ØV ØV ØV lige gyldig tråd. {{forumTopicSubject}}

Jeg har sat den til off topic, fordi der er flere ting der bare er trælse, som jeg bare trænger til at komme ud med, og det er nok egentligt det eneste jeg vil med tråden, nemlig komme ud med nogle tanker og frustrationer, som jeg går med, fordi min kæreste har så meget om ørene pt, at jeg ikke vil smide det hele over på ham.

Det er jo ikke fordi alting bare er øv, selvom en stor del af mig lige pt. synes at alt bare er trist og gråt. Men jeg har en dejlig kæreste som jeg flytter sammen med til september, en kæreste som vil gøre alt i hans magt for at se mig lykkelig og få mine største drømme opfyldt, og så har jeg lille Lucky og en dejlig familie.
Så vi skal jo flytte lige om lidt, og jeg er simpelthen så stresset, spændt og fuldstændig fra den på samme tid. Jeg glæder mig virkelig og jeg ved vi fungere rigtig godt sammen i en hverdag (vi boede jo sammen sidste år i 7-8 mdr, som jo desværre blev ødelagt af en dum økonomi osv) Men denne gang har vi helt styr på det økonomiske, og med lidt plads til hvis vi alligevel får noget uforudset. Men jeg ved også hvor langt væk hjemmefra jeg kommer denne gang, og jeg ved det bliver en kamp at få en balance og finde nogle bekendtskaber i omegnen, for at jeg ikke bare sidder og bliver "ensom" forstå mig ret, min kæreste og hans familie er fantastiske, men ikke 24 timer i døgnet og ikke som de eneste. Men jeg håber at jeg finder nogle gode venner når jeg begynder i skole til januar, hvilket jeg også glæder mig til, nu har jeg gået hjemme med en depression og angst, i snart 4-5 år, så jeg trænger virkelig til at komme ud og få en hverdag igen og komme ud i blandt mennesker.
Jeg kommer til at savne min familie som en i H..... Men jeg ved også at hvis jeg skal videre fra min depression osv. så er det den vej jeg skal, selvom jeg allerhelst vil være i nærheden af min mor, men man kan jo ikke få det hele, for når jeg er her, savner jeg også at have mit eget, være tæt på svigerfamilien og det liv jeg havde i Århus. (det er ikke fordi det er SÅ langt, men sådan føles det, det er kun ca. 2 timer i tog, og sidst var vi sammen ca. 1 weekend i måneden)
Men det der gør mig mest ked af det pt. og som nok også overskygger en del af glæden, er at vi "kun" må have en hund i lejligheden, og bestyrelsen siger desværre at chancen for at få igennem at få hund nr 2 tilladt er meget meget lille.. Det var/er en virkelig stor drøm, ja faktisk en af mine største drømme, og det har det været i mange år, næsten ligeså længe jeg kan huske tilbage, men den er bestemt ikke blevet mindre efter jeg har fået Lucky, for han er simpelthen noget af det mest sociale der findes, han ELSKER når han er sammen med andre hunde og fungere så godt sammen med andre. Har passet flere hunde imens jeg har haft ham, og der er bare en helt anden ro og veltilpashed hos ham når der er andre hunde omkring ham, så det gør også ondt ikke at kunne give ham det.
Jeg ved godt, at han bare kan få nogle legevenner i området, men det er bare ikke helt det samme.
Og må ærligt indrømme at det har slået mig mere ud, end jeg havde troet at det ville, for jeg har hele tiden vidst at det kun var måske jeg kunne få det ønske opfyldt indenfor en overkommelig tid. Jeg ved nemlig at nu flytter vi ikke før vi får råd til en rigtig bolig (Det er en ungdomsbolig vi flytter ind i) og der går lige en del år med studier skal jeg regne med, og lejligheder med tilladelse til to hunde omkring århus er ikke ligefrem de der er flest af.
Jeg havde jo et kuld på hånden hos Luckys opdrætter, men af mange private grunde, valgte vi at cutte kontakten, dette er ikke noget jeg vil ind på, og jeg troede egentligt på det tidspunkt at jeg så ikke ville blive så ked af at jeg ikke fik tilladelse til hund alligevel, da den plan jo alligevel var gået i vasken, men nej det gør mere ondt end jeg nogensinde havde troet det kunne. :s


Jeg har også lige været på en uges ferie sammen med min mor, Lucky, min kæreste og min yngste bror. Derudover kom min søster en enkelt dag, med hendes den ældste og yngste (hun har 3 drenge) og så blev min ældste nevø på 10 år og sov til dagen efter, hvor vi så kørte ham hjem. Det var en super hyggelige uge som jeg virkelig nød, især fordi jeg jo flytter om et par uger, og Lucky var ellevild med at komme ud og opleve noget, han sov tungt når vi kom til aften

Men da jeg kom hjem, bestemte min bærbar sig da for at stå af, så nu har jeg lånt min mors, som vi jo så må deles om til jeg flytter, for til den tid får jeg så min kærestes bærbar, da han har planer om at købe ny computer. Så det er ikke verdens undergang, men træls var det da, når man har så meget andet der driller + min huskeseddel til flytning og budgettet var på den computer, så nu må jeg jo bare håbe at jeg kan huske alt hvad der stod.

Og sidst men ikke mindst. Jeg har bøvlet med Lucky omkring at få ordnet poter (klippet negle, og klippet pelsen imellem træde puderne når det blev lidt for langt) lige siden vi fik ham som 4 mdrs, i starten var han bare ikke glad for det, men det gik, og jeg begyndte stille og roligt ud, ved at tjekke uden noget, så vise ham saksen osv osv osv. Altså små skridt. til 1 års undersøgelse i marts, trængte han til at få klippet negle, og derfor ville dyrlægen lige hjælpe med det, det endte så i at han sad helt oppe i mine arme, for det skulle han bestemt ikke nyde noget af. Jeg begyndte så trængen helt fra bund af igen, altså bare røre lidt, og gik stille og roligt frem af, og han begyndte at acceptere det til en vis grænse, lige indtil i dag. Han havde noget siddende i pelsen under den ene pote, og jeg ville derfor lige klippe det af, hvilket resulterede i en hund der begyndte at skrige som om jeg mishandlede ham, og blev så bange/angst at han klamrede sig til min skulder. Da jeg så satte ham ned i stolen, krøp han sammen og trykkede sig ned i den. Jeg fik ham beroliget og lod ham så være. Jeg gjorde det ligeså stille, ikke noget med at holde ham fast eller noget. Han har aldrig oplevet smerte omkring det, da jeg passer meget på ikke at klippe for langt ind, og stopper inden det ender som det jo så startede idag, for det gør jo intet for mig om vi tager 2-3 dage om at klippe alle 4 poter.
Men nu ved jeg virkelig ikke mine levende råd. Det er frygteligt og det hjælper jo tydeligvis ikke at gå tilbage til start.
Jeg må godt nusse hans poter, hvis vi bare ligger og putter, men så stopper legen også der.
Jeg må gerne børste ham og ordne resten af kroppen, men poterne er bare no go.. Men jeg kan jo ikke bare lade være med at ordne hans negle eller klippe pelsen når der sidder noget fast. (og at sætte ham i blød er heller ikke en plan, for han vil heller ikke i nærheden af vand, medmindre han skal drikke det, dog acceptere han det og står pænt og venter til han er færdig)

Så jeg har en lidt øv aften. Undskyld det blev så langt, men tak fordi du læste med hele vejen.