{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
875 visninger | Oprettet:

skal jeg fortælle det {{forumTopicSubject}}

For 1 år siden ca fandt jeg ud af jeg var gravid mens jeg var på ferie med min mor og far og søster, havde været sammen med min eks i næsten 5 år på det tidspunkt (min første kæreste) og vi havde i lang tid snakket om at en baby ville være skønt (har altid gerne ville have børn tidligt). Jeg vælger så at jeg vil hjem og tjekkes hos en læge før jeg fortæller kæresten mere. I mellemtiden har han så været sammen med en anden pige og har taget stoffer (ikke acceptabelt i min verden) og han flytter ud af vores fælles lejlighed da han mener at det er et liv han hellere vil leve nu end det med mig. Jeg er selvf. meget såret og vred da det bare skulle være os - sådan havde det jo altid været... Jeg fortæller ham ikke om graviditeten for vil selv finde ud af hvad der skal ske nu han ikke længere var i mit liv... Jeg vælger at få en abort, da jeg ikke mener at det er ansvarligt at få et barn alene som studerende og med en far der tager stoffer og knalder rundt med en masse damer - og desuden var der bare ingen glæde i mit liv over den graviditet, og jeg blev fysisk syg konstant fordi jeg var så deprimeret.. ½ år efter finder jeg ud af at han har en ny kæreste som har en søn, og han fortæller alle vores fælles venner at det lige er ham det her liv med barn og at han slet ikke kan vente til han selv skal have et og at han nu vil tage sig sammen... DEt gør mig selv endnu mere knust, og kan ikke forstå at det ikke var mig og ham der skulle have det liv sammen... Min psykolog mener jeg har brug for at fortælle ham om aborten, men hvordan får man lige sagt sådan noget... Gider heller ikke at han skal tro det er for at få medlidenhed eller at jeg vil have ham tilbage.., har bare brug for at lette mit hjerte, og komme af med den kæmpe byrde... Jeg fortryder min beslutning så meget i dag, men kan godt se at et liv med et barn alene ikke ville være optimalt for mig, jeg kan knap nok finansiere mig selv. Dengang var det virkelig den bedste beslutning jeg kunne have taget... Vil være rart med nogle "fremmedes" synspunkter på sagen...


Kommentarer på:  skal jeg fortælle det
  • #1   26. maj 2008 Hvad skulle du få ud af at forælle ham det?? JEG tror ikke at jeg ville sige noget. Han er ude af dit liv. Find en mand, du kan stole på, og som du kan få de børn med, som du gerne vil he`:-))

  • #2   26. maj 2008 Hvis du skal fortælle ham det - så skal det være for DIN skyld. Ikke hans - du får ham ikke tilbage af den grund. Så medmindre det får dig til at få det bedre med det, så lad ham leve uden den viden.

  • #3   26. maj 2008 Det er præcis også sådan jeg har det... Har snakket med frem og tilbage med min kæreste om det og han mener selvfølgelig jeg skal gøre hvad jeg føler for...
    Min psykolog sagde noget med at jeg bærer al skyldfølelsen selv og at jeg helst vil ignorere at han også var en del af den abort, indirekte... Han mener desuden også at jeppe ville have krav på at vide det...
    Men ved bare ikke om jeg er enig med ham


  • #4   26. maj 2008 Skyldfølelse?? Over hvad?? Aborten?? Nej, du gjorde hvad mange andre burde gøre, nemlig tænkte på din situation og dit barns ve og vel. DET er der ingen grund til at have skyldfølelse over:;-))

  • #5   26. maj 2008 Jeg kan kun sige det der allerede er sagt, han skal ikke have noget at vide, jeg tror ikke på du opnå sjælefred af den grund...

  • #6   26. maj 2008 Jeg synes at din exkæreste mistede krav på noget som helst, da han var utro og tog stoffer.........GODT du slap af med ham i tide:-))

  • #7   26. maj 2008 Det er IKKE fordi jeg vil have ham tilbage - vores liv er 2 forskellige steder i dag og kunne ikke se mig med ham længere - selvfølgelig holder kærligheden til ham aldrig op, det er jo naturligt at en person som har været i ens liv så længe altid vil være der men har en dejlig kæreste nu som jeg bare elsker overalt på jorden...

    Det jeg også tænker på er det faktum at vi har rigtig mange fælles venner og også stadig ses nu og da igennem dem, jeg har jo fortalt det til nogen af de nærmeste og er bare bange for at det en dag kommer til ham og så jeg ikke har fortalt det selv... ville ikke være så smart...


  • #8   26. maj 2008 jeg tror det er bedre at snakke med nogen andre om det jeg tror kun det kan gøre det værre ved at fortælle ham det.

  • #9   26. maj 2008 Mette: tak for det, tror jeg du har helt ret i og sådan havde jeg det også dengang og stadig for den sags skyld... han ville ikke kunne havde gjort noget godt for det barn på det tidspunkt eller nu hvor han tager steroider og stoffer engang imellem

  • #10   26. maj 2008 Maria:

    Som jeg skrev, så mener JEG at han mistede alle sine "rettigheder" da han var utro og tog stoffer:-))


  • #11   26. maj 2008 Mette: Det giver jeg dig helt ret i

  • #12   26. maj 2008 Maria P:

    Uha.........Steroider?? Hold dig LANGT væk fra ham!!!!!! Han må være en tikkende bombe... Og pris dig lykkelig for at han var dig utro, så du fik den abort og ikke nu har et barn sammen med en mand som ham!!!!


  • #13   26. maj 2008 Hopper med på Mette og Christels vogn..

    Hans nye kæreste og barn er ikke tjent med hans fortid kommer og banker på døren med sådan en besked, som måske vil gøre ham ked af det..

    Er ked af at høre, du har det så skidt med det og håber du kan ligge det bag dig, så du kan finde en god mand, som du kan få nogle dejlige unger med..

    De bedste tanker herfra..


  • #14   26. maj 2008 Jeg må gå lidt i mod strømmen... Jeg mener godt at din psykolog kan have fat i noget af det rigtige... For kunne forestille mig at man nemlig føler en form for "skyld" når man vælger en abort... Og det var jo sådan set fordi at HAN havde valgt at være sammen med en anden, og tage stoffer, at du valgte ikke at få barnet... Så det bunder jo i at han valgte at gå en anden vej, end du lige havde forestillet dig..

    Jeg synes, hvis du selv føler for det, at du måske skulle skrive et brev til ham? Nu ved jeg ikke om I taler sammen, men det kan, uanset hvad, være en god ide at skrive tingene ned... Måske lettere for dig at få det formuleret ordentligt...=)


  • #15   26. maj 2008 Mette: Tro mig det er jeg også - men det ændrer jo ikke på det faktum at det barn ikke havde bedt om at blive lavet, og at man er ked over at det skulle fjernes... men er så glad for at jeg fandt ud af de ting om ham inden det var for sent med en abort, fik den i 11 uge så var lige på grænsen

  • #16   26. maj 2008 Karina J: Jamen du har helt ret, og jeg er på ingen måde interesseret i at ødelægge hans forhold til hende - hun er super sød og det er knægten også så det skal ikke være på deres bekostning.. slet ikke... og ønsker ham kun alt godt og at han fpr styr på sit liv...

    Louise J: Man føler kæmpe skyld!!!! Har også overvejet det med brevet, men han må også have en masse spørgsmål som han ikke får svar på i et brev...


  • #17   26. maj 2008 Som Mette også skriver, så mener jeg heller ikke, han har nogle rettigheder. Han var dig utro.. Kys din dejlige kæreste. Han lyder til at være en god støtte for dig...:o)

    Og så ikke hav skyldfølelse.. Du valgte det du fandt var bedst for barnet. Og det skal du blive ved med at holde fast i søde..


  • #18   26. maj 2008 Men det er så svært når vi ses de gange vi er til de samme fester, at jeg går med den hemmelighed som bare hæmmer mig så voldsomt i at lægge det forhold bag mig og bare være gode venner med ham for føler han berøvede mig det barn

  • #19   26. maj 2008 Altså...........Skal jeg være HELT ærlig, så er jeg totalt kold i r**** over hvad han har "krav" på eller hvad han har af spørgsmål. Som jeg ser det, kan han alligevel ikke forvalte en fløjtende med kroppen proppet med steroider og stoffer!! Stakkels den kvinde, som er sammen med ham nu og stakkels hendes søn. De lever i en udsat position.......Så du skal nok gøre op med dig selv om han er flere af dine tanker og kræfter værd:-))

  • #20   26. maj 2008 Karina J: Min kæreste er super dejlig og den bedste støtte - tror ikke alle kærester kan holde til den slags i bagagen når det gælder eks-kærester smiley Jeg ved godt inderst inde det var det eneste rigtige det jeg gjorde, og det støtter jeg mig også ved når tankerne kommer skyllende ind over mig (kan slet ikke klare det når mine veninder fortæller de gravide, og det jo frygteligt at man har svært ved at glæde sig på andres vegne)

  • #21   26. maj 2008 Maria P: Så må han kontakte dig, hvis han er interesseret i at vide mere... Du skal tænke på hvordan DU har det bedst med at fortælle dig, hvis det er det du vælger...:)

  • #22   26. maj 2008 Maria:

    Så forestil dig at han ikke havde været utro eller havde taget stoffer på DET tidspunkt............Forestil dig at I havde fået det barn. Forestil dig så at han var begyndt at være dig utro og tage stoffer BAGEFTER.....Hvilken situation ville han så have ladet dig komme i?? Tror du han ville have tænkt på det?? DET tror jeg ikke:-))


  • #23   26. maj 2008 Mette H: Du er sikker på du ikke er min mor i forkældning smiley Hun siger nøjagtigt det samme og det er jo også rigtigt nok!!!

  • #24   26. maj 2008 Maria
    Jeg har selv fået en abort for 5 år siden, og jeg sagde det kun til meget få.. Min daværende kæreste, hans forældre, min bedste veninde og min mor... Da jeg fandt sammen med min nuværende kæreste for 2½ år siden, valgte jeg at fortælle åbent om det.. Jeg havde gemt mig nok.. Jeg følte det var på tide at jeg accepterede det og kom ud med det... Det var lige det jeg havde brug for at komme videre.. Hvis du føler at det vil lette noget i dig, så synes jeg du skal fortælle ham det som det er.. Det kan være en meget stor lettelse.. Men hvis du ikke føler for det, så lad være.. Det skal kun være for dig selv du gør det.. At gøre det fordi andre synes det er en go ide er dumt.. Vent til du selv er klar til det..


  • #25   26. maj 2008 Maria P:

    Det har jeg en klar fornemmelse af at jeg kunne være gammel nok til........*GGGGGGGGG* Det hører nok vores generation til, ikke at ville finde os i den slags:-))


  • #26   26. maj 2008 Altså jeg kan mærke at det ikke er mine følelser for ham, eller mangelen på samme som gør jeg nogle gange tænker over det med aborten.. og tror også at jeg må acceptere at min psyke ikke tillader at jeg blot gemmer det væk, jeg skal helst gennemanalysere alting, blandt andet også derfor jeg går til psykolog... Kan godt se han har mange smarte teorier til hvorfor det ville være bedst at sige det men ved ikke om jeg vil det egentlig.. eller måske er det fordi jeg ikke er klar til det eller simpelthen ikke har behov for det, det ved jeg ikke...

  • #28   26. maj 2008 Mette: Tror jeg du har ret i... Nok også fordi min mor netop fik et barn som 18 årig med en mand præcis som min eks, og han skred og min storesøster har aldrig haft kontakt til ham... Det ville jeg ikke byde mit barn når jeg vidste det nok var de odds på forhånd...

  • #29   26. maj 2008 Maria:

    Så vent med at gøre noget til du kan mærke dybt inde i dig selv at du er klar til at gøre ET eller andet. Enten det er at fortælle ham det ansigt til ansigt, skrive en brev til ham eller gemme det i din sjæl og lade ham sejle sin egen sø:-))


  • #30   26. maj 2008 Malena J: Ja man føler man skal skjule det og være flov over det, og det er også det der meget præger mig.. Det er min mor og så et par veninder som kender ham der ved om aborten, og så jer self. men i er udefra og kan måske give et nyt syn på sagen smiley

  • #31   26. maj 2008 Du skal i hvert fald ikke gøre det hvis du ikke føler med dig selv at det er det rigtige..

  • #32   26. maj 2008 Malena J: Det er jeg meget i tvivl om om jeg er. Og tror jeg må følge mine egne fornemmelser frem for psykologens og så sige fra

  • #33   26. maj 2008 Maria P:

    NETOP!!! Og derfor har DU ingen grund til at ahve skyldfølelse. Vi træffer uhyggeligt mange valg i løbet af vores liv. Visse valg træffer vi og tænker aldrig over det mere og visse valg vil vi altid spekulere over og analysere. Men i bund og grund træffer vi de valg, som passer lige på DET tidspunkt og når man har gjort det ud fra de bedste forudsætninger, kan man ikke gøre mere:-)). Hvis JEG var dit barn, ville jeg betakke mig for at have en far, som tog steroider og stoffer. Jeg er selv barn af en alkoholiker og det var slemt nok. Så efter MIN mening traf du det eneste rigtige valg udfra de forudsætninger, du havde dengang.........DET må du aldrig glemme:-))


  • #34   26. maj 2008 Jeg har fortalt det til svigerfamilien og flere af mine venner... den eneste jeg "gemmer" det overfor er min stedfar.. lige da jeg fandt ud af jeg var gravid (var kun 15) fik vi afvide at min storebrors nye kæreste, gennem kun 14 dage, var blevet gravid.. Da sagde han til mig at havde det været mig, så havde han hugget hånden af mig.. Derfor taler vi ikke om det hos mine forældre... Men har heldigvis snakket med min mor om det...

  • #35   26. maj 2008 Maria P..

    Tja.... jeg er nok af en lidt anden holding... jeg kan sagtens følge Mette og de andre.. men må lige sige:

    Du har det bare rigtig skidt med at have fået den abort... og det er ikke noget man bare "kommer over" at miste sit lille barn... selvom man selv vælger det... du har følt sig så presset til at vælge det fra... FORDI han var et fjols... og jeg synes et eller andet sted... han burde få det smidt i lige fjæset... du bære på den byrde helt alene... en som i var 2 om...!!

    Synes du skal sige det til ham, ikke mindst for at få det bedre selv... og komme videre med dit liv, sammen med din nye kæreste.... men måske også så han kan få lidt grim smag i munden... og du ikke længere er alene om det...

    Men ja.. måske er jeg bare en hysterisk ond kælling smiley

    Håber i hvertfald du får det bedre...


  • #36   26. maj 2008 Mette H: Mange tak, det var et helt kanon skrevet...

  • #37   26. maj 2008 Maria: Det er netop de ting der taler for at jeg burde gøre det, føler også nogle gange at det er skod at jeg skal have den følelse alene, og føler at han også burde mærke den smerte... Men ved bare ikke om det gavner...

  • #38   26. maj 2008 Føler at han også vil få den lærestreg at de ting han gør ikke kun har konsekvenser for ham selv, men det kan også ende med store konsekvenser for andre mennesker... han er generelt en meget egocentreret menneske, har jeg også selv været engang, og er det til dels også nogle gange stadigvæk... Men slet ikke som ham... og føler han ville have godt af at se hvad der sker når man kun handler for egen vindings skyld...

  • #39   26. maj 2008 Ved ikk om jeg synes det er godt at bruge som hævn... Men så igen, hvis du får det bedre af det, så er det måske det rigtige...

  • #40   26. maj 2008 Maria:

    Men VIL han være i stand til at føle den smerte?? ER han overhovedet i stand til at føle ret meget?? Hvad nu, hvis han begynder at tvivle på dig?? Sætte spørgsmålstegn ved din ærlighed??

    Jeg siger ikke at du ikke skal fortælle ham det. JEG tror bare ikke at du er klar til det endnu. Måske bliver du det en dag og måske bliver du det aldrig. Men JEG tror at du skal være væsentlig bedre rustet rent psykisk end du er nu, for du KAN komme ud for nogle ubehageligheder fra hans side:-))


  • #41   26. maj 2008 Mette: ja men den viden jeg har om hans person ville det også kunne være meget muligt at jeg ville stå i den situation

  • #42   26. maj 2008 Det kan jo være at Marias skyldfølelse forsvinder i det øjeblik hun fortæller det til ham. Hvad han vil bruge det til, er ikke Marias ansvar. Men hvad hun kan bruge det til (at få det bedre) det er hendes ansvar. Lige nu handler det om at komme videre, og det kunne sikkert hjælpe at få det sagt.

    Verden er ikke sort og hvid - der er mange nuancer. En nuance kan være at det er helbredende for Maria at få det fortalt. Derved tager hun ansvar for at hun i den triste situation tog ansvar for sit liv og gjorde det der var bedst for hende - nemlig at få en abort. At gå med indestængte følelser kan på sigt ødelægge mere end godt er, så at få det sagt vil sikkert forløse meget. Hvordan han reagerer behøver hun ikke bekymre sig om - hun kan ikke tage ansvar for hans reaktion.

    Maria, gør hvad der er bedst for dig - uanset hvad du vælger, så håber jeg du kommer af med din skyldfølelse. Den er der ikke plads til i dit hjerte og liv at skulle bære rundt på.


  • #43   26. maj 2008 Maria P.. Hvis du siger det til ham, synes jeg, det skal være fordi, du vil få det bedre af det og ikke fordi han skal have en lærestreg. Ja han var et svin overfor dig - ingen tvivl om det.. Men I har begge nye kærester og han er "far" til et andet barn, som risikerer at komme i klemme.. Personligt ville jeg ikke bryde mig om, hvis min mands ekskæreste kom med sådan en nyhed..

    Jeg kan godt forstå, det er rigtig svært for dig det her. Og kan se, hvorfor du er splittet. Men det skal være for DIN skyld og ikke for at gøre ham "ondt".

    Har du eventuelt prøvet at skrive et brev til ham, hvor du får sat ord på alle de følelser du har. Skælder ham ud. Og så brænde brevet bagefter.. Lyder måske fjollet, men det har før hjulpet mennesker, som har haft det svært.. Så det kunne måske være et forsøg værd i første omgang..


  • #44   26. maj 2008 Gitte:

    Ja, men man skal saftsuseme være godt rustet til at stå imod, hvis han begybder at så tvivl om ens ærlighed.........Og det er jeg ikke HELT sikker på at Maria er endnu:-))) Men det VED jeg selvfølgelig ikke:-))


  • #45   26. maj 2008 Jeg kan godt følge Mette rigtig langt hen af vejen... og tror måske også det er mere hensigtsmæssigt på længere sigt... måske... synes sgu det er svært...



  • #46   26. maj 2008 Karina J: Det lyder faktisk som en god ide med et brev som han aldrig ville læse, hvor jeg kunne skrive alle de følelser ned og og så bagefter brænde dem... måske ville den symolske værdi i at brænde skylden gøre jeg fik det bedre... må i hvert fald prøves smiley

  • #47   26. maj 2008 Mette H: Det har du helt ret i jeg ikke er psykisk stærk nok til.. og slet ikke hvis det udvikler sig til at jeg kun gør det for at få ham tilbage og prøve at ødelægge hans nye familie . hvilket SLET IKKE er min intention overhovedet...

  • #48   26. maj 2008 Mette H.. enig..

    MariaP.. Synes jeg du skal gøre. Og så ønsker jeg dig slt det bedste og håber, du finder fred i dig selv med din beslutning.. Kram herfra..

    ps. Og så nyd ham den dejlige kæreste og sommeren:o)


  • #49   26. maj 2008 Super ide med et brev, som aldrig bliver sendt. Skriv det og fortæl ham, hvor meget ondt han har gjort dig. Hvor dumt et svin han er. Hvor meget du ønsker ham hen, hvor peberet gror. AL din vrede, kan du slynge lige i hovedet på ham uden nogle konsekvenser overhovedet, for han får det aldrig at se:-))

  • #50   26. maj 2008 du kan også bruge det, 'at tage afsked med ham', ja, det lyder nok mærkeligt, men det hjalp mig, efter noget grimt jeg havde været igennem som barn. Jeg løb som voksen ind i nogle ting, som gjorde at jeg ikke kunne komme videre i mit liv, jeg havde brug for hjælp og kom i samtaleterapi, og der fik jeg det råd, at skrive mine følelser, tanker og problemer ned, jeg skulle bare skriv, og skrive, hver dag, lige hvad der faldt mig ind.

    det var meget underligt i starten, men efterhånden blev det nemmere, og jeg fik sat ord på, hvad der var mit problem.

    da jeg var 'tom' for de følelser, skulle jeg brænde det skrevne, og ligesom tage afsked med den del af mit liv. Det var en ubeskrivelse lettelse den dag jeg kunne tænde 'bålet' og det hjalp mig virkelig videre.

    det er ikke sikkert du kan bruge mit råd til noget, men bare for at få en anden vinkel på, er det måske værd at prøve, inden du gør noget du kommer til at fortryde senere i livet. De bedste ønsker for dig fremover.


  • #51   26. maj 2008 Mette H..... igen hurtigere på tasterne;-))

  • #52   26. maj 2008 Karin: Ja tror jeg faktisk at jeg vil prøve at gøre

  • #53   26. maj 2008 præcis samme situation skete for min veninde, hun fortalte det, og fik intet ud af det, så hun fortryder lidt at hun bragte det op.

    ved ikke om det vil være på samme måde for dig, men jeg ville nok bare undgå alt kontakt med ham og finde en anden :o)


  • #55   26. maj 2008 Mette Chellie: Mange tak for godt råd! Specielt den sidste del af dit indlæg var virkelig godt, og tror også at jeg nok skal få den baby jeg mistede en dag smiley

    I øvrigt tusind tusind tak for alle de indlæg der er kommet! Var lidt bange for fordømmende indlæg omkring min abort beslutning, mange herinde siger jo hvad de mener! Er så glad for at folk er kommet med gode brugbare råd som jeg virkelig føler jeg kan bruge til noget smiley


  • #57   26. maj 2008 Mette Chellie: Du er da bare for dejli smiley

Kommentér på:
skal jeg fortælle det

Annonce