{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
466 visninger | Oprettet:

Forældre med psykiske lidelser? {{forumTopicSubject}}

Hvad mener I om det?
Og er der nogen herinde som lider af angst eller lign, som selv har børn?

Jeg ved godt alle situationer er forskellige, men da jeg selv står og føler mig parat til at få vores første barn, vil jeg gerne høre holdninger, og erfaringer...

Jeg har lidt af angst hele mit liv..
Nogle perioder er værre end andre.
Primært har det været skole/job, jeg har gået helt ned over, og går derfor sygemeldt på kontanthjælp.

Men jeg er en moden og fornuftig person, og jeg ønsker ubeskriveligt højt at få børn, i nærmere fremtid, og vil derfor gerne høre fordele som ulemper, fra andre i samme situation eller lignende.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
  • Opsætning af dampspærre 800 kr.
  • Solid dæk sæt på 400 kr.
  • Rengøring 500 kr.
  • Installation af loftslampe 645 kr.
  • Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Forældre med psykiske lidelser?
  • #1   30. sep 2009
    Hvis du har styr på angsten, og kan klare at tage ud til ting med dit barn osv, og ikke får stress over barnet og derfor går ned, så synes jeg det er okey...
    Dog skal du være ekstra opmærksom på fødselsdepression.

    Jeg ønsker mig også selv meget højt børn, men jeg har agorafobi, og har store problemer med at komme ud af hoveddøren, så derfor mener jeg desværre ikke at det er i barnets tarv at jeg får børn.... nu....
    Om jeg så når det, ved jeg ikke....


  • #2   30. sep 2009 Bettina F, jeg får gerne anfald hvis jeg er meget nervøs for noget.. f.eks hvis jeg skal vurderes af psykiater, til møde på kommunen mht aktivering osv...

    Jeg har aldrig fået stress eller gået ned pga andre. Hverken mennesker eller dyr.. Dér har mit overskud altid været enormt.

    Mine angst anfald er jeg begyndt at lære at kontrollere, med min vejrtrækning, og de er mildere og mildere for hver gang. Det sidste varede 5 min.

    Føler med dig... Har selv været meget bange for om jeg ville få det så svært at jeg måtte droppe fremtidsplaner om børn.


  • #3   30. sep 2009 Mht dep, så er jeg vant til vinter depressioner...
    Går gerne meget tidligt i seng om vinteren, da jeg får et meget underligt og trist humør om aftenen, når mørket falder på.
    Dét ved jeg dog stopper igen smiley For det er hver eneste vinter.


  • #4   30. sep 2009 Stemmer lidt i med Bettina, for der er virkelig meget ud af huset med et barn, især når de bliver lidt ældre. Så jeg ville nok få helt styr på angsten først. Og hvad med medicin? Hvis du får medicin, er det nok ikke det smarteste at blive gravid.

    Hvordan ser din fremtid ud? Er der udsigt til bedring? Job? Pension? Eller? Jeg ville nok synes, at du skal få helt styr på din egen situation, inden du kaster dig ud i projekt "barn" - og ja, jeg ved godt, at jeg er lyseslukker nu. Og jeg forstår virkelig godt dit ønske om at få et barn, for det er virkelig det største overhovedet på denne jord. Så når jeg er lidt lyseslukker, så er det udelukkende for din og dit kommende barns skyld. Det kræver rigtig meget overskud at have et lille barn - det er hårdt arbejde smiley Så hvis du ikke har noget overskud nu, så kan jeg garantere dig for, at det i hvert fald ikke bliver større med et lille barn i huset..

    Men det er og bliver jo suverænt dit valg smiley Held og lykke uanset, hvad du beslutter..


  • #5   30. sep 2009 Man ved aldrig om man nogensinde bliver 100% rask...
    Jeg kan have perioder hvor jeg ikke mærker til den, og jeg kan gå ned med angst igen, hvis jeg står med for meget i min hverdag.. - Jeg har døjet meget med angst, siden sidste år da jeg var under uddannelse. Det udløste en stor forværring af min angst.

    Når dét er sagt, så nej jeg har ingen anelse om hvad jeg har af udsigter på nuværende tidspunkt :O) Men jeg gør mit, for at få det bedre, og har min læge med i hver vigtig beslutning jeg tager.

    - Men ved man nogensinde hvordan ens fremtid ser ud? :O)

    Nu ved jeg også med mig selv, hvordan jeg reagerer, og i hvilke situationer jeg reagerer...
    Jeg har et enormt overskud når det handler om noget eller nogen jeg elsker.

    Og så har jeg den dejligste kæreste, som støtter mig enormt. smiley


  • #6   30. sep 2009 Få først styr på tilværelsen, altså job/skole eller ikke. Er det reva, pension eller hvad skal den fremtidige økonomi bestå af..
    Få styr på angsten, så den er til at leve med - ellers kan det blive ret risikabelt at få et barn.
    - angsten kan blusse op mm..
    Lad evt. læge/psykiater når tid er nær, vurdere om du vil kunne klare det store pres og stress et barn er - hver dag !


  • #7   30. sep 2009 Jeg er nok lidt gammeldags, når det kommer til fremtids udsigter af økonomi...
    Jeg er opvokset med en mor som ikke vidste hvad hun ville på længere sigt, mht job.. Og derfor prøvede hun en del forskelligt af.. Hun fandt først ud af det, da jeg var 15.
    Nu er hun chef og bc træner i en butik.



  • #8   1. okt 2009 - Og det har jeg ikke lidt af smiley
    Har aldrig manglet noget... Uanset om den har stået på fast job, eller kontanthjælp, for min mors vedkommende.


  • #9   1. okt 2009 Nu vil jeg i seng smiley
    Tak for jeres meninger.

    Jeg tjekker tråden igen i morgen. Ss.


  • #10   1. okt 2009 Min veninde fødte 10. august sit første barn, en pige. Hun blev født 2-3 uger for tidligt, men dette var ikke et problem - hun er sund og rask, heldigvis =)

    Min veninde, Laura, var allerede indlagt pga. stress. Hun har gennem de sidste 10-15 år haft depression og angst og har været indlagt to gange; den ene var dog kun i et par nætter. Hun er stadig syg - psykisk sygdom er der jo som regel altid, det er bare ikke altid så slemt at det er et problem.
    Men som sagt var hun indlagt pga. stress og angst. Graviditet er i sig selv en hård ting, så for sårbare individer er det lidt værre. Men hun fik fantastik hjælp hele vejen igennem! Hun havde først undersøgt, om hendes medicin var okay at tage under graviditet, og hvorvidt hun kunne amme også. Hun fik ekstra opmærksomhed fra læge og jordemoder og fik klaret et medicinskift så hun kunne amme uden de store problemer.

    Mit råd til dig der, at du skal være åben omkring det! Fortæl det til læger osv., men også din omgangskreds. Det stresser kun mere hvis man går og gemmer på det.

    Og jeg ved Laura intet har imod at jeg skriver om hende her og bruger hendes navn. Hun er nemlig åben omkring det, og når du tænker på at få barn er jeg ekstra sikker på, at det er okay at jeg giver hendes erfaringer videre =)

    Held og lykke!


  • #11   1. okt 2009 Dog ventede Laura længe med at få sit første barn. Hun bliver 29 år til januar og har villet være mor siden hun var 15-16 år. Hun ventede til hun virkelig følte sig klar - hun havde en utroligt stor trang til at få børn i alle de år, men ventede fordi hun vidste det var det bedste.

  • #12   1. okt 2009 Der er også lige et andet aspekt, du skal være opmærksom på. Nu er du jo inde i "rummelen" med sygemelding, kontanthjælp osv. Derfor vil kommunen nok have ekstra øjne på dig ift dit barn, da de jo er bekendte med, at det er en psykisk sygdom, du har. Så måske du skulle vende dine planer med kommunen - for at være på forkant smiley

  • #13   1. okt 2009 Min mor har lidt af angst og gået hjemme hele min barndom. Da jeg var 17 fik jeg sådan en angstanfald som lynet fra en klar himmel... og kæmpede med det i mange år... nu har jeg ikke anfald mere... men er skide bange for de mest mærkelige ting... hvilket også gør, at der bare er ting jeg IKKE gør... som at køre elevator f.eks... i forhold til hvad jeg har levet med, er elevator kørsel sagtens en ting jeg kan undvære.

    Jeg har snakket meget med min kæreste om det med børn.. og han siger jeg klart skal have styr på det angst INDEN! - som han siger... hvis vores barn oplever... nej elevator er farlig... nej motorvej er farlig... nej rå æg er den sikre død osv osv... så kan man ikke undgå at påvirke sit barn uhensigtmæssigt... og derfor skal jeg først have børn når jeg kan håndtere de her ting i hverdagen... + at jeg ved - det ikke er rart at se ens mor med et angstanfald, som man overhovedet ikke forstår hvad er

    Angst er arveligt ja... men man skal vikelig overveje hvordan den angste adfærd kan påvirke ens børn negativt... smiley



  • #14   1. okt 2009 Britta.. tak Min uddannelse har hjulet mig til at indse rigtig mange ting omkring det.. håber også en dag det går helt væk.. men man ved jo aldrig smiley

  • #15   1. okt 2009 Maria - du får også lige et held og lykke med herfra! Du lyder som en klog og velovervejet pige smiley

  • #16   1. okt 2009 Tusind tak... hvor er i bare søde smiley

  • #17   1. okt 2009 Maria B, dejligt at høre om en lignende historie smiley

    Mig og kæresten har gået med dette ønske i et års tid, og føler virkeligt snart ikke vi kan vente mere.
    Jeg har gået og tænkt det igennem på alle kanter i det sidste års tid, for at være sikker på mig selv.

    Jeg har selvf min læge med inde i beslutningen, og i næste uge skal jeg snakke med hende om nedtrapning af den medicin jeg er på, da man ikke må tage den under graviditet.

    Og til jer andre... - Nu er min angst ikke så slem at det er noget andre kan mærke på mig... På trods af mine svage sider, er jeg en utrolig stærk person når det gælder.
    Mine børn får aldrig nogensinde lov til at opleve mig have et anfald. Nu er jeg så småt begyndt at lære at kontrollere de anfald, så de er helt nede på 5 min. Og jeg er blevet bedre til at lytte til min krop og fornemme hvornår jeg har for meget over hovedet. Og når det sker, har jeg en dejlig kæreste som er forstående og hjælpsom.


  • #18   1. okt 2009 Vil du kunne klare det stress og pres et barn naturligt vil ligge på dig ?



  • #19   1. okt 2009 Britta, mange tak smiley
    Min læge er en kæmpe støtte, i alt jeg foretager mig...
    Hun er altid med i meget vigtige beslutninger, og jeg er simpelthen så glad for hende.

    * Pixie & Constantin *, Det mener jeg jo godt jeg vil kunne, ja...
    Jeg ville aldrig nogensinde overveje det, hvis jeg slet ikke havde min angst under kontrol. Men jeg har efterhånden lært den at "kende", og ved hvilke ting det er der udløser mit stress osv, så den bliver til angst m.m...
    Min svaghed er ikke i typiske stress situationer... Den opstår når jeg f.eks har skole at passe, og presser mig selv. Det har ALTID været i forbindelse med skole og arb den er blevet udløst.
    - Mens jeg på alle andre områder er en utrolig stærk og fornuftig person, som har et kæmpe overskud til andre.


  • #20   1. okt 2009 Og så har jeg heldigvis ikke oplevet nogen form for pres fra kommunen, da de ved jeg gør mit for at få det bedre...
    De har ikke presset mig i aktivering eller lign, og tager tingene som de kommer. De vil give mig nogle tilbud, når jeg har været hos psykiater og få vurdering, og det vil være meget små skridt hele vejen, mht job og lign.
    Fordi min angst altid har været i forbindelse med at skulle passe job eller skole.


  • #21   1. okt 2009 Vil ønske dig og din kæreste al mulig held & lykke med det hele smiley

  • #22   1. okt 2009 Mange tak :O)

    Utroligt dejligt at få god støtte.
    Nu ser jeg frem til at snakke med lægen på onsdag, og få hendes vurdering af det hele. Hun ved godt jeg går med disse planer, da jeg har haft skrevet en del med hende over mail om det også, det sidste stykke tid.


Kommentér på:
Forældre med psykiske lidelser?

Annonce