikke at skifte, da han så mig. smiley

    Vi fandt sammen i 2001, jeg flyttede fra Korsør til Kolding i 2003 og i 2005 blev vi gift. smiley


  • #15   6. maj 2023 Da jeg var 22, sad jeg og skimtede kontaktannoncer igennem i den lokale avis. Næsten alle var slået op af mænd på +40 år. Jeg prøvede halvt for sjov og halvt for alvor at skrive en annonce og sende afsted, men jeg tvivlede meget på resultatet. Der kom MANGE henvendelser. Et par interessante blev sorteret fra og kontaktet.

    Det gik ikke værre, end at den ene ringede mig op, og vi talte så godt sammen, at han måtte i kiosken efter flere kort til telefonboksen .... flere gange. Da vi skulle mødes, kom den her fyr i en gammel Volvo, gammel læderjakke og med de skønneste mørkebrune øjne og et stort smil. Og jeg var solgt.

    I dag har vi Sølvbryllup lige om hjørnet, et gammelt hus, et par voksne drenge og den skønneste vovse, som ingen troede, vi ville få.


  • #16   10. maj 2023 For 9 måneder siden

    profilbillede
  • #17   10. maj 2023 Og i dag smiley

    profilbillede
  • #18   15. maj 2023 Fra starten af marts er der sket mange store ændringer i mit liv.

    Først kom min mand på plejehjem, efter mange hårde år herhjemme.

    Så fandt jeg en opdrætter af portugisiske vandhunde - nærmest i min baghave. Så nu er der sat flueben ved min næste hund - forhåbentlig inden jul.

    Forleden dag blev jeg tilkendt seniorpension fra den 1. juni.

    Nu skal jeg så bare finde ud af, om jeg bliver boende, eller om jeg finder et mindre hus.

    What' s not to like:-) smiley


Kommentér på:
Når livet tager en drejning

Annonce