Nye venner, når man ikke er så god til det? {{forumTopicSubject}}

Jeg kunne ikke lige finde en bedre overskrift.
Den her tråd bliver ret personlig, så vær søde ikke at være for hårde ved mig, og forstående

I kan lige starte med min "profil"
Jeg er 21 år gammel, bor sammen med min kæreste i Århus (han er 25 år) vi har Lucky og Rosa.
Jeg har haft depression med angst siden jeg var 15 år gammel, men været igennem en helt masse fra jeg var 9 år.

Jeg har altid haft svært ved at finde venner, selv i børnehaven var jeg meget udenfor, selvom jeg da har haft venner, men oftest sådan lidt løse venskaber eller hvad man skal sige. Jeg har haft få gode rigtige venskaber i løbet af mit liv, og de fleste sluttede fordi vi voksede fra hinanden.
Jeg har en rigtig god veninde, men hun bor langt væk (jeg flyttede herop fra Gørding imellem Esbjerg og Kolding og hun flyttede til Haderslev) så vi ses ikke rigtig. Vi har nok bare travlt med vores egne liv og så er økonomien ikke til det, og jeg har lidt problemer med at tage toget osv. (ja undskyldninger er der desværre nok af) vi skriver dog sammen, men ja..

Sagen er den at jeg tit er ensom, jeg ved det lyder lidt sært, taget i betragtning af at jeg sidder herhjemme sammen med min kæreste stortset 24/7, men selvom jeg elsker min kæreste er han jo bare ikke nok, og han har jo også sine egne ting, og sådan skal det jo bare være.
Vi elsker begge to at spille computerspil, forskellen er bare at han sidder på skype, teamspeak og hvad de ellers bruger, sammen med sine venner når han spiller, og jeg sidder stort set altid alene, pånær når de er så søde at tage mig med, men så er jeg stadig "udenfor" for jeg snakker ikke med dem, hvilket også er fint nok, det har jeg ikke et problem med, det er hans venner, og jeg er bare glad for at være med. Men jeg kan jo godt mærke at jeg alligevel bliver lidt ked af det, fordi jeg ville ønske at det var mig der havde sådan nogle venner.

Jeg er bare ikke særlig god til at snakke med mennesker jeg ikke kender, og de få gange hvor jeg har forsøgt over nettet, den ene gang med en min kæreste var begyndt at spille lidt med (det var ham der tilføjede mig, ikke omvendt) ender det med at jeg åbner mig op og bliver såret, fordi personen viser sig at være en nar, og lige på venskabsfronten er jeg bare meget sårbar, fordi jeg netop i forvejen føler mig meget alene

Jeg møder ikke nogen ude i skole eller lign, for jeg har noget angst som gør at jeg faktisk ikke kommer ud (Det er jeg ved at få hjælp til)

Nu er jeg bare der, hvor jeg virkelig gerne ville være en del af et fællesskab, være den der blev kontaktet for at spille eller lign, og ikke den der kom på slæb ved kæresten, fordi han ved jeg er ked af at spille alene. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skulle komme med ind i sådan et fællesskab, for jeg har aldrig været i et, ikke sådan rigtigt i hvert fald, og jeg ved at det tager tid at bygge op, men det føles bare så umuligt.

Endnu et dilemma er at jeg desværre ofte har perioder hvor jeg ikke rigtig har overskud til at arranger at ses, men det er jo så ikke et ligeså stort problem på nettet, jeg er bare dårlig til at finde venner uanset hvor det er henne.

Jeg ved egentligt ikke hvad jeg vil have hjælp til, havde bare brug for at få lidt luft.