{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
442 visninger | Oprettet:

Min veninde blander sig i opdragelse.. {{forumTopicSubject}}

Ja jeg har lige et lille problem med min veninde/bekendt..

Nu har vi lige været i mødregruppe og jeg havde min store dreng på 4 år med... - hun skulle KONSTANT være efter ham og sætte ham på plads og jeg er så gal!!

Har lige skrevet en besked til hende hvori jeg stille og roligt forklarer hende at det nu engang er mit barn - jeg skal nok selv stå for opdragelse osv af ham...

En af mine andre veninder som vi også går i mødregruppe med, skrev en sms til mig hvor hun var dybt forarget over hendes opførsel, så det er altså ikke kun mig der har opfanget hendes "væren efter" min dreng...

Er jeg helt gal på den - skal jeg bare lade som ingenting, eller er sms'en korrekt fra min side ?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hængt 3 lamper op 1.200 kr.
  • Ophængning af lampe 400 kr.
  • Hænge tre lamper op 800 kr.
  • Samle Ikea Pax to skabe 1.000 kr.
  • Hænge 2 billeder op 450 kr.
  • Udskift kontakter 800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Min veninde blander sig i opdragelse..
  • #1   22. maj 2008 nej syntes bestemt du har gjort det rrigtige , hun skal da ikke blande sig ...

  • #2   22. maj 2008 synes heller ikke hun har ret til at blande sig på den måde, for som du selv skriver er det jo altså dit barn = er det dig der skal opdrage ham og ikke hende!
    det er noget andet hvis hun fx. sagde noget til ham i en sitiuation hvor du ikke var der. men så længe du er der så er det jo altså dit ansvar og hun skal egentlig bare blande sig uden om


  • #4   22. maj 2008 Jeg forbeholder mig altid ret til at sætte mine egne personlige grænser i forhold til børn og også at forklare dem reglerne i mit eget hjem.

    Derudover må det være forældrenes og værten/værtindens opgave...


  • #5   22. maj 2008 Finder det forkert at sende en sms, er hun en veninde burde du da i det mindste ringe.

  • #6   22. maj 2008 Ja hvis jeg er på besøg hos nogen og de siger til Emil at han ikke må hoppe i sofaen el lign. så er det sgu fint...

    Men nu var var vi i mødregruppe - ikke engang i hendes hjem...

    Et eks. hun spurgte Emil om han ville ha et stykke brød, imens han sad og fortalte mig noget - så han svarede hende åbenbart ikke lige hurtigt nok efter hendes mening så hun vrisser "så SVAR mig dog KNÆGT!!!"

    Jeg var måbefærdig....

    Flere af gangene spurgte Emil om noget med et efterfølgende mor (hvilket vil sige et den jo vr henvendt til mig) og jeg nåede slet ikke og svare før hun spiste ham af med et svar....

    Jeg er så jeg ryster lige nu...

    Hun har ikke svaret på min sms....


  • #7   22. maj 2008 Der er ikke andre end min mand og mig der skal blande sig i opdragelsen af mine børn og for den sags skyld mine hunde.

    Du er i din fulde ret til at skrive til hende at hun har overskredet dine grænser. Der er desværre bare altid nogen der ved alting bedre. Og tror derfor de gør en en tjeneste.


  • #9   22. maj 2008 Hold da op, hun har vist fået det forkerte ben ud af sengen. JEg synes du gør det rigtige at tage kontakt til hende og siger at det var ikke sådan det skal være.

  • #10   22. maj 2008 Ko hovedet - ja måske - men er så gal lige nu så en sms er nok det bedste for alle parter... - har en tendens til at enten flippe eller tude når jeg er i dette humør...

    Veninde og veninde - jeg har kendt hende siden januar - vi lærte hinanden at kende i mødregruppen og har set hinanden et par gange privat.... - retter det til bekendt så... smiley


  • #12   22. maj 2008 jeg opdrager på andres børn --- hvordan skal de ellers lære at modtage kritik eller begå sig ude i den virkelige verden... man siger det kræver en landsby til at opdrage et barn.

    men der er stor forskel på hvad jeg blander mig i.. og jeg jagter ingen børn..

    jeg syntes den der med at det kun er forældrenes ansvar er for langt ude.. vi har da alle sammen et ansvar for at andre ikke kommer til skade eller lignene og vi er da ikke bange for at sætte grænser over for andre voksne.

    hvis et barn løber mod vejen stiller jeg mig da ikke op og venter på at forældrene opdager det..

    og hvis et barn er en pest som fylder så meget at andre mennesker ikke kan holde ud at være til stede. så sætter jeg en grænse.

    og jeg må nu altså indrømme at jeg også siger fra selvom forældrene er til stede.

    men det er da en balance...






  • #13   22. maj 2008 Det kommer vel an på situationen. Hvis et barn står med hele snotten nede i bland-selv slikket på tanken og forældrerne siger noget, så vil jeg da godt. Eller hvis jeg er på besøg hos en veninde og ungen løber rundt med mad i hånden og sviner, så siger jeg sgu også noget. Muligt det er deres hjem, men det er mine bukser der bliver fyldt med syltetøj.

  • #14   22. maj 2008 Og jeg mente hvis forældrerne IKKE sagde noget.......

  • #15   22. maj 2008 Stina - ja hun prøver også at opdrage på Bella - og på min anden venindes hund .... Hun har godt nok en tendens til at ville opdrage på alt andet end hendes eget afkom!

  • #16   22. maj 2008 Tina, alle har deres grænser....

    Og man kan selv bedst sige fra for sig selv.


  • #18   22. maj 2008 Et andet eks på idag:

    Emil sad i sofaen og siger så "MOR jeg fryser lidt"

    Jeg når hverken at sige buh eller bæh før hun siger "så tag dog et tæppe på"...

    Altså drengen snakker med sin MOR !!


  • #19   22. maj 2008 1 pige på Oscars alder (6 mdr)
    Så det er jo ikke meget man har opdraget på dem endnu - men hun har da også altid en neagtiv kommentar om de andres børn i mødregruppen...


  • #20   22. maj 2008 Sidsel der er forskel på at sige fra og på at blande sig....

  • #21   22. maj 2008 Det andet eksempel ser jeg intet problem i...

    ikke som det står skrevet her.


  • #22   22. maj 2008 CH: Måske ikke i en enkeltstående situation, men personligt mener jeg at det afhænger af tonefaldet og om hvor ofte og i hvilke situationer det ellers er sket

  • #23   22. maj 2008 Enig, Karina..

  • #24   22. maj 2008
    Kan slet ikke se dramaet i det...............
    Især ikke nu hvor du skriver det er en bekendt i sjældent er sammen med.



  • #26   22. maj 2008 vil lige sige at det du beskriver her løbende i tråden... det ville jeg på ingen måde finde mig i... man taler ordentligt til børn... det hun har gang i har intet med opdragelse at gøre..

  • #27   22. maj 2008 CH - når han sidder og taler til sin mor er det ikke meningen at andre skal fortælle ham hvad han skal gøre.. Sådan er jeg ... Det er jo noget andet hvis jeg ikk er der, så havde han heller ikke sagt mor...

  • #28   22. maj 2008 Ko hovedet - det er da ligegyldigt hvor tit vi ses....
    Pointen er at når jeg tager min dreng med på besøg nogen steder så gider jeg da ikke at andre skal sidde og opdrage på ham...

    Men måske skulle man ha været der og hørt hende måde at tiltale ham ...

    De andre i mødregruppen var ihvertfald også chokket...


  • #30   22. maj 2008 Tanja - det lyder meget som hende... Hun retter også konstant på Emil - det er til at blive pip af...

  • #31   22. maj 2008 Daisie - Ja jeg burde også ha sagt stop til hende ... - men jeg var så chokket at jeg ikke rigtig turde - var bange for min reaktion....
    Også fordi hun har en meget hoverende måde at sige tingene på...

    Men ja - jeg skulle nok ha taget den der...


  • #33   22. maj 2008 havde gjort det samme :-))

  • #34   22. maj 2008 kan du ikke begynde at hakke lidt til hende når hun irettesætter din dreng....

    eks. da hun mente han skulle svare , så med en høj tone påpege overfor din søn,
    se hun har da hverken pli eller dannelse når hun sådan afbryder os hva!



  • #35   22. maj 2008 Sig til hende næste gang, så hun forstår det, at det er din søn og derfor dig der opdrager ham. At hun godt kan blande sig totalt udenom. Hun har overhovedet intet at skulle have sagt i den sag.
    Jeg måtte fortælle min pap-svigersøn her for et par uger siden, at her i huset er det altså min mand og jeg der opdrager på vores barn (læs vores fælles barn) og ikke andre og da specielt ikke en pap-svigersøn. Bare fordi han er i gang med en eller anden pædagog-medhjælper uddannelse, skal han ikke komme her og fortælle mig, hvordan jeg skal opdrage min datter, som for øvrigt er temmelig velopdragen af en 5 årig uden at hun er en nikkedukke. Så blev han fornærmet, men det er bare ærgeligt.


Kommentér på:
Min veninde blander sig i opdragelse..

Annonce