Hold da kæft nogle dage :( {{forumTopicSubject}}

Kender i det, når alting pludselig ramler sammen??

Mine bedsteforældres gamle hund fik fred i tirsdags. Han var gammel, og det var en god beslutning at give ham frem - at sende ham over regnbuebroen.

Jeg var sammen med min mormor, min søster og min mor igår.
Mens min mormor sidder og fortæller at de har sagt farvel til Remy, ringer hendes telefon. Det er hendes søsters mand. De fortæller at min mormors bror er død en halv time forinden, altså kl 9 om morgenen. Hjertestop. 68 år gammel. Han døde på vej til hospitalet.

Min mormors far, min oldefar, er 90. De skal selvfølgelig overbringe ham meddelelsen om hans søns død. Han tager det faktisk pænt - i stiv arm faktisk. Han har set meget i sit gamle liv. Vi bliver hos ham, min mor, søster og jeg, mens min mormor og hendes søster snakker med bedemand.

Vi kører hjem til frokost, efter at have været der nogle timer.

Da min mor og søster kommer op til min oldefar igen kl 17, kan de se at den er helt gal. Han er helt askegrå, huden er sunket ind og han er helt kold. De ringer efter vagtlægen som lytter til hans lunger og siger at han har vand i lungerne, men at han skal tilses af egen lægen. Mens vi sidder der, får han det værre og værre. Kl. 20 bliver han hentet af en ambulance, så han kan komme på sygehuset og få ilt. De tager røgnten foto af ham og kan se at han har 9 blodpropper i lungerne.
Kl lidt i 8 i morgen får han blodprop nr. 10, og han dør mens han sover.
Far og søn skal nu begraves sammen.

Men for lige at smide ekstra glasur på lagkagen, så har min oldefar en hund. En dværgpincher, 11 år gammel.
Vi blev enig om at hun også skulle sendes over regnbuebroen, af flere årsager: Hun har lige haft livmoderbetændelse 2 gange, som aldrig rigtig er blevet godt. Hun har knuder i brystet, hun kan ikke være alene hjemme og hun er aldrig blevet renlig. Vi følte at det var den bedste beslutning, og hun blev sendt afsted kl. 12 i dag til middag...

Hold kæft hvor har det været nogle hårde dage