Borderline ?? {{forumTopicSubject}}
Hej.
Er der nogen herinde der har erfaring med Borderline?
Min søn har en hjerneskade og jeg har i mange år kæmpet en kamp med lægerne da jeg hele tiden har følt at det ikke var hele grunden til hans adfærd og trivsel, men at der lå mere i det, men lægerne afviste med at det blot var hjerneskaden og de ville derfor ikke undersøge ham nærmere.
Jeg skiftede læge før sommerferien og valgte så at beholde min søn hjemme hele sommerferien, det plejer vi ikke at gøre, da struktur og faste rammer er vigtigt for ham, men i år ville vi prøve at holde lang sommerferie sammen.
Det viste sig at han udviklede sig rigtig meget, hans udafreagerende adfærd var næsten væk, han blev god til at sige fra, han snakkede følelser og var pludselig ikke så følelsesmæssigt ustabil, men da skolen startede gik hans udvikling i stå igen, og hans udafreagerende adfærd og følelsesmæssige ustabilhed vendte straks tilbage.
Jeg tog en snak med hende der har ham i aflastning hver anden weekend, hun er uddannet specialpædagog.
Hun havde også bemærket hans gode udvikling, samt bemærket han gik i stå da han startede i skolen.
Derudover gjorde han også alt for ikke at komme i skole, og hos aflastningen gik han meget op i at fortælle om sommerferien og at han hellere ville være hjemme ved mor for der var han det eneste barn.
Set med mine øjne, tænker jeg at herhjemme er han i centrum, det er hans behov der kommer først, og der er ingen andre børn.
Herhjemme går vi meget op i at han skal tage sig tid til at tale og ikke skynde sig fordi der er andre der vil sige noget, vi snakker meget følelser for at han er bevidst om hvad han føler, og hvorfor han føler som han gør.
Men vi som forældre skal også sætte ord på vores følelser og fortælle hvorfor vi føler som vi gør, for at han oplever det som en naturlig ting.
Vi går meget op i at anerkende ham, lade ham vide vi elsker ham, lytte til ham og være der for ham.
Han bliver støttet i at sige fra, bliver støttet i at det er okay at være sur eller ked når han er det.
Socialt er han pga. hjerneskaden ikke så god, derfor bliver besøg altid vurderet ud fra hvordan han har det med det, hvis han føler han ikke kan rumme besøg, så skal vi ikke have gæster.
Jeg gik til lægen og forklarede hvad jeg, kæresten og aflastningen havde observeret, og hun mente vi skulle handle på det, så vi udfyldte et skema om hvordan han reagerede i forskellige situationer, her skulle vi tage ud fra når der var hverdag.
Vi kom til efterfølgende samtale hvor vi også snakkede om alle de svigt han har oplevet fra hans far i hans opvækst og farens familie, samt sønnens fantasi venner og de episoder hvor han er blevet helt hvid er brudt i gråd og virkede helt skræmt over et menneske der ikke var der.
Vi er nu kommet frem til at borderline beskriver min søn skræmmende godt, og at hans udvikling er bedst når han er hjemme, derfor går jeg nu og tænker på om jeg bør droppe uddannelsen og blive hjemmegående med ham, så en skoledag ikke er en lang dag men blot nogle timer, eller at han skal have en privat lærer der kommer hjem til os et par timer om dagen, så han har tid til at udvikle sig, jeg ved dog ikke hvordan reglerne er omkring det.
Men er der nogen der sidder med nogle gode råd eller bare har lidt god information omkring borderline, så vil jeg blive rigtig glad for at høre fra jer,
jan 2008
Følger: 22 Følgere: 21 Hunde: 1 Emner: 251 Svar: 1.568
Desværre synes jeg at borderline er en lidt for vag diagnose da der er så mange forskellige syptomer på den og så mange forskellige udgaver af den.
Jeg har set flere forskellige udgaver af borderline, men faktiks flere som fungere ret godt i hverdagen med den rette hjælp af medicin og behandlere
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 17 Hunde: 9 Emner: 60 Svar: 817
mar 2007
Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.630
Synes som Jeanette at det er meget at give ham en bred diagnose og reelt ikke vide hvilken kategori han er indeunder... Jeg ville søge hjælp hos psykiatrien og tage den derfra.. Vores søn blev diagnostiseret med flere psykiske lidelser som 22 årig bla ADD.. Vi snakkede på et tidspunkt om at hvis vi havde vist meget tidligere hvad han fejlede, kunne vi have hjulpet ham bedre.. Han spurgte så hvordan ; hvortil jeg svarede at der ville blive taget hensyn til ham... Hans svar var at det var han da glad for at vi ikke havde gjort, for så havde han aldrig fået de muligheder og tilbud, som han fik , og derved lærte verden at kende på ligefod med alle andre.. Han kom bla. på privatskole, efterskole og gymnasiet..
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 238
Jeg har borderline tæt inde på livet, og ved hvor vigtig det er ikke at lukke sig inde, det er vigtig at komme ud, (men i de rigtige rammer ) jeg ved ikke hvilken del af landet i tilhøre ? Men jeg ved at bispebjerghospital har gruppe behandling for folk med borderline, som har en UTROLIG GOD virkning, jeg har en veninde der gik fra at skrabe asfalten, hun ikke ikke se en fremtid, havnet altid de forkerte steder, til at trives, med mand, job, lejlighed og dage måneder, og år, uden de store problemer! Behandlingen + medicinen har reddet hendes liv!!!
Dog syntes jeg også det kan ud fra din beskrivelse lyde som autisme? Mange autister har det bedst hjemme i vante rammer!
Der er måske mere bag end hvad historien fortæller? Dem med borderline jeg kender har dagligt selvmordstanker og ofte prøvet at udføre dem
Og ØV for en omgang med lægerne, forfærdeligt de ikke i første omgang har undersøgt når du/i har bedt om det.
"Hurra" for det danske læge system..
sep 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Hunde: 2 Emner: 42 Svar: 356
Ej hvor er det rørende for mig at læse om din søn. Min søster har fået konstateret ADD og flere psykiskelidelser for halvandet år siden. Hun sagde helt det samme, da vi i familien ønskede at vi havde vidst det noget før så vi kunne have gjort tingene anderledes. Men hun ville ikke være den dejlige og selvstændige person som hun er i dag med medicin OG den viden hun har fået ved at lære at leve med sin sygdom. Hvis vi havde vidst det da hun var 4 år, havde hun måske slet ikke været den samme fordi vi lige netop ville have taget hensyn til det. Ofte siger man at nogle mennesker med psykiske sygdomme bliver endnu mere syge af at få et navn på deres sygdom... deres handicap bliver simpelthen værre fordi de ved det og at folk smider alt de har i hænderne for at hjælpe dem og tage hensyn...
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 17 Hunde: 9 Emner: 60 Svar: 817
jeg vil heller ikke pakke ham ind i vat, men vil give ham en hverdag som han kan rumme, og give ham gode dage.
Give ham redskaberne til at udvikle sig, istedetfor at gå i stå, han er en rigtig klog dreng, når han er i rolige omgivelser.
Hans gode dage i skolen er få, det er oftest de dage hvor de ikke har været ret mange, eller hvor meget af dagen er gået med at spille nintendo, fordi han ikke kan rumme at være sammen med de andre børn.
Hver morgen har børnene morgensamling, men dem er min søn ikke med til, for det kan han ikke, spisning foregår oftest alene og kun når der er bemanding til det så går der en lærer/pædagog med ham ud at spise.
Min søn går på en special skole, hvor de burde kunne få det til at fungere, men det kan de ikke.
Min søn er ikke på ligefod med alle andre, han har brug for at trække sig.
han er knap 10 år, men i udvikling snakker vi ca, 4 år.
Bettina
Tak, jeg vil gøre alt for min søn, han er mit et og alt
Vi bor i Grenaa, min søn er tilmeldt til psykiatrien på Randers børne afd. som vi håber kan hjælpe lidt, men det hele er selvfølgelig lidt tricky fordi han samtidig har fået en hjerneskade efter hans hjernehindebetændelse
Autisme har han ikke, det har vi undersøgt
Min søn har ikke haft selvmordstanker, men han er heller ikke så gammel endnu, jeg håber virkelig heller ikke det kommer når han bliver ældre, men det er noget jeg vil være meget opmærksom på.
Desværre har han oplevet store og voldsomme svigt fra hans far igennem flere år, som han måtte igennem psykolog behandling for.
Det har selvfølgelig sat sine spor i ham, og det er noget vi hver dag arbejder med, og som vi nok kommer til i mange år endnu.
Ja lægerne er ikke for kløgtige altid, min kamp med lægerne startede allerede da han blev indlagt med hans hjernehindebetændelse, havde jeg ikke været stædig og råbt op om en scanning, så havde jeg ikke haft min søn i dag, skrækkeligt men sandt.
jan 2008
Følger: 22 Følgere: 21 Hunde: 1 Emner: 251 Svar: 1.568
det har taget rigtig mange år at finde ud af hvad der var galt med mig, og give mig den rette hjælp.
Det er helt fantastisk at læse hvor langt du vil gå som mor for din søn, men jeg vil nu helt klart anbefale dig at få lidt hjælp udefra, og prøve så vidt muligt at have et så normalt liv som muligt med din søn samtidig med at i tager hensyn til hans handicap, men mange borderline patienter er faktisk utrolig kloge på nogle områder, det vil jeg også tro at din søn har nogle comfort zoner som de hedder, hvilket kan give ham nogle rigtig gode succes oplevelser, som det fleste psykiske lidelser så er den bedste måde at lærer at håndtere dem for patienten gode oplevelser i at håndtere deres lidelser og deres svage sider ved hjælp af deres styrke sider
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 238
De burde have samme muligheder som her, jeg kan helt klart anbefale borderline behandling, og syntes helt klart det er noget du burde nævne over for dem hvis de ikke selv har gjort det.
ÅHH sikke en sørgelig historie
Er lidt uvidende inden for det område, er det ikke muligt at gendanne det ødelagt med årene(eller hvad man kalder det) efter en hjernehindebetændelse?
Sikke meget at ha' været igennem så ung, med frygtelig sygdom, uhjælpsomme læger, og en øv far
Selvmordstankerne kan bearbejdes i disse behandlinger, så de ikke når at opstå, så jo før jo bedre, som man siger
Puuha, sikke et held du stampet i gulvet og råbte op i tide!!
Jeg kæmper selv en kamp med læger, der set udefra hverken kan fra eller til, jeg har søgt hjælp i 5 år pga. mave problemer, sidder stadig uden svar, 3 år, med svar på hvorfor mit ansigt brændte det fik jeg først et svar på for et par uger siden om at jeg har en hjernesygdom,og tilføjet med et lille undskyld om vente tiden, og at det ikke var blevet taget seriøst før jeg lå indlagt :S Så ved udemærket hvor meget man må kæmpe for få noget hjælp
Dejligt han er her idag, og at han har en mor der ikke er bange for at kæmpe en brag kamp,
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 17 Hunde: 9 Emner: 60 Svar: 817
Vi var 1 md. på Hammel genoptrænings center hvor vi blev sendt hjem med beskeden "Han skal i kørestol, han vil aldrig kunne gå, snakke, spise eller drikke selv", de sagde han var lammet resten af livet, men en stædig mor giver ikke op med den besked.
Jeg nægtede kørestolen og trænede med ham hver dag, det mindste lille fremskridt var en sejr, og i dag kan han tale, spise, drikke, gå og endda løbe, alt det lægerne sagde han aldrig ville komme til, det gør han i dag.
Jeg har ikke kun oplevet modstand fra lægerne, men også fra kommunen, som gjorde at jeg valgte at læse til pædagog, og først nu lytter de, så alt er desværre en kamp i dag.
Jeg har også fået lov til at sidde skoleret overfor kommunen da skolen sendte en underretning pga. sønnens adfærd, så det endte med at jeg måtte op på skolen og se hvordan de håndterede ham, for så at give dem reskaber til hvordan de skulle gøre istedet, hvilket gjorde at den uønskede adfærd ændrede sig, og først derefter fandt skolen ud af at det hang sammen med hans sygdom, hvilket er grunden til at han går på den special skole.
Men de redskaber jeg gav dem holdte desværre hurtigt op, da de ikke har bemanding til at tage de hensyn, så nu er vi tilbage ved den uønskede adfærd.
Det er ikke nemt at være forælder til et barn der er syg, det er en hård kamp, men den er værd at kæmpe, mit største håb er at han en dag bliver så selvstændig at han kan få en nogenlunde normal hverdag, jeg ved godt jeg ikke kan forvente det, men håbet er der
Puha, det er heller ikke rart det du har været igennem, og det er skrækkeligt det skal tage så lang tid.
Du skriver dit ansigt brænder, må jeg spørge om det er med knopper/rødme? har en veninde der får nogle underlige knopper i ansigtet som hun også beskriver som brændende, men lægerne kan ikke finde årsagen, fordi hun ikke har det hele tiden men i perioder.
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 238
Fantastisk du ikke gav op, og IH hvor kan jeg blive arrig, først og fremmest sku de ha taget det op da du stod og søgte hjælp første gang, også at de siger han aldrig ville kunne fungere optimalt, istedet for at starte hvor hjælpen blev søgt, og istedet for at sige (aldrig) så istedet komme med diverse tilbud om genoptræning ;/
Lægerne tog også først mig seriøst om 23 årig, fordi min mor hev mig på hospitalet
Jeg har selv gået i speciel skoler, fordi folkeskolerne ikke kunne leve op til de ting jeg havde behov for "som særligt barn" (som de kaldte det)
Håb og tro flytter bjerge, jeg krydser alle mine finger og fletter også gerne håret for at alt skal gå så alt flasker sig for jer
Ja, har virkelig været en kamp, specielt da jeg også har psykiske lidelser, så har været en virkelig tør kamel at sluge.
Jeg har ingen tegn på rødmen, men det har jeg været undersøgt for en del gange (da min faster har haft det, der havde lægerne svært ved at give en diagnose) her er et link som jeg er sikker på falder i hak med din venindes lidelser
(link fjernet) ! Man kan ikke se noget i ansigtet bortset fra man kan se jeg er utilpas, min sygdom hedder
trigeminusneuralgi (og er ligeså latterlig som det staves) Ikke en sygdom jeg ønsker for min værste fjende
aug 2008
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.279
Jeg har selv en søn (nu voksen) med OCD - i dag helt uden symptomer. Jeg arbejdede i en del år kun 30 timer, da han havde også havde brug for tiden hjemme og støtte fra mig. For os bevirkede diagnosen ikke, at han blev pakket ind i vat - tværtimod blev udfordringerne øget i tæt samarbejde med Børnepsyk. i Risskov. Uden diagnose, uden behandling, uden min tid, ville min søn IKKE være, hvor han er i dag - helt normalt-fungerende og i gang med et universitetsstudium.
Jeg vil stærkt anbefale, at I får en henvisning hertil:
http://www.auhrisskov.dk/afdelinger/psykiatrisk+videncenter/psykinfo+midt/om+psykiske+lidelser/fakta+om+psykiske+lidelser/borderline
Og der skal sikkert kæmpes for at få det. Ring evt. dertil og spørg, hvad deres visitationskriterier er. Det var den måde, jeg fik en henvisning igennem (til en anden afdeling naturligvis). Kommunen nægtede mig det totalt.
Det er hårdt at have et barn med udfordringer - jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det.
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 17 Hunde: 9 Emner: 60 Svar: 817
Skræmmende, det passer på hende, og det lyder da noget alvorligt, har sendt linket til hende, så hun kan handle hurtigt, mange tak for det
Jeg forstår heller ikke hvorfor alting skal være en kamp, men synes min søns historie fortæller hvorfor man skal kæmpe videre og ikke give op
Bente
Dejligt at høre en solskins historie
Jeg tror også at vejen frem er at man gør alt for at støtte sit barn og når fag personerne ikke kan, så må man som forælder tage den opgave som fag personerne skulle have taget sig af, jeg bebrejder ikke dem for ikke at kunne tage den opgave på sig, jeg ved det er hårdt arbejde og at skolerne ikke har de ressourcer de skal have, for at min søn kan udvikle sig.
Jeg vil snakke med ´vores læge om en henvisning dertil, vores læge er meget forstående og går op i at hendes patienter får den bedste behandling
Ja, det er ikke en dans på roser, jeg troede engang det ville blive nemmere med årene, men det har jeg fået øjnene op for at det ikke gør.
mange tak
okt 2012
Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 3 Emner: 81 Svar: 2.605
Da hun var 6 år fik vi endelig PPR ind over - og børnepsykologen var IKKE begejstret for alle de tiltag. Det var ikke opdragelsen, og hun var alvorligt bange for at vores datter ville gøre skade på et andet barn i vrede - selvom hun ved hun ikke må, så handler hun kun på hendes behov.
Vores datter kom på heldagsskole, men dette var også uholdbart, da pædagogerne og lærerne dér stadig ikke havde en diagnose med på vores datter. Nu 2 år efter hun er startet på skolen, har vi afsluttet besøg ved børnepsykiater. Han kunne fortælle, at hun ikke har Aspergers eller ADHD, men hun har en personlighedsforstyrrelse. Hun vælger at leve i sin egen verden, og de regler hun har i sin verden har større relevans for hende end vores regler har. Hun er intelligensmæssigt på niveau med unge på 12-13 år, men hendes social færdigheder minder om børn på 4 år eller yngre. Jeg har været fuldtidsansat under hele forløbet med undtagelse af 1 år, hvor jeg gik på nedsat tid 80/100. Min mand er også fuldtidsansat..og hans arbejdstider gør, at jeg står med begge børn det meste af tiden.
Vores kamp med systemet er ikke tilnærmelsesvis slut, men det at hun har en diagnose stiller os i en ny situation. Børnepsykologen vil have et møde med os og skolen i næste mdr (det hele tager SÅ langt tid) hvor vi skal lægge en plan for vores datter. Hendes adfærdsmønstre har ikke ændret sig overhovedet, men hun er blevet bedre til at kommunikere sin frustration og vrede ud. Dog oplever vi til stadighed, at hun vender på en tallerken i humør og bliver meget voldelig. Når hun så også har samme højde som en på 12 år, er det svært at holde hende, når hun bider, sparker, slår eller spytter. ......Så jeg kan kun føle med dig...
aug 2008
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.279
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 17 Hunde: 9 Emner: 60 Svar: 817
Puha, godt der endelig er kommet en diagnose så i kan handle og hjælpe hende, det er en lang og hård kamp, men kampen er det hele værd når man ser sit barn rykke sig lidt fremad og få det bedre.
Jeg håber i finder en god løsning til hende, jeg har nu kæmpet i 9 år med min søn og vores kamp er slet ikke færdig, så hold ud, og når det til tider virker uoverskueligt så tænk på de gode muligheder i kan skabe for jeres datter ved at kæmpe videre.
Bente
Jeg har også fået en god snake med aflastningen som kan se en mere glad og mere hamonisk dreng når han er hjemme, hvor han er det stik modsatte i og efter skolen, det samme som vi ser.
Hans udvikling sker når han er hjemme, men ikke i skolen, der har de ikke muligheden for at give ham den ro og tid til tingene som han har behov for.
En undervisnings time er 45 min. det kan min søn ikke klare, efter 15 min. så er han træt og har brug for ro, for at kunne samle sig.
Skolen vil dog gerne han arbejder længere, det skaber uro, for når hans hoved er fyldt op så er det han bliver udafreagerende og følelsesmæssigt ustabil, samtidig med han hopper rundt (minder om ADHD, men er det ikke).
Alene et måltid kan fylde hans hoved, så der handler det om at vi ikke snakker, men holder så meget ro over det som overhovedet muligt, til tider må han tage 10 min. pause, og så komme tilbage til bordet.
Herhjemme kan vi tage os tid til det og skabe den nødvendige ro, det kan skolen ikke.
Så jeg ser at han har størst mulighed for at udvikle sig herhjemme, hvor hans behov kommer i første række, og hvor der kan tages de nødvendige hensyn, min søn har brug for konstant voksen støtte, det er også beskrevet i hans handleplan, men det er ikke det han får desværre.
Din erfaring har ihvertfald givet mig ekstra blod på tanden for at kæmpe videre
mar 2007
Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.630
mar 2007
Følger: 51 Følgere: 75 Emner: 250 Svar: 10.630
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 238
Det forstår jeg virkelig heller ikke, og tænker tit, at kommer disse sager frem i medierne, ville der måske blive taget mere hånd om det, (som så meget andet)
Bare fejt det skal køres så langt ud før følger med,
Det synes jeg bestemt også, du/i har kæmpet en brag kamp, håber snart der kommer en storm af modvind jeres vej, det fortjener i
Borderline ??