{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.401 visninger | Oprettet:

At få børn {{forumTopicSubject}}

Jeg snakker ofte med mine veninder om børn, da jeg ser frem til at skulle have dem.

De syntes jo det vanvittigt at jeg gerne vil have mit første barn inden jeg bliver 26, men det ser jeg som normalt.. jeg ved ting kan komme i vejen, og den slags, men det er bare mit ønske..

vil i gerne have børn i en ung alder, eller hvordan ser i på det? er i bange fo at få børn?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At få børn
  • #1   13. sep 2010 Jeg skal ikke have børn før ihvertfald 20-30 år. smiley Ej, jeg ender nok med aldrig at få børn. Jeg bryder mig simpelthen ikke om dem. Og ja ja, jeg har hørt, at det er noget andet med mine egne- jeg synes bare det er et dårligt grundlag at få børn på.

  • #2   13. sep 2010 Tja, jeg vil også godt have mit første barn inden jeg er 25... Så jeg kan sagtens forstå dig smiley

  • #3   13. sep 2010 Jeg er 33 og er bare ikke klar til det endnu...

  • #4   13. sep 2010 jeg føler bare at vores generation er så bange for at give slip på deres "Ungdoms liv" og jo , jeg frygter da også nogle ting. tror bare man skal slippe den frygt..

    Julie P: Det er en klog beslutning, alt for mange bliver forældre, fordi det skal man jo være


  • #5   13. sep 2010 jeg ville godt have haft barn inden jeg blev 25 - men nu blev det ikke lige sådan og nu tjah kan jeg egentlig godt vente lidt smiley

  • #6   13. sep 2010 jeg er 22 år, og har været klar i nogle år nu smiley men vi har bare ikke økonomien til det endnu.. så vi venter lige lidt, min mand og jeg smiley

  • #7   13. sep 2010 det er jo SÅ forskelligt !
    jeg ville faktisk gerne have børn før jeg er 25-26 - meeeeeen det skal også være med den rigtige!! Ellers kan det vente smiley
    Skide godt Sara - Det skal føltes rigtigt smiley


  • #8   13. sep 2010 Tja både og... Jeg har også altid sagt jeg ville have mit det første inden jeg var 25, men nu var det lige sådan at jeg ikke havde manden at få dem med... Han er der nu, men han er ikke helt klar endnu så vi venter et års tid og ser om ikke han er mere klar der... Det er ved at drive mig til vanvid for jeg vil bare så gerne have dem nu, og alle vores venner får nu, men man skal jo også være fornuftig og huske at det er et stort ansvar.. Så det nytter ikke bare at få dem fordi MAN SELV gerne vil... For så ender man garanteret med at stå alene med dem... Det skal være en fælles beslutning så man er to om det...

    Men jo jeg kan godt følge dig, jeg synes også det er mest fornuftigt at få dem forholdsvis tidligt.. Men man skal jo også være økonomisk uafhængig, helst have sin uddannelse på plads og et fast job osv...


  • #9   13. sep 2010 jeg var 24 da jeg fik min søn.. det er en god alder synes jeg, men vi er jo så forskellige

  • #10   13. sep 2010 Ville ikke have børn men blev gravid nogle måneder før jeg blev 23 og har i dag en dejlig datter på 1 år og 7 mdr..
    Jeg er glad for at jeg ikke var vildt meget ældre når nu det skulle være og synes bestemt ikke jeg mangler noget i mit liv smiley


  • #11   13. sep 2010 Mette K: Jeg møder bare rigtig mange, som slet ikke kan forstå det.

  • #12   13. sep 2010 jeg syntes folk tænker for praktisk, alt behøves ikke være på plads for at få børn.. så længe overskuddet og kærligheden er der, så tror jeg barnet er ligeglad med om mor og far har råd til at købe lige hvad ungen peger på...

    Min største frygt er også at jeg ikke har fundet en at få dem med, og slet ikke kan ;-/


  • #14   13. sep 2010 Mette K:
    man kan ikke overleve på kærlighed.. den er vigtig ja, men der skal altså være penge til mad, bleer, sutteflasker, sutter, barnevogn. autostol, babytøj og alle de der ting en baby nu koster... plus mor og far også skal have noget at leve af.... Derfor mener jeg altså nu engang det er ret vigtigt at have økonomi og job på plads inden man vælger at få børn...


  • #15   13. sep 2010 Julie: Så er vi HELT enige:o) Jeg vil heller ikke have børn, men det har mange svært ved at forstå! Men ja, hvorfor skal jeg sætte et barn i verden hvis det ikke er det jeg ønsker?

  • #16   13. sep 2010 Mette k: hmmm nu er jeg vokset op i en familie med meget lav indkomst, hvor min far var arbejdsløs halvdelen af tiden og ellers ufaglært. Jeg tror aldrig jeg har hørt min forældre skændes om andet end penge. Så jo, jeg synes det er vigtigt, at økonomien er i orden, så der er råd til det, der skal være råd til.

  • #17   13. sep 2010 *Elsker min Prinsesse* P: Fordi du bare liiiige pludselig kommer til at elske små lyserøde klumper der skider og skriger hele dagen.... eller nowet... Jeg har bare ikke det der moderhalløj i mig. Jeg har f.eks. heller aldrig leget med dukker.


  • #18   13. sep 2010 Jeg kunne godt finde på at få børn før min uddannelse, men jeg er så også en rimelig sindssyg opsparings narkoman. eller sidst i uddannelsesperioden, ellers kan jeg forvente først at få børn i 30-årsalderen ... ;-D...



  • #19   13. sep 2010 Jeg har sagt lige siden jeg var en lille pige, at når jeg blev 30 år skulle jeg have de børn jeg skulle have.
    Min førstefødte blev født lige efter jeg var blevet 25 og nr 2 kom da jeg var 28 ½.
    Jeg har ikke et sekund fortrudt jeg fik børn ved den alder og idag er jeg "kun" 36 og har børn på 11 og 9 år.


  • #20   13. sep 2010 Nu vil jeg også sige at økonomisk bevisthed har en del at skulle ha sagt.... har jeg et job som 30 årig, god økonomi, og overskud, ja så kunne jeg også finde på at adoptere ...

  • #22   13. sep 2010 Det er jo meget normalt at få børn i 30-års alderen... hellere det end risikere at stå med et barn der faktisk ikke er råd til.... Ja jeg ved godt man nok skal finde råd, men som Julie siger, så er det heller ikke sjovt for baby hvis mor og far altid skændes om penge...
    men vi er jo alle forskellige og prioritere forskelligt.. Det vigtigste er at man er ærlig overfor sig selv og vurderer grundigt om man er klar til at få et barn uanset hvad årsagerne skulle være til ikke at være det (om det er økonomi, manglende lyst eller noget helt tredje).


  • #23   13. sep 2010 Jeg frygter mange ting...

    Man ved at ens liv aldrig bliver det samme igen,
    ens krop bliver anderledes, og ikke på den fede måde
    hvordan bliver barnet....

    ARRRHH fuck skal ikke have børn før jeg bliver 40!!! panik!! ;-D... heh


  • #24   13. sep 2010 Jeg ved slet ikke om jeg vil have børn. Men føler mig slet ikke klar nu og jeg er 25. Det er ikke noget som jeg på nuværende tidspunkt ønsker, da jeg ikke kan se hvorfor jeg skulle.

    Men måske det kommer om 5-10 år?


  • #25   13. sep 2010 Jeg vil heller ikke have børn. Og har haft en helt klar holdning til det lige siden jeg var 15. Eller deromkring.
    Jeg kan godt lide børn hvis de er stille og opfører sig pænt og ikke er for ulækre smiley
    (allerede der skriger det til himlen at jeg ikke egner til at have børn - jeg gider det bare ikke).
    Og der er bare ingen der kan forstå det.
    Undtagent et par stykker herinde kan jeg så forstå smiley


  • #26   13. sep 2010 Mette K
    Det der...det er egentlig ting jeg glæder mig til! smiley


  • #27   13. sep 2010 Jeg tror ikke jeg var 100% klar - men hvordan finder man også lige ud af om man er det ??

    Men jeg har ihvertfald en datter på 14 mdr nu - som er hele mit liv smiley

    og jeg fortryder ikke et sekund .. smiley Jeg ville også have barn inden jeg blev 25 . Jeg blev mor da jeg var 21 smiley


  • #28   13. sep 2010 Prøv at tænk, hvis man får klassisk DAMP-barn, som bare aldrig kan sidde eller tie stille. Et af dem. hvor man siger nej oftere end navnet på barnet. Uf

  • #29   13. sep 2010 Julie:
    Haha worst case scenario.... Din lyseslukker.... men ja det ville godt nok være trist...


  • #30   13. sep 2010 Man er vel aldrig rigtig klar, fordi man ikke ved hvad man går ind til.. men føler man det er rigtigt må man springe ud i det....

    jeg vil også have en følelse af at have skabt min egen familie, tror egentlig det bunder sig i en helt primitiv tankegang


  • #31   13. sep 2010 Julie P: Min nevø er dampbarn og faktisk det barn jeg aller bedst kan med, af mine søskendes børn - fordi han er på medicin.
    Jeg har ikke tålmodighed til et normal dumt barn der konstant er på tvæs *GG*



  • #32   13. sep 2010 Maria og Balto: det ville være forfærdeligt! Jeg er ved at give mig til at skrige, hvis bare sådan et barn stresser rundt på MacD mens jeg venter på min mad. Hvad ville der ikke ske, hvis jeg skulle høre på det i flere år??

  • #33   13. sep 2010 Tinna: ville det ikke også være trist, hvis man kun kunne lide sit barn, når det var doped?

  • #34   13. sep 2010 Julie
    Kan godt følge dig og synes det er cool nok du ikke vil have børn.Respekt og accept herfra.
    Meeeen mht. damp kommentaren. Livet er farligt, du dør af det. Tænk hvis du kørte galt og blev lam? Det er de risici livet nu engang har, man kan jo ikke "lade være at leve" pga det. Forstå mig ret smiley


  • #35   13. sep 2010 Det må man tage med,... jeg tænker ikke så meget over om barnet er vildt eller roligt, eller hvornår, og hvorfor den vil være det..

    jeg tænker mere over den kærlighed man har til barnet, hvordan kan man elske sådan en lille ting så meget, som forældre fortæller man gør..

    det må sku være en oplevelse


  • #36   13. sep 2010 Julie: Jo da, men det er da bedre end dumme børn ;D

    Jeg tror min største frygt, er at jeg fortryder. For jeg kan altså ikke sælge ungen igen, hvis den får allergi for hundene eller hvis den er træls og jeg ikke magter den.


  • #37   13. sep 2010 Mette

    Det ER også en oplevelse .. smiley

    Den kærlighed jeg føler til min datter er helt utrolig .. Hun kan kigge på mig og så kan jeg mærke hvordan det bobler i hele min krop af kærlighed .. smiley Årh ha .. Og jeg savner hende lige nu smiley Men hun er heldigvis snart hjemme fra dagpleje af .. smiley


  • #38   13. sep 2010 Rænne: Jeg har ikke lyst til nogen børn. Men lige de der stress-unger (jeg tænker, at de ikke behøver have en diagnose for at være de der hyperaktive børn jeg tænker på) så er det bare mit skræk scenarie. Jeg ville simpelthen ikke kunne klare det. Men det er ikke det, som afholder mig fra at få børn. Alle børn er skrækkelige i mine øjne smiley

  • #39   13. sep 2010 Tinna
    Jeg har HØRT man ikke fortryder de børn man fik, kun dem man ikke fik. Tror det er rigtigt nok..:-) Men aner det selvfølgelig ikke.


  • #41   13. sep 2010 Julie
    Det er bestemt også fint nok, og så er det godt du ikke får børn, bare fordi "det skal man jo" smiley


  • #42   13. sep 2010 Tinna: så man skal egentlig håbe på et barn man helt lovligt kan dope ned? smiley Men ja prøv at tænk. Der er ingen fortrydelsesret.

  • #43   13. sep 2010 Julie: For mit vedkommende, ja ;D Ellers er det sikkert nok at jeg selv står for opdragelsen ;D

  • #44   13. sep 2010 Tinna: Jeg har faktisk tit tænkt på, hvor meget der er opdragelse og hvor meget der er "natur". Flere og flere får jo diagnosen ADHD eller andet i den stil, men mon ikke meget har med opdragelsen at gøre?

  • #45   13. sep 2010 Bodil: mine forældre var 33 og 34 da de fik mig for 23 år siden. Men der er stadig rigtig, rigtig mange som får børn meget tidligt. Tror 80 % af de piger jeg gik på efterskole med har børn. Og flere har to eller tre. Og de er imellem 22 og 25.

  • #46   13. sep 2010 Jeg har altid villet have børn, inden jeg blev 30 - nu er jeg 30, og der er ikke engang en mand i billedet, sådan rigtigt, så måske vil livet det anderledes, end man selv går og planlægger ;o)

    (Men jeg er altså godt nok også skruk nu! :oP ).


  • #47   13. sep 2010 Bodil K:

    Tror ikke, man bliver senere moden i dag. Tror bare, at folk er blevet mere egoistiske...
    At få børn, tror jeg ikke på, at man kan blive klar til.. Man kan forestille sig mange ting, men virkeligheden er som regel helt anderledes...


  • #48   13. sep 2010 Marianne: Jeg har også haft den holdning siden jeg var 15:o)

    Julie: Jeg kan godt li børn, men når de når en vis alder... Puha siger jeg bare! Jeg har intet imod børn, men det er bare ikke mig! Jeg kan slet ikke se det for mig. Der er SÅ mange ting jeg gerne vil og der passer børn bare ikke ind. Og nej, så har jeg slet ikke behovet! Som du siger Julie, tænk hvis man fik et barn med en eller anden sygdom. Nej, jeg holder mig til hunde:o)


  • #49   13. sep 2010 jeg tror det med egoismen er helt korrekt, man er bange for at gå glip af noget, ens egne oplevelser.. man vil gerne leve som en teenager til man er 35...

  • #50   13. sep 2010 Jeg har altid haft en drøm om at få 4 børn. Min far har været enlig far til 5, og livet har ikke altid været en dans på roser, men jeg har elsket at der har været mange mennesker omkring mig, og det gør jeg stadig.. Har dog "kun" fået 2 børn, og får ikke flere, eftersom min kæreste er blevet neutraliseret ;o)
    Jeg var 22 da jeg fik min første og 23 da jeg fik min anden dreng.. Der er lige præcis 51 uger imellem dem...

    Jeg har aldrig fortrudt dem på noget tidspunkt... Min kæreste derimod ville faktisk ikke have børn, da jeg mødte ham, men jeg gjorde det klart allerede den første nat at hvis jeg blev gravid ville jeg beholde barnet, også måtte han selv vælge om han ville blive... Han blev heldigvis da jeg blev gravid 3 måneder efter.........

    Jeg synes bestemt ikke du er for ung.. Efter min mening kan man tilgengæld blive for gammel (kan også blive for ung).. Synes det er synd for børnene når de har gamle forældre.. Min far fik sit første barn da han var 17 år og det sidste da han var 39 - har 7 børn i alt.. Og jeg synes 39 er ved at være for gammelt.. Han kan ikke rigtig forstå mine mindre søskende også er det måske heller ikke så fedt at have forældre der nærmere ligner bedsteforældre....



  • #51   13. sep 2010 Jeg har haft det nøjagtig ligesom Julie P. Kunne simpelthen ikke udstå andres små unger og slet ikke babyer. Hjalp lidt at jeg kom til at arbejde på et fritidshjem med lidt støre børn og senere i en junior- ungdomsklub, hvor jeg kunne lære dem forskellige kreative aktiviteter. Men tanken om selv at blive mor var meget fjern.

    Jeg blev så gravid som 33 årig og blev i starten helt panikslagen og havde lyst til at få det fjernet, men vænnede mig så lidt til tanken. Mistede det så, da jeg var 3 mdr henne, men blev hurtigt gravid igen. Så følte jeg mig klar og begyndte at glæde mig. Jeg fik så mit første og eneste barn 3 mdr før jeg fyldte 35.

    Jeg har svoret at jeg aldrig gør det igen, men den moderfølelse jeg blev overvældet af er helt ubeskrivelig! Jeg er måske i nogens øjne en "gammel" mor, men føler mig stadig ung sammen med min søn, som nu er 13 år. Han opfatter heller ikke hverken sin far eller mig som gamle.

    Og det med at ens krop aldrig bliver det samme? Hmm...jeg synes først det er indenfor de sidste 4-5 år at jeg kan se forandringer på min krop, og det er alderen, ikke p.g.a. graviditet om amning.


  • #52   13. sep 2010 Nu harjeg ikke læst alt, men selv er jeg 23, blir 24 i oktober og jeg er ikke klar. Har depresjoner og føler jeg må ordne meg selv først inden jeg i det hele taget vil tenke på det.

    Samtidig har jeg mange veninder som har fået børn og det er jo helt supert for dem:)


  • #53   13. sep 2010 og ikke har jeg nogen mand heller, ham har jeg lige smidt ud

  • #55   13. sep 2010 Det kan godt ske jeg er egoistisk fordi jeg ikke vil have børn, men det kan jeg godt leve med:o) Vil hvert fald ikke sætte børn i verden som ikke er ønsket!

  • #56   13. sep 2010 Jeg skal ikke have børn. Jeg har aldrig haft de tanker om at det kunne være dejligt at stifte familie og har aldrig haft ønsket om en dejlig familie hvor man var mor, far og børn. Det er ikke sådan jeg ser min fremtid, det har jeg ikke lyst til.

    Jeg synes at det skal være op til folk selv hvordan de vil have deres liv og hvornår de vælger at sætte børn i verden og om de overhovedet gør.
    Jeg synes dog at det er en smule uretfærdigt at en person som mig, kan få børn, men ikke ønsker det og ville med glæde afgive den evne til barneløse par som ikke kan få børn på naturlig vis.


  • #57   13. sep 2010 jeg er heller ikke en af dem der behøves at kende manden i årvis, før jeg tør få børn med ham.. føler mand et rigtigte så skal man gøre det

  • #58   13. sep 2010 Mette K: Det med at leve som teenager til man er 35 passer ikke rigtig på mig. For mig handler det nok mest om hundene og mig selv, som et frit menneske. Ikke frit til at gå til fest, som teenagere gør.

  • #59   13. sep 2010 den var heller ikke pointet på alle, der er untagelser...

    jeg er bare en af de der kroniske singler, der nok skal have fat i en sæddonor


  • #60   13. sep 2010 Rikke aka. rap-anden :- )
    Ja det lyder som en god idé. Jeg synes det er så uretfærdigt at dem der gerne vil ikke kan og så går der sådan en sippet en rundt som mig der ikke vil have børn, med intakt redekasse ;D Men som sagt nøj hvor er den slags uretfærdigt!


  • #61   13. sep 2010 Jeg føler virkelig med jer som inderligt ønsker at få børn men ikke kan, når vi sidder nogen som sikkert stadig kan og absolut ikke ønsker det. Ja det er uretfærdigt.

    Håber det lykkes for jer på den ene eller den anden måde smiley


  • #62   13. sep 2010 Rikke - Jeg tror også det vil være bedre for jer nu, end når/hvis bandet kommer rigtigt frem. Så vil han jo komme til at være væk på turne og i studie til indspilninger mange dage i træk. Nu kommer han trods alt hjem stort set hver aften, ikke?
    Men det er da altid noget at han vil være positivt indstillet den dag det lykkes ;o)


  • #63   13. sep 2010 Jeg tror ærligt talt ikke, at jeg skal have børn.

    Og så kommer den der ''jamen du ændrer sikkert mening og blablabla'' men det tror jeg ærligt talt heller ikke at jeg gør.

    Og nej, det har intet at gøre med, at være egoistisk. Tvært imod synes jeg det ville være egoistisk at få børn, hvis man udmærket er klar over, at man ikke har evnerne eller ressourcerne (eller lysten for den sags skyld) til det


  • #64   13. sep 2010 Dertil vil jeg sige, at jeg synes det er bund uretfærdigt, for dem der rent faktisk gerne vil have børn - når de ikke kan.

    Det må være en forfærdelig situation.


  • #65   13. sep 2010 Rikke:
    Hvorfor synes din kæreste, det er bedre at vente? Han kommer da nok ikke til at være mere hjemme end han er nu.

    Har selv 4 børn. De 3 ældste med en mand, som kørte lastbil og den yngste med en erhvervsfisker.. Han er ude ca. 3 uger og hjemme 1 uge.


  • #66   13. sep 2010 Jeg vil ikke have børn og det har jeg sagt siden jeg var 4 år gammel siger min mor og nu er jeg lige ved at blive 30 år og jeg har stadig ikke lyst til at få børn, jeg har nok i mine dyr, jeg er virkelig ikke til børn jeg synes de er belastende og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med dem, så nej jeg holder mig til dyr.

  • #67   13. sep 2010 Mit eneste ønske for mit liv har altid været at blive mor
    Og da jeg mødte den eneste ene da jeg var 19 var der ikke langt til spri get at blive forældre
    Vi fik vores ældste kort før jeg fyldte 21 og victor er nu 8 og storebror til johanne på 6 og arthur på 4
    Og jeg er gift med deres dejlige far smiley


  • #68   13. sep 2010 Rikke - hihihi, lidt egoistisk har man da lov at være ;o) Og nu er det jo dig vi snakker om *G*

    M.h.t. at vente til man er klar: Man kan jo også vente FOR længe, for der er jo intet her i livet som kan planlægges til mindste detalje. Og uanset hvor parat man føler sig til at få barn, er det altid en omveltning, som man ikke havde forestillet sig, men man finder næsten pr automatik ud af at tilrettelægge sit liv på nye måder.

    Økonomi: Jo det koster at have børn, men det behøver ikke koste en formue. Vi købte mange ting brugt, fik en masse tøj, legetøj og andre ting foræret fra venner med større børn o.s.v.


  • #69   13. sep 2010 Jeg tror heller ikke jeg skal have børn... elsker mit liv som det er nu, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil, når jeg vil.

    Desuden har jeg angst, hvilket gør jeg har en speciel adfærd i flere situationer i løbet af en dag.. og det skal mit barn ikke opvokse i.


  • #72   13. sep 2010 Jeg har ikke ønsket om børn, Endnu

    Mange af mine veninder snakker om at være skruk og at det rykker i livmoderen. Sådan føler jeg altså ikke. Kunne ikke forestille mig at have børn. Elsker bare at være mig og min kæreste og være os selv.

    Men kan jo være det kommer med tiden herre gud er kun 20år


  • #73   13. sep 2010 Havde ALRIG været skruk før efter jeg blev mor!
    Og tankerne om "hvad nu hvis man fortryder" og alle de andre har jeg haft masser af, gik det meste af min graviditet og tænkte "hvad f..... laver du?" for har aldrig ville have børn, har aldrig ville holde børn, aldrig ville noget som helst med børn! Men så fik jeg Emilie i armene for første gang og *bang* så var jeg klar! Og vil bestemt ikke undvære hende for noget!


  • #74   13. sep 2010 Jeg har ikke læst de andre indlæg, svarer blot på dine spørgsmål.

    Min mor fik mig som 16årig.. Det gjorde at jeg bestemt ikke kunne drømme om at blive ung mor. Jeg fik mit første barn som 32årig.

    Jeg havde alt for meget jeg skulle nå at opleve inden, jeg ville slå mig til ro og være der 100% for mit barn.

    Med risiko for at støde nogle, så er jeg bestemt ikke fan af unge mødre!

    Kærlighed er ikke nok. Jeg mener det er vigtig man har noget viden og oplevelser i bagagen man kan give videre til sit barn. Fpr ikke at nævne tålmodighed! Samt en stor portion tryghed, ro i sjælen og ro i hverdagen og styr på økonomi/bolig. Jeg forstår ikke hvorfor nogen har så travlt med at sætte børn i verden, når de stadig selv er børn (teenagere) der er tid nok. Hvorfor får de ikk først en uddannelse(r) og et godt job, eller dyrk nogle hobbyer, tag ud og oplev verden, fest igennem, flyt i hus og byg rede og lav et trygt fundament for baby, eller hvad man nu er til... Det er så fantatisk en verden derude, der er så mange ting, man kan opleve og lære fra. Vokse af og ja, du forstår vist min pointe smiley

    og inden samtlige teenagemødre herinde begynder at hidse sig op og fortælle om hvor gode mødre de er, så lad mig sige at JA! jeg ved godt der er undtagelser til alle regler! Men respektér venligst min generelle holdning om dette!

    Og ja Mette, selv som 32årig var jeg hunderæd for at skulle have børn og ikke mindst for at føde ;-S Men jeg overlevede og det er fantastisk at være mor, men jeg har ikke et sekund fortrudt at jeg ventede så lang tid. Jeg venter nu mit 2. barn og vil gerne have 3-4 i alt.


Kommentér på:
At få børn

Annonce