træt af svigermor! {{forumTopicSubject}}

Ja det er måske ikke det helt rigtige sted at brokke sig men aner ikke hvor jeg skal komme ud med min brok ellers så nu bliver det igen herinde det må ske.

Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år og vi har 2 børn sammen, i de første år inden vi fik børn elskede jeg min svigermor hun var sød og rar og ja bare et hyggeligt selvskab, det ændrede sig da vi fik vores ældste datter. Hun blander sig i alt lige fra hvor meget/lidt tøj hun har på hvor meget eller lidt slik hun må få osv osv.. Hun blander sig i hvilket tøj vores datter har så min kæreste og jeg bliver super uvenner over det, og ja det er umuligt for hende at sige nej til vores datter til noget som helst. Det var sådan at de kunne mærke tydeligt i vuggestuen når hun havde været hjemme ved bedstemor for så var hun meget mere ked af det dernede og var enormt dårlig til at lege selv når hun havde været derhjemme. Vi boede før ca 50 meter fra hende og det var virkelig hårdt fordi min kæreste er en rigtig mors dreng og kan slet ikke se hans mor gør noget galt. Når vores datter er syg er det første han gør at ringe til sin mor osv osv.

Hun fik faktisk gjort mig så usikker med nr 1 at jeg var ved at ende med en fødsels depression.

Nu er vi flyttet lidt væk fra hende og har fået datter nr 2. Jeg har prøvet at ligge mine fordomme for hende væk og er taget hjem til hende ind i mellem men hun blander sig stadig i alt, min kæreste syntes kun det er fantastisk og jeg føler jeg er ved at blive kvalt af hende. Min lille datter er endt med at være flaske barn og næsten hver gang jeg har været derhjemme vil hun give hende mad, selv om hun lige har spist og hun bliver fornærmet hvis jeg siger nej, det samme med at skifte ble og tøj osv osv.. Hun behandles lidt som en dukke min datter føler jeg. Hun kan finde på at sige hvis vi fx har været derhjemme i en time at vi jo må give hende mad inden vi køre hjem så pigen ikke skriger sig hæs, vi bor i bil ca 7 min fra hende og vi er aldrig kørt hvis vi ved barnet er sulten..

Hun skaber utrolig mange problemer mellem min kæreste og mig fordi jeg har ikke lyst til at tage derhjem eller til at tale med hende og min kæreste syntes jeg er for nærtagende. Men hvad er rimeligt skal jeg bide det i mig og faktisk blive rigtig ked af det hver gang vi er derhjemme? Eller er jeg i min gode ret til at sige at hun overtræder mine grænser og at jeg ikke har lyst til at bruge tid med hende?

Se svar (21) >>

Andre forumemner med "træt af svigermor!"

Svigermor altså....
Svigermor kommer på besøg og finder svigerdatteren liggende nøgen på sengen. hvad laver du dog der spurgte hun. Jeg venter på min mand svarede svigerdatteren. Skal du ikke have noget tøj på? spurgte ...

Skrevet af: Gitte N - 15. nov 2007

Svigermor og ønskefluen
En mand skal lige til at slå en flue ihjel, da den siger at den er en trylleflue og at han får 3 ønsker. Han skal bare vide at uanset hvad han ønsker så får hans svigermor 10 gange det samme. O...

Skrevet af: Gitte N - 3. okt 2008

Ked af at hun ikk kan være alene!
Altså, jeg er ved at være godt frustreret over at vores hund ikke kan være ALENE HJEMME. Selvfølgelig, er det vores egen skyld!!! Jeg har spurgt herinde før, men vi kommer ikke meget længere… Vi er g...

Skrevet af: Betina C - 11. apr 2009

Se alle forumemner med "træt af svigermor!"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Rengøring 750 kr.
Ophængning af 3 lamper 600 kr.
Rengøring 450 kr.
Elektriker 1.500 kr.
Fastgørelse håndvask m.v 2.200 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: træt af svigermor!

~Henriette~ Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 40 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 201 Svar: 4.765

#2 17. mar 2011 Har du sat dig ned alene med din svigermor og snakket om de her ting? Forklaret hende hvordan hun får dig til at føle?
For ofte så synes jeg slet ikke personen selv er klar over hvad deres handlinger og udtalelser gør ved den modsatte person..

Men hvis du har prøvet, og hun ikke vil forstå det, så synes jeg ikke det er urimeligt at du ikke orker hende alene..
Men ikke at tage med til familie hygge der ville så også være for meget i mine øjne, det er trods alt din kærestes mor og dine børns farmor
I må kunne finde en gylden mellemvej mht tid der blir tilbragt der
Louise Britt P Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 64 Følgere: 61 Hunde: 1 Emner: 374 Svar: 2.727

#3 17. mar 2011 Godt nok at man får luftet ud for sine frustrationer her inde, men jeg syntes du skal tage snakken med hende og lade hende vide hvordan det får dig til at føle dig. Hun gør det nok i allerbedste mening, men du bliver nødt til at sætte bremsen i på en pæn måde, hvis du og selvfølgelig også din kæreste vil have det ændret.
Louise Britt P Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 64 Følgere: 61 Hunde: 1 Emner: 374 Svar: 2.727

#4 17. mar 2011 Katja: Tror kun det vil være et hælde benzin på bålet ved at komme med den atitude. Men det er svært at vide, jeg ville ihvertfald ikke komme brasende på den måde.

Og samtidig bliver du også nødt til at snakke med kæresten omkring det, hvis du ikke allerede har gjort det
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#5 17. mar 2011 nej jeg har aldrig talt med hende om det fordi hun fordrejer det man siger og min kæreste har 4 søskende, det første hun ville gøre var at ringe til dem og fortælle hvor strid jeg har været..

Jeg har to gange sagt fra over for hende begge gange har hun fluks ringet min kæreste op og så er det store skænderi igang fordi hun er en engel og jeg er en djævel.. Jeg tager gerne derhjem hvis der er andre så er hun nemlig ikke sådan men hvis det kun er min kæreste mig og børnene gider jeg ikke fordi så smutter kæresten altid alle mulige steder hen og jeg ender med at være alene derhjemme og det har jeg ikke overskud til
- Lille-My - Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 56 Følgere: 52 Hunde: 1 Emner: 601 Svar: 8.288

#6 17. mar 2011 Jeg må indrømme at jeg tror det du er mest ked af er at din mand ikke støtter dig ! Få ham til det og så kan i blæse på hvad hun siger
jeanne b Tilmeldt:
jun 2007
Følger: 44 Følgere: 41 Hunde: 2 Emner: 100 Svar: 1.191

#7 17. mar 2011 jeg har mødt typen i min tidligere svigermor som jo stadig er farmor til min søn.

her der startede det i graviditeten og hun købte alt og bestemte alt. af den årsag ville jeg ikke vide kønnet, bare for at jeg selv havde noget at se frem til.

jeg tog den store konfrontion med hende og vi græd og råbte begge 2, for hun ville jo bare det bedste, men jeg kunne ikke tage det. den dag idag prøver hun stadig og der minder jeg hende bare kort om at jeg tager den endelige beslutning og så er alt fint igen....

jeg havde talt med kæresten om det, men når det er mors drenge forstår de det bare ikke... da jeg tog samtalen op, hyssende han mig ned og sagde at det skulle vi ikke tale om nu og gennem det hele så han bare den anden vej og støttede mig ikke.

men jeg vil sige at jeg er glad for idag at have gjort det, ´for ellers kan det blive et mareridt...
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#8 17. mar 2011 hun starter stort set alle sætninger sådan her : det er ikke fordi jeg vil blande mig, men..

Jeg taler ikke med hende for at undgå det store familie drama og min kæreste mener jeg taler meget hårdt og grimt til hende, det er så når jeg ikke giver hende ret i det hun siger at jeg for det afvide.

Jeg lader det ikke gå ud over min datter at jeg ikke kan med bedstemor hun kommer stadig derhjem og min kæreste er også mere en velkommen til og tage begge børn med derhjem selv.
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#9 17. mar 2011 R.I.P. Minnie .: Hvis du mener hun behandler børnene forkert, så nytter det jo ikke du ikke er med og du ikke siger fra eller? Jeg ville tage et alvorsord med min kæreste, for det kan ikke nytte noget du ikke føler dig tilpas, det kan godt være han holder meget af sin mor, men han elsker vel dig og vil have du har det godt ikk? Som jeg ser det bør han lytte til hvad du siger og tage dig alvorligt og I må kunne finde ud af noget samme.
Men jeg er nu også af den mening at det er skønt med bedsteforældre der vil forkæle ungerne lidt :o) Men det hun lyder til at gøre er at "overtage" styringen, det har hun (efter min mening) ikke ret til da I forældre er der.
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#10 17. mar 2011 Jeanne det lyder helt som min svigermor.. Hun køber alt til de børn her og jeg føler lidt at jeg derfor skal føle totalt taknemmelighed og ikke må sige fra, sådan tænker min kæreste vist fordi det er ham jeg skændes med om det. Når jeg prøver at tale med ham om det så er det enten med et kæmpe skænderi som følge eller at han lukker helt i og siger ja så må de(børnene) bare lade være med at komme der
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#11 17. mar 2011 Fik jeg den sætning hele tiden "det er ikke fordi jeg vil blande mig, men.." og jeg ikke stoppede det, så ville mit selvværd ryge sig en tur, for jeg ville høre det som "Du kan ikke finde ud af det, derfor råder jeg eller tager jeg lige over" :o(
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#13 17. mar 2011 At hun køber ting kan jo bare være fordi hun vil hjælp jer? Det tror jeg ikke jeg ville være negativ over, med mindre man selv lige har købt f.eks. en barnevogn og dagen efter kommer hun med en som hun mener er bedre.
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#14 17. mar 2011 jeg er rigtig glad for hun er glad for børnene, jeg har intet i mod at hun forkæler dem men jeg er ved at blive kvalt når hun overtager vores rolle konstant og taler til os som om vi er totalt uansvarlige forældre. Min store datter er en sund velafbalanceret pige, men vi havde en periode hvor hun slog og bed mig. Der kørte min svigermor konstant på mig fordi det kunne hun ikke forstå hun gjorde og nu måtte jeg jo huske at give hende kærlighed og ikke være så streng ved hende.. Hun mener det er strengt at sætte grænser for barnet og mener deraf åbenbart ikke at jeg giver min datter kærlighed..
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#15 17. mar 2011 hun er totalt snu, fx det med at købe ting, jeg kan købe fx bukser til min datter som jeg syntes passer hende fint så siger hun til min kæreste er de ikke for små, stramme, upraktiske og så køber hun nogen bukser hun mener er bedre. Så kommer min kæreste hjem og siger de der bukser du har købt er, hvad hans mor nu mener, så dem skal hun ikke have på mere.. Og sådan gør hun med alle ting, så det er faktisk endt med at vi ikke selv har købt tøj og sko til hende i et år nu. Nogen syntes sikkert det er fantastisk men forestil jer ikke selv at have noget at sige ang hvad tøj ens barn har? Hun kan finde på at klippe min datters pande hår fordi det har min kæreste sagt er okay.. Jeg har i over 3 år prøvet at tale med min kæreste om de her ting men uden held, det er mig der er den dumme her syntes han.

Har spurgt hvad han ville sige hvis min mor blandede sig sådan her?

Men ja kan mærke at når jeg skriver herinde hvor meget det faktisk går mig på og med jeres spark i rumpen må jeg tage tyren ved hornene og tale med hende om det
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#16 17. mar 2011 Du skal tale med HAM om det!!! Han viser ikke dig den respekt du fortjener som voksen menneske - hans partner - moderen til hans børn, og det gør HUN heller ikke, jeg ville blive stjerne tosset hvis min Mor eller Svigermor klippede håret på mine børn.
Jeg kan godt forestille mig at du på et tidspunkt får Mere end Nok og tager ungerne og går din vej, mon din mand er interesseret i det?
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#17 17. mar 2011 Jeg håber virkelig du kan få snakket med ham, så det ikke ender galt for jer, eller dig og du bare finder dig i ting, det er ikke godt :o(

Held og lykke med det.

*Krammer* herfra mig
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#18 17. mar 2011 det er faktisk skræmmende du skriver det, fordi det er faktisk der jeg er nu.. Jeg står med benene ude af døren og ja der skal et mirakel til for at ændre det
Louise Britt P Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 64 Følgere: 61 Hunde: 1 Emner: 374 Svar: 2.727

#19 17. mar 2011 Ville tage en seriøs snak med både kæresten og din svigermor og fortælle hvordan du står.
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#20 17. mar 2011 Har du stadigvæk mange følelser for ham, så snak alvorligt med ham om det, det er ikke sikkert han forestiller sig du vil kunne finde på at gå, måske det lige netop er en ærlig snak om hvordan du har det, at der skal til for han får øjnene op, hvis ikke, så har du forsøgt.

Er ked af du er der, men ja det er også en del år du har holdt ud og haft det skidt :o(
Helle N Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 18 Følgere: 7 Hunde: 5 Emner: 138 Svar: 3.981

#21 17. mar 2011 Hun lyder anstrengende, din svigermor. Og din kæreste med, for den sags skyld. Synes, hun lyder utrolig manipulerende

Har selv haft en besværlig svigermor, men heldigvis var jeg og børnenes far enige om vores børns opdragelse. Der er ikke andet at gøre end at sige fra, så hun forstår det, men du er nødt til også at få forklaret din kæreste, hvordan du har det.

Hvad bilder han sig egentlig læsse dig og børnene af hos svigermor og så bare smutte? Jeg var blevet tosset, hvis min gjorde sådan.
R.I.P. Minnie Tilmeldt:
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.476

#22 17. mar 2011 om jeg stadig føler meget for ham? Ærligt så er jeg virkelig virkelig skuffet over ham og det er ikke kun pga det her med hans mor men sådan generelt. Og ja jeg føler mig mere og mere svigtet af ham.

Jeg ved ikke om jeg kan sige at jeg elsker ham

Og ja børneopdragelse er vi slet ikke enig om. Jeg er typen som mener børn har godt af kærlighed og konsekvenser samt faste rammer. Han har vist en tilgang der hedder fra minut til minut
Aino K Tilmeldt:
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.762

#23 18. mar 2011 Rikke aka. rap-anden: Godmorgen :o) Ja, der bør være grænser :o)

Til TS: Også godmorgen til dig :o)
Lyder godt nok ikke godt, men mit råd vil stadigvæk være, prøv en sidste gang at tal med ham, fortæl ham du ikke kan det mere, så med mindre han hjælper dig med at få det stoppet på en stille og rolig moden måde, så må det være slut.. han må gøre op med sig selv om han er der for dig, for hvorfor være i et parforhold hvor man ikke er der for hinanden og er ligeglad med hvordan den anden har det, det er respektløst.

Får du ikke noget ud af det, eller vurdere du at der ikke er mere tilbage, så er der nok desværre kun et at gøre.... lytter han derimod og I får snakket det rigtig godt igennem og kommer frem til hvad I sammen kan acceptere og hvad er uacceptabelt, så giv det en chance, lige nu er du fuld af skuffelse hvilket jeg ikke synes der er noget at sige til, men måske hvis ting ændre sig stille og roligt, så vil du nok bedre kunne mærke om han kan vække andre følelser i dig end skuffelse ;o)

Ønsker dig alt godt :o)

*Kram* herfra mig