Akut syg kanin, nu rask igen. {{forumTopicSubject}}

Puha for en lang dag i går... Min kanin, Tulle, sluttede min dag med akut at få ondt i maven..

Hun har det heldigvis godt igen! Men for pokker, hvor var jeg bange for at miste hende..!

Forløbet varede cirka fire timer og er cirka således:

Tulle gik fra at være rigtig frisk det ene øjeblik, hvor hun stormede rundt og gjorde alle opmærksom på, at nu ville hun altså godt ud i stuen på hendes aften-løbetur, til et par minutter efter at strække ryggen nedad og helst ville ligge ned... Jeg lukkede hendes bur med det samme, så jeg kunne holde ordentligt øje med hende.

For cirka fem måneder siden havde hun nøjagtigt samme symptomer, som startede cirka 23:30, og næste dags morgen kom hun akut til dyrlæge, hvor hun fik taget røntgen og endte med at blive opereret.

Mit held var, at det startede cirka 20 minutter i ti i aftes, og jeg kunne derfor nå at storme ned og købe en frisk ananas. Jeg gik hjemmefra ti minutter i, da hun havde afvist hendes tørkost og endda papayatabletter. Når hun afviser papayatabletter, ved jeg, at noget er riv-rav-ruskende galt!
Heldigvis har vi en Kiwi Minipris liggende ganske få minutter hjemmefra, og jeg tror aldrig, jeg har løbet så hurtigt derhen.

Da jeg havde tvunget lidt ananassaft i hende og tvunget hende til at bevæge sig lidt engang imellem, begyndte jeg at tvinge hende til at spise hø og halm.

Jeg gjorde lige som sidst, hvor jeg simpelthen stak en tot i hovedet på hende, så hun blev så sur og begyndte at gnave det i stykker for at få det væk..
Halmen valgte jeg at bruge også, for det var det, hun foretrak sidste gang, da hun endelig var begyndt at tage føde til sig selv.

Efter en time til halvanden med den aktivitet, hvor der en sjælden gang imellem nødtvungent blev spist en cm eller to, begyndte hun langsomt selv at spise et par høstrå.
Så kom jeg i tanke om, at jeg tidligere på sommeren tørrede nogle mælkebøtteblade, som jeg så tilbød hende, og lidt efter lidt begyndte hun selv at spise igen!

Jeg gik i seng ved to-tiden, for der havde hun pruttet, sagt ja tak til de to bidder tørkost, jeg tilbød hende. Hun tiggede endda efter mere, så jeg tilbød hende en papayatablet, som hun nu guffede i sig med glæde og gerne ville have flere af, det fik hun så ikke, men hun spiste både hø, halm og tørrede mælkebøtter. Hun bevægede sig helt normalt igen og havde også drukket vand.

Da jeg stod op her ved 11-tiden, havde hun både pruttet og tisset i bakken. Der var spist en fin mængde hø, og hun kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor hun ikke måtte få sin tørkost, som hun engang imellem også får om morgenen

Det var en frygtelig oplevelse! Jeg var simpelthen så bange for, at hun ikke ville klare det! Eller at vi var nødt til at tage den sidste tur til dyrlægen. Vi ville simpelthen ikke have haft råd til en operation igen.. Lige så snart vi får penge nu her til den første, får jeg sørget for en sygeforsikring! Det har jeg sagt mange gange før, men nu er det simpelthen nok. Jeg tør ikke undvære den mere.