{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.266 visninger | Oprettet:

At få børn sent.. {{forumTopicSubject}}

Jeg er 26 (fylder 27 til april) og har ingen børn.
Jeg har ingen lyst til børn lige pt men det er en del af mine fremtidsplaner, men da min kæreste pt er syg af en depression og vi ikke ved hvornår han er rask igen, kan projekt barn snildt ligge et par år ude i fremtiden.
Til den tid jeg er gravid er jeg vel rundet de 30 og det stiller de fleste i min omgangskreds sig uforstående overfor, da jeg så bliver en "gammel mor".
Omvendt gider jeg ikke få børn nu bare fordi normen siger at man ikke skal få børn sent i livet, men jeg synes også det ville være unfair overfor barnet at sætte det til verden til en ustabil økonomi og en far der ikke er helt på toppen.
Noget helt andet er at jeg slet ikke har lyst til børn lige nu, der er en masse ting jeg gerne vil nå inden smiley

Er det mig der er gal på den?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At få børn sent..
  • #1   21. feb 2012 Nix... man skal ikke få børn før man er klar og da slet ikke fordi at det siger andre. Børn fortjener at være ønsket, uanset alderen på forældrene

  • #2   21. feb 2012 Man er vel heller ikke gammel fordi man er 30 når man vil have børn. Gennemsnitsalderen har skubbet sig - folk er vel efterhånden nærmere 35 end 30 når de får børn.
    Du skal gøre hvad du/i vil ikke hvad andre tænker og mener.


  • #3   21. feb 2012 Jeg synes tvært imod at flere og flere får børn omkring 30 års alderen, og nogle først senere, så det burde der vel ikke være noget i vejen for.
    Til gengæld synes jeg det er godt du tænker det igennem, mht økonomi og mandens depression samt din egen ide om du skal udleve en masse endnu før det skal ske smiley


  • #4   21. feb 2012 Man skal ikek sætte børn i verden før begge forældre er klar til det.
    Desuden er der rigtig mange der først får børn i den alder, gennemsntsalderen for første barn er vel oppe på 28 år eller noget i den stil, så du er ikke ældre end så mange andre.


  • #5   21. feb 2012 Syntes helt og holdent at det kommer an på hvornår I er klar til det. At få børn er ikke nået man bare springer ud i, det skal være velovervejet. Og det er jo meget forskelligt fra person til person.
    Og det lyder jo til at I har tænkt over det, og så må jeres omgivelser jo bare respekterer jer, og jeres beslutninger.


  • #6   21. feb 2012 Enig med de andre - børn skal være et dybfølt ønske - fra én selv og ikke fra andre smiley Og 30 år er ikke gammelt smiley

  • #7   21. feb 2012 man skal bare have det i baghovedet, at det ikke bliver letter at blive gravid med alderen... så dt med at planlægge børn efter en kalender, den holder ikke altid.

  • #8   21. feb 2012 Man skal på ingen måde få børn fordi andre siger man skal!!!!
    gennemsnitsalderen for førstegangsfødende ligger vist nok på 31, så 30 er da ikke sent.. Kender mange der først har fået børn i den alder, er selv 28 når jeg får mit og kæresten nærmer sig de 32.... Vi har ikke været klar til børn før, så det ville da være fuldstændig hul i hovedet at få det bare fordi andre siger man skal...

    Hvis du ikke er klar, hvis din kæreste rent mentalt ikke er klar, hvis økonomien ikke er klar, så VENT!!!
    30 år er ikke gammelt idag...


  • #9   21. feb 2012 NEJ - børn skal ikke sættes i verden, fordi "andre gør det"!

    Jeg har valgt dem fra af flere grunde - jeg kan ikke få børn uden en kompliceret behandling. Og da den hormonbehandling påvirker mig utrolig meget, valgte manden og jeg ægteskabet, og ikke et barn.
    Jeg har depressioner og ADHD - jeg vil desværre ikke kunne være den mor, som et barn fortjener!

    Jeg synes kun det er flot at du tænker så langt - og venter til forholdene for barnet vil være bedre!
    Det bliver du kun en bedre mor af!! - uanset hvad andre siger!!


  • #10   22. feb 2012
    Du er sgu da vildt sej at du er så afklaret med hvad du ønsker og ikke ønsker. hold fast i det smiley

    Jeg var 27 da jeg fik min første og 37 da den sidste kom til verden. Jeg er nu 42 år gammel og har absolut ingen problemer med at være en "gammel" mor smiley

    Vær tro mod dig selv.

    Mvh Gitte


  • #11   22. feb 2012 Min veninde har d.23 dec. sidste år fået sit første barn,hun er netop fyldt 40 år og har absolut ikke haft nogle problemer undervejs.
    Så vent du bare,du skal nok nå det - når du kan mærke at NU er det tid .-)


  • #12   22. feb 2012 Jeg stemmer i med de andre...
    Er selv 27, og det samme er kæresten. Til september har vi været sammen i 8 år, og jeg kender alt til presset fra andres forventninger. Jeg har altid vist at jeg gerne ville have børn, men kæresten havde det bare ikke på samme måde. I starten viste han ikke engang om han ville have børn, men som tiden gik, og mit ønske blev større lavede vi en aftale om at vente med at prøve til vi var 30 begge to... Vi havde begge nogle mål i vores karrierer som vi ønskede at forfølge, og vi ønsker at vores børn skal vokse op i et hus i det område hvor vi begge er født. Begge dele er noget der koster tid og penge som vi ikke ville have haft hvis vi havde fået børn tidligt.
    Jeg ville lyve hvis jeg sagde det var nemt at vente. For mig er det i hvert fald hammer svært, og bemærkninger om at "nu må det jo også snart være jeres tur til al få små folk" hjælper bare ikke. Uanset hvor kærligt de er ment fra afsenderen. Og efter en fætter til kæresten for sjov i en tale til et kobberbryllup fortalte at jeg snart ville levere småfolk havde jeg fået nok! (har lige smidt 14 kg, men er stadig lidt for rund så mange opfattede ikke joken).
    Jeg endte med at snakket med min side af familien og satte kæresten til det samme med sin. De fleste af dem ved nu at det er et ømt emne for mig, som jeg ikke har lyst til at snakke om før jeg er parat.
    Så må især de ældre i familien bare styre sig. Hvis kæresten og jeg er tilfredse med at vente må de også gøre det... smiley


  • #14   22. feb 2012 TAK allesammen, så er det ikke bare mig der er underlig. Hvor er jeg glad for det smiley Presset er størst fra min familie, især min mor vil meget gerne have et barnebarn mere (min bror har en lille dreng på halvandet, som jeg virkelig elsker), men jeg synes ikke man skal sætte børn i verden "bare for at gøre det", jeg synes virkelig ikke det passer ind i vores liv lige nu, ikke fordi at jeg aldrig vil have børn, men pga ting i vores liv som vi ikke selv har været herre over.
    Jeg faldt af min hest for knap 4 år siden og fik afvide jeg ville ende i en kørestol - siden da har jeg kæmpet for at få et nogenlunde stabilt liv, jeg har ved egen hjælp fået kæmpet mine smerter ned på et nogenlunde niveau, og jeg kan nu løbetræne for at holde styr på mine smerter som har hjulpet mig op på et nogenlunde stabilt "arbejdsliv" på 20 timer om ugen, samtidigt har jeg slåsset med kommunen og er nu blevet visiteret flexjob - så jeg har lidt følt at mit liv har været på hold i nogle år, og nu skal jeg lige have et arbejde og få en stabil økonomi før jeg synes at jeg vil bringe børn i verdenen.

    Helt bestemt jeg vil have børn, jeg har bare aldrig tænkt "jeg skal have børn inden jer er xx antal år" - for mig handler det mere om "er mit liv stabilt nok til at jeg kan bringe et barn i verden", også uden at jeg skal vende hver en øre eller at f.eks hundene må "nøjes", fordi pengene ikke rækker til både baby og hunde.
    Min kæreste er pt også sygemeldt så det er ikke ligefrem fordi at pengene ruller ind, og jeg indrømmer at jeg ikke sparer på mine dyr smiley

    Men jeg håber og går ud fra der kommer et sted i mit liv hvor ønskebarnet kan komme smiley


  • #16   22. feb 2012 Anita O
    Hvis man får barn som 30 årig, bliver man vel ikke +50 inden barnet skal i første klasse? Jeg synes det er vigtigt at man har slået sig rimeligt ned, fået job og god økonomi inden man får børn.. Jeg fik selv min første da jeg var 18.. Og den næste for et halvt år siden, som 31 årig.. Og jeg må indrømme at jeg har MEGET mere overskud til et barn nu, både økonomisk og på alle andre måder..


  • #17   22. feb 2012 jeg har i min omgangs- og bekendtskabskreds adskillige, der først er blevet forældre omkring de 40 og uendeligt få, der er blevet det før de var omkring 30. Det kan godt være, man ikke har samme energiniveau når man er 40 som da man var 25. Til gengæld oplever jeg generelt et større mentalt overskud hos de lidt ældre forældre. De har nået, hvad de skulle mht uddannelse, fester osv og der skal en del mere til lige at yle dem ud af den.

    Mht kommende bedsteforældre og andre, der presser på, så er det vist noget, Fanden har skabt i vrede. Bed dem pænt men bestemt om at flette næbbet (brug evt. en pænere formulering :D). Det kan godt være, nogle af dem bare gør det i sjov eller for hyggen, men fortæl dem, at det rent faktisk påvirker dig negativt og, at du ikke gider deres tåbelige kommentarer smiley


  • #18   22. feb 2012 Indtil jeg blev 30 skulle jeg i hvert fald INGEN børn have - jeg havde holdningen at jeg aldrig skulle have børn.
    Men da jeg blev 30 begyndte mit indre ur at tikke og jeg tænkte at jeg som minimum skulle have det første barn inden jeg blev 35. Havde ikke lyst til at blive gravid første gang efter de 35 for så ville jeg få alle mulige tilbud om diverse undersøgelser af barnet og det havde jeg ikke lyst til at tage stilling til.
    Jeg fyldte 35 år 4 dage efter jeg havde født mit første barn. Jeg fik ikke flere børn, dels fordi jeg synes jeg havde nok i min datter og dels fordi jeg synes at jeg så blev for gammel kropsmæssigt - døjer med nogle skavanker.

    Man skal få børn lige nøjagtig når man er klar til det og ikke når andre er klar til at man får børn.
    Faktisk synes jeg det er ganske fornuftigt at få børn når man er oppe omkring de 30, for så har man selv nået at smage lidt på livet, man (i de fleste tilfælde) er blevet voksne, har en holdning og en mening om tingene pga. lidt livserfaring, så man er bedre rustet til et barn m.m.
    Det er i hvert fald min mening !


  • #19   22. feb 2012 Jeg fik for 1½ måned siden en datter. jeg er førstegangsmor som 33 årig og det er ikke unormalt. Man er jo mere klar til det og når jeg kigger på min datter så er hun jo det hele værd og i mine øjne meget smuk...
    Der er et album af hende herinde smiley
    i mine øjne får man mest ud af at blive forældre når man selv er helt klar og indstillet på det.. det er jo ikke lutter lagkage det er faktisk hårdt og graviditeten kan være rigtig hård. jeg var indlagt 6 måneder i min graviditet havde vores forhold ikke været rigtig godt og stærkt havde det nok ikke holdt


  • #20   22. feb 2012 min far var 41 før han fik mig smiley
    Jeg synes han er verdens bedste far smiley


  • #21   22. feb 2012 Åv... tillykke med hende, heidi smiley

  • #24   22. feb 2012 Tak Simone smiley

  • #25   22. feb 2012 Jeg er 36 år, og har først nu fundet manden i mit liv og jeg vil meget gerne have børn og kan ikke se der er noget galt i at få børn sent, hellere få dem sent end at jeg havde fået børn med en der ikke var den rette... Men synes det er op til folk selv hvornår de vil have børn, det er ikke noget jeg vil blande mig i.

  • #26   22. feb 2012 Anita O ..
    Hvorfor er det et problem at folk får hjælp til graviditet?.. At være barnløs er simpelthen noget at det værste i verdenen.. og faktisk så har hver 4. kvinde PCO, som gør at det er svært at få børn .. Derfor kan det sagtens være at nogen først opdager at de har PCO når det er 30.. Så er det sku da for fan' ikke forkert at man får kunstig befrugtning??.
    Synes at du får det til at lyde som om at det er et meget stort problem ? Men følelsen af ikke at ku lave børn, blive ved i flere år samt alle andre rundt om en får børn, er den værste følelse der er gennem hele livet! hold nu k, hvor er det en svær periode..

    jeg er da selv i fertilitetsbehandling, 18 år gammel .. Er det så ok ? smiley


  • #27   22. feb 2012 Jeg er selv 28 og har aldrig ønsket at få børn.
    Det har været meldt ud til alle de sidste 8 år.

    Meeen nu ved jeg sku ikke alligevel.. Jeg ved bare at det ikke skal være nu. Så for mit vedkommende bliver det også på den anden side af de 30.
    Og det syntes jeg da også er helt fint smiley

    Så som alle andre - du skal bare vente til i syntes at i er klar smiley
    - eller så meget klar som man kan blive smiley


  • #28   22. feb 2012 Det er altså dælens, som folk har så travlt med, om man skal have børn og hvornår det skal være.

    Det kan godt være det er kærligt ment, men det er drønopslidende at blive ved med at fortælle folk det samme.

    Jeg er frivilligt barnløs. Har været sammen med min mand siden han var 20 og jeg 18. Og få år efter vi havde lært hinanden at kende begyndte det. Og det er faktisk først inden for de sidste par år, at folk har forstået, at vi IKKE får børn og er holdt op med at stikke til os.
    Det gik der jo så 15-16 år med.

    Man kunne ønske, at folk ville spørge EN gang og så TRO på det svar, man giver. Og så i øvrigt blande sig fuldstændig udenom...



  • #29   22. feb 2012 Anita O..
    Jae. Men det siger alle jo, som der IKKE kender mig .. faktisk har min kæreste og jeg forsøgt at få børn siden jeg var 16 år.. Og ja nogen sidder med åben mund og tænker at jeg er sindsyg.. men da jeg var 16 år gik jeg sidste år på handelsskolen og boede alene sammen med min kæreste (siden jeg var 15)..
    Også mener jeg bare at jeg selv er langt mere moden end andre 16årige.. høre jeg en 16 årig sige at hun er gravid eller gerne vil være, synes jeg også det lyder sindsygt..

    men på den anden side, så er det lige hårdt om man får dem nu eller senere. det er det samme man skal igennem om man er 16, eller 32 ! smiley


  • #30   22. feb 2012 Haha jeg elsker den her snak, alle de helt unge sidder som regl og peger fingre og siger at man er for gammel når man er 30+

    Og de fleste som er 30+ bliver forarget over dem som er unge og vælger børn inden uddannelse..

    Så der er ingen som mener det "de andre" gør er det rigtige, Hehe!

    Jeg var selv 22 da jeg blev gravid med min ældste pige, og nåede lige at blive 23 inden jeg fik hende, jeg var 25 da jeg blev gravid med nr 2 og nåede lige at blive 26 inden vi fik hende.. Min kæreste og jeg boede i et dejligt andels rækkehus, jeg havde fast arbejde og min kæreste er uddannet lastbil chauffør, dog kan han ikke arbejde med et grundet dårlig ryg så han er under udredning med kommunen, og går lige pt og leder efter læreplads som låsesmed.

    Jeg har endelig efter 27 år fundet ud af hvad jeg gerne vil uddanne mig til, og venter bare på min kæreste er færdig uddannet så jeg selv kan gå igang smiley

    Ja nogen vil måske mene vi er unge eller burde have uddannelse på plads men så længe man kan give sine børn det liv man selv syntes er godt, så skal alle andre vel groft sagt, klappe i?


  • #31   22. feb 2012 Hov glemte lige, i dag er jeg 27, nu bor vi i hus, jeg har stadig mit arbejde og ja som skrevet leder kæresten efter læreplads.

  • #32   22. feb 2012 om man er 18 eller 35 er vel i realiteten ligemeget..... så længe man har noget man kan tilbyde barnet, og kan give barnet den stabilitet og omsorg der er brug for!

    Ja, vi har da også valgt dem fra - som jeg skrev tidligere af flere forskellige årsager. Men bliver jeg ved et helt utroligt mirakel gravid (og der skal virkelig et mirakel til...), så tager vi den derfra.
    Men med min psykiske sygdom, er det måske ikke den bedste ide at få et barn.... desværre.

    Så vi nyder hinanden, og forkæler min søsters unger helt af helvedes til smiley
    Hæ hæ....

    Og JA - det er fanden der har skabt forældre og bedsteforældre der sprøger "om det ikke snart er jeres tur"..... SUK


  • #34   22. feb 2012 Bare fordi man måske er "gammel" på papiret, behøver man jo ikke være det af sind smiley

    Når det så er sagt, synes jeg godt man kan blive for gammel, man skal lige tænke på barnet. De par, der får et barn, når begge er i 50'erne, det synes jeg ikke om. Men 35 er vel meget normalt.. Jeg synes ellers generelt tendensen har vendt og folk igen får børn tidligere igen smiley

    Men det er din sag, ikke alle andres, så bed du dem bare pænt om at passe sig selv smiley


  • #35   22. feb 2012 Ja der er forskel på uddannelser og så er der også forskel på, hvad man lige løber ind i på vejen.
    Min svigerinde fik to børn under lægestudiet på universitetet og klarede på nomeret tid + ½ år.
    Min bonusdatter har fået et barn under læreruddannelsen og klarer studiet på nomeret tid.
    På min arbejdsplads har vi sygeplejestudernede der har overordentlig svært ved at få det til at hænge sammen, for de SKAL på arbejde 8½ time hver dag når de er i praktik, og de perioder har de flere af, hvis børnene så er syge får de svært ved at få det hele til at hænge sammen. Både på læge- og lærer uddannelsen er der ikek lange dage nogen dage, der er meget af arbejdet forberedelse derhjemme, så de kan bedre planlægge sig ud af sygdom med deres små børn.


  • #36   22. feb 2012 Jeg HAR en uddannelse.. og min kæreste og jeg er også ved at købe/kigge på hus, så jeg synes egentlig ikke at vi skal vente længere...
    Og ja man kan være gammel på papiret og ung i sind men det kan godt nok også godt være den anden vej .. Jeg kender en del der har fået børn i en tidl alder og faktisk hele min familie har også fået børn i en tidlig alder..
    Og det har bestemt ikke noget med at jeg har manglet omsorg eller kærlighed, fordi det har jeg haft massere af..
    Men alle ved hvornår den rette tid er.. og det ved vi også det er for os smiley
    så om man er ung eller gammel er sådan set ligemeget i min verden smiley


Kommentér på:
At få børn sent..

Annonce