1.210 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 27 Svar

Hvad er mine muligheder? (uddannelse) Hvad er mine muligheder? (uddannelse)

Jeg kunne håbe lidt på, at der måske sidder nogen herinde, som arbejder som psykolog, psykiater, uu-vejleder, hos kommunen eller lignende..

Sagen er den, at i sommers færdiggjorde jeg min 10. klasse på specialefterskole, efter at have spildt ½ år på 9. klasse, som jeg ikke gennemførte pga. depression, derefter at have spildt 3 måneder + resten af skoleåret på en normal 10. klasse, fordi jeg ikke kunne magte det - så kom jeg på special efterskole og gennemførte ENDELIG.

Nu står jeg, på HF-enkeltfag og skulle have taget en hel HF over 3 år - det lød som en god plan, overskuelig og kunne lade sig gøre. Jeg skulle bare have mine 23-timer, så jeg kunne få SU. Desværre har jeg nu lige måtte droppe ud af et fag - så jeg er nede på 15-16 timer om ugen. Jeg havde 21 før. Det er dybt urealistisk for mig, at kunne magte 23 timer fra Januar af (så jeg kan få SU, jeg fylder 18 d. 22. december)

Jeg er meget tæt på at droppe ud af matematik også - det eneste der faktisk går nogle lunde er dansk, jeg elsker det fag, og selv dét er virkelig svært for mig for tiden.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre - jeg er lige blevet udredt på psyk, jeg har aspergers. Det er en mild form for autisme, og de sætter noget forløb i gang med nogle samtaler.. Det er første gang jeg har en god oplevelse på psyk, jeg er før blevet fejldiagnoseret, fordi de ikke lige vidste, hvor jeg passede ind.

Det er bare så forvirrende - jeg snakker selvfølgelig med min mor, og hun gør alt hvad hun kan, men der er bare så mange forskellige mennesker man skal snakke med.. Jeg ANER ikke hvad mine muligheder er, fordi ved mange tilbud skal man have det visiteret fra kommunen, og førhen har de ikke været behjælpelige - nu har jeg jo så fået en officielt diagnose, så det hjælper måske, men håbet er fjernt.

Jeg er helt sikker på, at gik jeg til lægen, ville jeg godt kunne få en sygemelding - jeg har det så skidt. Det eneste der holder gejsten oppe, er at vi ENDELIG har fået Nicki smiley Og så har jeg min søde kæreste, som altid er her, og hjælper mig rigtig meget. Jeg kan fjerne al det, der normalt er stressende / kan være stressende ved at have hund, fordi det klarer han.. Så jeg har kun glæden tilbage ved hende. Det er rart.

Jeg kan bare ikke se, hvordan en sygemelding hjælper. Jeg gider ikke sidde derhjemme i flere måneder..

Mit problem ligger i, at jeg bor med min kæreste - det vil jeg fortsætte med. Hvis jeg fortsætter med Dansk A på HF, så får jeg ingen penge - jeg laver for lidt til SU, for meget til kontanthjælp. Hvis jeg skal på kontanthjælp bliver jeg NØDT til at have en sygemelding fra min læge, jeg ville blive helt ødelagt af at blive kastet rundt i aktivering. MEN jeg har ikke lyst til at sidde og lave ingenting.. jeg vil gerne videre smiley

Jeg vil "bare" gerne have en ungdomsuddannelse, men jeg kan ikke tage en normalt - og åbenbart ikke engang en, 23 timer om ugen..

Efter jeg har fået min diagnose burde der blive sat nogle ting i gang, med mentor, samtaler og lignende.. Men jeg har INTET overblik overhovedet.. Jeg skal vidst gøre noget selv, men det er uoverskueligt, jeg kan ikke magte det, jeg ved ikke hvad jeg skal, og om under en måned bliver jeg 18, og så kan mor slet ikke hjælpe..

Det stresser mig vildt meget, at jeg ikke kan magte min skole.. Jeg VIL så gerne.. Det stresser mig, at jeg ikke kan få styr på økonomien alligevel.. Jeg troede lige det ville være okay.. Det stresser mig, at jeg har det skidt - jeg vil bare gerne være normal. Jeg vil bare gerne kunne, alt det, som normale mennesker kan..

Er der mon nogen derude, som ved, hvad mine muligheder er for at få en uddannelse? Jeg er gået ud af 10. klasse på specialefterskole med et snit på 9,6, når alt det andet fungerer, så fungerer mit faglige niveau helt fint - når det ikke gør, går det ud over min koncentrationsevne, mit humør, min psyke helt generelt og min lyst.

Min mor har i dag snakket med UU-vejleder, som skal snakke med nogle andre, som skal snakke med nogle andre... Hun sagde, at hvis jeg f.eks. skulle på STU, så skal det godkendes af kommunen.. og det har lange udsigter. smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Der kommer ikke vand ud af vandhanen ved vasken. 2.000 kr.
  • Opsætning af hylder 900 kr.
  • hænge gardiner op 450 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 600 kr.
  • Afhentning af skrald 500 kr.
  • Rep. af kabelbrud på Alko robot der melder fejl CN010. Brud er fundet men forsøg selv fejler 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvad er mine muligheder? (uddannelse)
  • #2   25. nov 2015 Jinx: Jeg har læst lidt på produktionsskole, men min opfattelse er, at det kun er en "mellemlanding" mellem folkeskole og ungdomsuddannelse? Altså at mens man er på produktionsskole, så laver man det, med udsigt til at kunne tage en helt normal ungdomsuddannelse - og det kommer jeg jo nok aldrig til at kunne, i hvert fald ikke på samme vilkår som alle andre.

    Men hvis der var mulighed for samtidig at tage HF ville det jo være fedt.. Lige ud over, at med min "ydeevne" lige nu, har min HF udsigt til at tage 7-8 år.. Suk smiley


  • #4   25. nov 2015 Jeg ville allerhelst have en gymnasiel ungdomsuddannelse, men jeg synes godt nok det er lidt forvirrende, hvad der giver adgang til hvad.. Jeg ved bare ikke, hvor meget en produktionsskole kan gøre for mig, i forhold til det jeg har brug for? Hmm..

  • #5   25. nov 2015 Jeg synes det lyder som om at HF enkeltfag slet ikke passer til dig.

    Jeg ville kigge på EGU som Jinx jævner, også ville jeg få sat et møde op med din uu-vejleder (alle under 25 (tror jeg det er) har en) og evt. sagsbehandler, så i kan få lagt en plan der passer dig uden du behøver sygmeldes.


  • #6   25. nov 2015 Min sagsbehandler har givet op på mig - hun har sagt der ikke er noget de kan gøre for mig i kommunen. Min mor har taget kontakt til min uu-vejleder, men hun kan ikke hjælpe - det skal være en specialvejleder, som ikke var der i dag.. Hun ville vende tilbage i løbet af ugen, når hun har snakket med dem.

    Jeg synes bare det er rigtig ærgerligt - fordi fagligt kan jeg godt. Og jeg er SLET ikke sådan en type, som kan lide at være ude i praktik i virksomheder, bruge hænderne eller lignende - jeg er meget mere boglig, men alligevel går det ikke godt på HF smiley

    Har bare altid forestillet mig jeg skulle komme videre med en gymnasiel eksamen - så for mig er det lidt "lousy" at "nøjes" med f.eks. EGU.. Jeg tænker på det, som et sted, hvor dem, der er gode med hænderne kommer hen - dem der kan lide at være blandt andre mennesker, ude og reperare ting, ude i naturen og lignende.. Det er HELT modsat af, hvem jeg er.

    Desværre virker det ikke lige til der er en "boglig" uddannelse for sådan nogle som mig, fordi mange åbenbart har faglige problemer.. Det har jeg bare ikke..


  • #7   25. nov 2015 Problemet er måske også lidt, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg vil.. I erhvervsuddannelserne vælger man jo oftest en retning og er færdiguddannet et par år senere - det er lidt svært, når jeg ikke ved, hvad jeg vil.. Men det er måske ikke det samme med EGU?

  • #9   25. nov 2015 Måske denne side kan hjælpe dig: http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=51&aid=1

  • #10   25. nov 2015 Caroline: Jeg føler mit slet ikke klar til et job - og jeg ville ikke rigtig vide, hvad jeg skulle lave.. Jeg ville jo ikke kunne arbejde fuld tid på nogen måde heller.. Synes det er svært :S

    Anya: Jeg har kigget der - problemet ligger lidt i, at størstedelen af mulighederne, der skal kommunen ind over og betale mange penge - og min kommune er ikke specielt villige til det, uanset hvad lovkravene siger.. Det har været meget op ad bakke med dem. Enten skal jeg håbe på godkendelse til STU en gang til næste år - ellers skal jeg flytte til Jylland og tage en HF hos dem der specialiserer sig med Aspergers - jeg ved bare ikke liige om jeg er klar til at flytte så langt væk fra min familie..


  • #12   25. nov 2015 Altså hvis jeg fandt et job på 15-20 timer om ugen, ville det ikke gøre mig noget at arbejde.. Men det kommer jeg bare ikke rigtig videre af, og de ufaglærte jobs der er (f.eks. i butik) er så psykisk drænene for mig, at jeg ikke tror jeg ville kunne holde i ret lang tid smiley

  • #14   25. nov 2015 Jeg kunne faktisk godt tænke mig at arbejde med sådan noget (unge, enten som pædagog på f.eks. efterskole eller som lærer/lærervikar) - men folk siger bare, at det er SÅ hårdt psykisk at arbejde med mennesker, og når min psyke i forvejen ikke er så god, har jeg egentlig bare elimineret det som værende en dårlig idé. smiley

  • #16   25. nov 2015 Det er lidt off topic, men ville bare sige at det kan være meget givende at arbejde med mennesker smiley Jeg har været rigtig glad for da jeg arbejdede som afløser på et plejehjem, men det var før alle de nye regler med man skal være udlært for at arbejde på plejehjem.. Desværre... smiley

  • #18   25. nov 2015 http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=51&aid=1

    Jeg finder ikke lige Vejle på listen men ved at de også har noget. Jeg har hørt meget godt om det.


  • #20   25. nov 2015 Hvis jeg skal noget der er længere væk end her i byen - så bliver jeg igen nødt til at have ekstra støtte.. Ellers kommer jeg ikke afsted smiley

    Jeg må vente til vi får svar fra UU-vejleder.. Og så håbe på at kommunen vil bevillige noget hjælp.. Det har desværre bare lange udsigter smiley


  • #21   25. nov 2015 Undskyld for mit sidespring, men hold kæft hvor er du egentlig sej. Det er ikke for at træde på nogen, men hvor er der mange unge i dag, der gemmer sig bag sin diagnose, og faktisk ikke vil noget. Pisse fedt at høre en, der faktisk ikke gemmer sig bag den og gerne vil i gang - kæmpe high five og krammer herfra!

    Og nu til emnet;
    Jeg kender desværre ikke til nogen speciallinjer. Men jeg krydser fingre for, at du kan få en ekstra støtte, og kan komme ind på en af dem, så du kan få lov at bruge dine fagligheder i dit eget tempo. Held og lykke herfra!


  • #22   25. nov 2015 Mange tak, And.. Jeg håber også et eller andet kan lykkes. Jeg har lige opdaget at SU-styrelsen har frataget mig mit ungdomskort, nok fordi jeg er gået ned på timer.. Øv.. smiley

  • #23   25. nov 2015 Hvad er det du gerne vil bruge din uddannelse til efterfølgende, siden det er altafgørende for dig, at den er gymnasiel?
    Jeg tænker, at det måske kunne åbne for nogle muligheder, hvis du ikke fokuserer så meget på "her og nu", men på hvad det er for et mål/job, du gerne vil arbejde henimod?


  • #24   25. nov 2015 Karina: Jeg har ingen idé.. Grunden til jeg gerne vil have den gymnasielle uddannelse er for, at jeg kan vælge det jeg har lyst til, når jeg finder ud af, hvad dét er.. Men ærligt, jeg ANER ikke, hvad jeg vil smiley

    Dels kunne jeg faktisk godt tænke mig at være pædagog / lærer på en efterskole som jeg selv gik på - en lille efterskole, evt. specialefterskole. Jeg ved bare ikke lige, hvor godt det stemmer overens med min Aspergers - fordi jeg HAR det svært ved mange nye mennesker osv.. Men tænker at man måske kan arbejde på det..

    Jeg kan godt lide at strukturere ting, og jeg skal helst gøre det hele selv - så jeg er sikker på, det bliver gjort ordentligt. Jeg har et flair for IT, men det er ikke noget jeg kan se mig selv lave resten af livet.. Allerhelst ville jeg gerne arbejde med dyr, specifikt hunde, men det er desværre urealistisk.

    Så har jeg haft en drøm om at komme ind i politiet, men det tror jeg er for hårdt..


  • #25   25. nov 2015 Milla -aspergers er ikke en hindring for at arbejde med mennesker. Nu er det self forskelligt fra person til person hvordan det kommer til udtryk og hvordan de er påvirket af det. Men masser af mennesker med aspergers og andre autismespektrumforstyrrelser, tager uddannelse (osse på alm vilkår for nogens vedkommende) får job osv... osse indenfor pædagogfaget eller andre områder "med mennesker".

    Så lad være at fokusere så meget på diagnosen og kig istedet for på hvad det er du gerne vil og hvad der er realistisk muligt...


  • #26   25. nov 2015 Det er ikke decideret diagnosen - det er grunden til jeg har den. Jeg bliver VIRKELIG drænet af at være sammen med andre mennesker.. 2-3 timer i skole, så går jeg hjem og sover 3-6 timer, ud over de 10 timer jeg sover om natten.. Jeg bruger bare SÅ meget energi på at være sammen med andre, at det måske ikke ville være optimalt at have dét som job.. Med mindre jeg med tiden kan lære ikke at bruge så mange ressourcer på det, hvis det giver mening?

  • #28   25. nov 2015 Jeg er faktisk godkendt til SPS - blev godkendt her i starten af November, men har intet hørt siden da, mht. at modtage støtten.. Og nu er det virkelig, jeg har brug for det smiley

    Det er faktisk en rigtig god idé, med en, der kan notere.. Jeg synes altid det er så svært at huske, hvad det nu liige var vi aftalte / der blev sagt eller lignende til sådan nogle møder smiley


  • #30   25. nov 2015 Det har taget en 2-måneders tid at få godkendelsen - jeg søgte allerede umiddelbart efter studiestart i august.. Jeg har ikke spurgt ham endnu, jeg fik et opkald fra en, fra en anden afdeling, fordi hende der styrer SPS på min afdeling var fraværende, men det var bare vedrørende om jeg også fik støtte efter jul.. Jeg synes bare det er meget uklart, hvem der skal sætte de her støttetimer op og lignende - fordi min studievejleder sagde, at dem der står for det, fordeler det ud på nogle lærere, men har ikke hørt noget endnu..

    Jeg tror bare desværre ikke at de her støttetimer er nok, fordi hvis jeg skal studere HF bliver jeg nødt til at være over 23 timer om ugen - jeg kan simpelthen ikke gå uden nogen form for indtægt de næste 3-4 år, og det ser desværre urealistisk ud lige nu smiley


  • #32   25. nov 2015 Hvad med at tage nogen af dine fag som fjernstudie og nogen på fremmøde?

  • #33   25. nov 2015 Ida: Hmm, jeg har søgt og søgt og søgt - og jeg kan virkelig ikke finde noget.. Jeg tror virkelig min studievejleder ville have sagt det, hvis man kunne det..

    Zarah: Jeg har overvejet det - jeg synes bare at have hørt, at det er MEGET hårdere at tage dem som fjernstudie - og så er jeg lige nu bange for, at tage for meget på skuldrene.. Jeg har det rigtig skidt, har ikke været i skole hele ugen, trods jeg kun skal møde ind fra 10.55-13.40 hver dag smiley Jeg er så skuffet over mig selv, men jeg kan ikke rigtig benægte hvordan jeg har det. Nogle gange prøver jeg virkelig at skubbe det væk og lade som ingenting, men det kan ikke lade sig gøre.. Selvom jeg ville ønske det var så let..

    Men måske jeg skulle snakke med min vejleder om at tage matematik c over fjernstudie resten af året, og så tage samfundsfag c (som jeg gerne skulle starte op på til Januar) på fjernstudie.. Så skal jeg kun være i skole mandag, onsdag og fredag + 2 timers studieværksted, som jeg kan bruge på f.eks. matematik og samfundsfag.. Jeg er bare lidt nervøs for, om jeg er god nok til at tage det på den måde..


  • #34   25. nov 2015 Altså jeg tog noget af min HF og hele min Hg som fjernstudie og synes ikke det var hårdere- tværtimod fordi jeg er totalt natteravn og kunne få lov at lave det i de mørke timer når det passede mig bedst ..
    For mig var det værre at skulle møde op og være totalt blæst af træthed - det fik jeg ikke skide meget ud af..så de HF fag jeg havde lå efter 11 smiley


  • #35   25. nov 2015 Du oplevede ikke at det var sværere at gå til eksamen, forstå stoffet eller lignende, når man sidder med det hele selv? Brugte du den samme mængde tid, som man ville, hvis man havde et fag med fremmøde?

    Jeg er en smule bange for at støde ind i noget, som jeg ikke forstår og så gå i stå i hele faget på grund af det.. Men jeg har jo ikke prøvet det - jeg forestiller mig bare lidt det er ligesom at læse lektier på fuld tid, i stedet for til hver lektion.. smiley


  • #37   25. nov 2015 Ida: Ja, vi har en SU-vejledning - tror du jeg skal snakke med dem? Jeg har sendt en mail til min studievejleder her til aften - omkring SPS og hans tanker omkring at tage Matematik og Samfundsfag som e-learning i stedet for på hold.. Så må vi se, om det måske kunne hjælpe.. Nu tror jeg, jeg vil smutte ud med søde Nicki.. Har ikke været ude hele dagen smiley

  • #38   25. nov 2015 Nej det oplevede jeg ikke, men man erjo heller ikke alene - alene om det..Der er jo forelæsninger (online) og en lærer i hvert fag man kan kontakte. Og hvis man ikke har mulighed for at være tilstede til forelæsningen optog de den og lagede det op så man kunne se den når det passede.
    For mig var det en genial måde at tage det på.
    På min HG (som var 100% online ) havde jeg 11,2 i snit så nej jeg synes det var ok smiley


  • #40   25. nov 2015 Jeg har taget HGS online og var super glad for det. Jeg er ikke ret god til at gå i skole -kl 8 om morgenen er bare ikke der jeg lærer bedst, og det der med at sidde i en klasse med meget larm fra mange mennesker er heller ikke lige mig.
    Så jeg fik MEGET mere ud af fjernstudiet. Vi fik enkelte korte undervisningsvideoer til hver uge og hver onsdag havde vi så "spørgetid" til de ting vi måtte have problemer med, foruden at lærerne osse kunne kontaktes på mail eller tlf. Jeg følte mig bestemt ikke overladt til mig selv.

    Om det er hårdere afhænger vel lidt af hvem man er. Det kræver lidt selvdisciplin så man får læst det man skal osv. Men kan man finde ud af at holde sig selv lidt i nakken, synes jeg bestemt ikke det er hårdere, tværimod. Det passede mig rigtigt godt at kunne sidde og læse om aftenen/natten og i det hele taget selv planlægge min tid. Og jeg nåede væsentligt mere på kort tid, end jeg tidligere har nået på almindelige skoleuger.

    Var jeg dig, ville jeg i hvert fald undersøge muligheden, og evt. vende det med vejlederen og se om du så tænker det kan være en løsning for dig smiley


Kommentér på:
Hvad er mine muligheder? (uddannelse)

Annonce