3.608 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 128 Svar

Børn i kirke ( støj) - er det ikke normalt? Børn i kirke ( støj) - er det ikke normalt?

Hey hg.

Vi var i dag til konfirmation, og der var jo selvfølgelig ret mange mennesker, og også en hel del små børn ( og fred være med det) . MEN, en del af børnene skreg i lang tid, råbte i tide og utide, og et styks "djævleyngel" foran os holdt ikke kæft i 2 sekunder , der blev både skreget, snakket, sunget ( når der ikke skulle synges), løbet rundt osv.

Flere gange var det faktisk ret så svært at høre, hvad det egentlig var præsten sagde. Der var EN forældre ud af måske 7 der valgte at smutte ud med sin baby, da den begyndte at græde.

I min optik er det ren logik at man smutter ud, eller lader sine børn blive hjemme hvis man på forhånd VED de ikke kan tie stille. Det mener jeg ligesom man skylder andre i ren respekt. Altså ved godt man ikke bare kan smutte med sin skrigende baby midt under en dåb smiley

Er det mig der bare er helt forkert på den ?

Det er bare stort set hver gang jeg er i kirke at jeg oplever det, og jeg undres virkelig hver gang. I sidste uge var vi til begravelse, og der blev der sørget for en barnepige udenfor kirken til en lille baby på 3 måneder, netop så der ikke kom skrig og skrål.


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Dishwasher e15 error 1.000 kr.
  • Mount 7 lamps to the ceiling 800 kr.
  • Montere et vitrineskab 500 kr.
  • Vandhane problemer 500 kr.
  • Opsætning af lampe 500 kr.
  • Kogeplade afmontering og montering 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Børn i kirke ( støj) - er det ikke normalt?
  • #2   1. maj 2015 Jeg undres over netop det samme! En kirke er for mig et sted hvor der skal være fred og ro.. Og dette er børn altså for små til at forstå! Så jeg mener ikke de burde være i en kirke, medmindre de self er klar over hvordan de skal opføre sig...

  • #3   1. maj 2015 Linda : Det kan da godt være det står skrevet, men syntes du helt seriøst det er okay at børn skal løbe rundt, skrige i lang tid, og generelt bare larme helt vildt, når man sidder til begravelse, konfirmation eller bryllup, og rent faktisk gerne vil høre hvad der bliver sagt?

    Jeg må erkende jeg syntes det er hamrende irriterende, ligesom det også var med de voksne på rækken bagved der knævrede løst om alt muligt i tide og utide.

    Måske er jeg gammeldags, men jeg mener bare at i en kirke knytter man sylten, sidder stille og høre efter. Alternativt må man give sine børn et par bøger med eller noget, så de har noget at kigge i, ja eller lade dem blive hjemme så de ikke genere andre.


  • #4   1. maj 2015 Janni: Jamen jeg har præcis samme måde, jeg syntes faktisk det er direkte respektløst, når folk støjer helt vildt i en kirke, flyver rundt osv, og så er det ligemeget om man er 2 eller 67 år gammel.

  • #6   1. maj 2015 Min søn var slet ikke kommet med derind fordi jeg ved bassen ikke kan håndtere det (han er 2) Vi havde simpelthen ventet udenfor den ene part (den der ikke var tættest på konfirmanden) og så været der før og efter. Ikke på vilkår om jeg ville byde andre mennesker det loppecirkus smiley

  • #8   1. maj 2015 Ulla: Det var virkelig slemt i dag, tror det er det værste jeg har oplevet. Men pånær lige begravelsen i sidste uge, så har de sidste mange i kirke ( bryllupper, begravelser og konfirmationer) alle budt på børn der har larmet og fløjet rundt.

    Jeg kunne også se i dag at flere af konfirmanderne ind imellem kiggede meget irriteret på nogle af de børn der larmede, så det var tydeligt det også generede dem. Der var også flere voksne inkl. mig selv der nok sendte dræberblik et par gange. Men man sidder der og vil gerne følge med og høre hvad der rent faktisk bliver sagt, det er jo en vigtig dag, og ja så får man ikke halvdelen med fordi man intet kan høre, hold nu biip det er træls.

    Den der unge der sad foran mig, der sagde moderen ca. hvert andet minut " shhh du skal tie stille", og lige lidt hjalp det. Altså så gå dog ud med den unge.


  • #9   1. maj 2015 Ulla: i min optik er det almindeligt pli. Godt nok er han sød, men verdens omgangspunkt er han jo ikke (og skal heller ikke være) det er konfirmanderne tilgengæld præcis på den dag og det skal sådan en gang rodebutik ikke ødelægge.

  • #10   1. maj 2015 I "vores" kirke er der gudstjenester der annonceres som børnegudstjenester, altså ved folk at der er lidt "højere til loftet" ... men dermed er signalet også at ved øvrige gudstjenester forventes det at forældre til børn man ikke kan få ro på, går ud...

    Så jeg synes ikke du Ts er sart, ikke fordi jeg kommer der ofte, men når jeg gør vil jeg faktisk også gerne kunne høre hvad der bliver sagt ....


  • #11   1. maj 2015 Zarah: Det er jo netop også det jeg tænker er normalt at gøre, eller have en barnepige på som min kusine f.eks havde til begravelsen i sidste uge, som holdt øje med bebs i barnevognen udenfor.

    Jeg syntes faktisk problemet bliver værre og værre, og det vidner vel desværre bare om at der kommer flere og flere forældre der ikke kan finde ud af at sætte grænser, og mener at deres yngel må ALT, og alle andre bare skal finde sig i det. I mine øjne er kirken så bare et af de værste steder at have den adfærd, og jeg er ikke specielt troende, men lige der syntes jeg bare det er en tand mere respektløst, end f.eks i supermarkedet.


  • #12   1. maj 2015 Hanne: Det var i " jeres" kirke vi var til konfirmation i dag smiley Og syntes præsten er så frisk, og siger lidt alternative ting osv. F.eks havde konfirmanderne selv skrevet bøn osv, altså de havde skrevet lidt hver, og meget af det hørte jeg simpelthen ikke, fordi de der børn larmede så meget, og det er jeg faktisk ret ked af, for syntes da det var en hamrende fed måde at gøre det på, og ligesom gøre kirken lidt mere moderne.

  • #13   1. maj 2015 Rikke: jeg er ikke medlem af folkekirken og min holdning til religion (generelt) er afspejlet af dette aktive valg som det er at melde sig ud. MEN derfra og til ikke at vise respekt for andres tro og andres specielle dag er langt.
    Det er almindelig god opdragelse at vise hensyn og en str. 0-1-2-3-4 + er bare ikke altid i stand til at vise den respekt og det er så op til forældrene at håndtere det. Og som du siger så hyr en barnepige og er det super vigtigt at begge voksne er i kirken og"helligere" (i mangel af bedre ordvalg) sig dagen så får man den yngste passet hjemme og har en skøn dag i "frihed" smiley


  • #15   1. maj 2015 hvis man tager dette emne, Frost "sagen" og dyrekortene så tænker jeg på at der er nogle forældre i den nuværende forældregeneration, som nok er lidt bredt sagt, der har nogle problemer, og som kan skabe problemer for deres børn i fremtiden..

    Har læst 2 ting fornyligt der også får mine tanker til at tænke "hvad søren foregår der" en afgående skoleleder der er meget bekymret over disse forældre og den indflydelse de har på folkeskolen, samt en udtalelse fra private virksomheds ejere der har oplevet forældre der ville med til deres unge/voksne børns ansættelses samtaler smiley
    Desuden har jeg en kollega, en leder af en børneinstitution, hun har nået alderen hvor hun kan gå på efterløn, en elskelig rummelig og dygtig person .... hun ville egentlig gerne fortsætte lidt endnu, som hun siger, jeg elsker børnene, og er glad for mine kolleger, men nutidens forældre, dem kan jeg altså ikke længere holde ud ...

    Synes det giver voldsomt stof til eftertanke ....

    Ts, undskyld lidt udvidelse af emnet.


  • #16   1. maj 2015 Zarah: Jamen jeg er helt enig, og jeg forstår virkelig ikke at man kan være SÅ ligeglad med andre mennesker.

    Ulla: Ja det er MEGET fy fy, og det er endnu mere fy fy når man som mig ikke selv har børn smiley ER du gal jeg har fået smidt den i hovedet mange gange " jaja det er bare fordi du ikke har børn" . Øh nej, det er så fordi jeg har lært om pli og respekt smiley

    Som sagt syntes jeg også de voksne der snakkede bagved os var pisse irriterende, for det forstyrrede jo også .


  • #17   1. maj 2015 Jeg har det sådan at selvfølgelig er børn velkommen i kirken. Men så skal de også opfører sig ordentlig, og at det er forældrenes ansvar at sørge for at de gør det. Synes desværre at det generelt er blevet sådan, at ungerne får lov at te sig som de vil over alt. Har selv 3 stk. og de ved at hvis de ikke opfører sig ordentlig, så går vi. Så er det lige meget om vi er ude og spise, ude og handle eller andet.

  • #21   1. maj 2015 Hanne: Det skal du ikke undskylde, debatter laver jo tit en drejning og det er jo ligesom indenfor samme genre smiley

    Jeg skal som sagt ikke have børn, og jo ældre jeg bliver jo mindre begejstret bliver jeg for børn. MEN jeg tror netop at det bunder i at der efterhånden er SÅ mange børn der ikke rigtig får grænser og NEJ, og hvor forældrene mener deres børn er verdens navle , og man ikke tager en dyt hensyn til andre. For det er jo de børn jeg bemærker, og dermed bliver irriteret over ( selvom jeg godt ved det er forældrenes skyld). Og jo flere oplevelser jeg har af den type, jo mindre begejstret bliver jeg simpelthen for børn.

    Det er jo ikke fordi jeg hader børn, og der findes skam også børn jeg INTET har imod, og som jeg sagtens kan lege lidt mere, eller snakke lidt med. Det er faktisk blevet lidt en intern joke mellem mig og min mand, så i dag da jeg hjalp min lille fætter med at finde en karamel skyndte jeg mig at sige til min mand " se , jeg hjalp et barn!! " smiley


  • #22   1. maj 2015 @ Ulla M ... der er også en verden til forskel i at tage med den første "alvorlige" tur i banken, og lære dem om skat.dk osv og så til at ville med til ansættelses samtaler ...

    min søn er "leder" dvs han ansætter også fx ungarbejdere, og er de ikke selvstændige nok til at komme og snakke med ham uden forældrene, så skal de slet ikke komme, for så er det ikke dem han har brug for ...


  • #23   1. maj 2015 Jeg har bare den holdning at man tager hensyn, og i de fleste situationer har almindeligt velfungerende folk en naturlig fornemmelse for, hvordan stemningen lige er. Børn er børn, og det skal der selvfølgelig være plads til, men aldrig om jeg ville lade mit barn sidde og råbe sådan til en konfirmation. Da min lillesøster blev konfirmeret var der også nogle, der gik med børnene ud i våbenhuset fordi de ellers ikke kunne være stille i det omfang der nu er "krævet'. Træls oplevelse for jer smiley

  • #24   1. maj 2015 Apropos frost-sagen og dyrekort-dramaet, ja hehe, så er det vist curlingforældre af værste skuffe smiley

  • #25   1. maj 2015 Forældrene til nutidens børn kommer fra en generation, hvor der er fokus på selvrealisering, hvor alt handler om, at mærke efter på sig selv, hvad man selv har lyst til og behov for. Så det er jo klart, at det videregives til børnene. De skal da have lov til at udfolde sig, der skal ikke sættes grænser, der kan hæmme deres udvikling. De skal mærke efter, hvad de har lyst til.

    Det er til at brække sig over! Jo jo, børnene skal da have lov til at udvikle sig og lære på sin egen måde, men der skal altså også sættes grænser. Selvom børn (eller nok nærmere unge) skal lære, at "mærke efter hvad der føles rigtigt", så skal de også lære, at det KUN kan lade sig gøre, hvis det ikke går ud over andre.

    Så jeg er enig med jer. Skrigende børn skal ikke være i kirken. Men omvendt kan jeg faktisk også godt forstå dem, der ikke tager deres børn ud når de skriger. Man har vel en teori om, at de så får deres vilje, og lærer at gøre det en anden gang. Ligesom hunden lærer, at den gerne må trække i snoren, hvis man lader den gå derhen hvor den vil, når den trækker. Lidt samme princip. Men hvis man vælger at følge den teori, bør man nok være lidt bedre til at forklare sin unge, at i kirken holder man kæft, og har man siddet ordentligt, er der belønning bagefter - eller noget i den retning.


  • #26   1. maj 2015 Fünke : Ja det var sgu en øv oplevelse. Mit stykke papir med salmer osv på var total krøllet da vi kom ud, fordi jeg havde knuget det så meget i ren frustration, haha,.

  • #27   1. maj 2015 CTS: hov hov jeg vil altså ikke sættes i bås med en flok tåbelige mennesker der piver til ombudsmanden om skide samlekort fra føtex - tak!

  • #28   1. maj 2015 CTS: Tvivler på at en baby tænker den har vundet noget som helst smiley Og det tror jeg nu heller ikke f.eks hende pigen foran os ville have tænkt, for det var altså ikke fordi hun ikke ville være der, hun kunne ganske enkelt bare ikke knytte sylten, og mente hun skulle kilde sin bror/fætter hvad han nu var, mens hun højt sagde " kilde kilde kilde" sådan ca. 500 gange. Hvor moderen så igen 500 gange sagde "shhh du skal tie stille". Og så gik der et halv minut, så var det noget andet hun snakkede om, sang osv.

  • #29   1. maj 2015 Zarah: Hvad jeg har kunne læse herinde igennem tiden, så virker du som en yderst fornuftig mor, som uden tvivl elsker sit barn, giver ham oplevelser osv, men samtidig altså også sætter grænser og har krav. Og det burde jo bare være en selvfølge.

    Jeg erkender gerne at jeg var en af de teenagere der ikke rigtig havde nogle grænser, for min mor glemte mig da hun fik travlt med at få en "ny familie" . Og jeg kan sgu godt se at det på nogle måder skadede mig dengang, altså ikke at det har konsekvenser for mig nu, for jeg havde trods alt fået en god opdragelse indtil , også med grænser. Men jeg gjorde da en masse dumme ting, NETOP fordi jeg higede efter grænser og konsekvenser.

    Så jeg er helt sikkert af den opfattelse at det er direkte sundt med grænser, regler og krav.


  • #31   2. maj 2015 Zarah - Det gør jeg altså heller ikke. :o)
    Jeg er da selv fra samme generation, og vil da virkelig bestræbe mig på at opdrage mine børn anderledes, når jeg forhåbentlig får nogen. :o)

    Men det ER altså en generation, der har lært at have sig selv i fokus hele tiden, så hvis det indimellem videregives til deres børn, er da ren logik. Ikke ensbetydende med, at hver eneste forælder i dagens Danmark opfører sig sådan.

    Og så har jeg altså heller ikke sagt noget om dyrekortene, så hvis du lige kunne holde det adskilt - tak! :o)

    Rikke - Nej, du har ret, små babyer og børn der irriterer deres søskende, hører selvfølgelig ikke derunder. Hvilket jeg heller ikke har skrevet. ;o) Men nu blev der jo i dit startindlæg ikke specificeret præcist hvorfor børnene larmede eller hvor gamle de var. Så jeg trak på egne erfaringer, der siger, at børnene i 'min' kirke ofte skriger, fordi de keder sig og ikke gider være i kirken. Så er det da klart nok, at de skriger ligeså højt næste gang, fordi de ved, at de så kan komme ud. Og kommer de ikke ud, så skriger de bare højere, fordi de ved det virker.


  • #32   2. maj 2015 Vark - Det tror jeg du har ret i. Indimellem vælger man jo at gøre præcis det modsatte af, hvad ens egne forældre gjorde - for dét skal ens egne børn ikke udsættes for.

  • #33   2. maj 2015 CTS: Men så er det jo jeg mener at man må lade dem blive hjemme. For midt under en kirkelig handling, er altså ikke der man skal tage sådanne kampe, og så bare lade sig barn skrige som en gal smiley

  • #34   2. maj 2015 Jeg er delvist enig, Rikke. Men hvis børnene altid får lov til at 'slippe' for at være med i kirken, så lærer de heller ikke at opføre sig ordentligt der. Når børnene når en hvis alder, kan de altså godt finde ud af at koble handling og konsekvens. Så hvis de oplever, at man bare får lov at blive hjemme, hvis man er uregerlig de steder, hvor man ikke gider være (kirke, supermarkeder, butikker og andre ikke-børnevenlige steder), så gør man da bare det fremover. Har de så lært at opføre sig ordentligt? Nej.

    Dermed ikke ensbetydende med, at man bare skal lade sine børn skrige løs, men jeg synes heller ikke nødvendigvis det er den bedste løsning, at gå ud med dem eller lade dem blive hjemme. Det lærer de heller ikke noget af, og det er - for mig - ikke at sætte grænser. Hvis børnene larmer, fordi de ikke gider være der, og man så lader dem blive hjemme - så får de deres vilje, og så er man (i mine øjne) en slags curlingforælder.


  • #35   2. maj 2015 CTS: Men hvis man lære sine børn ganske almindelig pli, respekt og grænser, så er det slet ikke nødvendigt at "træne" dem i at være i en kirke, for så siger man ganske enkelt på forhånd til dem , at i kirken skal man sidde stille og tie stille. Og så pakker man evt, en lille taske med et par bøger, en pakke rosiner eller sådan noget, og måske en dukke, en bil eller noget, så de har lidt underholdning, og vupti så klares det fint uden det store postyr. Det behøves altså ikke gøres til en videnskab at lære børn at opføre sig pænt, jeg kender en del der har klaret det ganske fint, også uden at det har skulle gå udover andre mennesker.

  • #36   2. maj 2015 Rikke - Dét er jeg helt og aldeles enig i, og jeg tror det er den rigtige måde at gøre det på. :o)
    Det har jeg heller ikke modsagt. Jeg tror bare ikke på, at det nødvendigvis er den bedste løsning, at tage barnet ud af kirken eller lade det blive hjemme, når det larmer i kirken, hvis man vil lære det at opføre sig ordentligt. For det lærer barnet ikke noget af, andet end at det hjælper at opfører sig dårligt. :o)


  • #37   2. maj 2015 Om det er i en kirke, i biografen, til teater eller ved en middag el.lign., så er jeg fløjtende skråt intolerant overfor andre folks unger! Det er bare ikke acceptabelt, i mine øjne, at de ødelægger oplevelsen for andre, fordi forældrene ikke tør bede dem tie stille eller gå udenfor med deres små poder. Så hellere lade dem blive hjemme hos en barnepige. Jeg kan da godt forstå, at de r*v-keder sig smiley
    Kald mig bare en sur gammel mokke - jeg kan tåle det smiley


  • #38   2. maj 2015 Mie: Haha, jamen jeg er HELT enig med dig , så jeg kalder dig ikke en sur gammel mokke smiley

  • #40   2. maj 2015 Jeg kedede mig sgu også helt ekstremt meget, da jeg var med i kirke som barn. Og det gør jeg helt ærligt stadig. Men jeg sad altid stille, for jeg lærte, at sådan gjorde man i kirken.

    Hvis jeg havde skreget, og dermed fik lov at blive hjemme fremover, så skulle jeg da nok sørge for at skrige eller skabe mig næste gang jeg kom med i kirke, så jeg kunne komme hjem igen. :o)


  • #41   2. maj 2015 Jeg kan da godt følge den med, at børn også skal med til familiehøjtider, men så må man tilrettelægge det sådan, at børnene ikke skal sidde i timevis og bare se på, imens de voksne taler. Er de meget små, så sørg for at de er trætte, så de evt. kan sove eller som nævnt skaf en babysitter. Er de lidt større, så fortæl dem, hvordan reglerne er, og at de nok skal få lov at komme ud og lege (også i deres fine tøj!) bagefter. Jeg har aldrig set det som et problem i min familie - ej heller med min egen søn.

  • #42   2. maj 2015 Nemlig Miemiv.

    Hvis man lærer sine børn, at de kan blive hjemme, hvis de skriger og skaber sig, så kan man risikere at man pludselig ikke kan have sine børn med nogen steder hen, hvor de skal sidde mere end 5 minutter, eller hvor lang tid det ny tager, før de begynder at skabe sig. Det er temmelig bøvlet, og det er - i mine øjne - ikke at lære sine børn grænser og respekt for andre mennesker. Nærmere at hvis bare man skaber sig nok, så får man sin vilje.


  • #44   2. maj 2015 Rikke - Jeg var bestemt også blevet irriteret, hvis det var mig der havde oplevet det..


    Jeg er så også den type der kunne finde på at tage andres børn med ud, hvis de larmer for meget..

    F.eks. genboens datter.. Hun er 1 1/2 år.. Var vi i kirke og hun og hendes forældre var med.. Så kunne jeg sagtens finde på at tage hende med udenfor, hvis hun larmede.. smiley
    Men jeg ved også at det ville være mere end ok med hendes forældre.. smiley


    Mht. det der med at nutidens forældre "hjælper" deres børn alt for meget..
    Så ja, de forældre (og unge) har sgu et problem hvis de tager med ungerne til jobsamtale.! smiley

    Jeg er så en af de unge, som får meget hjælp fra både min mor, men også min mormor..
    Min mormor har f.eks. skaffet mig det job jeg har..
    Min mor tager altid med mig ud og handle osv..

    Men jeg er så en af de unge, der har svært ved rigtig mange ting pga. psykiske problematikker..

    Dog er kommunen bedt om at komme ind over, så familien kan få lidt ro..
    Men det kræver så bare at de får fingeren ud..


  • #45   2. maj 2015 Vark, den dreng, du der omtaler, lyder absolut ikke som et barn, der har fået en almindelig opvækst/opdragelse. Det lyder som noget mere alvorligt end som så - og især, hvis hans far er så streng, at barnet har oplevet både fysisk og psykisk vold. Stakkels dreng, det er jo ikke hans skyld.
    Børn bliver kun manipulerende, hvis det er det de har lært, er den eneste måde at få sin vilje på.
    Hvis man opdrager børn med forståelse, respekt, retningslinjer og omsorg, så skal der sgu nok komme gode unger ud af det smiley - Frygt ikke smiley smiley


  • #47   2. maj 2015 Hvorfor er børn på 2-3-4- for små til at forstå de skal være stille i bla en kirke?
    Det kunne vi andre da finde ud af i den alder.
    Og da mine egne børn var på den alder kunne de da også godt finde ud af det.

    Er nutiden børn dummere end min og mine børns generation?


  • #50   2. maj 2015 Det minder mig forresten om, da vi for en uges tid siden var nede på min lillesøsters efterskole for at se linjerne (teater, musical, sang, dans mm.) optræde. Da musical-linjen optrådte med deres flotte stykke (Cats), var der en mor lige foran os, der bare IKKE kunne få nok billeder af det her show - heller ikke bedsteforældrene, der sad på den anden side af hende. Det er lige før jeg aldrig har set nogen være så ivrig med en iPhone i hænderne. Og når hun så havde taget nogle gode billeder, så sad hun bare med snotten nede i skærmen for at evaluere dem i stedet for at se hendes datters stykke.

    Til sidst bliver det simpelthen for meget og jeg må prikke hende på skulderen (to gange, hårdt, fordi hun var så opslugt af at filme), og lave håndtegn til at sænke mobilen. Hun nikkede og forstod det godt.
    Bortset fra, at hun så ALLIGEVEL ikke kunne lade være med at tage mobilen op og filme igen, for det gjorde åbenbart ikke noget hvis hun prøvede at være diskret og sænke mobilen lidt mere....

    smiley Jeg er helt med på at tage et par billeder, og det var en flot musical. Men her havde man så bare et lysende eksempel på et af de mennesker, der faktisk slet ikke tænker over, at ANDRE mennesker også er tilstede - hvor verden bare centrerer sig om dem, når de SELV har noget vigtigt..


  • #51   2. maj 2015 Netop det med curlingforældrene, har jeg selv mødt og måtte tage konsekvensen af. Jeg elsker at undervise, men jeg kan simpelthen ikke, da forældrene vil styre ALT i undervisningen.
    TS - netop din holdning til det med at opføre sig respektfuldt over andre, kan jeg kun bakke op om. Jeg har to børn, der fra de var små har haft svært ved at aflæse situationer og mennesker. Jeg har derfor lært at tage "mine kampe" med omhu. Min søn på 7 år vil slet ikke kunne magte at sidde stille så længe, så jeg ville aldrig have kunne tage ham med til konfirmation. Min datter kan pga ADHD og aspergers kun sidde stille i kortere tid, men for mange mennesker samlet på et sted, kombineret med høje lyde - ville være at presse hende.

    At forældre i dag vil deres børn det bedste, forstår alle vist godt, men at dette hensyn går ud over andre eller skal påtvinges andre - det er totalt misforstået.

    De tossede kort fra detailhandlen viser med al tydelighed, at det er forældrene, der vil give børnene en følelse af at være noget - pga kortene. smiley Har en mistanke om, at det var butikkernes plan...den er så bare kørt HELT af sporet.


  • #52   2. maj 2015 Bum Bum.

    Jeg synes kirken er et sted hvor familien er i fokus, og hvor der bør være plads og rummelighed. det indebærer også at der er plads til børn.

    selvfølgelig skal børnene ikke løbe rundt og lege, eller sidde og råbe og skrige, men lidt lavmælt hvisken og "hvad laver de nu?" synes jeg 100% der skal være plads til. kirken er et naturligt sted at være og det bør være naturligt at komme der.
    lidt hviskende kommentarer, fordi barnet læser i en bog, synes jeg på alle måder der skal være plads til. Vi ønsker jo en moderne kirke, ik?

    til en konfirmation er der ofte ret begrænsede siddepladser, så når konfirmanden har valgt at der pågældende barn og dets forældre skal med, så er det nok fordi de er vigtige.

    De bedste dåb og bryllupper jeg har været til, har været dem hvor der har været plads til børnene.

    hvis præsten ikke kan høres fordi der hviskes i krogene, skal der nok skrues lidt op for lyden.


  • #53   2. maj 2015 Kirken er ikke en legeplads.. Det har min datter lært fra hun er lille..

    I Haderslev Domkirke har de faktisk et godt tilbud, når den lange messe er i gang (under konfirmation, men mener også under alm.) der tager en kirketjener af en art alle de unger der vil med ud i et rum bagved hvor de kan sidde og tegne osv.. Så kommer de tilbage inden at de unge skal sige ja smiley

    Her i Fredericia har jeg oplevet de har malebog og farver klar til ungerne smiley

    Min datter er 5 år, og jeg syntes IKKE hun skal larme og rende rundt.. Selv min ADHD nevø ved man ikke gør det, og han har det altså ikke nemt i en kirke smiley

    Og nej vi er ikke nogen der går i kirke hver søndag.. Vi kommer der ikke medmindre nogen har indbudt os (konfirmation, dåb osv)


  • #54   2. maj 2015 Beltane - det var dog en super idé kirken har fået. Måske det var noget andre kirker kan lære noget af. For helt ærligt, hvor mange børn synes det er fedt at sidde stille under en dåb, konfirmation eller et bryllup? Jeg har kun 2 gange set mine børn sidde musestille i kirken - det var da min lillebror blev gift og da min yngste lillebror blev begravet. Børnene var betuttet over alle de mennesker under begravelsen, men det er vist også første gang de havde set 600 mennesker samlet på ét sted.

  • #55   2. maj 2015 Selv jeg gider ikke sidde stille og sidder tit "bare" og kigger rundt eller hvis det ikke er noget videre alvorligt, så har jeg telefonen på lydløs og spiller på den smiley

    Jeg har så også ADD (ADHD uden hyperaktivitet) så det at sidde og kigge er enormt svært for mig smiley Men jeg prøver at være stille og ikke forstyre (Dejligt så at have barn med hvor man så kan tegne sammen med hende :p)


  • #56   2. maj 2015 Inden jeg læste hvem der havde skrevet emnet viste jeg bare det var dig Rikke.

    Sjov alle de børne kritiske emner kommer herfra, måske netop fordi du ikke selv har børn og deraf ikke aner hvordan forældrene er på alle andre tidspunkter end de 20 min du ser dem har du travlt med at dømme dem?

    Selvfølelig skal børn ikke løbe rundt i en kirke, de skal ikke råbe, højlydt synge eller på andre måder forstyrre men at sidde og blive bitter over børnene hvisker, kilder osv, det er, i mine øjne, simpelthen at gå i for små sko.

    Og så er der selvfølelig tidspunkter hvor børn ikke skal med, jeg har ikke en gang til de 5 begravelser jeg har været til igennem de sidste 2-3 år oplevet børn der har larmet, den sidste der var en baby på et par måneder der begyndte at græde, men dem kan man jo ikke helt styre og skal forældrene så ikke have lov til at sige det sidste farvel?

    Bryllupper er en kærligheds fest og igen skal børnene ikke spæne rundt og lege fangeleg men fordi de taler/hvisker skal de så ikke have lov til at deltage?

    Barnedåb er en børnefest og de fleste præster beder selv børnene om at komme op og se hvem der nu end skal have vand i håret om at komme tættere på, skulle det så også være et nej?

    Mine børn for et nej, de lære at er vi ude og handle så skal man ikke løbe rundt, råbe, skabe sig osv, det samme når vi er ude og spise men omvendt så vælger vi børnevenlige spisesteder.

    Men når det er sagt så er det børn og ikke små robotter vi har os, de kan som alle andre børn reagere på ting selv om de ved det ikke er en okay opførsel, og selvfølelig så er det vores opgave som forældre at tage mest muligt hensyn til folk omkring os.

    Og lige en sidste ting, for hver generation der kommer, der medfølger brok fra dem der ikke selv står med børnene, dengang jeg var barn så var der brok, vi havde alt for frie hænder mente vores bedsteforældre og det er præcis det samme nu, her der er det så bare alle der åbenbart har en mening om alle de fejl man som forældre laver, hvad med at folk i stedet viste lidt tolerance og opbakning til familierne?

    Nu vil jeg bruge min lørdag på og med mine børn, og der vil sikkert være nogen der vil mene at tingene skulle gøres anderledes det er der alle steder, underordnet hvordan ens børn opføre sig


  • #57   2. maj 2015 Har jeg bare misforstået det, eller ér der pludselig snak om kun lidt hvisken fra et par små børn?

    MEN, en del af børnene skreg i lang tid, råbte i tide og utide, og et styks "djævleyngel" foran os holdt ikke kæft i 2 sekunder , der blev både skreget, snakket, sunget ( når der ikke skulle synges), løbet rundt osv.

    Der skal være respekt fra begge sider - både fornemmelse for, hvornår børnene bliver for højlydte, men også accept af, at børn ikke selv kan gøre for, at de nu engang er børn. Men her er altså ikke tale om lidt harmløs børnehvisken smiley


  • #59   2. maj 2015 Frederiksborg slotskirke har faktisk samme tilbud til ungerne som *Beltane* beskriver smiley

  • #60   2. maj 2015 Har også oplevet det samme som Beltana skriver, at der er et rum til børnene ,hvor de kan muntre sig Det var i Holstebro kirke .
    Selvfølgelig skal børn ha lov at være der , men de skal sku opføre sig ordentlig ,Hvis det var mine børn der beg at skrige osv, ville jeg gå ud med dem ,jeg syntes det er pineligt over for andre med sådanne skrige unger


  • #61   2. maj 2015 Tja, jeg synes faktisk der er noget om snakken børn og manglende grænser fra forældrenes side.

    Jeg fik lokket kærestem med på Korskromarkedet i går, og jeg kan godt regne ud at det ikke sker igen næste år. Det var simpelthen et støjhelvede at være derude. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

    Overalt og konstant var der minimum 2-3 børn der kunne høres skrige, fordi de ikke fik det, som de pegede på. Og det var altså ikke bare et par gange - det var HELE tiden...! smiley smiley

    En dreng fik af vide at han skulle holde op med at pille ved noget kongeligt porcelæn. Han fik sådan et anfald, at han overstænkede boden/gæster i slusch ice fordi han gik helt i sort over at blive irettesat. Moren her skal så have credits. Hun slæbte (og jeg mener i bogstavligste forstand slæbte) knægten ud af boden, fik stukket sluschicen i hånden på en veninde og sagde at de kom tilbage om 10-15 minutter.

    Men folk var helt mundlamme over den reaktion, der kom fra knægten. Jeg har simpelthen aldrig oplevet et kræmmermarked, hvor børnene har fyldt og domineret så meget.

    Min kæreste er ikke begejstret for børn (han gider dem faktisk overhovedet ikke). Men han er virkelig drevet ud til det punkt, hvor han siger til mig at han ikke vil have børn, for han gider ikke at leve i det helvede, som han ser alle andre forældre leve i.

    Vi har faktisk kun et par i vores vennekreds, som har styr på deres pige. Restens små poder anses som Guds gave til jorden. De dominerer fuldstændig og man kan ikke høre eller rumme andet end dem.

    Jeg har sågar været udsat for at min svigerinde sad og sang højlydte børnsange ved bordet til hendes 1 årige guds vidunder. Da folks så forsøget at tale til hende for at få stoppet det, endte hun med at svare dem i samme melodi som pågældende børnesang var i. Hun sang simpelthen sit svar til os, da vi inviterede hende til fødselsdag hos os...! smiley Barnet fylder ALT.Vi kan ikke snakke om andet end konsistensen i den sidste ble, kigge på de seneste nye billeder (der bliver taget +500 billeder/videoer hver dag af poden), blive udspurgt om hvorfor vi ikke har liket den sidste video, som moderen har lagt op i barnets gruppe (ja GRUPPE) på FB.

    Min yngste nevø har i det sidste 1½ år tisset på gulvet og spyttet når han ikke får sin vilje. Han er lige blevet 4....!

    Men det fanme svært at stå her, som kvinde og faktisk rigtig gerne vil have børn, når ens kæreste kun oplever forældre der gang på gang på gang ikke har styr på deres afkom... smiley


  • #63   2. maj 2015 Han er skam helt med på at det er forældrenes skyld at børnene er som de er.

    Men det var til at arbejde med da der kun var min søsters børn den var gal med. Der kunne han helt objektivt se på det og sige at hun gør alt forkert med hendes drenge. Og han ville i stedet gøre sådan og sådan osv.

    Men nu dominerer det så meget i vores familie/omgangskreds at han virkelig kommer i tvivl. Og det er ikke fordi man kun ser alle de dårlige. Vi kan begge sagtens erkende at det ene vennepar virkelig har styr på sagerne. Men de er skræmmende nok også de eneste vi kender...


  • #64   2. maj 2015 Jeg kan slet ikke forstå hvorfor nutidens børn absolut skal drøne rundt og råbe og skrige.
    Det gjorde vi andre nu altså ikke da vi var børn.
    Jeg bliver dødtræt i låget når man er ude og spise i byen eller ja som beskrevet er i kirke når ungerne farer rundt og skriger /råber så der skær i ørene.
    De tager ikke skade af at lære at dæmpe sig lidt i diverse situationer.
    Og de tager bestemt ikke skade af at lære lidt om respekt.


  • #65   2. maj 2015 Mine nevøer som ellers er nogle der virkelig kan larme, har været med i kirken fra de var helt små. De er børn så selvfølgelig kommer de til at snakke eller lign, men så får de at vide at de skal være stille, og så er det det. Ellers går man ud med dem.
    Men hvordan skulle de dog lære at komme i kirken, hvis de ikke kom med?
    Hvor skulle de vide fra at man skal være stille osv. hvis de aldrig er der?

    I "min" kirke, er der små tasker med bøger og legetøj (der ikke larmer) malebøger og farver, som børnene kan sidde og hygge sig med, hvis de keder sig under gudstjenesten. Bøgerne er med mange billeder, så man behøver ikke sidde og læse dem.

    Jeg synes der skal være plads til børn i kirken, også selvom de måske ikke er lydløse. Selvfølgelig skal de ikke råbe og skrige, men fordi de lige spørger om noget (i hviske niveau) sker der altså intet ved.
    Jeg kan bedst koncentrere mig uden børn, men eftersom kirken også er for dem, er de altså velkommen. Så må jeg jo bare koncentrerer mig det hårdere.

    Og så er en af mine yndlings tekster i biblen: Lad de små børn komme til mig, det må i ikke hindre dem i, da guds rige er deres..

    Jeg var selv til konfirmation i går, og var med i kirken. Der var flere børn (så ikke dem alle, så hvor mange der var ved jeg ikke) 2 børn, larmede, den ene var en 6 mdr gammel baby der blev sulten (en fra vores selskab) så hans far tog ham med ud, gik så glip af en masse, men sådan er det jo. Den anden ved jeg ikke hvor gammel var, men skreg hysterisk, og der gik da lige et par minutter så var de også gået ud.
    De andre børn, bl.a. en lille pige foran mig, sad helt stille under hele gudstjenesten.


  • #66   2. maj 2015 Jeg var rundt i fakta med min søn da han var ca 4 år, han sad i barnestolen på indkøbsvognen, at en mor med sin søn som gik ved siden af deres vogn, nogenlunde samme alder, han ville have noget slik, moren sagde nej, og det udløste et anfald fra drengen af, der chokere os alle, han hev slik ned fra hylderne, og smed med det, og smed sig ned på gulvet og skreg.

    Min søn sad og gloede på drengen med store øjne, så vender han sig om og ser på mig og siger : Mor, er drengen der syg ??

    Moren til den søn blev helt rød i hovedet over min søns bemærkning, og hev sin dreng op og for`ud af butikken.

    Sådan en opførsel havde mine nu godt nok aldrig fået lov til at slippe afsted med. og de har da heller aldrig lagt an til at skabe sig over de ikke fik slik når vi handlede ind.

    For nylig indkasserede jeg et vissent blik fra en mand i rema 1000,fordi jeg spurgte ham om ikke han skulle få lidt styr over sin søn, der for rundt i en lallerus og hev vare ned fra hylderne af som han lod ligge på det beskidte gulv , mens han råbte og sang med skinger stemme i vilden sky, og faren så bare overbærende til, som om han stod og kiggede på sit barn på en legeplads... smiley
    Altså det gør man slet ikke i min verden smiley


  • #69   2. maj 2015 Måske det ville være nemmere at rumme de problemfyldte børn - hvis der ikke var SÅ mange børn med manglende opdragelse hjemmefra.....
    Just saying.


  • #70   2. maj 2015 Jeg kan sagtens acceptere hvis børn har noget, som gør at de ikke er helt så nemme, som andre børn. Fx ADHD eller hvad de nu kan være så uheldige at lide af.

    Men så derfra og til at skulle acceptere lille Lise, fordi mor mener at ungen skal have lov til at udtrykke sig, der er LANGT!

    Havde det været mig der rendte rundt i kirken og skabet mig, havde min mor slæbt mig med ud og irettesat mig så grundigt, at jeg ikke havde turdet at trække vejret i kirken efterfølgende af frygt for at larme (overdrivelse fremmer forståelse, men min mor havde i den grad fortalt mig hvordan man opførte og hvordan man ikke gjorde).

    Men nu havde min mor også den indstilling, at børn ikke hørte til når der var begravelser. Den første begravelse jeg var til, var min farfar der døde da jeg var 15. Det var første gang jeg kom til en begravelse.

    Jeg fik altid lov til gudstjenester til at sætte mig op foran bænkene (forudat at præsten også gav os lov) og det var altid med en hviskende bemærkning om, at nu skulle jeg huske at når man fik lov til at sidde deroppe, så sad man pænt og lyttede efter.


  • #72   2. maj 2015 Birgitta, nej det kan man ikke vide. Men jeg tvivler stærkt på at samtlige besøgende på korskro under 10 år i går var syge på den ene eller anden måde.

    Du skal ikke misforstå det som at jeg er blevet terroriseret fysisk eller psykisk af min mor. Men hun var ikke bleg for at hive mig ud af rummet og se mig dybt i øjnene og sige SÅ ER DET GODT! Og så vidste man bare når mor kiggede på den måde, at så var festen altså slut. Det observerer jeg mange børn som ikke kan forstå i dag.
    Primært fordi forældrene er for bløde til at sige nej og rent faktisk mene nej.


  • #74   2. maj 2015 Og der er uhyggelig mange børn, som alligevel kan mases ind i en.

    Min yngste nevø er ikke nem. Min søster har fået ham undersøgt på kryds og tværs, for som hun sagde - hvis vi finder ud af at han har en dianogse, så får man nogle redskaber at arbejde med.

    Knejten passede ikke ind i en eneste af psykologens smarte bokse for dianogser. Til gengæld har min søster nu besluttet sig for at han er et særligt sensitivt barn (trods psykologen afviste det...) og at han derfor skal håndteres meget specielt.

    I min verden trænger den dreng til at få af vide at det ikke er i orden at spytte, sparke, slå, tisse/skide på gulvet når man ikke får sin vilje osv. Ikke til nåååårh det er synd på puslingen... og en mor som i den grad skal have et kursus i hvad nej betyder.


  • #78   2. maj 2015 Jeg vil måske også lige indvende at man jo ikke kan forvente at børn er født opdragede. Altså den dér med at hyle i en slikbutik fordi man ikke får noget slik, det er barnet jo først nødt til at gøre og lære af, inden det kan indse, at reaktionen ikke nytter noget. Eller måske er det min dårlige samvittighed der spiller ind - jeg har en idé om at jeg har været et ret stædigt barn, så skammer mig nok lidt over at jeg måske har opført mig sådan.

    Men jeg ved, ud fra min mors historier, at jeg engang skulle hentes i børnehaven. Det sjove er at jeg altid har haft lidt seperationsangst men jeg ville altså ikke hjem fra børnehaven denne gang - så jeg lagde mig ned i en vandpyt. Hold kæft, jeg må have lignet et lortebarn smiley Men okay, så gik min mor da bare og så kunne jeg jo blive liggende. Jeg havde så nok ikke helt ment at hun skulle gå alligevel, for jeg så kunne jeg godt følge med hende da det gik op for mig, at hun virkelig gik smiley


  • #79   2. maj 2015 Jeg synes også det er så ærgerligt, at både 1) folk er begyndt at behandle "introvert" og "særligt sensitiv" som en diagnose, og 2) at det medfører at andre folk så begynder at kritisere dette og påstår, at det bare er pure opspind og mangel på opdragelse.
    Jeg er selv særligt sensitiv og det har intet med opdragelsen at gøre. Ærgerligt for din nevø, Sappie, at din søster tror han skal håndteres meget specielt - for det er jo slet ikke det, det handler om, men netop at de får nogle redskaber til at arbejde med. Jeg tror også at det er lidt en balancegang mellem at sætte konsekvente grænser og så mærke efter hvornår barnet bare føler at man er ond og uretfærdig, og så hvornår barnet opfatter det som grænseoverskridende og ubehageligt.

    - sorry, meget tekst smiley


  • #81   2. maj 2015 Der er osse en verden til forskel på om man kan se en eller begge forældre gøre en indsats for at få styr på situationen - og så til om 'lille lise og lille brian skal have lov til at udfolde sig'.

    Jo, jeg vil da gerne gå med til at børn skal være der (jeg kan godt få børn, jeg VIL bare ikke) - men at synes de skal være der under visse former for almen opdragelse og så til at synes det er fjong at de render på væggene, der ER altså temmelig langt.


  • #82   2. maj 2015 MEN... det ER lissom blevet lidt moderne at børnene skal have en diagnose frem for at man skal se sig selv i spejlet og erkende at man nok ikke er lige helt så god mht opdragelsen.

    Det er jo altså underligt at antallet af børn med 'diagnoser' skulle være steget SÅ eksplosivt siden jeg var barn.... så må der sguda være tale om at der bliver avlet på for meget skravl...


  • #83   2. maj 2015 Jeg skriver ikke det er drengen der skal have et kursus i hvad nej betyder - men min søster smiley

    Knægten ved at hvis han skaber sig længe nok, så overgiver mor sig.
    Hvis man skal have det man ønsker sig, skal man bare smide sig på gulvet og vræle længe nok, så overgiver mor sig.
    Når mor endelig for en gangs skyld bliver sur og skælder ud, skal man bare græde højt/længe nok, så overgiver mor sig og man bliver trøstet, kysset og krammet.

    Så deri har moren i den grad brug for et kursus, for her er en dreng, som har lært at nej det kun gælder til mor bliver presset nok. Så bliver det lynhurtigt ændret til et ja.

    Ungen er forfærdelig når han er sådan - og det er slet slet slet ikke hans skyld.


  • #84   2. maj 2015 Wwo fedt med så mange kommentarer, og rart at se at jeg ikke er den eneste med den holdning.

    AnjaCS: De var kun 10 der blev konfirmeret igår, og i en ret stor kirke. Så de havde på forhånd fået at vide at de måtte tage ALLE gæsterne med i kirke hvis de ønskede det. Så der var ikke noget med kun x antal pladser pr. konfirmand. Og selvom man tilhøre den helt nære familie, skal man da stadig ikke genere alle andre, så kunne man jo have taget en barnepige med eller noget, som enten var udenfor med børnene, eller som tog børnene med ud hvis der blev noget.
    Jeg må erkende at jeg ikke kan se hvorfor ansvaret skal smides over på kirken, ja det er da fedt nok hvis de lavet et eller andet, men altså det ER altså forældrenes ansvar og "problem", og dem der må tage hånd om det, hvis der ikke er et tilbud, fremfor bare at lade stå til, og barnet genere en masse andre mennesker og ødelægger en oplevelse for folk.


  • #85   2. maj 2015 Og nu var der jo netop ikke bare talen om hvisken, for så var jeg ikke blevet irriteret. Og NEJ jeg forventer ikke at alle børn er mønsterbørn, og bare sidder stille, holder kæft, og går i et med børn. Jeg ved godt at de fleste børn fylder og larmer mere end voksne, og fred være med det. MEN jeg er pisse træt af forældre der ikke sætter grænser og opdrager deres børn, og lader deres børn være til gene for en masse andre mennesker, fremfor at gøre noget ved problemet.

    Og jeg vidste godt der nok skulle komme kommentarer i retning om at det er fordi jeg ikke selv har børn, for den er jeg så vandt til. Vi snakkede faktisk om det med børn i familien den anden dag, hvor min svigerinde så siger til mig " når du syntes XX bliver for meget, så skal du altså bare sige fra , for du skal jo også kunne være der, og det er jo netop ikke fordi du hader dem, eller mener de ikke må være der" . Og det var da rigtig fint sagt af min svigerinde, men som jeg også sagde til hende, så gider jeg altså ikke sidde og være tante skrap, for XX skal jo altså også være der, så vælger jeg i stedet at gå min vej hvis det bliver for meget, og har f.eks fundet ud af at hvis jeg går over i sofaen, så falder XX også ned, og kommer hen og gerne vil nusse og snakke stille osv.

    MEN der er altså kæmpe forskel på at være på besøg et eller andet sted , hvor man altså bare kan gå, og så sidde i en kirke til en vigtig handling, være ude og spise og betale mange penge for det osv.

    Men at folk mener jeg er for meget, jamen fair nok det er I i jeres fulde ret til. Jeg ændre bare ikke mening og holdning af den grund. Jeg mener bare respekt er en kæmpe vigtig ting at huske på, uanset om det så drejer sig om børn, hunde, katte, voksne eller noget helt andet.


  • #86   2. maj 2015 Jeg gad godt nok heller ikke skrigende børn i en kirke med den toneklang der er derinde..

  • #87   2. maj 2015 Beltane: Nej det er jo en anden ting, for det hele bliver jo altså en del højere i sådan et rum. På et tidspunkt var der 3 børn der skreg samtidig ( 2 babyer og en lidt større) , og der kunne man seriøst stort set ikke høre hvad præsten sagde, og NEJ mikrofonen var ikke på lav styrke smiley

  • #88   2. maj 2015 Som et eksempel kan jeg da sige at vi bor lige ved siden af en legeplads, der kunne jeg da ALDRIG drømme om at brokke mig over støj fra, for det er netop et sted for børn, et sted hvor de skal udfolde sig og have det sjovt. Jeg brokker mig heller ikke over når de løber rundt på stien lige op af vores have, spæner rundt på løbehjul osv, igen fordi det er et sted hvor de skal have lov til at udfolde sig og have det sjovt. Men visse steder gør man altså bare ikke sådanne ting, visse steder må man altså forholde sig i ro og tie stille, eller snakke stille og roligt, uanset om man så er 2 eller 52 år gammel .

  • #90   2. maj 2015 Isabelle - Det skal til for, fordi ved konfirmation osv er det en familiefest der "begynder" i kirken..

    Jeg er en voksen der røvkeder mig i kirken.. Det siger mig intet.. Men som skrevet før er vi heller ikke en af de familie der er afsted hver uge smiley

    Vi er der kun ved særlige lejligheder.. Så det er ikke engang hvert år..


  • #91   2. maj 2015 Skæg debat. Nu MÅ jeg, som præst, bare lige blande mig. I mine kirker hører børn til. Her ammes der, børn leger, danser, griner og synger.. Larm gør mig intet, og jeg ville aldrig smide småfolk ud!

    Selvfølgelig skal folk kunne høre mig - jeg har mikrofonanlæg, så det er da det mindste problem smiley men børn lærer ikke, hvordan man opfører sig i kirken hvis ikke de kommer der med jævne mellemrum!

    Det eneste, jeg ikke accepterer, er børn, der anspores til at larme, som det lyder til er tilfældet i TS startoplæg.


  • #92   2. maj 2015 Undskyld OT ts smiley
    Men, Lisbeth, nu du lige kom ind i tråden, må jeg altså lige spørge dig har i lige fået ny hvad det nu hedder (hende der spiller orgl (staves?) )
    Min mor snakkede nemlig om at hende fra vores kirke skulle til Bornholm og arbejde? det var min mors nabo. smiley


  • #95   2. maj 2015 C F ja lige netop, det var det det hed! kunne ikke lige komme på det smiley tak!

  • #96   2. maj 2015 Desværre mangler vi stadig en organist, sidst jeg hørte nyt.. Men jeg er jo pt på barsel, og derfor ikke heelt opdateret.

    Jeg var i øvrigt også til konfirmation Bededag, "mine" konfirmander skulle konfirmeres.. Af min vikar smiley min 5 måneder gamle søn var med, og var selvfølgelig ikke stille hele tiden. Men han blev ammet, jeg rekste mig og gik lidt rundt med ham, til han sov i min favn. Det ser jeg ikke som et problem. Der var heller ingen, der brokkede sig. Eller jo, men det var over, at jeg er på barsel XD


  • #98   2. maj 2015 Okay Lisbeth. Det var vidst på et 1 årig vikariat eller noget. Det er et par måneder siden, hun sagde det tror jeg. Men hun skulle være flyttet. Jeg er ret sikker på at det var på bornholm. Men jeg kan jo selvfølgelig huske forkert. Men når du er på barsel, kan det jo godt være hun er der smiley

    Men der er vel også flere kirker på bornholm,som alle andre steder (har aldrig været på bornholm) smiley


  • #99   2. maj 2015 Ork ja, vi har 26, jeg er kun præst i de 2 XD

    Isabelle - jeg har indtil flere kolleger, som ikke ønsker amning, og som ser skævt til folk, hvos de forlader deres plads for at trøste et barn. Den slags generer ikke mig det mindste, heller ikke før jeg blev mor.


  • #100   2. maj 2015 Helt enig med Isabelle, du gjorde jo netop noget ved det Lisbeth, fremfor bare at blive siddende og intet gøre. Der var som sagt også en enkelt der valgte at gå ud med en baby, da den ikke ville stoppe, og altså fred være med det, ham blev jeg da ikke irriteret på , netop fordi han rent faktisk gjorde noget.

    Men når man f.eks 500 gange siger " shhh du skal tie stille", og det INGEN effekt har, eller at man bare ignorere ens børns støj osv, så mener jeg altså ikke at man udviser respekt for de andre.


  • #101   2. maj 2015 Rikke, jeg er enig, men flere skriver at børn så ikke bør komme i en kirke, før de har lært hvordan man gebærder sig, og det er jeg uenig i.. Hellere starte tidligt så de lærer det lidt af gangen. Hvis forældrene altså er interesserede i at lære dem det...

  • #102   2. maj 2015 Jeg kan altså heller ikke se, at børnene skal blive hjemme, hvis de ikke kan forholde sig i ro. Medmindre vi snakker børn, der af en eller anden grund ikke kan lære det/har svært ved det, om det så er ADHD eller hvad det måtte være. Det er noget andet.

    Men børn har altså også godt af at lære, at nogle ting her i livet er man nødt til at gøre, selvom det er kedeligt og man ikke gider det. Ikke alt kan handle om, at man gør det, man synes er sjovest. Og det synes jeg lidt bliver fokusset, hvis børn bliver hjemme, fordi de ikke kan sidde pænt. Jeg synes ikke helt man undgår at være curling forældre, hvis man lader børnene slippe for det, de ikke gider.


  • #104   2. maj 2015 Nej Pia, yngel har ikke altid været sådan... ihvertfald ikke så stor en del af den samlede yngel.

  • #105   2. maj 2015 http://www.hyrdebrevetsoendagmorgen.dk/page11.aspx?recordid11=2

    Denne satire passer SÅ godt ind i denne debat


  • #106   2. maj 2015 Jeg faldt lige over denne her smiley

    profilbillede
  • #108   2. maj 2015 Hehe ja, det barn er da døbt til at være speciel og helt enestående. smiley

  • #109   2. maj 2015 Åååååh hvad var det nu for en kvindelig standupper der havde det argument for år tilbage? Navnene var Oliver Sebastian og Anastasia Leonora.

  • #111   3. maj 2015 Nu har jeg det seneste døgn kun været lidt på via tlf. men jøsses: Skal det nu hedde sig, at de unger, der ikke kan sidde stille har en eller anden diagnose?
    Har børnene en psykisk diagnose, så er det da klart, at man bærer over med det, men det er som regel ikke dem der er problemet (bortset fra at diagnosen i sig selv kan være et problem - især for forældrene, men det er en anden snak)
    Det kan da ikke passe at 8 ud af 10 børn i alderen 2-8 år har en psykiatrisk diagnose!!! Måske har forældrene personlighedsforstyrrelser á la narcisisme...men det må man nok heller ikke nævne.

    NEJ! Helt ærligt - Det er sgu da en lille brøkdel af de børn, vi møder ude i verden, som virkelig har et problem....altså udover det problem de har med forældre, som ikke har lært dem empati, medmenneskelighed, tagen hensyn, det at give lidt til andre og i det hele taget det at være en del af et fællesskab og ikke centrum i et "fælles" skab, hvor forældrene er sider og låger ...


  • #113   3. maj 2015 Miemiv når jeg skriver om diagnoser så er det rent faktisk noget en psykiater og/eller psykolog har givet smiley vi har desværre ADHD/ADD i familien

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #114   3. maj 2015 Hvorfor tage børn med i kirken såfremt de ikke gider. Det må være noget af det værste at skulle tvinges til som barn. De kan selv vælge når de bliver ældre.

  • #115   3. maj 2015 Max - Børn tager ikke skade af at lære, at nogle gange er man nødt til at gøre noget, man ikke gider. Kommer man fra en kristen familie - også selvom det måske kun er til højtider - er der vel heller ikke noget galt i, at man gerne vil give det videre til sine børn.

    Jeg syntes også det var dødhamrende kedeligt, at have matematik da jeg var 7 år gammel. Fik jeg lov at slippe? Nej. Det var også kedeligt at være til morgensang hver morgen. Fik jeg lov at slippe? Nej.

    Hvad tror du der sker, hvis man opdrager sine børn efter det princip, at hvis de keder sig og ikke gider, så får de lov til at slippe? Jeg tror ikke det hjælper på uopdragenheden.


  • #117   3. maj 2015 Pia - Dét skal den bestemt ikke.
    Men nu er det jo heldigvis ikke enten lade børnene blive hjemme, eller børn der skriger og larmer af kedsomhed. :o)


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #118   3. maj 2015 give det videre,er vil ikke det samme,som at tvinge det ned over hovedet på dem. Er masser af tid når de bliver ældre og hvor de selv kan tage stilling. At lærer matemamatik er trods alt vigtigere,en at tage børn med i kirken hvor de så ødelægger det for andre.

    Selvfølgelig skal børn lære at der er ting man skal,men man skal vælge sine kampe. De kampe skal ikke udkæmpes hvor det går ud over andre og kan ikke se hvem der får noget godt ud af det.


  • #119   3. maj 2015 Max, jeg er præst, så mine børn slæbes tit og tæt med i kirke, helt fra fødslen og hyppigt fremover! Også selvom de ikke skulle synes, det er lige sjovt hver gang.

    Kirken er for alle. For børn, for fulde folk, for hjemløse, for psykisk syge, for mennesker der lugter, larmer, ser underlige ud og for alle dem, der ikke skiller sig ud fra mængden. Vi skal være det sted, der kan rumme ALLE ellers har vi i den grad spillet fallit.

    Så gik der alligevel teologi i den. Sorry! smiley


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #120   3. maj 2015 Selvfølgelig er der plads til alle. Det er bare ikke noget godt i at tvinge folk der ikke gider at være der.

    At komme i kirken skulle gerne være af lyst også for børn. Jeg hader at komme i kirke og det ser jeg ikke noget galt i.


  • #121   4. maj 2015 Min datter som har kraftig ADHD, HADER at komme i kirke da hun skal sidde stille og tie stille hun prøver virkelig men kan bare ikke i laaaang tid.
    Jeg prøver virkelig at lære hende det, men som en præst sagde da vi var til privat barnedåb, lad nu hende snakke og gå rundt så længe hun ikke larmer overdrevent meget, kirken er for børn (og vi var 6 i kirken), det blev så ikke bedre af at min anden datters far bad hende om at forlade kirken, selvom hun kun små snakkede det blev præsten faktisk ret sur over og bad min lille pige om at hjælpe med vandet istedet som præsten sagde hvis kirken skal bestå er det de små vi skal have ind..


  • #122   4. maj 2015 Anika, netop. Hos mig skal børn heller ikke nødvendigvis sidde stille. Hellere et barn der tusser stille rundt for sig selv og leger, end et der skriger i frustration over at skulle sidde stille.

  • #123   4. maj 2015 Lisbeth, du er lige sådan en præst jeg kan lide smiley

    der skal nemlig være plads til børn i kirken. rigtig plads.

    Jeg bliver så ærgerlig når jeg hører om feks en barnedåb, hvor der slet ikke er rummelighed, og de små børn ikke får lov at komme til. ISÆR til en dåb, som jo i den grad er for børn. Og hvor selve hovedpersonen endda kan være det forstyrrende element.

    -----

    og så bemærkede jeg en skrive at børn under 15 ikke bør komme til begravelser. av av av, hvad er det for en holdning? børn har også følelser og børn skal også sige farvel.
    jeg var 4 da min morfar døde, men jeg husker det tydeligt og jeg husker også begravelsen. som jeg heldigvis deltog i.

    Jeg var for nylig til en venindes søns begravelse. min egen søn kunne ikke så godt huske drengen, så jeg tog afsted uden ham, men havde han kunne huske ham, var han kommet med. selvfølgelig!!

    ---

    og så bider jeg mærke i at mange fortæller historier hvor nogen har sagt nej til et barn, som derefter Bouvet skidesur. hallo, de siger nej til de unger! ligesom I efterlyser. er det nu også forkert? Man kan altså ikke øve i at sige nej foran en slikhylde, når man er derhjemme smiley


  • #125   4. maj 2015 AnjaCS nu skal du ikke tolke noget jeg ikke har skrevet.

    Jeg skrev ikke at børn ikke burde komme til begravelse - men at jeg ikke selv fik lov til at komme til begravelse som barn. Da jeg var under 10 synes min mor jeg var for lille til at forstå hvad der skete. Da jeg var gammel nok, gik der heldigvis nogle år før det næste dødsfald ramte min familie.


  • #126   4. maj 2015 sappie, du skrev at du var enig og at små børn ikke burde deltage.

  • #127   4. maj 2015 Ja jeg mener ikke helt små børn skal med til begravelsen - for det er det som jeg selv er opdraget med, så det virker helt logisk i min hjerne. Meeen man behøver heller ikke at vente til man var 15.

    Kom vist til at formulere mig hurtigt i går. Jeg laver overspringshandlinger fra min eksamen smiley smiley


  • #128   4. maj 2015 Min søn var 4 år, da min lillebror på 21 år blev dræbt i en bilulykke...Selvfølgelig havde jeg både min søn og min datter - der er guddatter til min lillebror - med til begravelsen. Min søn fik lov til at stå ved kisten, da vi sænkede den i jorden og så fortalte præsten, at han havde ret til at se, hvad der skete OG spørge ind til det. Jacob er i dag 7 år og vi taler mange gange om, at Jonathan ligger oppe på kirkegården og at vi vil gå op og kigge til ham. Selvom min søn har de udfordringer han har (under udredning for evt ADHD og autisme) så er jeg glad for han var med den dag. Og for en gangs skyld var han HELT stille. smiley Nok pga vi alle græd

  • #129   4. maj 2015 Begravelse har jeg ikke taget min datter med til, ikke fordi hun ikke må larme, men fordi jeg der vil have lov til at sidde og græde (så lydløst som muligt) uden at skulle være mor samtidigt.

    Men konfirmation, bryllup og dåb ville jeg gerne tage hende med.

    Jeg kommer ikke i kirken på andre tidspunkter, da jeg ikke er kristen andet end at jeg er medlem af folkekirken smiley men selve det med Gud tror jeg ikke på, men kan derfor godt respektere andre gør det.

    For mig er det bare historier smiley


  • #130   4. maj 2015 beltane, jeg var også lettet over at min søn ikke kunne huske Mikkel, så jeg ikke skulle tage stilling til at have ham med.
    Han var i forvejen påvirket af hvor opløst jeg blev da han døde.

    Det var klart lettest ikke at skulle tage mig af ham midt i sorgen.


  • #131   4. maj 2015 Min datter på 7 var med da Morfar skulle sendes vidre, vi græd sammen og vi var begge åbne overfor hvor ondt det gør når elskede mennesker tager i forvejen.
    Det værste var da min den størst knækkede sammen og bare hulkede da bilen kørte det var meget at skulle tage samtidlig med at skulle holde sammen på de 4 andre.
    Godt vi var så mange i familien at der faktisk var en voksen til hvert barn selvom 2 af dem var over 18.
    Min datter var så heldig at få lov til at bære urnen hen til de ukendtes og vi var med til at sætte den i jorden, hun var stolt ked af det og så glad for at hun fik lov til at putte ham. smiley


  • #132   4. maj 2015 Da olde smuttede i svinget var min drenge med de var 3 og 6, de havde lavet dukker med som blev lagt i hendes kiste de klarede det til UG... smiley
    Man skal ikke kimse af børn de ved og ser og hører meget mere end godt er så jeg er sådan de skal filmene være med og se hvad er det der sker når mennesker dør.


  • #133   4. maj 2015 Min datter var ikke født da min farmor og begge farbrødre døde, men da min farfar døde forrige år var hun ikke med, hun havde kun set ham få gange.

    Vi har talt om døden og hvad der sker (på hendes præmisser, hun er nået frem til at når man "bliver død" så gemmer man sig under en sten)

    Vi går engang imellem på kirkegårde her i byen hvis hun spørger, hun syntes det er hyggeligt at kigge på gravsten og blomster og ved man ikke skal løbe og larme der.

    Selvom hun ikke har været med i kirken så ved hun godt man kan blive ked af det når en er død, og syntes egentlig hendes forhold er ret naturligt.

    Hun virker ikke bange for det, men er heller ikke noget hun glæder sig til at blive.

    Den med himlen/helvede tror hverken mig eller hendes far på, men hvis hun en dag skulle begynde på det istedet for det med stenen så vil jeg da støtte hende i det, på samme måde som jeg støtter hende i det med julemanden og tandfeen smiley


  • #134   4. maj 2015 Jeg er så et af de børn som har været med til begravelser fra jeg var lille. Jeg var 4-5 år da min mormor døde, og kan ikke huske selve begravelsen så godt. Men var med oppe på plejehjemmet og synge hende ud osv osv.
    Jeg har også været med til begravelser ved personer jeg ikke kendte så godt. Jeg er glad for at jeg var med, også selvom det ikke var ved alle jeg selv havde behov for at sige farvel, men fordi det forberedte mig og lærte mig om døden og den sorg man skal igennem. Jeg føler mig bedre klædt på til at håndtere det når det kommer nær mig, også selvom man aldrig kan være helt klar.
    Men jeg har lært om døden og haft det tæt på.

    Jeg var vel omkring 9 år da min bedstemor døde, der fik jeg selv valget om jeg ville se hende, det ville jeg ikke. Men jeg var med inde på sygehuset imens hun var indlagt (hun døde derinde)
    Selvfølgelig er det trist, og der er salmer som jeg ikke kan høre eller synge uden tårerne triller ned ad kinderne på mig, fordi jeg forbinder det med begravelser og sorg, men ville ikke være foruden at mine forældre tog mig med.

    Sidst jeg var til en begravelse hvor jeg faktisk ikke rigtig kendte personen der var død, udover at jeg et par mdr tidligere havde besøgt hende med min mor. Var jeg der for min mors skyld, hun ville gerne have mig med, og jeg kendte godt familien og nogle af de nærmeste (det var min mors kusines datter)
    Udover at jeg var der for min mor, er jeg så glad for at jeg tog med, for den dag jeg besøgte hende var hun så inspirerende, kan slet ikke forklare det, men hun var så afklaret med det hele (hun havde kræft) og ja..
    hun havde selv stået for begravelsen, og det var den smukkeste begravelse uden tvivl jeg nogensinde har været til, med gospel kor osv. Og som præsten sagde: hun ønskede at vi der var der skulle mindes hende med glæde den dag. smiley


  • #135   4. maj 2015 Max - Al indlæringen sker et sted. Vil man give sine værdier og holdninger videre til sine børn, er der vel intet galt i at starte tidligt.

    Ja, matematik er da vigtige. Men forestil dig et lille barn, der indtil han starter i skolen, har fået lov til at slippe for de ting, han synes er kedelige? Tror du han er særlig nem at have i de fag, han synes er kedelige?

    Jeg tror ligepræcis det er dén holdning - at hvis man keder sig, så skal man da slippe - er med til, at så mange børn er uopdragne, selviske og helt uudholdelige at være sammen med. Ved nogle går det over hurtigt, hos andre følger det med langt ind i teenageårene eller endnu længere.

    Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke er lærer, når forældre mener, at børn skal have lov til at slippe for det, de ikke lige gider. Shit nogle vanskelige børn man må få ud af det...


  • #137   4. maj 2015 Og Max, du skriver:

    "Selvfølgelig skal børn lære at der er ting man skal,men man skal vælge sine kampe. De kampe skal ikke udkæmpes hvor det går ud over andre og kan ikke se hvem der får noget godt ud af det. "

    Hvorfor behøver det være en kamp? Kunne det ikke tænkes, at hvis man helt fra børnene er lille, lærer dem, at nogle ting skal man, selvom man ikke lige vil det, så lærer børnene at det sker der ikke noget ved? Kan man ikke fra start lære sine børn, at sidde pænt og roligt i kirken - evt. med lidt lydløst børneunderholdning - så det ikke behøver være en kamp at lære dem? Netop derfor synes jeg det er ekstremt vigtigt, at "præge" dem tidligt, så det bliver en naturlig ting.

    Og det er jo ikke nødvendigvis et valg mellem at lade børnene blive hjemme fordi de ikke gider, og så at "kampen" skal gå ud over andre. Det er kun en kamp, og det går kun ud over andre, hvis man som forældre ikke har magtet at lære sine børn, at man godt kan sidde ligeså stille og roligt i fx kirken. Det bliver først en kamp, hvis man begynder at give efter, og lærer sine børn, at man ikke behøver, hvis man ikke gider.

    Børn med specielle vanskeligheder, der gør det ekstra svært for dem at være rolige, er undtaget.


  • #138   4. maj 2015 Jeg var til min 1. begravelse, da jeg var 18 år, men til gengæld har jeg så indhentet det rigeligt siden. Min eksmand og jeg havde en periode af 4 år, hvor vi mistede ikke mindre end 7 familiemedlemmer...DET trækker tænder ud. Og nej, mine børn var ikke med til alle, men de var til en del af dem, da min eks familie og jeg selv mente, at det var nødvendigt. Nogle af dem var dog ikke for dem, da det var personer de aldrig havde mødt og så skulle de ikke med. Men nære familiemedlemmer, som de havde tilkytning til, der kom de med.

    Pga mine børns udfordringer, så blev det på deres præmisser, så de enkelte gange, hvor de ikke magtede at sidde stille mere eller tie stille, så gik jeg ud med dem. Jeg er også én af de forældre, der tager min 7 årige i hoved og r*v, hvis han får en nedsmeltning i en forretning og bærer ham ud i bilen. Folk glor - men hellere det end at han smadrer noget i arrigskab over, at hans behov ikke kan opfyldes, når han vil. ....Desværre én af hans mindre sjove sider.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #139   4. maj 2015 Ja det kan du så hører at det er når det går ud over andre mennesker. Det er også folk der tænker at de skal lære det og så går det ud over andres oplevelse og det er ikke rimelig. Er man i tvivl omkring at børnene kan være rolig,må man være klar til at gå,såfremt det viser sig at være tilfældet.

    Børn er forskellige. Nogle vil let kunne lære det og andre ikke. Er nu engang forskel på at børn lærer at være rolige og koncentreret omkring puslespil,perler osv og så forvente at de gider sidde i timevis og hører på for dem(og mange andre) vrøvl i kirken.

    Jeg vil som voksen ikke tvinges i kirke så hvorfor skulle man gøre det ved børn, såfremt de ikke ønsker det.


  • #140   5. maj 2015 Max - Så du vil påstå at børn ikke er i stand til at lære, at sidde roligt, uden at det skal være en kamp, der går ud over andre? Hehe, ok. ;o)
    Tro det eller lad være, men det ER muligt, at opdrage sine børn til at opføre sig pænt, uden at det skal foregå med skrig og skrål.

    Nogle har sværere ved det end andre ja, og det skal der tages højde for. Det kan der jo være mange grunde til. Der er også forskel på at de bare har svært ved at sidde stille og derfor er urolige, eller om de larmer, fordi de har lært det hjælper, når de ikke gider være der.

    Man KAN ikke basere sin opdragelse på, at børn skal gøre hvad de ønsker. Det er jo lige netop dén tankegang, der er skyld i, at børnene bliver som TS beskriver de. Fordi de er vant til at få deres vilje. Det bliver hårdt for dem og alle andre, når de bliver ældre.

    Der er forskel på børn og voksne. Der er uendeligt mange ting i hverdagen, som man som forældre 'tvinger' sine børn til, selvom de ikke ønsker det. Sådan er det bare. For børn er af gode grunde ikke altid i stand til at vurdere, hvad der er bedst for dem. Så kan man diskutere, om det er bedst for dem at gå i kirke, men er man kristen og troende, så er det jo det man mener. Men dén diskussion hører vidst ikke til her.

    Børn kan ikke gå igennem livet, uden at blive pålagt at gøre nogle ting, de ikke lige synes er skide sjove. Ihvertfald ikke, hvis de samtidig skal være nogenlunde udholdelige at være sammen med for andre.

    Rimelig vattet forælder, der lader børnene bestemme hvad de vil. Hvorfor tror du, at så mange børn er, som de er i dag? Fordi deres vattede forældre lader dem bestemme, hvad de vil. Ganske usundt.


  • #141   5. maj 2015 Og ja, Max, så kan man jo gå ind og diskutere, hvilke kampe der er vigtige at tage med sine børn, i forhold til at tvinge dem til noget de ikke vil. For de fleste vil nok kunne se problemet, hvis barnet ikke vil have et kedeligt fag, fordi det har lært hjemmefra, at man ikke behøver det der er kedeligt. Så de skal jo have lært, at det ikke går hver gang.

    Men hvilke kampe er det så, der er vigtige at tage? Hvor skal man sætte grænsen? Er det ikke netop op til de enkelte forældre at tage stilling til, hvad der er vigtigt for DEM, at deres børn lærer? Er det ikke op til DEM at vurdere, hvornår kampen er værd at tage? Så fordi der sidder et par personer et sted i Danmark der mener, at man ikke skal tvinge børn i kirke, fordi de selv synes det er kedeligt og ikke selv vil tvinges - så skal alle vi andre følge trop? Hvad hvis det er enormt vigtigt for én, at ens børn lærer at være i kirken og måske endda lærer at nyde det? Har man så ikke lov til selv at bestemme, at det er kampen værd?

    Og nej nej, det skal ikke gå ud over nogen. Men KAN man så overhovedet taget nogen som helst kampe med sine børn, når først skaden er sket, og de begynder at skabe sig? Så snart man bevæger sig uden for egen matrikel, vil det jo straks irritere nogen, og så kan man ikke gøre noget. Hverken i supermarkedet, kirken, børnehaven, svømmehallen, biografen og hvor man nu ellers kunne forestille sig, at børn kan blive 'tvunget' til noget de ikke vil. Og når man ikke kan tage kampen nogen steder, må man bare føje sit barn - og SÅ får vi problemerne i skolen og alle andre steder.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #142   5. maj 2015 Det er intet unormalt i at et barn bliver urolig af at skulle være i kirke. Tværtimod. Man kan også tvinge sine børn til at gå til dans i selv om de hader det. Ganske usundt. Børn skal ikke være robotter som man kan tænde og slukke for.

    Er jo derfor at vi i dag har så mange børn som "fejler" noget. Man tager ikke højde for den enkelte men forventer at alle kan være på i x antal timer om dagen. Med tanke på hvor lang tid man rent faktisk kan være koncentreret af gangen er der ikke noget at sige til at der er børn der er urolige.


  • #143   5. maj 2015 Jeg gider heller ikke kirken, men nogle gange man gøre noget man ikke gider, for at vise omverdenen at man holder af det menneske der er grunden til man er der (tænker her dåb, konfi, vielse og begravelse) det kunne ikke falde mig ind at være fast kirkegænger hver søndag smiley

    Min datter har været i kirke med børnehaven omkring jul, så længe jeg ikke skal med medmindre det er en af de nævnte må folk gerne trække hende med.

    Selvom jeg er wiccaner så er kirken for mig en del af det at være danskere, jeg er udelukkende stadig medlem af folkekirken for at bevare en af landets kulturskatte. Og ja min datter er døbt, det er en tradition i familien, traditioner er vigtig for mig, og nej jeg sagde ikke ja på hendes vegne, det ville være lidt dumt når jeg ikke tror på Gud smiley

    Hvis hun ikke vil konfirmeres er det fint med mig (men vil ikke holde nonfirmation, for mig er det en hån imod en anden tro) og hvis hun melder sig ud af folkekirken er det også fint for mig.

    Hvis en eller anden vil trække hende med i en moske skal de have lov til det, bare jeg slipper, og så længe de acceptere at vi ikke har samme tro og prøve på at prakke hende en religion på.

    Jeg prædiker ikke for min datter, hvis hun vil vide noget mere når hun bliver ældre så fortæller jeg gerne. Hendes far er ateist og hans underbo er Jehovas. Min datter elsker at besøge underboen (som indtil videre ikke prædiker for hende heller) jo man får da lige et blad i hånden hvis man hjælper hende, men jeg siger jeg ikke tror på det samme, men at jeg da godt kan tage det med og kigge i (læser det dog aldrig, for mig er det bare en måde at udvise det er okay hun tror på det hun gør)

    Det er egentlig også en god ting ved den danske folkekirke, der bliver ikke set ned på en bare fordi man ikke lige tror på det der bliver sagt.


  • #144   5. maj 2015 SÅ enig CTS!

  • #146   5. maj 2015 En ting er "normale" børn en anden ting er når man har børn med udfordringer...
    De skal have en hårdere konsekvens hvis man bare 1 gang bliver blød og giver efter, ja jeg er osse en mor der fjerner mit barn fra butikken hvis hun flipper, hun får først talen med at hvis hun ikke stopper lige nu så tager jeg hende i hoved og numse og i bilen og hjem, og hvis den så ikke virker så bærer jeg hende gerne ud i bilen.
    Det koster en ryg og arme hver gang men kan slet ikke slagge på den....
    Hun er UTROLIG sliksyg og der er altid en aftale når hun er med, det kan være fra INGEN tiggen til max 1 stykke valgfri.
    Hun er faktisk begyndt at bliver ret så god til at overholde aftaler, heldigvis.
    Men kirken der går det godt den første time og så begynder hun at sidde uroligt og så plejer jeg at sige find legerummet men stille, for ja hun skal lære at sidde i en kirke, men siger hun at jeg skal hente hende bagefter kirken så er det det vi gør.
    Hun er god til at kede sig for så får hun tegnet eller kigget bøger eller bare sidde og nusse.
    Men er der ikke muligheder for at hun kan gøre noget hvis tankerne bliver for kraftige så er balladen inviteret...


  • #147   5. maj 2015 Jeg er så en af de mødre, der hvis ungen får drama"flip" og smider sig på gulvet, så hyler jeg også op (dog uden at smide mig)..

    Så bliver ungen så flov hun holder op.. Det er både hurtigere og mere effektivt (for os) end at forstyrre ved at slæbe ungen ud og ind af butikken smiley


  • #148   5. maj 2015 Min er pisse ligeglad hvis man selv skaber sig så er det brænde til bålet så her er der KUN 1 ting der virker...
    Igen hun er en pige med kraftig ADHD, og er ikke på medicin da hun ikke kan tåle det.


  • #149   5. maj 2015 Jeg har ADD, og en nevø med ADHD.. Ikke alle er ens med den diagnose

  • #151   5. maj 2015 Der kicker in ADD ind, absolut ingen tålmodighed til kontant at stoppe smiley

    Men jeg prøver også at undgå situationer hvor vi "skriger" om kap (dvs ikke tage træt unge med ud og handle, det må faderen gøre) og nu som 5 (næsten 6) årige vil hun hellere diskutere for og imod end at hyle op smiley Meget mere behageligt for andre kunder, men mere træls for mor der bare gerne vil have handlen overstået smiley


  • #152   5. maj 2015 Jeg har selv ADHD men heldigvis har jeg lært mig selv at have tålmodighed i at stoppe bilen eller slukke alt herhjemme osv.
    Men hun er en stædig temperamentfuld dame selv klasselærerne i special har svært ved at greje hende når hun flipper, de har 1 gang selv prøvet at stoppe hende med de fastholdt hende i hendes arm så de endte med en pige der var så agresiv at de måtte ringe 112 til moren, lige da jeg kom ind på skolen kom hun løbende og fastholdt sig selv ved mig og var bare ked og vred.
    Så når hun flipper skal man vide 300% hvad hun flipper over og hvad man kan gøre for at stoppe hende og nu hedder den så vi ringer til mor inden det kommer så langt.
    Hun er 10 og meget egenrådig når der er noget hun har sat sig for.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #153   5. maj 2015 Jeg syntes det lyder som mange af de folk jeg møder i hundeskoven. Pluto skal lige lærer at være der og man er i gang med at øve indkald. Indtil det så sker er det så helt ok for dem at det går ud over andre.

    Kan man ikke have hund, børn osv med steder hen,uden det går ud over andre,må man blive væk til de har lært det. Ganske enenkelt


  • #154   5. maj 2015 ... nogensteder kunne det ikke være så ringe endda med flexliner til børnene smiley


  • #155   5. maj 2015 Det er da bare flex i gåsele vupti barn i flexi smiley

  • #157   6. maj 2015 Max, du snakker så meget om, at man ikke må genere nogen med sine børn.

    På en skala fra 1-10, hvor generet tror du så pædagoger og skolelærer bliver, når de får børn ind, der hele deres barndom har lært, at hvis de keder sig eller ikke gider, så behøver man ikke? Mit gæt er en 8-9-10 stykker.

    Det er sgu heller ikke sundt at lære, at man ikke behøver gøre det, man ikke lige gider. Det vil jeg gætte på er mere usundt, end at blive 'tvunget' til nogen. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at høre, hvordan man vil opdrage et barn, til at blive velfungerede og udholdelig for andre mennesker - UDEN at skulle tvinge dem til ting, de hader eller bare ikke gider. Jeg tror det er umuligt.

    Hvordan vil man i grunden lære sine børn, at sidde pænt i fx kirken, hvis man slet ikke må tage dem med, af frygt for at barnet skulle komme til at sige noget? Hvordan vil man lære sine børn, at man godt kan kede sig i stilhed, hvis man aldrig må udsætte dem for noget kedeligt? Hvordan vil man lære sine børn, at nogle ting i livet er man bare nødt til at gøre, selvom man ikke gider, hvis man aldrig må 'tvinge' dem til noget, de ikke gider?

    Igen - rimelig vattet forældre, med den holdning. Resultat? De uudholdelige børn, du er så meget modstander af, Max. :o)


  • #159   6. maj 2015 sød historie, Isabella. Han har haft en klar fornemmelse af at der var noget som var vigtigt nok til at man måtte afbryde, men han har alligevel været lidt usikker på om det var ok.


    ---

    til hele kirke-debatten kan jeg så fortælle om en mindre dreng som under sin mormors bisættelse satte sig henslængt op af kisten og begyndte at synge.
    DET er langt over mine grænser. Selvom det var sødt...


  • #160   6. maj 2015 Anja - nu oplevede jeg ikke selv situationen så kan ikke sige hvordan jeg ville reagere, men umiddelbart kan jeg ikke se det forkerte i at en dreng læner sig op ad sin mormors kiste og synger? Du synes jo kun det er grænseoverskridende, fordi du selv har nogle bestemte normer smiley
    Eller gjorde han det mens der var helt stille i kirken og man sad på sine pladser? For ellers kan jeg ikke se noget galt i det.

    Nu har jeg jo ikke oplevet det, men jeg synes umiddelbart også sagtens man kan se det fra den anden side: en sød gestus. Der er intet jeg hader mere end begravelser hvor man SKAL græde og overholde bestemte normer og man kommer i helvede hvis man tillader sig at smile. Jeg tror ærlig talt jeg ville se det som en sød gestus - drengens farvel til sin mormor. Det er da netop en naturlig og rørende afsked at se på, i stedet for at barnet blev tvunget til en form for afsked og sorg han alligevel ikke forstod smiley


  • #161   6. maj 2015 Fünke, det var under ceremonien. præsten talte, bad og gjorde ved.
    drengen kedede sig, gik rundt og pillede i ting og endte med at sætte sig op af kisten og synge.

    og du har ret, det ER langt fra mine normer og det ville være noget som ville få mig til at skride ind, hvis det var mit barn.


  • #162   6. maj 2015 Anja - jamen jeg kan bedre forstå det, hvis det var MIDT under ceremonien, lidt ligesom hvis et barn gik op til alteret og begyndte et skråle sange mens præsten citerede fra Bibelen smiley

  • #163   6. maj 2015 Jeg plejer at sige, at alt indenfor "kravlegården", alterskranken, er mit. Børnene kan være i resten af kirken smiley

  • #164   6. maj 2015 Isabel - Dét tror jeg ville være en god idé, hvis flere forældre gjorde. :o)
    Hoooold nu op, hvor er der mange børn, der dominerer ved middagsbordet.

    Da min svogers bonusdatter var lille (5-6 år ca.), var hun helt ekstremt dominerende, når vi skulle spise fællesmiddag hos mine svigerforældre. Hun ville bestemme hvem der skulle sidde hvor, og var også dominerende under samtalen. Moren havde været alene med hende i nogle år, så pigen var vant til, at blive snakket meget med. Hun accepterede ikke, hvis nogle samtaler ikke involverede hende. Det er blevet bedre med årene, men selv i dag, hvor hun er omkring 10 år, har hun svært ved at lade de voksne snakke, uden at skulle følge med i alt, og afbryde ofte.

    Men hun og hendes lillebror er også de to børn jeg kender, der har aller sværest ved ikke at få sin vilje konstant. :o) Det handler mest af alt om, hvad de vil og har lyst til - og TÆNK hvis man skal sidde nogle minutter uden underholdning (helst fra de voksne). Pinsel for os andre!


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.225
    #166   6. maj 2015 Cts. Du forstår det ikke kan jeg forstå, så prøver igen. Hvis du ikke kan styre dine unger,så bliv hjemme. Når de så er gamle nok og har lært det så kom igen.

    Andre skal ikke lide under at man tager børn med til noget som de ikke er klar til. Det kaldes respekt for andre. Hvis forældrene ikke har det Hvordan skulle børnene så få det.

    Er ganske enig med isabell. Man må starte i det små. Man kunne jo starte med at være i kirken i kortetere tid hvis det er så vigtig for en. Så tænker man både på sine børn og andre, men det forudsætter at man ikke kun tænker på sig selv.


  • #167   6. maj 2015 Max - Nej, klart nok at jeg ikke forstår noget, du egentlig først skriver nu. :o)

Kommentér på:
Børn i kirke ( støj) - er det ikke normalt?

Annonce