Er SÅ skuffet over min svigermor!!! :( Langt {{forumTopicSubject}}

Ja troede egentlig ikke jeg ville dele personlige "problemer" hvis man kan kalde det det herinde, men har brug for andre folks meninger, som måske også har haft problemer med svigermor.

Min kæreste og jeg har været sammen lidt over halvandet år og lige fra første dag jeg mødte hans mor elskede jeg hende. Kemien var der bare og kunne snakke med hende om ALT. Som en slags ekstra mor for mig.

Min kæreste og jeg har så været på camping alene i den her weekend ved Blåvand, og da vi var på vej hjem omkring kl 16, ringer jeg til min svigermor, for at spørge om vi må komme forbi omkring kl 18, når vi lige har været hjemme med hunden og vores ting, for at min kæreste kan give hende en mors dags gave.
Jeg når ikke engang at sige vi ikke bliver at spiser, da vi tager noget mad på vej hjem, inden hun siger at vi skulle ringe noget før, at hun er skuffet over vi ringer så sent og at vi bare kan blive væk, hvorefter hun siger farvel og ligger på.
Jeg blev vildt chokeret, for normalt elsker hun når vi ringer til hende osv.

Hun ringer kort efter igen. Tror det var meningen hun ville undskylde for den måde hun snakkede til mig på men det gik ikke særlig godt.
Hun sagde igen det var skuffende vi ikke ringede noget før, og at hun nu skulle stresse i køkkenet for at lave mad til os, mens vi bare sidder på sofaen og laver ingenting. Her blev jeg nødt til at afbryde hende og sige at hvis hun nu havde ladet mig tale færdig før, så ville jeg have sagt at vi kun lige ville komme hurtigt forbi med gaven og snakke lidt.
Så siger hun: Jamen er det ikke meget normalt at når man kommer forbi så bliver man også og spiser? Nej det behøver da ikke være sådan hver gang.
Derefter begyndte hun så at sige det var for dårligt vi ikke havde ringet i går, eller at vi ikke var kommet over middag i dag og tilbringede eftermiddagen med hende, men så sku vi bare til Blåvand igen (hun sagde det i sådan en virkelig nedladende tone). Jeg spørger: Må vi nu ikke tage til Blåvand? Jo selvfølgelig måtte vi det, men så skulle vi bare ikke regne med også at komme forbi dem, så ku vi bare blive væk. Samtalen endte med at jeg sagde: Okay jamen næste gang vi aftaler noget, så ringer vi lige en måned før. Til sidst var jeg sgu bare kold!
Ca 10 minutter efter skriver hun en sms til min kæreste at vi laver forskelsbehandling på dem i forhold til mine forældre, fordi vi ser dem oftere. Jeg bor stadig hjemme pga jeg skulle købe bil og i gang med uddannelse i 2009 og har ikke haft råd til begge dele før nu, så derfor er det jo klart vi ser mine forældre oftere men vi laver sgu ikke forskelsbehandling.

Lige nu sidder jeg tilbage med en masse blandede følelser, fordi vi altid har haft det så godt sammen og nu beder hun os bare om at holde os væk. Det er hende der siger vi skal være bedre til at ringe og aftale noget, men når vi så gør det har de andre planer eller også magter de ikke at få besøg. I torsdags snakkede min kæreste i telefon med hende hvor hun sagde hun savnede os, om vi sku lave noget sammen i weekenden. Kunne vi ikke lørdag og vidste ikk hvornår vi ville være hjemme i dag. Her siger hun selv: Jamen vi snakkes bare ved SØNDAG så.

Har virkelig lyst til at skrive en lang sms til hende omkring mine følelser, hvor skuffet jeg er osv. Ville også ringe men ved bare hun afbryder mig hele tiden og så får jeg ikke sagt alle de ting jeg vil.
Lige inden jeg ringede til hende i dag havde jeg ellers sagt til min kæreste at mig og hans mor bare var Best Friends, at hun var som en ekstra mor for mig osv, men efter de to telefonsamtaler ved jeg ikke rigtig hva jeg skal tænke

Hvis i har haft nogle diskussioner med jeres svigermor hvor i bare var ved at få nok hvordan løste i det så?
Undskylder at det blev langt