Hvorfor altid mig? :/ {{forumTopicSubject}}

Ja.. Mit liv må åbenbart bare ikke være godt uden undtagelser.

Min kæreste og jeg har været sammen med over 2 år, men har altid haft et ret turbolent forhold fordi vi er fra hver vores ende af skalaen, men idag sluttede det.

Vi havde snakket om det for et par dage siden, ting som at han ikke kan lide og føle sig bundet og ikke "egner" sig til at være i forhold, men han siger dog at han elsker mig. I dag slog han så op. Nu er han taget ud til en ven til imorgen og jeg sidder bare her og er ved at dø indvendigt.

Vi var forlovet og vi bor sammen, har en kat sammen og har for 3 uger siden købt Meeko(sheltie). Vi har fællesøkonomi og alt var for en uge siden fred og idyl troed jeg.

Jeg burde læse og skrive noter til eksamen, som jeg skal til på tirsdag, men jeg kan bare ikke tage mig sammen Jeg sidder bare og er dybt ulykkelig og kan slet ikke se hvordan jeg skal komme videre herfra. Det eneste jeg ved med sikkerhed er at Meeko er min og bliver hos mig.

Jeg sidder bare tilbage med en følelse af, jeg ikke fortjener bare at blive elsket, eller at der er noget virkelig galt med mig siden ingen bare kan elske mig Følelsen af aldrig at være god nok, eller bare nok.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her udover lige af læsse af og komme ud med noget for det kan jeg ikke andre steder. Jeg har ikke rigtig nogle veninder eller noget som jeg kan vende mig til, kun min mor og hun er på sjælland.