1.031 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 63 Svar

Jer med eget hus Jer med eget hus

Uh jeg går sådan med en drøm om, at få et hus.
Fra tid til anden popper der huse op, på min facebook og jeg har simpelthen forelsket mig i det skønneste lille A-hus.

Hvor gamle var i, da i købte hus?
Hvad med økonomi? Hvordan så det ud dengang?

Når man læser en salgsopstilling, hvordan regner jeg så ud, hvor meget det koster om måneden med el, vand og varme?

Er der nogen der kan hjælpe sådan en lille ny-voksen som mig smiley

I skal da også se det lille hus!

http://www.nybolig.dk/villa/9900/vestermarksvej/240006/f5898001


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ryd min altan 1.000 kr.
  • Græsslåning 1.060 kr.
  • brusearmatur 970 kr.
  • Repareret en sendebud 700 kr.
  • udskift vindue på 2.sal 5.000 kr.
  • Dimmer not working and check power trip 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Jer med eget hus
  • #1   11. nov 2016 Du skal nok starte med at gå i banken. Du skal jo have lov at låne pengene. Medmindre du selvfølgelig lige har 700.000kr liggende.

  • #2   11. nov 2016 (ejer ikke selv hus)
    men wooow sikke et flot lille hyggeligt hus! synes det er ret specielt design det kan jeg godt lide! håber din økonomi rækker til det smiley


  • #3   11. nov 2016 Ja selvfølgelig. Banken skal med ind over, hvis det overhovedet bliver aktuelt smiley

  • #4   11. nov 2016 Hvor ser det bare hyggeligt ud! smiley

    tja jeg ved ikke en hel masse om det xD men du må da lige kigge forbi en dag hvor Rune er hjemme og nævne emnet, han er noget mere inde i alt det der ;]
    også kan jeg lige se på den hale hvis den stadig trænger :$


  • #6   11. nov 2016 Er det ikke bedre at finde ud af hvor meget du kan låne, så du ikke forelsker dig i et for dyrt hus.
    Jeg købte hus sidste år. Er utrolig glad for at få mit eget. Jeg er blevet 30 i år.


  • #7   11. nov 2016 Ud over termin(husleje) så er der jo grundskyld, ejendomsafgifter, el, vand, varme, vandafledning, renovation og vedligeholdelse...

  • #8   11. nov 2016 Sabrina det er lige præcis sådan noget jeg gerne vil vide mere om!
    Hvordan læser jeg mig frem til, hvad alt det koster?


  • #9   11. nov 2016 Ej hvor skønt Louise!
    Vi må lige finde ud af noget! Har i evt tid i weekenden?


  • #10   11. nov 2016 Det står i salgopstillingen.... og husk at se elrapport og tilstandsrapport grundig igennem.

  • #11   11. nov 2016 Har kigget salgsopstillingen men syntes ikke umiddelbart jeg kan forstå hvilke tal jeg skal bruge smiley

    Tilstandsrapporten er ikke tilgængelig, men el rapporten er smiley


  • #12   11. nov 2016 Jeg kan godt lige prøve at kigge for dig.

  • #13   11. nov 2016 Med et hus som det skal man nok regne med en del renovation. Det er fra 60´erne, og dengang brugte man ofte rigtig dårlige materialer. Jeg kunne godt forestille mig at taget skal skiftes ingen for de næste 5-10, hvis det er det tag huset er født med. Og det bliver en dyr omgang, der er jo rætti meget tag.

    Der ud over så mister man mange Kvm. ved et A-hus fordi alle væggene er skrå. Og det er en udfordring at indrette. smiley
    A-huse er charmerende, men drøn upraktiske. Især de små...


  • #14   11. nov 2016 Desværre ikke her i weekenden, jeg er på kursus på Fyn og kommer først hjem søndag aften engang

  • #15   11. nov 2016 på side 5 står det med skatter og afgifter, inkl tinglysning af skøde.
    dertil skal du lægge stempelafgift og advokatbistand.

    på side 4 står der udgifterne til varme.
    på side 3 står offentlig ejendomsværdi og grundværdi. Ud fra det kan du beregne hvad du skal betale i skatter på ejendommen og grunden.



  • #16   11. nov 2016 Tak sabrina!! smiley

  • #17   11. nov 2016 Der kom vist en del nye regler for lån til første gangs købere sidste efterår.
    Jeg synes du skal ringe i banken og høre hvad de tænker, evt tage slags opstillingen med så de kan se hvad du har i tankerne.
    Man kan altid tage udgangspunkt i tidligere ejers udgifter, men vær obs på det kan svinge meget om det er en gammel kone eller en familie på 5 der har boet der smiley


  • #18   11. nov 2016 En tur i banken med dig for at finde ud af dine muligheder. Jeg var selv 23 da jeg blev husejer med min kæreste på dengang 25. Vi var rundt i en del banker for at høre til vores muligheder - det lod sig gøre i Nordjylland, selvom bankerne i Århus synes det var langt væk.

  • #19   11. nov 2016 Vil også sige, at første skridt er banken. Regn med, de vil have et udførligt budget for det sidste år, forskudsopgørelse samt de sidste tre lønsedler.

    Du skal kunne lægge 5% af udbetalingen selv samt 5% af låneudgifterne. Dog kan man vist få dispensation men det er vist i meget få tilfælde.

    Tinglysning samt advokatbistand koster også en sjat.


  • #20   11. nov 2016 Du er nødt til at ringe i banken allerførst.
    Jeg købte hus som 25 årig, og det holdt hårdt grundet flere ting, bla. at jeg havde svært ved at nå til enighed med sælger og at huset var ved at skride i svinget samtidig med, grundet tvang.
    Hvor dumt det end lyder, så fik jeg rigtig meget hjælp i SÆLGERS ejendomsmægler, jo jo bevares, han samarbejdede med Danske Bank, så det var også i hans interesse at få det her hus solgt, men han klarede rigtig mange ting for mig og snakkede også en del med banken, på mine vegne.
    Han ringede sågar til mig og sagde at jeg godt kunne trække champagnen op, for alt var netop faldet på plads, inden banken nåede at ringe til mig.

    Jeg måtte, da jeg købte hus, skifte bank fra Nordea til Danske Bank. Nordea var ikke til at hugge eller stikke i og de ville på ingen måde låne mig til at hus, mens Danske Bank gerne ville.


  • #21   11. nov 2016 Du skal selv have en rimelig procentdel af husets pris idag (mener der er omkring 20 % som nykøber - svarende til udbetalingen)

    Derudover har banken et krav om et rådighedsbeløb når ALT er betalt .. ofte forlanger de at man har 13.000 kr og opefter ..


  • #22   11. nov 2016 En anden ting du skal være obs på er forsikringer. Du vil skulle ud og tegne en del nye forsikringer. Som eksempel bor vi rigtig billigt i selve huslejen. Men vores fasteudgifter.. Det var et hop der ville noget. smiley

  • #23   11. nov 2016 Jamen banken på mandag it is!


    Kathrine, 13000 udover udgifterne?


  • #24   11. nov 2016 Hov ja, du skal have udbetalingen selv.
    Det havde jeg ikke da jeg fandt huset i avisen, men det lykkedes alligevel at skrabe 40.000 sammen på kort tid.



  • #25   11. nov 2016 Hvor meget har man mulighed for at låne til? smiley

  • #26   11. nov 2016 Det hele, udover udbetalingen

  • #27   11. nov 2016 Edit til #19
    Det var ikke 5% af udbetalingen, men 5% af hele købssummen man skal have.


  • #28   11. nov 2016 Linda - jeg kunne ikke lige huske det, men det er ihvertfald udbetalingen smiley

    Line - at rådighedsbeløbet er når ALT er betalt! Udover mad smiley


  • #29   11. nov 2016 Kathrine - Måtte også lige Google det smiley

  • #30   11. nov 2016 Vi fik liv at lave total financering.... altså ingen udbetaling... forsikringer er der husforsikring og evt ejerskifteforsikring der er ekstra end det man plejer.

  • #31   11. nov 2016 Sabrina - er det for nylig ? Reglen med de udbetalingen er ret ny

  • #32   11. nov 2016 Jeg købte hus april 15

  • #33   11. nov 2016 De ændrede regler er fra nov 15

  • #34   11. nov 2016 Reglen er fra nov 2015

  • #35   11. nov 2016 Linda var hurtigt smiley

  • #36   11. nov 2016 I'm like a Ninja smiley

  • #37   11. nov 2016 Øj der er meget at tage stilling til smiley

    Men jeg sidder i en lejlighed lige nu, som hverken er tæt eller har varme. Vi hader at være her.
    Vi vil begge have noget andet, og har derfor snakket om at investere i et hus.

    Jeg vil gerne have styr på ALT det der økonomiske inden vi beslutter os for noget som helst. Vil ikke sidde, og pludselig have et vildt underskud!


  • #38   11. nov 2016 Zenta osv - det oplevede vi også. Han var så meget til hjælp. Også selvom han ikke må rådgive os som købere. Vi forsøgte i første omgang at blive godkendt i realkrediten som havde huset i forvejen. Det var bestemt ikke muligt. Så tog han kontakt til en bank ( faktisk bare en anden afdeling af min) og lavede rigtig meget af arbejdet. Og de kunne godt se os i den økonomi der var opstillet.
    Vi har fået verdens bedste bankrådgiver ud af den hjælp. smiley


  • #39   11. nov 2016 Hvis du gerne vil have styr på det, så find dig en god bankrådgiver og få en snak med banken....

  • #40   11. nov 2016 Altså mit råd er at du starter i banken, inden du bryder din hjerne med alt det der smiley

  • #41   11. nov 2016 En god bankrådgiver... findes der dårlige bankrådgivere? smiley

  • #42   11. nov 2016 Ork ja! Der kan være langt mellem de gode smiley

  • #43   11. nov 2016 Ja mange dårlige rådgiver....

  • #44   11. nov 2016 krøllet: ja, i den grad smiley

  • #45   11. nov 2016 Hvordan ved man hvad en god rådgiver er?

    Ej jeg føler mig dum, når i kommer med alt den viden jeg slet ikke har smiley


  • #46   11. nov 2016 Jeg fik anbefalet min en en ven.

  • #47   11. nov 2016 Det der med rådighedsbeløb er jo netop der der er forskel på pengeinstitutterne. Som vores bankrådgiver sagde, altså i bruger jo ikke 13000kr om måneden. Det er der jo ingen alm. Mennesker der gør. Jeg skal bare sansyneliggøre for kreditorerne at i har råd og er en ok inverstering for dem. Så sørger jeg for tallene passer..

    Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle bruge så mange penge på..


  • #48   11. nov 2016 Ginne, sælgers mand, bære en stor del af æren for at det lykkedes at nå til enighed smiley Både med sælger, banken osv.
    På et tidspunkt ringede Danske Bank til mig med et fuldstændig urealistisk budget for et eller andet (Jeg husker ikke lige hvad), det fortalte jeg sælgers mand, som så ringede til banken og sagde at det budget de netop havde stillet op for mig, ikke holdt i retten .. Danske Bank ringede tilbage og sagde de havde stilet tingene for hårdt op og nu havde ændret på det, så nu var der enighed imellem os. Det virkede som om at Danske Bank tog det seriøst når det var mægler de snakkede med og det var en stor hjælp!


  • #49   11. nov 2016 Hos mig hed rådighedsbeløbet 6000 mener jeg. For én person.

  • #50   11. nov 2016 En god rådgiver er en der kan forklarer dig hvad tingene betyder nu og på sigt. Som ser dig som et menneske og tar udgangspunkt i dig og ikke en kassetænkning. Og som siger tingene som de er. Siger fra hvis noget ikke er fornuftigt og sig go hvis noget er fornuftigt. Og som både ser sagen fra din og bankens side..
    Oh ja og så en der kan tage en beslutning selv.


  • #51   11. nov 2016 Jeg ejer et hus, og er alene med min lille datter.
    Jeg skulle have et rådighedsbeløb på 8.500 kr. I min bank. Nu er det ændret til 9.500 kr. (For 1 voksen og 1 barn)

    Din bank kan regne ud, hvor mange penge du kan lån.
    Så kan du bedre kigge efter hvad du har mulighed for at købe.



  • #53   11. nov 2016 Kan ikke hente tilstandsrapporten på det smiley

  • #54   11. nov 2016 Du skal ihvertfald ikke give bud før du har læst tilstandsrapport

  • #55   11. nov 2016 Hvordan kan jeg få lov at se tilstandsrapporten, når jeg ikke kan hente den? smiley

    Er det noget man dkal have fat i mægleren for?


  • #57   11. nov 2016 Det er ikke sikkert sen er lavet endnu. Ofte laver de den først når der er seriøse køber. Da den er dyr og ikke må være over et halvt år gammel

  • #58   11. nov 2016 Skal starte med at sige jeg arbejder i Bank smiley

    Men ja, der er kommet en 5% regel hvor man selv skal kunne lægge en udbetaling på 5% af ejendommens pris.
    Der kan i virkelig sjældne tilfælde fraviges, men det er virkelig virkelig sjældent og der skal seriøst gode argumenter på bordet og der er krav til hvor hurtigt man skal have afviklet de 5%.
    Generelt er en tommelfingerregel at man kan låne omkring 3x ens årsindtægt indtægt, men det er igen afhængigt af ens forbrugsmønster og fremtidsudsigter.
    Dertil kommer udgiften til forbrug og ejendomsskat kan variere meget.

    Vi købte selv da jeg var 24 og min mand 25.
    Min mand havde fuldtidsjob og jeg var elev i banken, vi havde et rådighedsbeløb på omkring 12-13.000 dengang med fuld afvikling på alle lån.
    Alt efter hvad man køber skal man regne med en rimelig opsparing til vedligehold. Hårde hvidevarer skal typisk skiftes hver 5 år, og det hele går altid i stykker på samme tid smiley
    Så ryger der et vindue, en tagplade, et stoppet afløb, utæt tag osv. Osv.
    Og vil slet ikke komme ind på hvad vi bruger i vedligeholdelse på vores nuværende landejendom smiley
    Det er næsten det værste ved at være husejer, især hvis man ikke har en håndværker mand som jeg har - kææææft han har sparet os for mange penge.

    Så... Når du skal i banken, så hav et meget udførligt budget med over alle dine udgifter. Tænk godt igennem hvad dine fremtidsplaner er, hvor lang tid du helt realistisk regner med at ville blive boende. Vi flyttede selv efter 3 år i det første hus og det var ikke en god deal smiley
    Hvad med job, hvad er dine jobmuligheder i nærheden af huset? Mand? Børn? Ny bil? Er rejser og div. Luksus noget du vil undvære i en periode eller?
    Osv. Osv.
    Jo mere velforberedt du er på din egen situation, jo bedre.

    Er personligt selv mest til de lidt mindre banker, da jeg har prøvet at arbejde både i de store og de små - og en fast rådgiver som du har en god kemi med, som du kan ringe direkte til er GULD værd!!
    Og det er ikke en selvfølge det der med at ringe direkte.... Desværre....


  • Lars N
    Lars N Tilmeldt:
    nov 2008

    Følgere: 7 Hunde: 2 Svar: 435
    #59   11. nov 2016 Jeg synes du skal se på flere huse, og kom ud og se dem.
    Lær om de forskellige materialer.
    Noget er mere vedligeholdeses frit end andet.

    Det har os meget og sige smiley
    Medmindre at du kan lave det meste selv.


  • #62   11. nov 2016 Enig med de andre: Start i banken. De kan lave beregningerne, og evt. forhåndsgodkende jer til et beløb I kan købe hus for.
    Vær realistiske med jeres forbrug/udgifter, og undlad at sætte jer for hårdt, da der af og til kommer uventede udgifter.
    Som husejer står man jo selv for alle udgifter vedrørende vedligehold og reparationer. Det kan godt blive en meget dyr affære.
    Vær obs på at forbrugsudgifter til vand og varme fra tidligere ejer er et skøn. Det kan sagtens koste meget mere end opgivet. Specielt opvarmning kan være en enorm post i et ældre hus, som er dårligt isoleret.
    Tilstandsrapporten vil give jer en idé om, hvad der skal laves på huset (f.eks. tag). Rapporten bliver som regel først lavet, når de har en interesseret køber.
    Jeg købte min første bolig, da jeg var 21 år, en ejerlejlighed i Kbh. Da jeg blev 31 år, købte jeg mit hus.
    Det bedste råd, som jeg kan give dig er at hyre en advokat til at stå for papirarbejdet. Det har begge gange reddet min røv, fordi både min lejlighed og mit hus var tæt på at ryge på tvang, hvilket min advokat fik stoppet (tidligere ejere havde vist "glemt" at betale husleje smiley ).


  • #64   11. nov 2016 Vi købte hus sidste efterår, og 'undgik' lige nøjagtig de nye regler og har derfor lånt det hele. Det ville vi ifølge vores bankrådgiver også have haft mulighed for alligevel, da jeg lige var blevet færdig som studerende smiley
    Vi fik at vide i banken at vi skulle have 11.000 kr i rådighedsbeløb, men hvis vi ikke havde været 2 havde beløbet været 7.000 kr.
    Da vi startede med at overveje huskøb kontaktede vi vores bankrådgiver og så lavede han budget og det hele - efter vi havde afleveret en masse informationer og papirer til ham, så kunne han nemlig i samme ombæring fortælle os hvor meget vi kunne sidde/købe for inden man forelsker sig i et hus der er langt fra muligt. Som mange af de andre også siger, er en god rådgiver i banken guld værd!
    Vi valgte at sætte os for et stykke under det maksimale beløb vi kunne låne, og det er rigtig rart at have den sikkerhed med lidt ekstra hvis der dukker uforudsete regninger op - og har indregnet i budgettet at der fast bliver sat penge til side til vedligeholdelse, igen kunne vores bankrådgiver bidrage med et bud på hvor meget det ville være smart at sætte til side vurderet ud fra husets alder.
    Og så kan jeg klart anbefale at kigge tilstandsrapporten og den rapport der laves over el installationerne godt igennem og gøre op hvor vidt det er muligt at udbedre nogle af punkterne, i hvert fald de alvorlige, eftersom du ikke kan forsikre dig imod eventuelle følgeskader af de punkter der står i rapporten (dog kan forbeholdet i forsikringen ophæves hvis skaden udbedres) - samt det giver et godt grundlag for forhandling af prisen på huset.
    Derudover havde vi advokat på, og det var en dyr fornøjelse, men også pengene værd da det gav ro i maven og vi fik en grundig gennemgang af alle papirer (samt det giver en ekstra stopklods hvis man har indskrevet forbehold for godkendelse af advokat i et eventuelt bud i tilfælde af at man fortryder i sidste øjeblik).
    Jeg var lige fyldt 24 da vi underskrev papirerne smiley
    Held og lykke med det, det er rigtig spændende, men også lidt forvirrende at købe første gang! ??


  • #65   12. nov 2016 Wow, jeg skulle aldrig have forladt Vensyssel! Det er jo sindsygt billigt at bo deroppe! smiley Selv med forsikringer, renovation, ejendomsskatter m.v. er det billigere end den 2-vær. jeg bor i i en Århusforstad.

    Som de andre siger, snak med banken. Tilstandsrapport kommer, hvis du er seriøs. Tænk evt. over finansiering af solenergi og nyt tag. Det tror jeg godt kan betale sig (når et par træer bliver hugget ned til brænde) - Se energiarapport.

    Husk, at du ikke kan få boligsikring til ejerbolig med mindre du er pensionist.

    Det ser dejligt ud, og jeg kender området, så eg kan godt forstå, at du er hooked! smiley


  • #67   12. nov 2016 Kathrine: Det kommer nok meget an på hvor i landet og om man er enlig. Vi købte hus for 2 år siden, uden børn og vi skulle have et rådighedsbeløb på 9000 når alt var betalt.. Tallet ville stige med ca 2000 kr pr barn.

    Krøllet: Vær opmærksom på at der er super meget vedligehold med et træhus og som en anden skriver, også med taget, som ser ud til snart at skulle skiftes. Du skal også indregne husforsikring og ejerskifteforsikring. Og ja, der er nok en del renovation indvendig, ser det ud til. smiley


  • #68   12. nov 2016 I Nordjylland / Frederikshavn hvor Line også bor har vi hus, 2 mennekser som også er det jeg kan forstå Line og hendes kæreste er smiley

    Vores bank så helst at vi have 16.000kr når alt var betalt, men ville godt acceptere de 13.000kr smiley


  • #69   12. nov 2016 Hvilken bank har i kathrine?

  • #70   12. nov 2016 Nordjyske - men det var det samme i Nordea:-)

Kommentér på:
Jer med eget hus

Annonce