1.418 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 75 Svar

At springe ud (langt) At springe ud (langt)

Ja jeg vover pelsen og skriver herinde for, at høre om der er nogen som har nogle gode råd.

Sagen er den, at jeg skal ha taget mig sammen til at springe ud. Med støtte fra en veninde var det meningen, at jeg skulle fortælle det til mine forældre i aften.
Men pludselig kommer min mor med en eller anden latterlig kommentar omkring bøsser og lesbiske, og efter det kunne jeg simpelthen ik sige det.

Jeg synes det er røv svært og er skide bange for hvordan de reagerer.
Men på den anden side er jeg smadder træt af, at skulle rende rundt og skjule hvem jeg er.
Problemet er, at jeg trækker i land hver gang jeg skal lige til, at fortælle dem det.

Jeg ved sgu ik hvad jeg skal gøre for at få det sagt.
Skal jeg bare sige det lige ud?
Skal jeg sige det og så lige gi dem tid til at sunde sig?

Jeg er selvfølgelig indforstået med, at det her kan være svært for dem. Men jeg føler bare at jeg skal tænke på mig selv, og jeg er virkelig træt af at gå og skjule hvem jeg er.

Gode råd modtages meget gerne smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ophæng af ikea skabe/reol 500 kr.
  • Vand / Vaskemaskine 990 kr.
  • Maling af diverse 3.000 kr.
  • Rosenbed 2.000 kr.
  • Afløb rens i køkkenet. 1.000 kr.
  • Montering af brusearmatur og bruserstang 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  At springe ud (langt)
  • #1   3. jul 2010 VIlle det virke latterligt og forkert hvis jeg har min veninde med som støtte?
    Jeg har indtil i aften altid troet at mine forældre var nogen af dem som ville støtte mig i alt, så længe jeg var lykkelig. Men efter min mors kommentar i aften er jeg skisme ikke så sikker længere


  • #2   3. jul 2010 du skal bare fortælle det, er sikker på dine forældre vil støtte dig i det, det kan dog godt være de lige skal sunde sig.... men med tiden lære de nok at forstå dig i det...

    sys slet ikke det ville være en dum idé at have en veninde med, det er dit valg, det er dig der skal fortælle noget stort..


  • #3   3. jul 2010 Jeg ville mene at hvis du har det bedst med at tag en veninde med som støtte ska du gøre det smiley

  • #5   3. jul 2010 Tja tager jeg en veninde med, så er hun der da i det mindste til at sparke mig i røven og få det sagt. Og som støtte hvis de flipper helt ud

    Jeg var faktisk en af de naive der troede at min mor godt vidste det, efter hun har lavet et par sjove kommentarer. Men nix hun har vist ingen anelse hehe


  • #7   3. jul 2010 Jeg synes det lyder som en fornuftig idé, at have en veninde med som støtte. Det er altid godt med lidt opbakning.. (Især nu du ikke ved hvordan dine forældres rektion vil være)

    Men jeg tror det "bare" handler om, at springe ud i det -selvom det er pisse svært.. Er af den overbevisning, at det er det bedste at stå ved hvem man er.. Samtidig tror jeg på, at forældres kærlighed til deres børn ikke ændres ved deres sexualitet (ved der er tilfælde-men tænk på det positive)

    Tror kun der kan komme noget godt ud af, at få det sagt. Du kan være digselv og samtidig giver du dine forældre muligheden for, måske bedre at forstå dig.. Tit hører man jo ofte om, at forældrene havde en anelse om det.....

    Men når det så er sagt, så kan jeg da godt forstå du er nervøs ;o) Jeg håber du finder ud af hvordan du vil gøre det, held og lykke med det ;o)


  • #8   3. jul 2010 Mig og de to brune- Det er skam heller ikke fordi jeg ikke kan sige visse ting. Men det rammer lidt når nu det kommer fra ens mor.

    Ella- Jamen jeg kan så godt følge dig. Jeg har vidst det her i vildt lang tid, men brugte meget lang tid på, at lyve overfor mig selv. Hvilket jeg fortryder meget idag.
    Ja det er helt okay hvis de lige skal synke den:)
    Har faktisk meget overvejet det med at skrive et brev, men ved bare ikke helt om det er en god måde at gøre det på.


  • #9   3. jul 2010 Hvis du har det bedst med noget støtte, så tag din veninde med smiley

    Og prøv evt. at forestille dig hvordan de vil reagere. Både hvis alt er godt, men også worst case scenario. Det kan måske hjælpe dig med at forberede dig lidt.. Det kan jo være de har en masse spørgsmål, det kan også meget nemt være de ikke er særlig overraskede.

    men under alle omstændigheder tror jeg du vil have nemmest ved deres reaktion, hvis du forbereder dig på lidt forskellige af dem inden da..

    Og tillykke til dig smiley


  • #10   3. jul 2010 synes bestemt også at du kan tage din venninde med. Langt de fleste forældre ved det godt inders inde - og tager det ok, når de lige har slugt den;-)

    Kender en, som sprang ud ved at sige at han havde fået en kæreste og han hed Peter ... faderen svarede " er han sød" ?? sønnen blev lidt forvirret og spurgte om faderen havde hørt at han sagde han??? ja svarede faderen og jeg spurgte om han er sød. Sønnen blev noget paf over at det ikke værre og ønskede han havde sagt det tidliger. Men moderen tog det ikke så let ... ikke at hun blev sur eller noget, men det var hård for hende - specielt det med ikke at få børnebørn.
    Men det jeg ville frem til, er at denne far, gerne kommer med jokes om bøsser og hvis man ikke viste bedre, så ville man tro han ikke brød sig om bøsser. Så du skal ikke tage de kommentar du hørte fra din mor, så alvorlig - det er bare en facade og indenunder den er der jo din mor, som hlet sikkert vil støtte dig. Idag er det jo ikke verdens undergang.

    Held og lykke med at springe ud smiley


  • #11   3. jul 2010 Daisie- Du har en smadder god pointe der, for bruger virkelig meget energi på, at tænke over det

    Basseboy- Tak smiley var sikker på at min mor havde en anelse da hun pludselig begyndte at snakke om hvor køn vores servitrice på en restaurant var hehe. Men efter idag tror jeg det faktisk ikke.



  • #12   3. jul 2010 Er måske ikke heelt det samme, men da jeg skulle fortælle min mor at der både kunne komme piger og drenge med hjem på besøg, tog jeg hende med på en tøsetur med spa og det hele.
    Vi fik slappet rigtigt af og fik snakket nogle sarte emner igennem ( familie problemer osv. ) Og fandt så lige timingen og fortalte hende det.
    Hendes svar var egentlig bare noget i stil med: Nå jamen bare du kan finde ud af det og så grinede hun lidt og snakkede videre. Og har aldrig været noget der. ( hun fortalte det så videre til resten af familien )


  • #13   3. jul 2010 Anja- Tak smiley kender jeg mine forældre ret, så er der ikke de vilde spørgsmål. Tingene vil nok først blive snakket igennem når jeg er smuttet igen hehe
    Jeg tænker mere at det vil bekymre sig helt vildt selvom der absolut ingen grund er til det smiley

    Platugler- Årh en sød far smiley
    Jeg prøver at glemme den kommentar min mor lavede smiley
    Og tak smiley
    Jeg har som sagt selv haft rigtig svært ved at acceptere det selv. Og forstår sagtens hvis det bliver hårdt for dem.


  • #14   3. jul 2010 vil også som mor, sige ... få det sagt... Jeg ville ikke ønske at en af mine unger gik og brugte så mange resurser på det, fordi det var for svært at komme til mig. Jeg er jo mor og derfor den sikreste havn i deres liv. Dermed ikke sagt at man ikke lige skulle vende sig til tanken, men mine ungers lykke er nu engang det vigtigste - og det er jo som det er og ikke noget der kan ændres.

  • #15   3. jul 2010 Christine- Nej måske det ikke er helt det samme, og så alligevel kan det jo sammenlignes på visse punkter
    Lyder som en skøn mor du har smiley


  • #16   3. jul 2010 jeg tror oftest at det er svære at acceptere for personen selv, end for langt de fleste forældre. Hvis det var mit barn, ville jeg nok blive lidt ked af det, på en eller anden plan. MEN ikke fordi barnet var bøsse, men fordi jeg ønsker at livet er så let som muligt og fyldt med så få problemer som muligt og alt andet lige, så er det lidt sværre at være bøsse end hetro.
    Den fyr jeg skrev om, valgte at flytte til en stor by og det var letter end den lille flække han kom fra


  • #17   3. jul 2010 Platugler- Det er lige præcist sådan jeg ønsker mine forældre kan tænke, når de lige vænner sig til tanken smiley

  • #18   3. jul 2010 Jaah super skøn, for var også rigtig nervøs.
    Især for om hun skulle opfatte mig anderledes og der ville blive ændret noget i vores forhold. Men det gjorde der ikke 7-9-13


  • #19   3. jul 2010 Platugler- Jamen lige præcist sådan tror jeg også mine forældre vil tænke. De går igennem en lidt svær periode lige nu, og tænker meget på om de vil bekymre sig vildt meget.
    Men på den anden side bliver jeg nød til at tænke på mig selv, og faktum er at jeg ikke gider skjule hvem jeg er længere. Det er alt for svært og alt for hårdt og ressourcekrævende


  • #20   3. jul 2010 af mange ting, så ville det at mit barn kom og sagde til mig at han/hun var homo nok være det mindste - tænk hvis han/hun kom og sagde "jeg er syg og skal snart dø"
    Mon ikke de fleste forældre er ligeglad med en lile detalje som barnets sexuelle overbevisning ?? jeg ville - men jeg har også oplevet livet, hvor det var rigtig træls, så for mig, er dette et lille detalje, som intet fylder når man lige har vent sig til det - der er jo for pokker langt være ting her i livet...


  • #21   3. jul 2010 Ella- jamen det er hæmmende og meget utilfredsstillende.
    Jeg har brugt rigtig lang tid på at have ondt af mig selv og synes det var skide uretfærdigt hehe.
    Min veninde er sikker på, at mine forældre vil være meget forstående (hun kender dem)
    Men det finder jeg jo kun ud af på en måde smiley


  • #22   3. jul 2010 har du tænkt over at de måske har en ide om det og også går og bruger recurser på at spekulere?? det er jo ikke lige noget man spøger sit barn om smiley så måske det vil være en lettelse for dem og en bekymring mindre ??

  • #23   3. jul 2010 Platugler- Ja det kan man da håbe, at de fleste ville være smiley Men jeg tror mine forældre vil bekymre sig om hvordan mit liv bliver og ting i den stil.
    Men som en anden nævner så ændrer det jo ikke på hvem jeg er. Og den eneeste forskel for dem er, at de bliver præsenteret for en svigerdatter og ikke søn hehe


  • #24   3. jul 2010 Har du tænkt over, hvad det aller værste der kunne ske, ville være ?? og hvor sandsynligt er det lige?
    måske noget at det der holder dig tilbage, slet ikke er dine forældre, men digselv ?? din egen accept af tingene - hvis du siger det dine forældre, så er det sidste skridt taget og det er ude i det åbne og du og din familie skal forholde sig til det.
    det er ikke sikkert det er sådan ved dig ... men tror det er sådan for nogen.


  • #25   3. jul 2010 Platugler- Ja en overgang var jeg sikker på, at min mor vidste det, da det virkelig virkede som om hun kom med små hints hehe.
    Det er altså svært at finde en grimasse der passer, når ens mor skal kommentere enhver fyr der kommer gående forbi en. Derudfra kan hun måske også have en anelse.

    Ella- Jamen det er jo lige det smiley Og ingen tvivl om at det letter meget at få det sagt. Og tak smiley


  • #26   3. jul 2010 forældre bekymre sig altid ... det er vores mellemnavn smiley så det skal du ikke tænker så meget over - det er vores lod og det må vi selv takle. Så længe du viser du er lykkelig - er den du altid har været, så skal de nok klare den smiley

  • #27   3. jul 2010 Platugler- Jamen jeg tror lige præcis, at jeg skal lade være med, at tænke for meget over, hvor meget de måske kommer til, at bekymre sig smiley

  • #28   3. jul 2010 jeps .... bekymringer eller ej, så ændre det jo ikke hvem du er og tror du dybest set, at dine forældre vil ønske du skulle ændre dig, til noget du ikke er.
    hvis det ikke er dette de bekymre sig om, så er det om du nu har cykelhjelm på, skulle blive fyret osv osv ... du gør jo intet forkert, men er tro mod digselv og den du er, så du skal ikke bekymre dig så meget, men få lettet dit hjerte og får det sagt


  • #29   3. jul 2010 Nej det vil det nok ikke ønske, når de lige har haft lidt tid til at håndtere det.
    Jeg bekymrer mig generelt meget hehe. Men hvis jeg forventer den værst mulige reaktion af dem, kan det jo meget vel være at jeg bliver overrasket smiley


  • #30   3. jul 2010 ja, så bliver du helt sikkert positiv overrasket.

  • #31   3. jul 2010 da min far valgte at flytte sammen med en anden mand gav han os overhovedet ikke noget tid til at sunde os, og heller ikke resten af familien - hvilket nu har resulteret i at vi fik et lidt anstrengende forhold til ham, og resten af familien har slet ikke kontakt til ham. Det var ikke pga. det at han var sammen med en mand, der gjorde mig ked af det, men simpelthen fordi han fuldstændig ignorede mig når jeg sagde at jeg havde brug for tid til at vænne mig til det.

    Så derfor er det vigtigt at du er fuldstændig ærlig overfor dine forældre, og det er vigtigt at du giver dem tid til at sunde sig hvis det er det de har brug for.

    smiley


  • #32   3. jul 2010 Line: jeg tror faktisk også det ville være sværre for mig at vende mig til at en af mine forældre var homo, end hvis det er en af mine børn .... men hvorfor ved jeg faktisk ikke

  • #33   3. jul 2010 Line- det har jeg snakket meget med min veninde om. Og de må få alt den tid de skal bruge til at sunde sig:) Jeg har fuld ud forståelse for, at det kan være svært at høre

  • #34   3. jul 2010 platugler - det har i den grad været svært. Det ER svært. Jeg er kun 19 år, og der er ikke særlig mange på min alder som har forståelse for sådan noget, så de sidste 3-4 år har jeg ikke rigtig turde have venner med hjem fordi jeg er bange for hvordan de vil reagere.

    Camilla - det er godt at høre smiley


  • #35   3. jul 2010 Line: håber det bliver letter for dig - og det tror eg bestemt det bliver. Du skriver, at du er bange for hvordan dine venner vil reagere ... husk på at fantasien ofte er meget værre en virkeligheden. Når du har lært at acceptere det, så er jeg også sikker på, at du kan sige det til andre med en overbevisning, som gør at du ikke vil høre for det .... og skulle der være en tumpe en gang i mellem, så var denne jo ikke en ven der er værd at samle på alligevel...

  • #36   3. jul 2010 Line: Det er altså også en mærkelig situation at havne i.. Min faster er netop selv skredet fra min onkel og 2 børn til fordel for en anden kvinde... Det skal man altså liiige vænne sig til og prøve at forstå osv.

    Jeg ville ikke have noget imod, at veninder mine søskende osv kom og fortalte at de var kærester med en af samme køn..

    Meen kom min mor eller far derimod og luftede dette - tror jeg at jeg ville gå i chok/koma.. Det ville være for mærkeligt... Det er altså lidt noget andet...


  • #37   3. jul 2010 Synes da bare du skal sige det. Det udelukker jo hverken at du kan blive gift, få børn eller noget. Det er kun et spørgsmål om kærlighed. Det kan dine forældre da for pokker ikke have noget imod.

    Og som Anja siger : Tillykke med og kom så ud og nyd livet.:-)

    Jeg er nogengange lidt misundelig på mine veninder der er til piger for kors (!) mænd kan være besværlige!;-) You go girl


  • #38   3. jul 2010 Sikke en pragtfuld tråd.
    Stort skulderklap til jer alle!

    Jeg ønsker dig medvind Camilla og håber på alt det bedste for dig!


  • #39   3. jul 2010 Camilla ;


    Prøv lige at tænk :

    Hvor ofte har du ikke spekuleret og et eller andet og tænkt ,
    - hvad nu hvis bla bla bla .

    Og prøv så lige at tænk :

    hvor meget af dine bekymringer er blevet virkelighed ?


    Nej vel , ikke ret meget/mange

    Og sådan er det højst sandsynligt nu smiley

    Hvis du var mit barn , ville jeg faktisk blive ked af det , fordi du går og gemmer på noget og bekymre dig istedet for at komme frem og sige det.
    Som forældre ønsker man , at ens børn skal have det så godt som muligt , og med det mener jeg også bekymringsfrit

    Som mor har jeg det sådan :
    Jeg ville elske ( hvis det var muligt ) dig endnu mere , netop fordi du kom og sagde det
    Hvis du går og gemmer på det af frygt for min reaktion , ville jeg straks føle jeg havde fejlet i min rolle som mor , da jeg åbenbart ikke havde fået opbygget den fornødne tillid imellem os til , at du bare kan læsse af herhjemme.
    Så frem med det , kære Camilla , det vil kun bekræfte din mor i at hun har gjort det rigtige i den tillid hun har bygget op imellem jer .

    Lad os endelig få en briefing senere smiley


  • #40   3. jul 2010 Simba

    Der var en eller anden der sagde noget i stil med: "der har været SÅ mange problemer i mit liv. Der er bare ikke ret mange af dem der er blevet til noget" ;O)


  • #42   3. jul 2010 Skriv et brev som indeholder at du naturligvis springer ud samt hvordan det såre dig med de bemærkninger din mor kommer med få alle aspekterne med hvad det vil sige at sære lebsisk for dig og alle de tanker du har gjort evt læs det op for dine forældre.
    Før du læser det for dine forældre få veninder til at læse det igennem og være lydhør over for deres input.

    Tillykke & held og lykke med det hele


  • #43   3. jul 2010 Kan se der er SÅ mange gode råd i denne tråd, jeg ikke kan komme med flere.
    Jeg vil bare ønske held og lykke med det - og ja, er du sikker, så se at få det gjort. Man taber snildt 50 kg. bekymringer på den konto! Og et godt tidspunkt kommer aldrig, skab den selv.

    Jeg sprang ud for mine forældre for hvad to år siden nu.. Vi stod midt i madlavningen og snakkede om løst og fast. Jeg brugte at henvise til et arrangement jeg skulle til i weekenden. Denne spurgte de så ind til - og vupti, det var et møde i "homo-klubben". Og så kom der lige et par spørgsmål om jeg da troede jeg var til piger osv. Og ellers ikke andet, og tilbage til snak om diverse.

    Jeg håber du får det gjort - det er SÅ rart at være over de bekymringer!
    Og jeg er sikker på dine forældre nok skal tage det pænt! Pøj pøj.


  • #44   3. jul 2010 Jeg sidder faktisk med tårer i øjnene efter at have læst tråden og er både trist og inderligt rasende over, at det overhovedet skal være et problem i Danmark 2010 om man nu tilfældigvis forelsker sig i en mand eller en kvinde. Hvad f..... i h...... er det for noget pis?

    Tænk, at man skal gå og bekymre sig om, hvordan folk vil tage det, om de vil se én på samme måde, om de vil blive bekymrede/frastødt, om de skal bruge tid til at sunde sig. Jamen for dælen altså.

    Mit "opstød" er på ingen måde rettet mod Camillas forældre. Der er ikke noget i tråden, der siger mig, at de vil reagere negativt, men nervøsiteten over at skulle fortælle det må jo komme fra et eller andet sted og det fortæller mig bare, at man åbenbart stadig føler sig forkert/anderledes osv. i Danmark når man f.eks. er homoseksuel. Jamen hvor er det dog sørgeligt.

    Camilla
    Jeg synes, du skal gøre præcis som du har lyst til. Både det at skrive et brev og at have en veninde med som støtte er gode måder at få mod til at gøre noget, man er nervøs for. Og som andre er inde på, tror jeg bare, du skal skynde dig at tælle til 3 og så få det overstået.

    Jeg håber, din eneste ærgrelse bagefter bliver, at du ikke bare sagde det noget før og fik det ud af hovedet. Held og lykke med det.


  • #46   3. jul 2010 Jens & Marianne K


    Som jeg skrev tidl. , så tror jeg altså at problemet er noget vi selv tænker os til.

    Alle disse " hvad nu hvisser " vi går og gør os i det daglige , bliver sjældent til noget.

    Jeg kan kun svare for mig selv , men vi , i min familie har ingen fordomme des angående .
    Der er 3 homoèr i min familie og det har aldrig været et problem , hverken at springe ud , eller tage imod deres kærester.



  • #47   3. jul 2010 Spendende tråd!!!
    Jeg sprang ud for 10 år siden som bi. Men vidste på forhånd at min mor ville ta det pænt. :).
    Hun har tre piger. Og har altid sagt at vis en af hendes piger skulle springe ud så ville de få fuld opbagning. Så jeg var heldig hvad det angår.
    Jeg ønsker dig alværdens held og lykke. smiley


  • #49   3. jul 2010 Helt almindelig hundetosset- Nej har ikke en kæreste smiley

    Og tusind tak for alle jeres opmundrende ord smiley Jeg var meget i tvivl om jeg skulle oprette denne tråd.

    Mig og de 2 brune- Nej har ikke sagt noget endnu, men skal være sammen med dem senere idag, så der skulle det gerne gøres:)


  • #50   3. jul 2010 M Hysted- Tak smiley
    Kan såmænd sagtens tage noget gas og sort humor hehe. Har en veninde der gør det samme smiley


  • #51   3. jul 2010 Elsker jagt- jamen jeg håber da at du har ret smiley

    Det bliver jo nok ikke ligefrem lettere jo længere jeg venter


  • #52   3. jul 2010 Simba
    Men tanken må jo komme et sted fra. Der er mange ting, man ikke skænker en tanke at være nervøs over at skulle fortælle familien/vennerne, så med mindre homoseksuelle er ganske særligt bekymrede mennesker, kan jeg ikke forestille mig andet end, at det grunder i måden, de ellers bliver mødt på.


  • #53   3. jul 2010 M: du slæbte hende da bare ind, fordi du ville have noget hanky panky og ikke ville dele med naboerne ...... øv en kedelig nabo at have smiley

  • #54   3. jul 2010 M: aj..... så der er ingen gotter til konen, når temperatuer kommer over 15 grad ... stakkels kone smiley håber du har aircondition i huset, ellers er det da en kedelig sommer smiley

  • #55   3. jul 2010 M: det er godt at høre smiley

  • #56   3. jul 2010 "Det har vi,så hun lider ingen nød.Ggg"


    Eller som Tine sige: "selvgjort er velgjort" ;O)


  • #57   3. jul 2010 CE: hehe .... godt sagt smiley

  • #58   3. jul 2010 Kommer lige med en lille opdate, som nogle efterspurgte igår:)
    Har fået snakket med mine forældre, og de tog det meget bedre end forventet smiley
    Faktisk vidste min mor hvad jeg ville sige, før jeg selv fik et ord indført hehe


  • #59   3. jul 2010 fedt ... smiley

  • #60   3. jul 2010 Hvor er det bare fedt!!
    Sikken en lettelse det må være smiley

    Tillykke!


  • #61   3. jul 2010 Hvor dejligt. Tillykke med, at du fik gjort det og hvor må det være en lettelse for dig smiley

  • #62   3. jul 2010 Jamen jeg er så lettet at det slet ikke kan beskrives:D
    Min mor var dog en smule ked at at jeg ikke følte jeg kunne sige det noget før, og at jeg var bange for deres reaktion


  • #63   3. jul 2010 Nu har jeg ikke deltaget aktivt i tråden, men har kigget ind flere gange i dag for at se opdatering, så vil bare sige: "YES!!" Hvor er det dejligt at det gik godt og jeg håber det har løftet en stor byrde fra dine skuldre!

  • #65   3. jul 2010 Tillykke med det sjøde smiley
    Jeg er sikker på det vil gøre dig meget mere glad! Der er intet så trættende som at have så store "hemligheder" for de mennesker man holder mest af!


  • #66   3. jul 2010 Dejligt at du endelig fik det sagt :o)

    Kan godt forstå din mors følelser da hun sikkert tænker på at du må have brugt så lang tid på at tænke på hvordan de ville reagere hvor hun kunne have været en støtte i stedet for "et problem" ...

    Er så glad på dine vegne for at hun reagerede positivt :o)

    Og den med de manglende børnebørn er jo ikke længere et faktum.
    I dag kan man jo sagtens få børn selv om man er i et homoseksuelt forhold :o)

    You go girl. Flot at du tog springet og nu er fri til at være dig selv fuldt og helt :o)


  • #67   3. jul 2010 Camilla
    Ja, det vil man som mor jo nok altid blive lidt ked af, men mon ikke det hurtigt vejes op af, at du trods alt sagde det og glæden over de ting, i også kan tale om nu? Det vil jeg da tro, hun lyder til at være en ok mor smiley


  • #69   4. jul 2010 Tusind tak for jeres søde ord smiley
    Jamen jeg blev fuldstændig overvældet over de ting de sagde smiley Specielt det min far sagde.
    Nu mangler jeg så bare at sige det til min søster/svoger og en veninde


  • #70   4. jul 2010 du må være blevet en meter højer .... fedt for dig smiley skøn familie du har

  • #71   4. jul 2010 Tillykke smiley Det var vel nok dejligt at hører smiley

  • #72   4. jul 2010 Platugler- Ja det er tæt på da smiley

    Jeg sad og forklarede dem, at det var okay hvis de lige skulle have lidt tid til at sunde sig. Men næ nej det var det ikke behov for. Og min mor slyngede ud, at hun vidste næsten at dagen ville komme hehe.
    Faktisk var det hele en smule komisk, hvilket også lettede stemningen en hel del smiley


  • #73   4. jul 2010 Camilla og bettefisen :


    Ja , nu sidder jeg altså og knækker lidt i mit mormorskæg hehe

    For hvad sagde jeg ? ............. sejersdans på gulvet smiley

    Lyt du bare til en mor som mig med 2 vilde drenge på 20 og 27 smiley

    Tusind tillyke med det og al godt i fremtiden til dig og kærligheden smiley


  • #75   4. jul 2010 Simba- LOL
    Ja tænk at gå og have så mange bekymringer, og så have en mor der bare siger: I knew it hehe .


  • #76   4. jul 2010 så må man vist godt sige(med et smil på læben) hvad sagde vi gamle smiley

  • #77   4. jul 2010 Platugler- Ja det må i meget gerne smiley
    Er super glad for alle de svar jeg har fået i denne tråd smiley


  • #78   4. jul 2010 dejligt for dig - tillykke med det:-))

    Det er rart at få talt ud om så store ting - og tomlen op til dine forældre!

    har en niece på 27 som er lesbisk, hele familien 'ved' det, men der tales ikke om det. Min bror og svigerinde er sådan nogle der tror det går væk hvis ikke man taler om det, og jeg har så ondt af den dejlige pige - hun har det så skidt!

    vi har tilbudt at tale med forældrene, men det tør hun ikke - forældrene ved heller ikke hun har adhd - det har de aldrig fået undersøgt, og nu har Stine selv gået igennem alle de undersøgelser, fordi hun ville have svar på hvorfor hun har det så svært, og selv om hun har spurgt sine forældre om forskellige ting hun skulle vide i forbindelse med undersøgelserne, blev der aldrig spurgt ind til hvad hun var i gang med:-(

    så sørgeligt at nogen er så nyfine at de ikke kan se deres egne børn i øjnene og acceptere at glansbilledet ikke altid kan undgå flosser i kanten:-(

    Held og lykke I dit fremtidige liv:-))


  • #79   4. jul 2010 Hvor godt Camilla - det var dejligt at høre smiley

    Held og lykke med resten af familien


  • #80   4. jul 2010 Hvorer det dejligt at høre.. Er oprigtig glad på dine vegne... Hvor må det bare være dejligt at få det sagt og samtidig at det skete så smertefrit ;o)

  • #81   4. jul 2010 STORT tillykke :o)

  • #82   4. jul 2010 Tillykke med dit nye liv. Jeg synes du er modig både at skrive det her og sige det til dine forældre. Må ikke have været nemt. Men i dagens danmark håber jeg da at forældre, når de lige kommer sig over chokket er glade bare deres børn er glade..

    Mine forældre har et fjernt vennepar som har en søn der siden han ku kravle bare har udstrålet bøsse.... Han har så løse håndled og vil ikke kigges på før han har været i bad og sat hår og hvad har vi ikke...
    Hans forældre har vidst det fra før han selv vidste det, så hans far har haft lidt god tid at sunde sig i... så nu siger han i glad, lige meget om min søn han er bøsse, men så har han bare at finde sig en mand jeg kan tage på jagt med.. hehe.. synes jeg er meget sødt smiley


  • #83   5. jul 2010 Stort tillykke også fra mig :o). Hvor er det dejligt at det gik så godt :)))

Kommentér på:
At springe ud (langt)

Annonce