En lille historie om stress {{forumTopicSubject}}
nedenstående fortælling er tyvstjålet, men den beskriver ret godt problematikken omkring stress.
heldigvis er tendensen ( som jeg oplever det ) at der tales mere åbent om det nu.
-----------------------------------
Stress
Nu skal du godt nok høre den værste, siger den ene veninde til den anden.
Nå, hvad da?
Jo, du ved, jeg har den der kollega, der er langtidssygemeldt.
Ja, hende har du fortalt om.
Nå, men her forleden. Hvem tror du jeg så? Sidde på en café og drikke kaffe med en veninde.
Det ved jeg ikke, hvem da?
Hende. Hende kollegaen. Der er ”sygemeldt”. Min bare ….. Men ikke nok med, at hun sad der, hun grinede. Pæn i tøjet. Fuld make up. Og kom bare her. Jo. Hun nød det rigtigt. Mens vi andre må knokle. Skandaløst. Siger jeg bare.
Hvad er hun sygemeldt for?
Sygemeldt. Ha! Stress. Hedder det sig. Jeg kalder det pjæk!!!
Stress er faktisk temmelig alvorligt.
Alvorligt!!! Ja. Det er muligt. Men når hun kan sidde på en café. Og grine. Og hygge. Aaahh, helt ærligt. Så er det sgu´ ikke alvorligt. Hun skulle skamme sig!
Hvis man har stress er man overbelastet. Brugt. Træt. Der er ingen energi. Det er ens indre batteri, der er helt fladt.
Aaah. Men når hun sidder der og fører sig frem. Så giver jeg sgu’ ikke meget for det.
Hvad gør du med din mobiltelefon, når den er løbet tør for strøm?
Hva’ …. ???
Hvad gør du med din mobiltelefon, når den er løbet tør for strøm?
Jeeeg … Sætter den i stikket og lader den op. Selvfølgelig!
Det er nok bare det, din kollega gør. Gør noget godt for sig selv. På cafeen. Lader op.
…. Hummf ….. Det er sgu’ en underlig måde at være syg på …..
Det er en god måde at blive rask på.
Ja, hvis det er kuren. Så ville jeg sgu’ også gerne være ”syg”.
Nej! Tro mig. Det ville du ikke.
Hvad ved du om det?
Jeg har prøvet det.
At have stress?
Ja.
Det har du da aldrig fortalt.
Nej.
Jamen, hvis du har haft stress. Hvorfor har du så ikke fortalt mig det … ? Hvornår har du haft stress … ?
Kan du huske dengang, jeg fortalte, at jeg havde orlov. Og tog i sommerhus i fem måneder. For at male.
Ja. Ja, selvfølgelig kan jeg huske det.
Det var dengang. Jeg havde ikke orlov. Jeg var langtidssygemeldt.
Jamen kæreste. Hvis du var syg. Hvorfor fortalte du mig det så ikke. Det skulle du da have gjort, søde. Vi har da altid kunnet snakke om alt.
Ja. Men ville du have forstået det?
jun 2013
Følger: 27 Følgere: 434 Hunde: 6 Emner: 102 Svar: 8.210
maj 2004
Følger: 14 Følgere: 27 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.075
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 76 Hunde: 3 Annoncer: 4 Emner: 262 Svar: 8.016
jul 2008
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 1.345
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Og Gud nåde og trøste, hvis man ikke følger alle velmenende sjæles råd. For så vil man jo nok i virkeligheden slet ikke være rask
Måske man slet ikke er syg, når det kommer til stykket....
maj 2008
Følger: 31 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 67 Svar: 3.375
Men tror vi mennesker har meget tendens til at rynke panden og være skeptiske, hvis det handler om sygdomme, som vi ikke forstår eller har haft tæt inde på livet (en selv, ægtefælle osv.).
Jeg kan i hvert fald i den grad mærke, hvor uforstående folk er over min bonussøn, der har autisme. De forstår ganske enkelt ikke, at han ikke kan de magte/overskue de samme ting, som jævnaldrene kan. Og det er vanvittig svært at få folk til at forstå, at med en autisk skal man tænke "ud af boksen" eller "ud over normalen".
En lille historie om stress