Hvorfor skal man miste nogle gange? {{forumTopicSubject}}

Sidder med tårene, når jeg ser billederne af dig!
Jeg husker tydeligt tiden med dig!
Du vrinskede så smukt når jeg kaldte på dig, du kom travene og ville nusses.
Vi havde op- og nedture, men flest opture.
Tilliden voksede og voksede.
Vi stolte på hinanden og havde kun gode stunder.
Men ofte sker det at man mister den man holder aller mest af.
Du drog bort, kiggede tilbage og kiggede frem med løftet hovede og du drog op til de evige græsmarker.
Jeg glemmer aldrig afskeden med dig.
Hvorfor skulle jeg sige farvel nu?
Ka' vi ikke bare sige "vi ses"?
Årene er gået og jeg tænker stadig på dig.
Når jeg ser på de smukke billeder af dig, kommer et lille smil frem.
Jeg tænker på de gode minde, dengang alt var godt.
Men jeg kommer altid til at tænke på afskeden!
Årh, min ven! Du var den jeg kunne stole på... Men nu? Nu er du oppe og gallopere på de evige græsmarker.
Du skal vide min ven, at du vil altid være savnet og elsket.
Du vil altid have en plads i mit hjerte!
Altid!
Nogle tårer tørre aldrig.
Vi ses min skat!


Jaeh, dedikeret til min pony jeg mistede i 2005
Jeg har selv skrevet det.
Men den handler ikk kun om min pony, men os generelt om at miste.