{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
663 visninger | Oprettet:

Et selvmedlidenhedsemne {{forumTopicSubject}}

Kender i de dage, hvor man har en nagende følelse af, at der er ét eller andet man bør have det dårligt over? Har gået rundt og følt at der er noget jeg burde fortryde, noget jeg burde have det dårligt over, ét eller andet jeg burde være pinlig over. Det er der jo ingen grund til - men føler alligevel, at jeg har gjort noget forkert, at jeg burde skamme mig over en eller anden ting.. Det er ret træls.

Og nu er karaktererne for vores skriftlige eksamener netop offentliggjort, og jeg er personligt én der identificerer mig med at være "sproglig" og god til engelsk, faget glipper aldrig for mig; det er så bare af en eller anden årsag gået meget dårligere end forventet, så nu føler jeg mig som en personlig fiasko og som om folk vil kigge ned på mig og slet ikke vil regne mig for noget - jeg kan ikke holde tanken ud om at være middelmådig i lige dét fag jeg identificerer mig med, ikke at være noget "værd" fordi folk bare vil have en opfattelse af at jeg er dum når jeg jo godt ved at det ikke forholder sig sådan..

Så kom man også ud med en masse selvmedlidenhed. Og det er jo ikke verdens undergang. Det er småproblemer. Men går alligevel rundt med lidt (ret meget) selvmedlidenhed og offermentalitet.
I er velkomne til at dele jeres selvmedlidenhed hvis i også har haft en dårlig dag smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle et skab 700 kr.
  • Klippet buskas ned 1.500 kr.
  • Montere kattelem og lave hul 1.500 kr.
  • Sætte køkkenlåge fast igen 750 kr.
  • Udskiftning af termostater på 3 radiatorer 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Et selvmedlidenhedsemne
  • #1   17. jun 2015 Jeg har siddet det meste af dagen og været ramt af denne billedeserie:
    http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/billedserier/2015/06/14183421.htm
    Og hadet at jeg ikke kan gøre noget. Så nu er jeg ved at se mig om efter noget frivilligt arbejde, hvor jeg måske kan gøre en forskel for den heldige promille, som når til Danmark.
    Skidt med den eksamen- det har du glemt om et par dage og om et par år, så kan du ikke en gang huske den karakter. Vi er heldigvis meget mere end et tal på et stykke papir


  • #2   17. jun 2015 Kedeligt Fünke smiley

    Jeg har haft 48 timers eksamen fra mandag til onsdag formiddag, og jeg er personligt en person som klynger mig meget til min intelligens, fordi jeg ikke selv synes jeg har udseende eller personlighed, og da jeg ikke kunne svare på alting, i min eksamen fik jeg seriøs nedsmeltning igår og endte med at sidde oppe til kl 8 i morges for at lave min eksamen bare nogenlunde eller barer så godt som jeg nu formåede og afleverede og gik i seng.

    Mine forældre måtte dog ud til mig igår da jeg nedsmeltede og bruge et par timer herude smiley Har det viiirkelig dårligt over at mit humør og nedsmeltning gik udover min mor.


  • #3   17. jun 2015 Puha, hold da helt op.. så noget frivilligt flygtningearbejde her i Danmark? Søger du noget specielt? Det er også noget, der ligger så fjernt fra hvad man selv har oplevet, når man er vokset op i en tryg barndom her i DK. Hvor må det være forfærdeligt at frygte sådan for sit liv.. det sætter ligesom tingene i perspektiv.
    Jeg er sikker på, at den eksamen ikke kommer til at fylde noget om bare en måned eller to. Jeg skal nok også få det snit det kræver at komme ind på mit planlagte studie. Lige nu fylder den bare meget..


  • #4   17. jun 2015 Anya: men godt at høre, at du fik den afleveret! Man må jo sige til sig selv at man har gjort det, man kunne.. så er der jo alligevel ikke noget, man kunne ændre.. Din mor ved forhåbentligt godt hvorfor dit humør gik ud over hende, nogen gange bliver det bare for meget - men så er det jo godt, at man netop har støttende forældre uanset om man så er 10 eller 40 år smiley

  • #5   17. jun 2015 Funke - føler med dig og forstår til fulde det med, at man har en idé om hvor man ligger og så er virkeligheden en anden smiley Ufed opdagelse.
    MEN det er KUN en eksamen - jaja, jeg ved godt den tæller, men det er KUN en eksamen, du skal nok komme videre smiley

    Jeg orker næsten ikke at liste alle de dumme punkter op, hvor meget selvmedlidenhed jeg har...for så er jeg bange for, at jeg ik kan stoppe med at tude smiley


  • #8   17. jun 2015 DKK cocker: Jamen det trælse er at jeg netop ved, at jeg i virkeligheden altså sagtens kan - men pludselig bliver bedømt som om jeg ikke rigtig er værd at lægge mærke til overhovedet.. Men ja det er kun en eksamen, nogen gange føles det bare værre end det er.
    Og kan godt huske dit emne, nogen gange er livet bare noget møg smiley

    Carina: Sådanne dage kender jeg godt - ikke fordi, at jeg har en personlighedsforstyrrelse eller på den måde er psykisk syg, men kender det jo så i mindre grad. Især hvis man i en periode har været stresset, så flyder bægeret bare over og jeg bliver i hvert sindssygt rasende og ked af det over alt der står i vejen for mig, bare at computeren er langsom kan jeg få en følelse af at "alt er imod MIG personligt" smiley


  • #12   17. jun 2015 Jeg har det heller ikke særlig godt pt. Jeg har hele folkeskolen igennem fået at vide, at jeg aldrig blev til noget. Kom så igennem HHX med rigtig fint snit, kom ind på min uddannelse på uni - men her på 4. Semester er det gået galt. Jeg er bestået 2 fag med fine karakter, men desværre også dumpet 2 fag, hvilket har givet mig et ordenligt knæk. Jeg føler mig ikke god nok, og jeg kan allerede nu græde over min eksamen i næste uge.

    Derudover har jeg været så skide uheldig med de der søde fyre der, at jeg nu desværre er begyndt at miste troen lidt på det også.

    Lidt andre ting generere mig også, men dem har jeg ikke rigtig lyst til at udlevere i åbent forum..

    Jeg føler mig så skide ynkelig og som et seriøst pivedyr..



  • #14   17. jun 2015 DKK med soulmates: afhængig af situationen, så ser det også ofte lidt bedre ud efter noget tid eller en god nats søvn smiley
    Og wow, Christina, ret træls med brækket ryg! God bedring til dig, i hvert fald smiley

    CF - jeg hader også det dér med at folk går rundt og snakker SÅ meget om at åh nej stress stress nu må de endelig ikke få under 10. Jeg har taget de her eksamener med meget mere ro end jeg plejer, og jeg er blevet ret så irriteret på mine veninder, der hele tiden snakker om at "kan mærke stressen" for det er jo sådan i bund og grund din egen beslutning om du vil køre dig selv op i sådan en stressmentalitet.
    Men alligevel gør jeg det jo selv. Jeg synes ofte det kan blive lidt melodramatisk sådan noget - men jeg kan simpelthen ikke lade være med at føle mig som en personlig fiasko når jeg så længe jeg kan huske har været god til det her, at det lige er min niche.. Men det er helt klart noget jeg arbejder på smiley


  • #15   17. jun 2015 Carina: Haha - jeg har også et temperament der godt kan løbe løbsk, er dog blevet bedre til at kontrollere det over årene. Men der er virkelig intet værre end når man vitterligt har lyst til at brænde en hel skov af (bare rolig, bare rolig - det er kun min hjerne smiley ), fordi alle de små ting (langsom computer, hvis man kommer til at spilde tid når man tager tøj på, printer virker ikke osv.) går imod én.

    And: øv øv øv. Selvmedlidenhed er hermed sendt i din retning! Nogle gange har man bare slet ikke lyst til det skole/studie dér. Håber det kommer til at gå godt til din eksamen i næste uge smiley Du har da heldigvis også reeksamen


  • #16   17. jun 2015 Man kan jo sagtens være god til noget og så stadig fejle. Mesterkokke brænder også noget på en gang imellem. Racerkørere kører galt. Messi brænder et straffespark. Sådan er det jo en gang imellem. men det er jo ikke det, som definerer en. Og fordi man er god til engelsk er ikke ensbetydende med, at man var god til den opgave.

  • #17   17. jun 2015 Fünke - jeg vil rigtig gerne skole, og jeg kæmper for det. Jeg har reeksamen i august, men ville virkelig ønske, at jeg havde klaret dem i første forsøg smiley
    jeg ved det er latterligt, men jeg føler mig simpelthen som en fiasko. smiley


  • #18   17. jun 2015 Dét kan jeg jo af gode grunde godt relatere til smiley Og det er især så træls, hvis man gerne vil bevise, at man godt kan - at folk ikke har "taget fejl"

  • #20   17. jun 2015 I september forrige år gik jeg ned med depression og angst. Den udløsende faktor var meldingen om Lotus`overrevne korsbånd. Det skubbede mig helt ud over kanten, som jeg ellers havde hængt fast i med neglene et godt stykke tid. Jeg var så sygemeldt 1 år. Blev raskmeldt i september sidste år. I starten af november begyndte jeg at få voldsomme smerter i ørerne og ligesom krampe i spiserøret. Jeg valgte at tage smertestillende og ignorere det, for jeg troede at det "bare" var ingenting. Jeg kunne gå 50 meter så startede smerterne i ørerne. D. 10/12 (2 uger inden jul) gik jeg endelig til lægen og han sendte mig på sygehuset med det samme. Jeg havde en blodprop i hjertet (eller rettere 2), så jeg fik ballonudvidelse og stents i 2 årer (den ene var lukket 80% og den anden 90%). Det var lidt af et slag i hovedet. I sidste måned fik min mand så en blodprop i hjertet. Heldigvis ringede de 112 med det samme, så han røg direkte på operationsbordet. Og lige nu kæmper jeg igen med at holde mig oppe. Jeg synes at det er 2 skridt frem og 1½ tilbage hele tiden smiley

  • #21   17. jun 2015 Puha Mette, det er lidt mere alvorligt end eksamenskarakterer smiley Ved ikke engang hvad jeg skal sige, det lyder forfærdeligt at have oplevet, både dig selv og din mand..

  • #22   17. jun 2015 Det er en lidt sej tid, ja. Men den slags sætter tingene lidt i perspektiv. Ikke dermed være ment at andres problemer ikke er store nok for folk, for vores problemer gør jo ikke andres problemer mindre. Men et eller andet sted lærer man at sætte pris på små ting, når man har stået derude på kanten smiley

  • #23   17. jun 2015 Dét kan jeg forestille mig. At livet bliver sat lidt i perspektiv.. det tænkte jeg også over, da jeg så ham dér - hvad er det nu han hedder, prøver lige at huske hans navn - i aftenshowet snakke om, hvordan han pludselig i sit ellers sunde og aktive liv fik en blodprop i hjertet. Han kæmper også for en eller anden sag, hvilket jeg heller ikke kan huske, men han var simpelthen så fantastisk at høre på.
    Det er ham, der har været ude på forskellige skoler og startet kampagner mod mobning.. Han hedder noget med Peter eller lignende, hvorfor kan jeg dog ikke huske det smiley


  • #24   17. jun 2015 Peter Mygind forsøren!

  • #25   17. jun 2015 Ja, jeg gik også på et hjertegenoptræningshold emd nogle ret "fitte" personer da jeg gik på sygehuset. Så det er ikke altid os laskede-ude-af-form-fede madammer der får det. Min mand er meget slank (dog ikke voldsomt fit).

  • #26   18. jun 2015 "laskede-ude-af-form-fede" smiley Nej det er det da bestemt ikke. Det kan netop ramme alle uanset sundhed, aktivitet o.l

  • #27   18. jun 2015 Sidder helt og bliver sur på mig selv over, at jeg har medlidenhed med mig selv, når jeg læser om brækkede ryg og blodpropper smiley

    Håber virkelig I kommer ovenpå. smiley



  • #28   18. jun 2015 Funke- Det er jo ikke småproblemer når det er noget der betyder meget for en smiley
    Håber alle jer der skal til eksamen kommer godt igennem det trods alt smiley
    Eksamen et bare noget fanden har skabt.

    Nogen gange synes jeg det er godt at læse andres historier, for lige at sætte ens egne problemer lidt i perspektiv.
    Jeg blev opereret i hoften i tirsdags (de saver bækkenet over og sætte det på plads i den rigtige position med skruer). Har ikke så meget selvmedlidenhed endnu. Men det havde jeg dælme da nok af før operationen.
    At læse om blodpropper og en brækket ryg får mig til at se noget anderledes på tingene.


  • #29   18. jun 2015 KJ: nej, du har ret, for mig føles det jo ikke som småproblemer.
    Men her dagen efter føles det også lidt latterligt og ligegyldigt, for guds skyld jeg har fået et 7-tal i stedet for et 12-tal og jeg kiksede på samme måde i tysk, meen jeg kommer nok til at prøve det der er værre - og godt at få ens egne problemer lidt i perspektiv i forhold til andres. Ikke fordi det er fedt at høre om brækket ryg, hofteoperation og blodpropper - men det sætter alligevel tingene lidt i perspektiv smiley God bedring til jer!


Kommentér på:
Et selvmedlidenhedsemne

Annonce