{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
513 visninger | Oprettet:

Sorg!! {{forumTopicSubject}}

Imens vi var i Serbien hos mine svigerforældre døde deres hund. Af en blodprop ifølge dyrlæge og hedeslag efter min overbevisning.

Imens vi ventede på dyrlægen var jeg og min søn ved hunden da mine svigerforældre åbenbart havde vigtigere ting at tage sig til. Min søn sad ved siden af hunden og aede den imens den lå og gispede og jeg brusede den over. Jeg så intet forkert i at min søn fik lov til at være der, men måske tog jeg fejl. Han er 7 1/2 år.

Jeg ved godt at børn skal have lov til at sørge, men jeg syntes at han tager det meget hårdt. En sørgelig sang eller et forkert ord kan være nok til at han bryder sammen i gråd. Jeg har fortalt ham historien om regnbuebroen eller hvad den nu kaldes, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham.

Hvad har I gjort for jeres børn når et kæledyr I kender er gået bort? Har de taget det ligeså tungt?

Jeg ved nu at han ikke burde have siddet ved hunden, men det er jo ligsom for sent nu!!


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hængt 3 lamper op 1.200 kr.
  • Ophængning af lampe 400 kr.
  • Hænge tre lamper op 800 kr.
  • Samle Ikea Pax to skabe 1.000 kr.
  • Hænge 2 billeder op 450 kr.
  • Udskift kontakter 800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Sorg!!
  • #1   8. aug 2006 Ja det har jeg også sagt til mine. Vi har haft 3 dødsfald inden for de sidste 5 år, men det har han ikke taget så tungt. Det er første gang jeg oplever at han sørger på denne måde.

  • #2   8. aug 2006 Ja han skal have lov til at sørge og jeg er der også med trøst og kram.

    Men det der skræmmer mig lidt er at han kun så hunden et par gange om året i de sidste par år.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan han ville få det hvis der skete Teddy noget. Håber 7-9-13 ikke at Teddy bliver syg eller noget, for det ville da ødelæge min søn helt.


  • #3   8. aug 2006 Ja sikkert. Må da også indrømme at jeg har tænkt meget på det der skete. Det var en oplevelse jeg gerne havde undværret.



  • #4   9. aug 2006 Jeg tror at det bla. var fordi han kunne se hvor syg den var og høre at vi ikke kunne få fat i en dyrlæge. Der gik lang tid hvor hunden bare lå. Han kunne jo se og høre hvordan jeg blev mere og mere sur og chokeret.

    Og ja, Jeg må indrømme at imens det stod på tænkte jeg mere på hunden end børnene. Hunden led og der var intet jeg kunne gøre for at hjælpe den.


  • #5   9. aug 2006 Da jeg var ca den alder blev min kanin aflivet (kanin som rendte rundt i vores stue, gik på kattebakke og puttede under dynen) fordi der var spyfluer der havde lagt æg i ryggen af den. Jeg sagde ikk farvel til den den dag min mor kørte afsted for jeg vidste ikk at det var så slemt. Og jeg fortryder selv den dag idag- så det var slet ikk forkert at lade ham sidde ved den!!
    Lad ham være ked a det, livet er jo så'n og nogen sørger mere end andre. Du har bare en følsom bette fyr.


  • #6   9. aug 2006 Ja mon ikke!

    Så mange dyrlæger og på ferie alle sammen. De har åbnbart ikke lært at snakke sammen.


  • #7   9. aug 2006 Ja følsom det er han. Han elsker dyr, og vil så gerne have en masse. Han plager i øjeblikket om et hamster, men det tør jeg da slet ikke, de bliver jo ikke så gamle.

  • #8   9. aug 2006 Det skal du nu ikk sige- min hamster døde i foråret- havde ham i 2 år og 5mdr- og han var voksen da jeg fik ham!! he he... men han var oss gammel!!

  • #9   9. aug 2006 Ok! Måske et lille hamster ville hjælpe ham til at tænke på noget andet. Må vist lige tale lidt med manden.

    Så holder de måske også op med at plage om en lille gris!Tror ikke at naboerne ville blive så glade for grisegrynt her i villakvateret!!


  • #10   9. aug 2006 Teddymor : jeg læste historien om dine svigeres hunds død. Det var en fæl historie og du var med rette chockeret over den, din søn er nok lige så rystet. Jeg mener dog, at børn er lige så gode til at komme sig over den slags, som voksne, bare han kan snakke med dig om det. Har I snakket om det bagefter ?

  • #11   9. aug 2006 Ingen af vores mange dyr er blevet aflivet, uden at børnene fik lov til at sige farvel, vi byggede nogle ritualer op i fælleskab, blomster, mad, en lille gave og penge til færgemanden ; )) Jeg har stor respekt for børns evner til at håndterer den slags ; ))

  • #12   9. aug 2006 Tror ikke at det er sorg, men snarer chocker over hundens lidelser, din hjælpeløshed og reaktion på dette og deres ligegyldighed, der er blevet sidende i ham, det er vigtig,t at han fortæller om hvordan han oplevede forløbet igen og igen.

  • #13   9. aug 2006 Ja vi har og snakker stadig om det. Når min søn er ked af det snakker vi om oplevelsen men jeg fortæller ham så også at der hvor Hugo (hunden) er nu har han det godt. At Hugo nu leger sammen med andre hunde og at Hugo nu ikke lider mere.

    Jeg forstår selvfølgelig godt at min søn er ked at det og skal igennem sorgen.

    Jeg er da også stadig selv meget påvirket over det. Vreden, følelesen af afmagt og den ligegyldighed der var. Min mand har måttet høre på meget vedr. sine forældre og han giver mig ret. For første gang har jeg fået at vide at de ting jeg har sagt og forsøgt at forklarre og lære fra mig er rigtige, at jeg havde ret i de ting jeg sagde. Det gør mig bare stadig så gal!!!

    Men mine sure og vrede følelser viser jeg ikke mine børn, de skal ikke vide hvordan jeg føler på det punkt. Men jeg viser at jeg også sørger ved at tale med dem og specielt min søn.


  • #14   9. aug 2006 Tror at du ikke kan skjule hvad du føler, for din dreng ! men at han måske tror, at han bør følge dit eksempel og lægge lidt låg på !? Det er svært at forklarer hvad jeg mener, men tror at du skal være ærlig og fortælle, at du osse har det skidt med det ! Derved legaliserer du, at han har det som han har det ; ))

  • #15   9. aug 2006 Måske skal du" lyve" lidt og sige at hunden var så dårlig, at den ikke kunne mærke så meget, halvt bevistløs eller lignende.

  • #16   9. aug 2006 Måske ja.

    Men være helt ærlig og fortælle helt hvordan jeg føler kan jeg nu ikke, det er ikke for børneører!!

    Vil fortsætte med at tale med ham når han har behov for det + masser af knus og kram.


  • #17   9. aug 2006 Held og lykke, håber at I alle får lagt den grimme historie bag jer, men glemme det gør i nok aldrig.

  • #18   9. aug 2006 Jeg tror nu nok at han ved at hunden ikke kunne mærke så meget, for han så hvordan jeg nev den i poterne for at få en reaktion, samt hvordan jeg hold tungen for at den ikke skulle blive kvalt.

    Tror måske også at det er tanken om at han aldrig mere skal se og kæle den der går ham på. Og det at farmor og farfar var så ligeglade når nu det var deres hund. Jeg tror det var svært for alle 3 børn at se og forstå hvorfor de var så ligeglade og at det var mig som skulle stå ved hunden. De blev ved med at stille spørgsmål og så måtte jeg svare at det vidste jeg ikke for jeg var jo ikke dyrlæge.



  • #19   9. aug 2006 Nej glemme det aldrig.

  • #20   9. aug 2006 Jeg arb. på et dyrehosp. fra jeg var 14 til 20 og har 5 episoder jeg kan få mavepine af at tænke på, sådan er der bare noget der er ætset ind i hjerne og hjerte : ((

  • #21   9. aug 2006 Ja nogle oplevelser glemmer man aldrig, kan kun håbe at man også har lært lidt at dem.



  • #22   9. aug 2006 Min golden døde den 19-7 så det er 3 uger siden, jeg fortalte at Lui nu var oppe hos min svigerfar og vælte hans kaffe ( noget Lui altid kom til da de begge var her ) vi snakker rigtig meget om det her og har lavet en lille ramme ned en masse gode billeder af ham

Kommentér på:
Sorg!!

Annonce