Føler mig sgu udnyttet efterhånden lidt! langt {{forumTopicSubject}}

Arrrrgh nu må jeg ud med mine frustrationer.
Jeg er den eneste i familien udover min onkel med bil og kørekort i familien.
Jeg har så en mor og en mormor, som jeg føler nyder rigtig godt af mit kørekort og min bil....
De ringer ca 3-4 gange i ugen og vil køres, hjem fra Bilka, ind i byen, min mor skal hjem i sin lejlighed (hun bor hos min mormor pga sygdom) med nogle ting hun har købt. Hun skal til genoptræning 1-2 gange i ugen.
Hvem kører? Det gør jeg da. Jeg vil gerne hjælpe hende med at køre hjem og få tømt postkasse og vandet blomster en gang i ugen, jeg kører også gerne til genoptræning.
Nu er min bror så lige kommet hjem fra syghuset og to operationer. Hvem lover at kører til genoptræning når det skal til, det gør jeg da...

For en uge siden ringede min mor, de var i bilka, om jeg ikke ville komme og spise frokost, så kunne jeg jo lige køre dem hjem bagefter. Det skal siges de ringede 10 min før de ville til at bestille mad.... hmmm jo jo det kunne jeg da godt. '

For 5 dage siden skulle mig og min mor til Århus og besøge min bror, jeg henter hende ved hendes læge også skulle vi over i bilka og hente noget slik min mormor har købt til min bror. Da vi kommer over til Bilka siger min mor "Vi kan da godt lige køre mormor hjem ikke?" øøøøøøøh jo jo det går jeg vel udfra så... Så vi kører hende hjem også går turen til Århus....

I forgårs får jeg et opkald, om jeg ikke lige kunne køre min bror ud til min mormor så han kunne få lidt aftensmad derude, jeg havde allerede sagt at jeg ville ikke køre ham frem og tilbage der, pga nogle andre ting min bror har gjort da han skulle udskrives.
Det vidste jeg ikke, måske den ene vej siger jeg, men har først fri fra arbejde kl 18. Nå men så ville de lige finde ud af at få ham fragtet derud så kunne jeg jo hente ham.. Jaja samtale slut.
Få sek efter ringer hun op igen, jamen vi kunne da også komme og spise når jeg havde fri, så kunne vi jo lige så godt tage min bror med og kører ham hjem igen... ja ja.
Da vi kommer derud med min bror har han glemt et brev hjemme, som han skulle have for at kunne få sit internet lukket op igen, jeg kunne godt mærke mors og mormors øjne hvile på mig, mit kørekort og min bil. Jeg ignorerede det og sagde "ja det var da ærgerligt, så må i ringe mandag"

Igår ringer min mor så, om hvornår jeg kom hjem fra Herning og om jeg ikke liiiiige kunne køre hende hjem med nogle ting også køre ud til min bror med nogle rester.... Nej siger jeg, nu må det fanme stoppe! Jeg skal til Herning, jeg har sgu også hest og hund jeg skal tage mig af samme dag, det ved jeg sgu ikke lige siger jeg. Damen bliver skide mopset....NÅÅ NÅÅ får jeg bare også stopper samtalen mere eller mindre her.
Så ringer hun gudhjælpemig også idag!
Om jeg nu ikke liiiiige kunne køre hende hjem med de ting, nu havde hun pludselig også en kasse hjemmefra min bror skulle have så han kan fragte sin mad med krykker ind i stuen.... Den ved hun jo godt jeg har meget svært ved at sige nej til.
Men det ender alligevel med jeg siger at jeg ikke vil være med til det her mere, konstant skal jeg køre her og der og lege taxa.
Hun svarer at jeg jo altid får penge for det, jeg siger ja men jeg er sgu ligeglad med pengene, jeg vil ikke udnyttes på den her måde. Jeg giver hende eksemplet om at min kæreste og jeg jo godt alligevel kunne komme og spise aftensmad i forgårs, selvom vi ikke først var inviteret, hvis vi lige tog min bror med..

Er jeg helt forkert på den her?
Jeg føler at min hjælp er blevet misbrugt på det groveste, jeg føler ikke længere det er en hjælp men en selvfølge at jeg da bare kører og kommer når de knipser.
Hvad gør jeg? Jeg sidder med en kanon dårlig smag i munden nu, men jeg synes godt nok bare det er ved at være for meget for mig...