Tilmeldt:
14. feb 2013 Følger: 4 Følgere: 16 Hunde: 4 Emner: 30 Svar: 335
Introverte og dagligdagen {{forumTopicSubject}}
Jeg har altid været ekstremt indadvendt. Jeg foretrækker mit eget selskab, og har brug for plads og ro. Jeg kan ikke være omkring mange mennesker (flere end 30) i mere end 5 minutter uden at blive ubehageligt til mode.
Jeg er begyndt på en ny skole her efter sommerferien, og jeg kan bare mærke at jeg glider mere og mere indad. Jeg er fuldkommen drænet for energi når jeg kommer hjem. Der kan gå dage uden at jeg taler til andre end hunden...
Jeg bliver mere og mere lysfølsom. Flere høje lyde på en gang er simpelt hen for meget.
Hvad gør i andre introverte? Hvad hjælper jer i dagligdagen, til at kunne "tåle" at være omkring mennesker hele dagen?
jan 2013
Følger: 2 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 5 Svar: 207
Jeg kan godt klare store menneskemængder i begrænset omfang. Jeg er meget træt konstant og der skal derfor ikke særlig meget social til, før jeg er drænet af energi.
Jeg har lært at leve med det. Jeg kan godt klare en skoledag, men når jeg kommer hjem er jeg drænet for energi og kan ikke tåle mere social.
Jeg har egentlig ikke så mange råd til dig, tror det handler om at lære at leve med det på den meget hensigtsmæssige måde
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over, hvad der "virker". Det er ikke sådan at jeg har været nødt til at have pauser og trække mig væk i løbet af en skoledag.
Men jeg synes jeg har erfaret, at jeg er lidt mere "klar" efter at have siddet og lyttet til noget beroligende musik, hvor man ligesom ikke skal forholde sig til en samtale, andre mennesker, ansigter og sig selv; men bare slappe lidt af.
Har du forresten prøvet at meditere?
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 935 Svar: 17.082
Jeg forsøger at gøre de ting jeg synes lader mig lidt op, som at gå ture med hundene, og sidde for mig selv ved fx computeren, men det er svært i en dagligdag og i et samfund hvor det at være på betragtes som "det rigtige" ... man bliver tit opfattet som sur og reserveret på en negativ måde ...
Jeg er også drænet når jeg kommer fra arbejde, og søger den der tid for mig selv... og det er mit bedste råd til dig, sørg for at gøre de ting du får det bedre af når du kan, og se så om ikke du kan se dig omkring efter et par stykker på den nye uddannelse som måske synes lidt stille i det, og se om ikke du kan overkomme at snakke med de ... det vil hjælpe dig til at holde ud at der er bare et par stykker, så kan du bedre lukke den store mængde ude, uden at føle dig alene, for det er heller ikke godt ...
apr 2010
Følger: 5 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 138 Svar: 1.916
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Jeg bliver meget hurtigt overstimuleret blandt andre mennesker, men har brugt hele mit liv på at ignorere det - nu fortæller kroppen så tydeligt, når grænsen er overskredet og jeg øver mig aktivt på at blive bedre til at sige til og fra.
Jeg tror jeg fremstår som et ret socialt menneske - jeg virker ganske givet forholdsvis udadvendt, men kender man mig, så ved man også, at man ikke kender mig
Jeg trækker mig mentalt i sociale situationer når jeg kan - her er mobiltelefonen brugbar for mig selvom det ikke er så socialt accepteret mere at dykke ned i den.
Toiletbesøg eller "lige ud og trække vejret" bruger jeg til at få ro og stoppe indtrykkene lidt.
Jeg deltager i øvrigt med glæde i sociale begivenheder, men samtidig med glæden er der også en masse uro - jeg er sgu lidt menneskesky og når jeg skal være sammen med mange mennesker, så er min følelse omkring det meget meget ambivalent. Specielt med mennesker jeg ikke kender godt.
Jeg har aldrig haft problemer med at tale foran mange mennesker, spørge i undervisningssituationer, tværtimod.
Men at mingle er nok nærmest det værste jeg kan blive sat til når jeg kommer ud - eller gå rundt at give hånd til alle....
Jeg er lys- lyd- og lugtfølsom, meget følsom taktilt, er permanent udmattet og har da også et par sygdomme, der knytter sig til alt det ovenstående.
Psykisk er jeg sund. Jeg har ikke selværdsproblemer eller lignende og har heller ikke problemer i forhold til coping og accept af min situation selvom den til tider har været lidt til den hårde side
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
Det absolut værste er start og slut, når man skal gå rundt og prøve at bedømme om man skal give hånd, kramme eller en blanding af tingene og så er jeg dårlig til at kigge folk i øjnene.
Skal jeg nævne noget af det mest ubehagelige så er det de skide familiefødselsdage og "gå en runde"
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 935 Svar: 17.082
Jeg har heller aldrig haft problemer med at sige noget i større forsamlinger, bliver faktisk kaldt en god taler .... men det er når jeg har noget på hjerte ... det der med større selskaber at for mig intetsigende karakter med en masse mennesker mingle som CH siger, og så small talk ... jeg HADER det .... og har endelig efter mange mange år med ondt i maven op til den slags fester fået meldt fra til et par stykker ... en venindes 60 års fødselsdag og en ude periferien venne- pars bryllup i en moden alder .... begge steder hvor jeg ikke kendte meget til de øvrige gæster og derfor vidste jeg ville have ondt i maven i uger i forvejen samt på dagen , og ville skulle bruge dage på at lade op igen ...
Man skal af og til tvinge sig til ting, og forsøge at se livet lidt i sin helhed ... på den anden side er jeg ved at komme dertil at vi jo nok kun har det ene liv, og vi har en pligt til at leve det som vi ønsker det skal være, under behørig hensyntagen til de ting, mennesker og omgivelser man nu en gang er en del af ....
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Men helt generelt er jeg bare virkelig dårlig til det. Jeg er drønmisundelig på dem der, der kan snakke med alle om vind og vejr - jeg bliver enormt kunstig når jeg er i den situation...
I øvrigt er jeg også rigtig rigtig dårlig til at ringe til folk. Har altid været det - jeg har måttet sige det når jeg har været ved at etablere nye venskaber, for jeg tager intet initiativ før venskabet er skabt - heldigvis er der folk, der godt kan leve med det.
At ringe til lægen eller lignende er jeg også ekstremt dårlig det. Undgår det hvis jeg kan
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 935 Svar: 17.082
det der med venskaber ... jeg har ikke før kunnet, men jeg skal lære det ... har fx en kollega der bejler til at vi skal mødes til kaffe, det har hun gjort en tid, og jeg vil egentlig gerne , men er så bange for at signalere mere end jeg kan holde, er bange for at skuffe .. så skal også have sagt noget om hvilket menneske jeg er som "bekendt/ven" .... telefonsamtaler har jeg så ingen problemer med. .
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Det er meget sjovt at høre at de særheder ikke kun er mine *GG*
feb 2009
Følger: 21 Følgere: 31 Hunde: 5 Emner: 174 Svar: 7.723
Da jeg var yngre, var det drønsvært - ikke mindst fordi, der i Danmark, i uddannelsessystemet og blandt især unge generelt hersker en forventning om, at man deltager i alt, og man er aktiv i alt, og man skal ikke sige fra ret mange gange, før man bliver set skævt til. Det var enormt svært som ung at skulle hanke op i sig selv og tage afsted til begivenheder, når lysten var til at sidde hjemme under et tæppe med en god bog. Omvendt, hvis man fulgte sine egne lyster, så gav det udfordringer på andre punkter.
I Danmark mangler der i allerhøjeste grad en accept af, at man godt kan nyde at være alene og være tilpas i sit eget selskab, uden man også skal stemples som værende genert, bange, havende dårligt selvværd eller værende mærkelig.
Jeg har med tiden lært at acceptere, at det er lige præcis sådan jeg er, og jeg er blevet langt bedre til at give mig selv lov til også at være sådan - og det hjælper faktisk over hele linjen. I takt med min accept stiger, og jeg prioriterer mig selv og mine behov højere, er jeg også blevet bedre til at tage de "tunge" ting, så som intetsigende small talk eller div. større begivenheder, i de portioner, jeg kan magte dem.
Min anbefaling - bliv bedre til at sige fra og bliv bedre til at prioritere dine egne behov. Måske det giver det overskud, der skal til, for at hverdagene ikke bliver så tunge at komme igennem.
feb 2009
Følger: 21 Følgere: 31 Hunde: 5 Emner: 174 Svar: 7.723
apr 2010
Følger: 5 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 138 Svar: 1.916
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Undtaget rusture og sådan noget. Og idræt *GGG*
Men jeg har heller aldrig kunnet betegnes som stille. Men det jeg har givet ud har aldrig været mig, men det faglige...
Da jeg stoppede på seminariet sagde min favoritlærer til mig, at jeg stadig var et mysterium for ham...
Han kunne godt se, at der er en skarp skillelinje mellem den private mig og den faglige mig
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
Ligesom jeg ser en DEL unge piger der glamouriserer depression og vil have det til at fremstå romantisk. Men det betyder jo ikke, at depression ikke findes.
Jeg kan godt se hvis nogle få mennesker kan få det til at fremstå som om, at det er fordi de vil "være noget". Men - for mig - har dét at opdage at jeg er særligt sensitiv INTET at gøre med, at jeg vil "være noget".
Tro mig, der er intet der driver mig mere til vanvid end sådan nogle folk. Men det har været som at læse en fuldkommen perfekt beskrivelse på mig, og en kæmpe lettelse at finde ud af, at de ting der passede så fuldkommen på mig ikke var fordi, at jeg var underlig.
Det har givet en sammenhæng og en forståelse.
Og vi mennesker vil jo gerne sætte ting i kasser. For mig er det ligegyldigt om man kalder det noget eller ej, men det er persontræk så hvad er der slemt i at navngive det?
Jeg er enig i, at man ikke skal begynde at dvæle en masse ved det så det nærmest bliver ens identitet. Men får man en dybere forståelse for ens persontræk som fx. at være introvert eller særligt sensitiv, så bliver det ofte lettere at forstå sig selv, acceptere at ens præferencer er som de er, og i nogle tilfælde gøre hverdagen lettere for én selv
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.340
Jeg synes ikke det er noget særligt, det er jo bare menneskers diversitet. Vi er forskellige og det er fint. Alle er særlige, ingen er særlige.
For mig forandrer dette ingenting overhovedet. Jeg er stadig den jeg er og er glad ved det.
Og en diagnose er det på ingen måde - bruger man det på den måde, så har man intet forstået.
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 32 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.270
Mht skole så bruger jeg tiden i bussen til at koble af- så er der en chance for, at jeg er til at være sammen med om aftenen.
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 935 Svar: 17.082
jeg er taler fint med alle på mit arbejde, og der er mange, men jeg melder konsekvent fra til personalesammenkomster og julefrokoster hvis det lugter af borde/bænke sammenkomst med for meget sprut og risiko for dans .. skal dog med en gruppe i HK regi ud og se Moesgård Museum, med det er noget andet ..
jeg har også haft svært ved at få en del mennesker til at acceptere og forstå når jeg ikke vil deltage i noget, eller når jeg har sagt ja, og er lukket mentalt ned i flere dage op til fordi jeg på forhånd hader det ... det har selv min mand svært ved at forstå og acceptere ...
så selvom jeg er enig i det "bare" er vores forskelligheder, så er jeg sikker på de ekstroverte har det nemmere, for det ligger mere i tidsånden
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 96 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.169
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 72 Hunde: 4 Emner: 935 Svar: 17.082
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Annoncer: 1 Emner: 200 Svar: 13.247
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
For efter jeg læste om at være særligt sensitiv, så var det bare som om brikkerne faldt på plads - der var rent faktisk en forklaring på at jeg blandt andet var så taktilfølsom og følsom generelt (hvilket dog ikke udelukkende har at gøre med at være HSP), og at jeg derfor ikke kunne klare cowboybukser, blev rasende hvis jeg kunne mærke syningen i strømperne, forskellige konsistenser af mad, ikke kunne gå med bare fødder i græs, var meget sensitiv over for smerte, blev meget overvældet af følelser osv osv.
Flere af tingene er selvfølgelig blevet bedre og formindsket - og nogle helt forsvundet - med alderen (er jo heller ikke et lille barn mere), men det var virkelig så ubeskriveligt lettende at læse en bog der beskrev MIG - og at der rent faktisk var en forklaring bag tingene, at jeg ikke var helt skæv på den.
Hvis flere børn og unge oplever den "sammenhæng" og accept jeg oplevede ved at finde ud af det, så har jeg intet imod at man går meget op i at give det et navn
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 96 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.169
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
Men alligevel var der noget, der faldt på plads, da jeg læste om at være særligt sensitiv ("har denne rørende præcise beskrivelse af MIG eksisteret hele mit liv??") - og jeg under børn og unge, og også voksne for den sags skyld, SÅ meget at opleve den "opklaring" og accept af at det her faktisk bare er sådan man er indstillet
mar 2008
Følger: 71 Følgere: 1049 Hunde: 2 Svar: 1.909
Jeg bruger musik til tider, det hjælper fx når jeg køre i tog, stille musik.
På besøg hos folk, skal Joy tit lige luftes, og jeg bliver ikke så længe.
Og jeg skal hele tiden planlægge mit liv så der ikke sker for meget, for mig er planlægning, faktisk noget af det vigtigste. Fordi jeg må hele tiden priotere.
Jeg handler tit på nettet, da jeg så kan bruge min energi andre steder, for har jeg først været i butikker er jeg færdig.
Toiletter er fantastiske til, at få et puste rum
Har jeg været afsted, kan jeg oftest slet ikke rumme mere når jeg kommer hjem, så der skal alt være forbedret og min telefon bliver lagt væk.
Det bedste er, at finde ud af jamen, hvad virker for mig
jan 2007
Følger: 8 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 31 Svar: 202
Jeg elsker også min alenetid, jeg har lige haft ferie i to uger hvor jeg bare hyggede med min hvalp og sås med folk et par timer om dagen. Det var skønt! Jeg har været tilbage på arbejde i halvanden uge, og jeg er så TRÆT! Når jeg er kommet hjem og har gået med hunden kan jeg simpelthen ikke holde øjnene åbne længere. Håber jeg bare lige skal ind i rytmen igen. Det er meget sjældent jeg har lyst til at se nogen eller lave noget specielt efter arbejde, udover at mødes med min mor eller nogen af "hundevennerne".
Det kan være rigtig svært for andre at forstå. Jeg har en veninde som jeg har kendt i mange år, og som er den komplette modsætning af mig. Hun spørger så ofte om vi skal ses, og selv om hun er super sød og vi har det sjovt, så har jeg bare aldrig lyst. Ofte tvinger jeg dog mig selv til at sige ja, fordi jeg ikke vil såre hende. Har ikke set eller hørt fra hende i halvanden uge, og det er sådan en lettelse!
Alle mine sociale behov bliver dækket når jeg er på arbejde og snakker med en masse mennesker hver dag. Så skal jeg bare hjem i min lille osteklokke bagefter. I weekenden kan jeg sagtens lave noget socialt, men jeg skal helst have en hel dag til bare at slappe af og lave ingenting. Hvis ikke jeg får den ene dag, bliver jeg så stresset!
Det "sjove" er at jeg kan sagtens feste og gå i byen, det elsker jeg! Noget af det bedste jeg ved, er at gå til koncerter og festivaller. Men både byture og koncerter sker max 5-10 gange om året.
Jeg hører ofte folk sige at de hellere vil have to tætte venner, end 10 bekendte. Jeg har det lige omvendt. Jeg vil hellere have bekendtskaber hvor der kan gå uger, måneder uden man snakker, og så ses man bare engang i mellem. Jeg kan slet ikke magte det der pres og folks forventninger om at man SKAL ses hele tiden, og hvis man ikke lige svarer på en sms bliver de sure.
Jeg ved ikke om jeg har nogle råd. Jeg tror bare jeg har lært at acceptere det og stadig er ved at lære at håndtere det. Jeg har brugt det meste af mit liv på at forsøge at gøre og være som andre, og blive frustreret når det ikke er lykkedes. Jeg har fx måtte acceptere at jeg aldrig bliver student, for jeg kan bare ikke klare at sidde i et klasselokale med 25 andre mennesker og modtage information om fire forskellige emner 8 timer om dagen, 5 dage om ugen. Nogen kan. Jeg kan ikke.
mar 2008
Følger: 71 Følgere: 1049 Hunde: 2 Svar: 1.909
mar 2008
Følger: 71 Følgere: 1049 Hunde: 2 Svar: 1.909
Jeg er så lettet over der i dag findes mere viden omkring det. Min lille niece er det nemlig også.
Der findes i dag en fantastisk butik med mest til børn der hedder sanse-liv.dk netop med specielt tøj og mange andre ting
Jeg nægtede også cowboy bukser, kan i dag stadig kun bruge dem med elastik i.
Det var en evig kamp med mange ting. Et rent helvede. Min mor siger den dag i dag, bare jeg havde vist noget om det, for vi troede bare du var sær. Er jeg så også oven i
Introverte og dagligdagen