{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.471 visninger | Oprettet:

Adoption af børn? {{forumTopicSubject}}

Hej!

Meget off topic her, men HG er jo kilden til al viden i mit hoved, haha.

- Er der nogen herinde, der har haft erfaring med eller ved noget mere dybdegående om, hvor let/svært det er at adoptere et barn her i Danmark?

Hvilke krav er der? Hvordan foregår sådan et forløb? Hvad skal man overveje?
Jeg kender selv et par, der valgte at adoptere et sted i Afrika, fordi det var lettere for dem end at få lov til at adoptere her i Danmark. Nogen, der har lignende oplevelser?

Før I får et føl - Nej, jeg skal ikke have et barn. Ikke nu i hvert fald. Men da jeg med stor sandsynlighed har endometriose, så er der meget stor risiko for, at jeg vil have meget svært ved, eller slet ikke være i stand til, at få børn naturligt. Så jeg vil bare gerne kende mine muligheder.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Udskiftning af badeværelsesventilator 1.000 kr.
  • Mobil Cykelreparation 500 kr.
  • opsætning af lamper (redigeret) 1.000 kr.
  • There is problem with the sink. Water is liking from the pipe 1.200 kr.
  • Slibe og lakere bordplade i køkken 1.500 kr.
  • Vaskemaskine med vand problemer 490 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Adoption af børn?
  • #1   16. nov 2016 Jeg ved at man ikke kan få lov at adoptere hvis man har diabetes, og der må ikke være mere end 40 års aldersforskel på barnet og adoptivforældrene.

    Der ud over koster det en hulens masse penge. Jeg mener at dem jeg kender, som har adopteret har givet omkring 100.000kr pr. barn + længere ophold i landet barnet kommer fra.


  • #3   16. nov 2016 Det er vel også rimeligt, tænker jeg. Jeg har heldigvis ikke diabetes.

    Og ja, det var også det, jeg fik at vide om parret, der adopterede i Afrika. Det er lidt synd, at det er så dyrt.


  • #5   16. nov 2016 Åh, det ved jeg faktisk ikke - Men det ville da ikke gøre det mindre kompliceret...

  • #6   16. nov 2016 Min onkel og tante har en dreng fra Tyrkiet, da de ikke ønskede sig et barn fra Kina eller Afrika.

  • #8   16. nov 2016 Nej, det er bestemt ikke nemt.

    Ansofie - Ved du mere om deres forløb?


  • #10   16. nov 2016 Jeg ved det faktisk ikke - Men interessant spørgsmål.


  • #11   16. nov 2016 Der er en del sygdomme/diagnoser der gør at man ikke kan adoptere, heriblandt også psykiske diagnoser. Jeg ville f.eks ikke kunne adoptere .

  • #13   16. nov 2016 Jeg har vist kun angst som diagnose... Men det er da øv, hvis det skal stoppe mig ):

    Har også haft depressioner, og har også en nu, men de forsvinder som regel.


  • #15   16. nov 2016 Jeg ved det ikke med 100 procent sikkerhed , men jeg mener at alle psykiske diagnoser udelukker en. Men som sagt jeg ved det altså ikke med sikkerhed.

  • #16   16. nov 2016 Det håber jeg virkelig ikke...

  • #18   16. nov 2016 Det vil jeg jo heller ikke mene, men det skulle ikke overraske mig, hvis det er et "krav", at man ikke har det.

  • #20   16. nov 2016 Det er en lang og dyr proces at kunne få lov til at adoptere. Har skrevet speciale om adoption - men det var så mere de adopteredes oplevelse af at vokse op i DK, så en lidt anden vinkel på det smiley

  • #22   16. nov 2016 Ja, er klar over, at det er langtrukkent, hårdt og dyrt...
    Men jeg ser det også som min bedste mulighed, hvis det ikke går naturligt, for jeg vil virkelig gerne have børn en dag..


  • #27   16. nov 2016 Præcis... Og jeg har, grundet mine symptomer, stor chance for ikke at kunne få børn naturligt... Sådan.. over 50%.

    Og jeg ved også bare, at det vil give stor chance for komplikationer selv med fertilitetsbehandlinger. Jeg er nødt til at kunne adoptere, hvis jeg ikke kan få børn naturligt. Kan ikke se andre muligheder, for jeg vil virkelig gerne have børn en dag.


  • #28   16. nov 2016 Man kan jo ikke lovgive på den måde med biologiske børn Anine, så skulle man jo tvangsneutralisere alle der havde sygdomme, eller tvinge dem til abort f.eks.

    Det er noget med at grunden til en del sygdomme gør man ikke kan adoptere, er fordi der er større chance for at dø tidligt. Det er der jo f.eks ved psykiske diagnoser, fordi der er øget risiko for selvmord.

    Man kan dog godt blive godkendt til fertilitetsbehandling, det har jeg jo været igennem for år tilbage.

    Jeg mener man burde kigge på den enkelte person, og så vurdere hver person, fremfor bare at skære alle over en kam .

    Selvfølgelig skal en person der f.eks har max et par år tilbage at leve i ikke adoptere, så vil barnet jo opleve at miste endnu engang og blive svigtet igen, og der kan jeg sagtens forstå man siger nej. Jeg forstår det også godt hvis folk pga psykisk sygdom ikke kan tilsidesætte egne behov, ikke kan tage vare på sig selv , ind imellem bliver psykotiske osv. Men er man velfungerende og ikke til fare for barnet, så forstår jeg simpelthen ikke hvorfor man ikke skulle kunne få lov.


  • #31   16. nov 2016 Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig skal komme derud igen. Og jeg har ikke været der, siden jeg var 16 - Derude med selvmord.
    Og det eneste, jeg har problemer med, er at jeg nogle gange får angstanfald, hvor jeg græder ved de slemme af dem.

    Sådan en som mig kan jeg ikke forstå, ikke kan få lov til at adoptere. Selvfølgelig ikke som enlig, men hvis jeg har en velfungerende partner, så kan jeg da slet ikke se problemet?


  • #34   16. nov 2016 Anine - ja forældre med "hjemmelavede" børn kan absolut også være mindre egnede som forældre på grund af deres diagnoser.

    Dels er en del af de psykiske lidelser arvelige og dels præger ens egen adfærd jo også barnet. Du drømmer ikke om hvor mange af de børn der kommer i psykiatrien, som også har forældre der går der (arbejder i psykiatrien så ser det jo i det daglige).

    Det er ikke = at alle diagnoser skal diskvalificere en som forælder men på det punkt er der altså kun genetisk arvelighed der adskiller bioforældre fra adoptivforældre. Resten af problemerne er de samme, men vi kan nu engang ikke tvangssterilisere folk.

    Og så vil jeg i øvrigt sætte spørgsmål ved at alle diagnoser skulle umuliggøre adoption


  • #36   16. nov 2016 Hov udover det med at jeg mener man burder vurdere hver person for sig selv, så skal man ved f.eks psykiske diagnoser også se på om personen ellers har en stærk psyke. Og på det punkt kunne jeg godt se en del ville "dumpe" til trods for at jeg altså selv er syg.

    Med det mener jeg at det er helt sikkert en mega hård proces, både igennem alt det ansøgningshalløj osv, men også når man så får barnet og det første år eller måske flere år. Det kræver helt sikker at man har psyken til det, og overskudet til at kæmpe kampen.

    Jeg har som sagt været i fertilitetsbehandling, og vi valgte at stoppe da vi skulle gå skridtet videre der hed reagensglasbehandling. Der kunne jeg mærke at min psyke ikke kunne være med, det var simpelthen for hårdt og uoverskueligt, og jeg var i forvejen "sindsyg i gerningsøjeblikket" da jeg var i behandling, altså fordi man bliver så besat af det der projekt, og hele tiden skal tjekke det ene og andet, til scanning igen og igen osv.

    Nu er jeg jo så nået dertil hvor jeg slet ikke vil have børn, om det er en slags forsvarsmekanisme ved jeg ikke, men så længe jeg ikke selv går og føler det og er ked af det, så er det også bedøvende ligegyldigt.

    Nå det blev lige lidt langt, det jeg prøver at komme frem til er at selvom jeg helt sikkert sagtens kunne tage mig af et barn og give det en god opvækst, så tror jeg at selve processen med adoption ville knække mig.


  • #39   16. nov 2016 Jeg ville have det meget sværere ved fertilitetsbehandlinger end jeg ville have det med adoption - Selvom det er hårdt, invaderende og dyrt.

    Jeg ville have det meget svært ved fx at blive gravid og så abortere.


  • #40   16. nov 2016 Anine - men hvad er argumentet så. At fordi bioforældre også kan være dårlige skal vi gøre... hvad? Jeg tror da ikke der er nogen i verden der vil benægte at bioforældre også kan være uegnede.



  • #41   16. nov 2016 Med endometriose burde du godt kunne få et reagensglas barn.

  • #42   16. nov 2016 Tænker bare, at Anine synes, at kravene til adoptivforældre er lidt for strenge, fordi det jo ikke altid er lig med uegnethed, at man har en diagnose.

  • #45   16. nov 2016 Kan godt mærke, at jeg vil få meget svært ved at få et barn i det hele taget, hvis jeg ikke kan føde et selv... Det er godt nok ærgeligt...
    Tror jeg ville blive afvist til adoption.


  • Maria FL
    Maria FL Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 298
    #46   16. nov 2016 Bla fordi det er så svært at adoptere er brugen af surrogatmoderskab blevet mere udbedt, fandt jeg ud af da jeg skrev bachelor om brug af udenlandske surrogatmødre

  • #47   16. nov 2016 Jeg ved bare ikke, hvordan jeg har det med surrogatmødre? Det har altid virket så mærkeligt for mig.
    Men jeg vil samtidig heller ikke udelukke det lige nu...


  • Maria FL
    Maria FL Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 298
    #48   16. nov 2016 Jeg læser jura så det var reglerne jeg skrev om.
    Man skal være villig til at bryde regler og lyve for at det er muligt, hvis man vil være genetisk beslægtet med barnet


  • #49   16. nov 2016 Men igen.... der er rigtig fine chancer for de fleste med reagensglas metoden.

  • #53   16. nov 2016 Men Anine der er til gengæld også rigtig mange mennesker med børn lavet på den naturlige måde, der ikke burde have fået deres børn, og det gælder så både folk med diagnoser og folk der intet fejler smiley

    En diagnose er ikke ensbetydende med at man så bliver en dårlig forældre, men mange diagnoser kan sætte sine begrænsninger alt efter hvor ramt man er. Der findes jo også folk med diagnoser der lever deres liv stort set "normalt" som alle andre mennesker smiley

    Selvom jeg mener reglerne er for stramme, og at man burde vurdere hver enkelt person, så vil jeg dog stadig have at reglerne er så stramme og man så undgår de fleste "fejlplaceringer", i forhold til de måske var liiiige løse nok og flere børn blev adopteret ud til folk der slet ikke magtede det, for igen så vil det jo bare været endnu et svigt og tab for de børn.


  • #54   16. nov 2016 Tja jeg synes jo så det er ganske ærgerligt at det er så svært at være rugemor herhjemme. Jeg tvivler på det er noget vildt mange ville tilbyde, men hvis jeg feks ville være rugemor for min kusine, der ikke selv kan få børn kan jeg ikke forstå staten skal gøre det nærved umuligt.

    Vi ville feks skulle bruge mit æg (må ikke få sat hendes op), og så er situationen sgu en anden for både mig og min familie. Så vil barnet jo biologisk være mit.

    Hun vil heller ikke kunne være barnets officielle mor fra dag 1. Jeg ville skulle være mor på papiret. Kan så overdrage forældremyndigheden til biofar log først senere ville hun så kunne adoptere sit barn.

    Jeg ville heller ikke kunne modtage penge der dækkede tabt indkomst osv. i forbindelse med graviditet /fødsel.

    Så selv hvis vi taler om et nærtstående familiemedlem man vil hjælpe, gør staten det godt nok svært. Så jeg forstår dem der tager til udlandet og betaler sig fra det, selvom jeg ikke kan støtte de vilkår det foregår under nogen steder.


  • Maria FL
    Maria FL Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 298
    #56   16. nov 2016 Michelle - reglerne er håbløs gammeldags i Danmark !
    Men der skal kæmpes hvis vi vil have dem ændret, flere partier og etisk råd er åbne.
    Der skal bare være nogen som "tager" kampen.

    PS. Det er heller ikke bare juridisk enkelt, at få barnet ved brug af en udenlandsk surrogatmor


  • #57   16. nov 2016 De vil ikke lave en kikkertundersøgelse på mig, når jeg er så ung, hvis de kan undgå det. De vil hellere tage det, når jeg engang vil have børn, hvis det endelig skal være.
    Jeg fik at vide, at det generelt ikke bare er en risiko, de tager, når jeg fungerer på p-piller, bare fordi jeg gerne vil vide det.


  • #58   16. nov 2016 Og uanset om det er endometriose eller ej, så vil jeg stadig have svært ved at få børn ene og alene baseret på de symptomer, jeg har.

  • #59   16. nov 2016 Michelle: Jeg håber også at det en dag bliver lovligt her i landet. Men der er sgu så mange regler og love der simpelhen bare ikke giver mening. Godt nok noget helt andet, men også det der med at man ikke må donere en nyre til en person man ikke kender og ligesom har et "forhold" til.

    Altså ment at hvis nu du f.eks manglede en nyre, så må jeg ikke sige at jeg gerne vil give dig min ene nyre. Det forstår jeg simpelthen ikke, det ville sgu da kunne redde liv der dør jo folk hvert år der venter på en nyre.


  • #60   16. nov 2016 Maria - vi har undersøgt det i forbindelse med at min kusine fik kræft og efterfølgende ikke kunne få børn i en alder af bare 30 år.
    Jeg ved ikke om jeg kunne finde på at tilbyde mig, det er trods alt en stor beslutning. Men det blev i hvert fald helt droppet efter vi fandt ud af reglerne både her og i Tyskland hvor hun bor.

    Og ja det er også en gråzone at få barnet hjem fra udenlandsk rugemor. Og så er det voldsomt dyrt.

    Jeg har hørt en debat fra etisk råd om netop dette, og den lød nu ikke lovende.


  • #61   16. nov 2016 Alex: Men hvis det f.eks er fordi din mens ikke er regelmæssig osv, og din hormonbalance ikke er som den burde, så kan du jo netop få hjælp ved f.eks reagensglas, og på den måde få et barn og endda dit eget biologiske barn. Jeg kender flere der HAR diagnosen endometriose, og flere af dem har også børn ( resten har enten ikke prøvet eller ikke lyst til at få børn) . Min svigerinde og svoger har f.eks 2 børn, de er så netop lavet med reagensglasmetoden.

  • #62   16. nov 2016 Rikke - ja vi gar mærkelige regler herhjemme.

  • #64   16. nov 2016 Ja, men jeg ved også bare, at jeg ville have det virkelig svært ved den slags... Især pga. risici.
    Men spørgsmålet er jo så, om det er noget, jeg vil udsætte mig selv for alligevel.


  • #65   16. nov 2016 Min mor og min kusine har endometriose - De har dog en kortere cyklus og har derfor oftere menstruation end normalt fremfor den anden vej rundt - Som mit er.

  • #66   16. nov 2016 Hvad mener du når du skriver risici ?

    Jeg kender forresten også et par stykker med diagnosen der har fået børn på den naturlige måde.

    Ligesom jeg pgså kender flere med PCO der er blevet gravide nærmest med det samme de har smidt p-pillerne, på trods af de ellers er ret slemt ramt.


  • #67   16. nov 2016 Nej 100% men de var igennem 5 aborter og en masse hjælp, hvor min tante sagde stop pga hendes psyke ikke kunne mere og ved de var ved at være for gammel til adoptere. Derfor de også har ham. De ville også have en under 3 år, men kan forhøre mig om de vil fortælle noget om det?? Han er 9(mener jeg) i dag så ved ikke hvordan reglerne er fra i dag til nu.

  • #68   16. nov 2016 Præcis... 5 aborter. Jeg er virkelig bange for at abortere. Det er virkelig ikke noget, jeg ville håndtere særlig godt.

  • #69   16. nov 2016 Tror det kommer an på om man ved hvorfor man mister. Ved min tante kunne de ikke sige hvorfor og hun nåede aldrig over 3 mdr.
    Har dog en veninde der har gået fjernet to piger pga de var syge og det var en genfejl hos hende og ja hun har det svært ved det, men som hun selv siger, de ville ikke have overlevet..


  • #71   16. nov 2016 Jeg tænker du skal slå lidt koldt vand i blodet, og lade være med at tænke for mange skrækscenarier Alex. Det er under 5 procent af kvinder i den fødedygtige alder der har endometriose i så slem en grad at det kræver behandling. Og det vurderes at op til 10 procent af kvinder i den fødedygtigealder har endometriose.

    Det kan for det første være du slet ikke har det, og det kan også være du har det men er en af dem der sagtens kan blive gravid på den naturlige måde alligevel smiley


  • Maria FL
    Maria FL Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 298
    #72   16. nov 2016 Michelle - Det er rigtig svært og dyrt ja! Men flere og flere gør det og det er ikke umuligt, men det kan også sætte barnet i en uheldig situation med kun en juridisk forælder i Danmark

  • #74   16. nov 2016 Jeg kan med stor sikkerhed sige, at jeg vil have svært ved at blive gravid, fordi jeg ikke får min menstruation uden p-piller. Jeg stoppede i 6 mdr uden at bløde en eneste dag for et par år siden... Og derudover er min naturlige cyklus hver 3. måned, så det besværliggør det allerede der.

    Så det er ikke bare noget, jeg antager. Uanset om det så bare er min cyklus, der er hen i vejret, så er det stadig sværere for mig end for en, der har cyklus hver måned.


  • #77   16. nov 2016 Men det kan man jo netop få hjælp til , altså det med ens cyklus, der kan man jo få hormoner. Mange der f.eks døjer med PCO har jo også sjældent menstruation, og får derfor medicin, og der er ret mange der bliver gravide på den naturlige måde , altså hvor de så lige får hormoner men ellers ikke anden behandling.

    Uregelmæssig cyklus behøves ikke betyde at man så ikke kan få børn. Så slå koldt vand i blodet, ingen grund til at skabe panik i dit eget hoved, når det måske er uden grund smiley


  • #78   16. nov 2016 nu har jeg ikke læst alle svar beklager! (så i tilfælde af hvad jeg skriver er belevet skrevet før) men ved man skal have et "baggrunds tjek" samt bevise man er forældre matriale, ens økonomi skal "godkendes" og man skal tage diverse teste for at bevise man selvfølgelig ikke tager stoffer eller lign. og så det med psykiske sygdomme milde eller ej, tror faktisk det udelukker en fra chancen for at adoptere, mener også ens hjem skal vurderes (disse gælder også som pleje forældre) så koster det selvfølgelig og adoptivs bureauerne kan hvis vælge og vrage dig lidt på deres premisser, så går vel ud fra de bestemmer /sætter dagsordnen for hvad der er okay og ikke okay smiley

  • #79   16. nov 2016 Jeg kan bare godt lide at kende mine muligheder i god tid. Det har ikke noget at gøre med at male fanden på væggen, jeg kan bare godt lide at være oplyst. Og ja, det er noget, jeg tænker over. Det har jeg gjort i årevis.
    Det er altså ikke sådan, at det ødelægger min hverdag eller noget. Det er bare noget, jeg tænker over fra tid til anden.


  • #82   16. nov 2016 Jeg har ikke engang en fast partner lige nu, så det kommer slet ikke på tale før jeg har det.
    - Men jeg vil kende mine muligheder i god tid, fordi den slags tager jo også tid at undersøge, når jeg så rent faktisk vil prøve.


  • #83   16. nov 2016 Alex lidt OT.
    min søster lider også af noget (kan ikke huske navnet) som også gør hun med stor chance ikke kan få børn, der er sågar sådan hun ikke menstruere og ikke har gjort det i mange år, men hun fik af vide når hun engang skulle have børn, hvis altså hun ville! så kunne de både fryse hendes raske æg ned og give hende en eller anden form for hormon behandling, som skulle hjælpe og muligvis fremme hendes chancer, og så var kunstig befrugtning en mulighed, da det skulle forøge hendes chancer at få et befrugtede æg sat op, ved ikke om det er noget du har snakket med lægen om heller?


  • #84   16. nov 2016 Det er noget, jeg har snakket med dem om - Men jeg bryder mig ikke om risikoen for abortering og sådan noget. Den slags tab tager hårdt på mig, så det er begrænset hvor meget hjælp den vej, jeg ville kunne holde til.

  • #85   16. nov 2016 årh det kan jeg selvfølgelig godt se smiley
    hvad med en surrogat mor? det godtnok ulovligt herhjemme, men det er lovligt i andre lande? det kunne også være en mulighed? smiley
    og jamen der er jo faktisk mange muligheder udenfor danmark, som desvlrrw ikke er lovlige herhjemme, men så tager man jo bare ud og gør det så man ligesom kan få et barn udenom adoption hvis man ikke kan godkendes!


  • #86   16. nov 2016 Jamen, jeg har tænkt lidt over det - Men det virker så mærkeligt for mig, hele konceptet. Det har det altid gjort. Jeg udelukker det dog ikke.

  • #87   16. nov 2016 altså forstår godt det underlige i det! men altid godt at holde sine muligheder åbne! smiley
    har tit sagt til min søster jeg mes glæde vil bærer hendes barn, men hun har desværre set sig lidt sur på sygdommen, så hun har lidt besluttet hun slet ikke vil have børn, så synes bestemt du skal kigge på alle muligheder og være positiv!! min venindes søster har lige været igennem tre spontane aborter, fordi hun også har nogle problemer, nu er hun gravid igen og denne gang ser det ud til at lykkedes! så man må aldrig miste håbet!!


  • #91   16. nov 2016 Fordi jeg ikke kan eksistere uden mine p-piller. Jeg er sengeliggende i en uge hver gang, jeg bløder, og har det generelt skidt, når jeg ikke er på p-piller. Min hud går fx helt amok. Det er ganske ubehageligt at være foruden dem.

    Og for at få et barn naturligt, så vil jeg gerne have en partner...


  • #97   16. nov 2016 Der er jo heller ingen, der siger, at jeg skal adoptere nu? En partner kommer på et tidspunkt, det er jeg overbevist om.

  • #99   16. nov 2016 Nu blander jeg mig lige i en pigeting smiley
    Du siger, at du har over 50% risiko for ikke at kunne blive gravid. Det betyder vel også, at du har op i mod 50% for at kunne blive det. Er glasset halv fyldt, eller . . . . ? Endelig er der vel en plan B, nemlig at finde en rugemor (måske søster).
    Jeg ignorerer ikke din bekymring, men forsøger bare at sige 'op med hovedet, ven' smiley


  • #100   16. nov 2016 Sådan kan man også se på det, Søren - Jeg er generelt bare en "worst case scenario" planlægger, haha. Det er ikke fordi jeg tænker, at det er helt umuligt, men jeg kan godt lide at vide, hvad jeg kan gøre, hvis det ikke funker.


  • #102   16. nov 2016 http://www.babyklar.dk/behandling/rugemor-lovgivning.html
    ang. rugemor smiley

    så vidt jeg kan se kan det med nød og næppe lade sig gøre, men det er virkelig ulovligt og blevet gjort rigtigt svært, hvis det skal gøres muligt, så skal det være fordi jeg er gravid på egen hånd fx. og tilbyder dig mit barn smiley
    (kan gøres med donor sæd, fra fx. din mand)


  • #103   16. nov 2016 Jeg tror ikke, at rugemødre er forbudte. Det er betalingsdelen, der er tricky. Man skal ikke kunne betale sig fra det - så at sige.

  • #104   16. nov 2016 du har ret i, det er det med betalingen der gør det ulovligt, da et barn ikke kan købes for penge, og i princippet hvis jeg bærer barnet, så er det mit barn, om du har betalt mig eller ej, så jeg kan fortryde efter fødslen og nægte dig dit barn, selvom du har betalt i 9 mdr. og du ville ikke kunne gøre til eller fra, så det er også hele problematikken i det! smiley

  • #106   16. nov 2016 ja tænker lidt det er hele rodet ved det, man kan jo skifte mening og hvad gør man så? jamen så kan du nægte dit familie medlem sit barn, familie medlemmet kan fortryde og så står du pludseligt med en baby du i princippet ikke vil have, og ja det bliver noget værre rod! smiley


  • #110   16. nov 2016 De vil udrede mig yderligere, hvis jeg oplever blødning, når jeg er sammen med en partner - Så skulle jeg have en ny henvisning. Så de har ikke bare... Smidt det helt hen.
    Jeg mener, at have blødt før, men fordi jeg var usikker på det, så ville gynækologen lige vente.


  • #111   16. nov 2016 helt enig, hvis det var en mulighed under kontrollerede forhold, hvor måske staten istedet for privat person betalte "lønnen" til den gravide, og hvor man istedet for at bruge rugemoderens egne æg, brugte både mor og fars (selvfølgelig ikke hvis det er homoseksuelle par!) og så selvfølgelig testede og gav rugemødrene en god vurdering før de blev godkendt til det smiley
    så ville problemerne jo være minimale, da alle parter er enige om hvad det handler om, og ikke som i Amerika hvor det ender med at være en teenage-mor der bare ikke vil have barnet mere og derfor finder de første og de bedste til at tage barnet, men så i sidste ende fortryder og gør alle kede af det.


  • #113   16. nov 2016 Min kusine er også sådan lidt sortseer-agtig, og var overbevist om at hun aldrig ville få børn pga. at hun fik diagnosen PCO. Da hun blev gravid med nr. 2, måtte hun acceptere, at det måske ikke var helt så håbløst at blive gravid, som forventet smiley
    Er enig med Søren ! Op med hovedet ven, det skal nok gå alt sammen smiley


  • #115   16. nov 2016 Er ikke nødvendigvis sortseer - Bare en just in case-type, haha.

  • #117   16. nov 2016 Sådan er min kusine også smiley Hun gik rundt i mange år, og sagde at hun ikke ville have børn. Det var åbenbart lettere for hende at acceptere, end det der med ikke at kunne få børn.
    Da hun fik det første barn, havde hun seriøse problemer med at få amningen til at fungere (hun var for nervøs og anspændt), og endte med at flaske barnet op. Da barn nr. 2 kom, blev hun tvunget til at holde sengen i starten, fordi hun var revnet og syet osv. Hun havde jo ikke andet at lave, end at passe barn, og forsøge på at amme, og sørme om det ikke lykkedes. Mælken flød i stride strømme. Da jeg besøgte hende, sidder hun i sengen og kigger bekymret på barnet, og siger at hun er så bekymret for om barnet får nok mælk, fordi hun ikke kan følge med i hvor meget han drikker, når nu hun ammer.
    Jeg brød sammen af grin, for ungen var totalt kornfed, med "elastikker" om alle led, og bad hende kigge en ekstra gang på sit barn, og se om han lignede én der manglede noget smiley smiley
    Hun er sgu skøn og sjov, min dejlige kusine smiley smiley
    Men der kommer sjældent noget godt ud af at bekymre sig for meget/spekulere for meget smiley


  • #118   16. nov 2016 Jeg vil hellere spekulere og undersøge nu end når tiden kommer, haha ^^

    Men nej, det er rigtigt nok.


  • #120   16. nov 2016 Altså jeg ville vente og se smiley
    Jeg forstår godt dine tanker omkring det, men hvis ikke det er lige NU, så ville jeg slå koldt vand i blodet.
    Jeg gør mig ingen tanker i den retning, altså omkring børn (Ikke adoption), selvom jeg bliver 30 næste gang og er single.
    Tager tingene som de kommer.
    Jeg blev selv gravid på p-piller og Malia er lavet på p-piller, men det er nu ikke noget jeg bryder min hjerne med. Heller ikke om mange år på p-piller i længden forringer chancerne.
    Så mit bedste råd er at tage tingene som de kommer.
    Der er 50 procent chance for at du kan blive gravid og måske er du en af dem der gør det smiley

    Og så lige et kram herfra smiley


  • #122   17. nov 2016 Alexandoria: Det er ikke altid umuligt at få børn trods endometriose. Min søster har en dejlig knægt på snart 3 år - trods endometriose smiley

  • #123   17. nov 2016 Både min mor og min kusine har jo også 3 børn hver. Men det er ikke sikkert, jeg er lige så "heldig", så vil bare gerne være forberedt.

  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 204
    #124   17. nov 2016 Helt ærligt Alex, jeg kan sku godt forstå at den tanke fylder meget også selvom du er ung og gerne skulle have en del gode og fertile år fremadrettet.

    For faen, jeg har villet have unger siden jeg var 12. Og godt nok er jeg kun 21, men jeg kan virkelig høre det skide biologiske ur tikke inde et sted i mig. Meget frustrerende til tider. Så du er virkelig ikke den eneste der tænker over børn i en ung alder.

    Jeg sender god karma din vej. Jeg tror altså du kunne blive en helt fantastisk mor en dag. Hvem ved, inden det bliver aktuelt kan det jo være at de har lavet et medicinsk gennembrud der hjælper lige dig eller at reglerne for rugemødre eller adoption er blevet revurderet? Jeg krydser fingre for dig. Det skal nok lykkes på den ene eller anden led smiley


  • #125   17. nov 2016 Jeg ville faktisk ikke have børn, da jeg var 16-17... Så blev jeg 20 og overvejede det. Nu vil jeg ikke gå igennem mit liv uden børn.

    Det er jo det! Man ved aldrig! Og tusind tak for de støttende ord - Egentlig fra jer alle sammen. Det har jeg helt glemt i min træthed i går.


  • #128   17. nov 2016 Jeg kan heller ikke lide andres folks unger ..
    Kun Malia smiley <3 smiley


  • #130   17. nov 2016 Anine: Ahahahahaha, altså jeg er 30 og er heller ikke særlig vild med børn. Jeg har jo den alder hvor de fleste af min veninder og venner har børn, og altså mange af dem er heller ikke særlig begejstret for andres børn, men de elsker deres egne smiley

    Jeg regner bestemt ikke med at skulle have børn , jeg klare mig som crazy dog lady i stedet for , og så må mine brødre altså producere nogle børnebørn til mine forældre, hvis de altså overhovedet vil have børn når den tid kommer, de må gerne liiiiiige vente nogle år endnu smiley

    Jeg har som sagt også en veninde med slem PCO , og hun har 2 drenge og begge gange blev hun gravid nærmest med det samme hun smed p-pillerne.


  • #131   17. nov 2016 Jeg synes børn larmer, de er dumme og de siger mærkelige ting.
    Jeg har dog overvejet om det bare er mig der har dårlige nerver smiley


  • #132   17. nov 2016 Ahahahaha, jeg plejer at sige : " de er dumme, grimme og har langt hjem" smiley

    Det er sådan en sætning min mor har brugt hele mit liv, ikke om børn men om alt muligt, og selvfølgelig sagt i sjov. Jeg bruger den så bare kun om børn, haha smiley


  • #133   17. nov 2016 Jeg har det på nøjagtigt samme måde: Børn lugter, larmer og er dumme smiley Næ, du, jeg foretrækker en nuttet hundehvalp, fremfor en baby, til enhver tid smiley smiley

    Kan dog sagtens forstå trangen til at få en baby. Jeg kender den trang.....til at få en baby-hund smiley


  • #134   17. nov 2016 Ingen trang til egne børn.
    Men jeg er fuldstændig forgabt i Malia smiley


  • #135   17. nov 2016 Zenta: Er du nu helt sikker på du ikke vil det? Du poster jo nærmest så mange billeder på Fb , at man skulle tro det var dit eget barn, ahahahahahaha smiley

  • #136   17. nov 2016 Ja .. Ret sikker smiley
    Bliver dog mobbet med at jeg poster lige mange billeder af Zenta, Laika og Malia smiley


  • #137   17. nov 2016 Haha ja se bare, det er ikke kun mig der har observeret det, jeg tror også dine æggestokke skriger bare en lille smule smiley

  • #138   17. nov 2016 Nej det er ikke kun dig, der er flere der kommentere på det ..
    Så mange billeder smider jeg da heller ikke op smiley
    Ja ret sikker smiley


  • #139   17. nov 2016 Jeg tror at Jannis æggestokke skriger på noget helt andet, end børn smiley smiley

  • #140   17. nov 2016 Æh ..? Vil jeg vide hvad du har i tankerne?! smiley

  • #141   17. nov 2016 Diller for helvede Janni, diller smiley

  • #142   17. nov 2016 Og jo du smider mange billeder op, haha. De fleste veninder jeg har med børn, smider meget mindre billeder op , og det er altså deres egne børn smiley

    Skriiig, skriiiiig siger de æggestokke, måske det så er på både diller og baby smiley


  • #143   17. nov 2016 Du plejer sgu da ellers at være ret kvik Janni smiley

  • #144   17. nov 2016 Åh vil I da holde op! Klager til Admin over jer smiley

  • #145   17. nov 2016 Ahahahahahahaha, åh du har det hårdt smiley

  • #146   17. nov 2016 Du klager da bare løs, fniiis smiley

  • #147   17. nov 2016 Jeg smider kun få billeder op .. I elsker bare at overdrive smiley
    Og godt nok fejler min tankegang ikke noget, men lige her var det vidst jer der startede smiley


  • #148   17. nov 2016 Du har ret Janni. Det plejer at være dig der starter, er du syg ? smiley smiley

  • #149   17. nov 2016 Jeg må have haft et svagt øjeblik smiley

  • #150   17. nov 2016 Har du overvejet at gå til læge ? smiley

  • #151   17. nov 2016 Det kan jo ske for selv den bedste (værste smiley ) smiley

  • #152   17. nov 2016 Nix, der kommer jeg aldrig smiley

  • #153   17. nov 2016 Nu beder I jo selv om det ..


    profilbillede
  • #154   17. nov 2016 Ah Janni, nu bekræfter du jo bare hvad vi har sagt, skriiiiiiig skriiiiiiiig skriiiiiig.

    Ja altså jeg syntes stadig ikke børn er nuttede, men en hundehvalp se DEN kan få mig til at sige ih og åh smiley


  • #155   17. nov 2016 Nej børn er ikke nuttede ..
    Men Malia er smiley


  • #157   18. nov 2016 Er fuldstændig forgabt i hende smiley

  • #158   18. nov 2016 Jeg syntes ikke børn er nuttede , heller ikke dem der er i familien smiley Men som sagt en hundehvalp, se DEN syntes jeg er nuttet , haha.

  • #160   18. nov 2016 I MIN verden slår en hundehvalp en baby ret så meget, som sagt jeg kan intet nuttet se i en baby, de larmer, lugter og savler, det er bare slet slet ikke mig. Jeps jeg er ikke den der står bukket over barnevogne og sige iiiih og åååååh, jeg prøver at undgå dem smiley

    Fair nok andre syntes babyer er nuttede, bare jeg også må have lov til at syntes de ikke er det smiley


  • #163   18. nov 2016 Jeg ved ikke hvad homoseksuelle mænd gør..

    med de kvinder jeg kender der er det, har enten først været hetro og haft en mand de har fået børn med, eller valgt at bruge en sæddoner (fra en sædbank)


  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 204
    #166   18. nov 2016 Er jeg den eneste der tænker at folk, der har været gennem grimme oplevelser / har haft psykiske problemer tidligere måske kan være bedre rustet til at tage hånd om sådanne børn?

    Jeg ved i hvert fald at jeg befinder mig bedst med "ligesindede" aka folk der har haft det svært. De mennesker der har været så heldige at gå gennem livet med et minimum af tab og problemer har jeg meget svært ved at relatere til.

    Så jeg tænker lidt at de der er kommet ovenpå igen og ikke risikerer et tilbagefald bare sådan lige (for problemer med stress, depression og så fremdeles kan jo ramme alle) måske faktisk kunne være de bedste til at håndtere de problemer der opstår.

    Jeg ved det ikke, det er bare en tanke.


  • #167   18. nov 2016 Jeg er helt enig Isabelle. Adoptivbørn har allerede oplevet et kæmpe svigt og jeg synes det er helt fair at prøve at finde forældre hvor der er mindst mulig chance for komplikationer. Og der vil altid være et øget risiko med folk der har diagnoser. Både psykiske og fysiske !

  • #169   18. nov 2016 Som jeg ser det, så må det gerne være svært at adoptere. Bare ikke SÅ svært, som det er nu.
    At jeg, fordi jeg fik konstateret angst som 11-årig som følge af traume, ikke ville kunne adoptere er lidt for generaliseret. Jeg håber inderligt at de tager det mere case by case end der gives udtryk for her, for alle er jo ikke ens, selvom de har samme diagnose.


  • #171   18. nov 2016 Men som vi skriver, så må der også gerne være store krav. Det handler om, at de gør det for stort ved at generalisere.
    Selvfølgelig skal det være svært, det er da klart. Men ikke SÅ svært, at man afskrives nærmest pronto hvis man fx har angst.


  • #174   18. nov 2016 Det er jo lige netop pointen - ingen reagerer ens på psykiske lidelser, og derfor bør det være case by case vurdering. Det er bare ikke indtrykket, jeg får, at det er. Det er den del, der er uretfærdig. Ikke at det svært.

  • #176   18. nov 2016 Nej, det tror jeg heller ikke nogen herinde mener, men det er jo meget ærgeligt, hvis systemet mener det, hvilket det umiddelbart virker til.

  • #179   18. nov 2016 Jeg tager det meget et skridt af gangen, selvom det måske ikke virker sådan. Kan bare godt lide at vide ting.

  • #180   18. nov 2016 Har læst lidt med på sidelinjen...men nu er min nysgerrighed altså blevet for stor smiley

    Må jeg spørge hvordan det kan være, at du, Alex, synes, det er 'mere' rimeligt ikke at kunne adoptere end med fx en angst diagnose?

    Spørger af ren nysgerrighed smiley


  • #181   18. nov 2016 Vent, forstår ikke spørgsmålet? End hvad?

  • #182   18. nov 2016 Hov...det smuttede vist lige smiley

    At det er 'mere' rimeligt, at personer med diabetes ikke kan adoptere end personer med fx en angst diagnose. Henvist til #3


  • #183   18. nov 2016 Det ved jeg egentlig heller ikke, om jeg mener, det er. Det kommer for mig meget an på, hvordan sygdommen påvirker hverdagen. Jeg ved, at mange lever lange gode liv, så længe de tager insulin - Men det afhænger vel af, hvor påvirkede de er af sygdommen - Ligesom med angst.

  • #184   18. nov 2016 Det er jo ikke alle, der behøver medicin...ej heller daglig insulin smiley

    Det kan også være jeg misforstod dit svar i #3 smiley

    Var blot nysgerrig smiley

    Dog udelukker diabetes ikke en adoption...det skriver foreningen i hvert tilfælde på deres hjemmeside smiley

    Tak for forklaringen smiley


  • #185   18. nov 2016 Synes generelt ikke, at man bør generalisere med hverken fysiske eller psykiske sygdomme. Jojo, hvis personen har... MS eller sådan noget, så kan jeg sagtens sætte mig ind i, at de ikke kan adoptere, fordi deres sygdom vil jo blive værre over tid i og med, at man ikke har en kur.
    Men hvis man kan have et langt og forholdsvis normalt liv, så forstår jeg det ikke - Og det er ikke alle med angst, der kan det, og det er ikke alle med diabetes, der kan det, og omvendt.


  • #186   18. nov 2016 Nej ganske enig. Men tænker at forvaltningen af adoptioner ville være uhyrlig mere træg uden 'generelle' regler.

  • #187   18. nov 2016 Det kan jeg sagtens sætte mig ind i - Men jeg tillader mig nu stadig at mene, at det er ærgeligt.

  • #189   18. nov 2016 Hvordan kan det ikke handle om at tage hensyn til barnet, at udvælgelsen af adoptivforældre er skarp og snæver ???

  • #190   18. nov 2016 Jeg er en af dem der ikke bare blev gravid da jeg ønskede det, så jeg undersøgte også mine muligheder for adoption.
    Men da jeg har Morbus Crohn kan jeg heller ikke blive godkendt.

    Jeg forstår godt den sårbarhed der ligger i det hvis jeg pludselig bliver alvorligt syg igen.


  • #193   18. nov 2016 Men jeg er vant til at få angstanfald på regelmæssig basis. Det værste, der kan ske for mit vedkommende, er at jeg ryster lidt og græder. Det er det. Og jeg er god til at undgå de angstanfald, der er så slemme.

    Derfor er angst ikke så slemt for mig. Jeg får sjældent de slemme, måske en eller to gange om året - De små er jeg så vant til, at jeg ikke altid selv lægger mærke til dem. Det er noget, jeg har været vant til, så længe jeg husker.


  • #195   18. nov 2016 Arh, det ansvar ville jeg aldrig pålægge et barn - Faktisk ville jeg foretrække at holde dem inde, indtil jeg var alene. Den evne besidder jeg altså alligevel. Man bliver mester til at gemme sine følelser, når man har angst.

    Og når jeg kan stille mig op foran en fuld bar af mennesker og synge karaoke og kun ryste en smule, så tror jeg godt, at jeg kan leve med angst og et barn også...


  • #196   18. nov 2016 Kan desuden ikke se, hvordan man kan forvente, at forældre ikke må græde engang imellem?
    Er det ikke lidt urealistisk? Det er jo det, der sker, når fx jeg får slemme angstanfald.


  • #197   18. nov 2016 Læser fuldstændig hvad du skriver Kenzie kan bare slet ikke følge dig i hvordan en skarp optrukket linie i forhold til psykiske diagnoser frem for individuelle vurderinger ikke kan være til barnets bedste ?
    Som samfund skal der da gøres alt hvad der er muligt for at adopterede børn ikke ender med endnu et svigt og hvis det indebærer at nogle måske egnede forældre bliver sorteret fra grundet en diagnose, så er det fint i mine øjne. Det er ikke eventuelle forældres følelser, der skal beskyttes her - men børns tarv der skal tages hånd om.


  • #199   19. nov 2016 Det er det ikke for mig, Isabelle. Jeg har social angst,så sådan en udfordring er en af de største, du kan stille mig i.

  • #201   19. nov 2016 Så hermed konstaterer vi, at jeg ikke er egnet mor, fordi jeg græder et par gange om året.

    Ja, jeg har svært ved ikke at tage det her personligt. Så jeg afholder mig fra at svare med mere end det her.


  • #203   19. nov 2016 Nej, det ved jeg godt.
    Den kommer, fordi det er så vigtigt for mig, og det er svært for mig at høre, når folk mener, at det er okay, hvis jeg ikke får børn.

    - Det gør ondt, og så har jeg bare svært ved at holde det nuanceret. Så vil jeg hellere indrømme, at jeg ikke kan svare nuanceret lige nu. Jeg har også følelser, og de kan ikke altid tage bagsædet.


  • #206   19. nov 2016 Alex - lad dig ikke dømme af amatører, der afsiger en kendelse ud fra, hvad de tror, de ved om dig. Alle ved, at forældrerollen giver stor indre styrke. Selv blev jeg voksen på en nat. Ingen druk, slagsmål og spritkørsel mere. Bare sådan, fordi der pludselig var nogen, der var afhængig af min tilstedeværelse, både mentalt og fysisk.

  • #208   19. nov 2016 Men Zarah, hvis jeg ikke kan få børn selv, så er den bedste udvej jo adoption.

    Og ja, jeg ville aldrig få et barn alene. Det ville jeg ikke kunne. Og det ved jeg. Jeg er selvbevidst nok til at vide det.
    Jeg ville nok godt kunne klare det, hvis det ikke gik efter et par år med faren, men... Hvis en mand er villig til at gennemgå sådan et forløb, så tvivler jeg meget på, at det vil ske.

    Men ja, undskyld jeg ikke kan holde det nuanceret lige nu. Det kan jeg bare ikke, og det indrømmer jeg gerne.


  • #210   19. nov 2016 Som sagt, jeg har svært ved ikke at tage det personligt. Det har jeg.

    Det er vigtigt for mig med børn. Forestil jer, forældre, at leve uden jeres børn? At de pludselig ikke var der? Vi kan vel allesammen blive enige om, at I ville synes jeres liv manglede den berigelse - Også med alle de frustrationer, der følger.

    Jeg kender ikke nogen forældre, der ville undvære deres børn. De eksisterer, men de er heldigvis i fåtal. De fleste elsker det og ville aldrig fortryde, at de fik børn.


  • #215   19. nov 2016 Jeg hverken drikker, ryger eller har taget stoffer. Det har jeg aldrig gjort. Ikke engang en øl til en fest har jeg drukket i mit liv.

    Jeg overholder endda fartgrænserne... altid.


  • #217   19. nov 2016 Sådan er jeg også! Jeg er før stemplet som kedelig, men senere hen er kommentarerne blevet til "Wow, aldrig? Imponerende. Fornuftigt", haha'

  • #218   19. nov 2016 Søren jeg læser ingen stedet at det er nogen der dømmer Alexandoria.

    Alex jeg aner ikke hvilke diagnoser du har eller ikke har. Jeg aner ikke om du kan adoptere eller ej. Jeg kender dig ikke og mine holdninger har intet med dig at gøre.

    Og du Kenzie føler at det er dømmende at mene at personer med diagnoser ikke må adoptere - dømmende overfor hvem ? Det er da blot en holdning og endda en holdning som jeg saglig kan begrunde hvorfor jeg har.

    Hvis dette er så følsomt et emne, så skulle man måske ikke oprette det på et internetforum, men derimod tale med ens nærmeste omkring det, evt konsultere nogle fagpersoner så man ved om der reelt er et problem. Det ville måske være lettere at kapere, end at udstille sit eget privatliv og blive ked af det, når folk ikke giver den respons man ønsker.

    Over and out herfra, jeg følger hermed ikke tråden længere. Det er for langt ude for mig.


  • #219   19. nov 2016 Det var aldrig min intention, at det skulle blive til en debat - Men jeg vidste godt, at det var en risiko.

    Jeg har flere gange sagt, at jeg har svært ved ikke at tage det personligt, selvom det ikke er ment sådan. Det er vel fair nok, at jeg kan erkende det?


  • #222   19. nov 2016 Jeg kan se din pointe, det er slet ikke det. Jeg ved godt, at nogle ikke ønsker børn eller har fortrudt, de har fået dem. Jeg kender bare ikke nogen, der har det sådan.
    Min onkel er sammen med en kvinde, der ikke vil eller længere kan få børn. Det har de det fint med. De låner nevøer og niecer engang imellem og er ellers hundefolk.

    Men jeg har det ikke på samme måde. Og selvom jeg har andre glæder i mit liv, så vil jeg ikke undvære den glæde (og frustration), der kommer med et barn. Jeg ville gøre alt i min magt for det barn. Meget kliché, I know... Men jeg tror bare, at man begynder at acceptere en sværere rejse hen imod det, når man muligvis ikke selv kan føde sit barn.


  • #223   19. nov 2016 Hold kæft hvor er der mange, der ved alt om psykologi og pædagogik, fordi de har haft et kursus på VUC eller er med i en FB-gruppe om det at have børn.
    Der er intet personligt i det, selvom det er en følsom sag smiley


  • #225   19. nov 2016 smiley smiley

  • #227   19. nov 2016 Selvfølgelig ligger det i baghovedet, men selve det ikke at kunne få børn er ikke så slem en tanke.
    Det der går mig på ved den her tråd er mere den der... bedømmelse af, at man ikke er egnet til at adoptere, hvis man har bestemte diagnoser. Det er jo ikke så sort og hvidt, som det gøres til, og det gør avs at man bliver dømt uegnet, hvis man har angst. Den angst var en stor klods om benet i folkeskolen især, og det irriterer mig, at den stadig skal være en klods, når jeg har opnået så god kontrol over den.


  • #228   19. nov 2016 Alex- nu taler jeg ud fra persolig erfaring og holdning, intet personligt mod dig eller andre der har angst!
    jeg har selv angst og den er helt sikkert også kommet langt mere under kontrol end den var for var for 3 år siden, eller bare 1 år! der er hele tiden femskridt og træning samt grænseoverskridende handlinger der hjælper mig. jeg kan få børn når det passer mig, sagt meget groft.
    jeg har et mål der hedder 2-3 år cirka. HVIS min angst er som nu, vil jeg ikke være en optimal mor, ikke fordi jeg ikke er økonomisk stabil og ikke kan give kærlighed, men min angst vil helt sikkert ødelægge noget for mine børn hvis den er som nu! jeg vil ikke kunne tage i tivoli, parker, fårup sommerland, sågar skole forsamlinger med 20 andre børn og deres forældre ville være en frygtelig udfordring for mig, som det er nu. ud over det er jeg angst for "nye" ting er altid bange for noget kan ske og hvad er sikkerheden i det? selv på gå ture hvis min kæreste vil gå en ny vej kan jeg blive angst for "hvem bor her? er vejen sikker" osv. mine børn ville blive påvirket af det i stor stil, det er jeg nødt til at acceptere og derfor kan jeg ikke få børn før disse ting er rettet så meget op på at det ikke påvirker mig tydeligt og så det ikke påvirker mine omgivelser. det betyder ikke jeg bliver en dårlig mor, men hvis de ting ikke kommer under kontrol får jeg børn der enten går rundt og bliver bange som mig selv, eller ryger i en helt anden boldt gade og bliver overmodige. man kan endda se min angst i min første hund, Gustav er ubeskriveligt mor syg og overbeskyttende overfor mig, og han er en semi bange lille skat, uden snor løber alle på marken og leger, gustav er ved mig, han kan ikke lide at være for langt væk fra mig, han er en lille hunde udgave af mig. da jeg fik ham var han en overmodig uopdragen satan, han havde bidt og siddet i buksebenet på nogle af naboerne og det var ikke i angst, han var aggressiv. det ville han aldrig i sin vildeste fantasi gøre nu, han løber til mig og vil løftes op. hvis jeg fik børn nu ville jeg ærligt talt skade deres mentale tilstand og hvis jeg benægter det, så bliver jeg aldrig en god forældre. det kan rettes op på ja! og det skal det for ellers er jeg ikke en egnet mor.
    så hvis man er en person med kronisk angst så vil jeg ikke mene man er egnet forældre, da det simpelthen kan gå ind og skade ens barn, for uanset hvad så må man indrømme angst begrænser og det kommer også til at begrænse ens børn.
    vil lige understrege at det ikke er for at sige en person med angst ikke kan blive en god forældre, for selvfølgelig kan personen det! men man er bare nødt til at indse og acceptere det giver begrænsninger for en selv og ens barn


  • #229   19. nov 2016 Sådan nogle begrænsninger har jeg slet ikke længere. Vaks er påvirket af min angst, men han fik jeg også, da jeg var 13.

    Jeg har levet med det her i 11 år nu, og det er kun blevet bedre. De første 3-4-5 år var langt de værste for mig.

    Jeg er meget bevidst om mine styrker og svagheder. Det er altså ikke bare noget, jeg har tænkt på uden omtanke, det med at få børn.


  • #230   19. nov 2016 min angst er mit mindste problem smiley min datter oplever bare jeg pludselig gerne vil videre hvis der er mange mennesker, da jeg kan mærke jeg er ved at gå i panik.

    men når hun er der er hun en slags sutteklud så jeg ikke når at gå i panik (uden hun ved hun er det ;))


  • #231   19. nov 2016 men hvilke situationer kommer din angst så til udtryk i? for hvis man har angst så kommer den jo til udtryk i nogle situationer, og som jeg ser det skal de være under kontrol før man kan tillade sig at sætte børn til verden, man er trods alt deres spejl!

    vil lige sige det er vildt fedt du er kommet så langt i processen mod din angst! og det helt sikkert kan lykkedes at dæmpe den så meget den ikke længere betyder noget! smiley


  • #232   19. nov 2016 jeg anede ikke jeg fejlede noget før jeg havde fået barn.

  • #233   19. nov 2016 frk. jensen kan ikke lade værre med at tænke på; du siger din datter oplever du bare gerne vil hurtigt videre når du føler du er ved at panikke. måske hun ikke ved du har angst, men har du nogensinde tænkt over hvor mange underbeviste signaler du sender, når du er i sådan en situation? børn er utroligt gode til kropssprog og måske forstår hun ikke hvad der sker, men hun opfatter nok godt mor er utilpas.
    igen jeg siger bestemt ikke du ikke er en god mor! for det kan man sagtens være, selvom man har udfordringer på nogle punkter!


  • #234   19. nov 2016 det er ikke angsten der er problemet smiley det er ikke unormalt man gerne vil videre og ikke stå og kigge på det samme hele tiden...

  • #235   19. nov 2016 Min angst er der, men den er ikke så svær, at jeg ikke kan kontrollere den. Det er kun enkelte af de svære, jeg ikke kan kontrollere, og der vil det resultere i, at jeg græder. Værre bliver det ikke længere.
    Jeg kan godt få tilbagefald eller have dårlige dage, men det betyder kun, at det er lidt hårdere at komme igennem, det er ikke umuligt.


  • #236   19. nov 2016 frk. jensen - det er nogle helt andre signaler din krop sender ud når du får angsten end når du bare gerne vil kigge på noget nyt. kroppen reagere trods alt på angsten, og selvom man er god til at bevare en ro, så er der stadigvæk ting som indikere i ens kropssprog at det ikke bare er det samme som når man vil videre.

    alex - hvad vil du så gøre hvis du står i en situation, ude af din kontrol med dit barn, og du begynder at græde? det vil da helt sikkert påvirke barnet på den ene eller den anden måde ? de fleste børn vil ikke se deres forældre græde, det er ikke sundt for dem heller!

    er det så ikke bedre at have fået styr på det hele så det ikke længere er noget problem, end at forhaste sig med at sætte børn til verden fordi man bare ikke kan leve uden?
    man har trods alt et ansvar overfor dem og der er intet menneske der har bedt om at blive født. personligt ville jeg have sat pris på hvis mine forældre lige havde ventet et par år, istedet for bare at skide min søster og jeg ud, fordi de ih og åh så gerne ville have børn og tvillinger hvor skønt! min mor er ansvarlig den dag i dag, men herregud en opvækst jeg havde! der var rigtig mange ting der kunne undgåes havde de bare ventet lidt og fået styr på deres skavanket!


  • #237   19. nov 2016 du behøver ikke lege psykolog overfor min angst smiley som skrevet er den det mindste problem med mine diagnoser.

  • #238   19. nov 2016 Jeg kan altid mærke, når den dag er, at sådan et anfald kommer.
    Så der vil jeg ikke sætte mig selv i en situation, hvor jeg ikke kan styre det. De kommer næsten altid om aftenen.
    I og med, at jeg ikke ønsker at have et barn alene, så vil der jo i løbet af den dag komme en partner hjem, som lige kan overtage, mens jeg er ude af mig selv i 10-20 minutter. Tage barnet med på en tur med hundene eller sådan noget. Mine nedbrud, så at sige, varer ikke længe.

    Og så vil jeg gerne, igen, påpege, hvor urealistisk det er at forvente, at forældre ikke må græde?


  • #239   19. nov 2016 frk. jensen leger bestemt ikke psykolog overfor din angst! igen vil aldrig påstå du er en dårlig mor!
    men alle ens skavanker, angst og andre diganoser man nu kan have, som påvirker en og ens hverdag, de kommer automatisk til at påvirke ens børn, de oplever trods alt en hver dag og igen børn er utroligt gode til at læse kropssprog.


  • #240   19. nov 2016 så lad være med at sidde og analysere den... jeg har IKKE skrevet den ikke påvirker min hverdag..

  • #241   19. nov 2016 alex - men ens barn vil jo automatisk lægge mærke til at far nogle dage siger "kom vi skal lige ud på en tur skal vi ikke skat? mor har lige noget hun skal ordne/ mor har brug for lidt ro " osv.

    frk. jensen, jeg analysere ikke din angst? jeg siger den uanset om man vil eller ej sender nogle signaler ud i kroppen som kan læses på kropssproget. det er alles angst det gør det?

    igen alle ens skavanker kan opfattes af ens børn, så er det bare i min verden langt bedre at få de skavanker ud af verden før man bringer børn ind i billedet, da om man vil det eller ej, disse skavanker kommer til at påvirke ens børn.


  • #242   19. nov 2016 jeg har ikke skrevet den ikke kan læses...

  • #243   19. nov 2016 Hvem har sagt noget om, at det skal være usædvanligt?
    Hvis barnet jævnligt er på tur med den ene forælder, mens den anden fx laver aftensmad, tager en tøjvask, så er det jo ikke usædvanligt?


  • #244   19. nov 2016 frk jensen - nej du har skrevet jeg analysere den og det fortæller jeg bare jeg ikke gør, eller har gjort :).
    påstår ikke du siger din angst ikke kommer til udtryk

    alex- så du vil sørge for i har en fast rutine på forhånd, i tilfælde af du skulle få angst at din mand går en tur med hundende og barnet / børnene, så det ikke virker underligt?
    hvad vil du gøre hvis din mand først har fri efter aftensmad tid? eller har overarbejde?

    igen er det ikke bedre at få styr på det før man får børn så? istedet for at skulle forberede og tilrettelægge et liv på forhånd, i tilfælde af ens angst kommer. man kan jo ikke sikre sig ens mand vil det samme som man selv vil, så skal man forvente ens partner skal lægge sine arbejds timer efter ens angst problem, som både kan medicineres og arbejdes med så den rent faktisk ikke påvirker, istedet for bare at få bugt med den inden man får børn?


  • #245   19. nov 2016 du sidder og fortæller mig hvordan jeg føler... det aner du ikke en dyt om, derfor er det at analysere min angst.

    jeg ved selv hvad jeg føler. og hvad jeg udsender af signaler..


  • #246   19. nov 2016 Det vil unægteligt komme mere under kontrol med tiden, så hvad er problemet lige her?
    Og nej, jeg vil da bare bruge noget "normalt" som distrahering. Det kan da sagtens være normalt at gå en tur med hundene?

    Det behøver altså ikke at være det næste da vinci mysterium.


  • #247   19. nov 2016 frk - gå lige tilbage og læs, har aldrig fortalt hvordan du føler din angst, eller påstået jeg ved hvordan du føler din angst.
    dog ved jeg kroppen sender signaler, det har intet med psykologi at gøre, det er kropssprog og det kan ikke fornægtes, vi har noget der kaldes microsignaler vi ikke selv er herre over, så selvom du føler du er i fuld kontrol så sender kroppen stadigvæk signaler ud som kan læses.


  • #248   19. nov 2016 alex - har aldrig sagt der er et problem? siger bare det er bedre at få styr på sine skavanker før man sætter børn til verdenen, da om man vil det eller ej, kommer til at påvirke ens børn! og det håber jeg da uden tvivl at alle kan blive enige om?

  • #249   19. nov 2016 Jamen, jeg får jo mere styr på det igennem hele mit liv. Det er vel ingen overraskelse, at der ses forbedring, når man altid arbejder med sig selv?

  • #250   19. nov 2016 åh jo det har det.. signaler er nemlig noget der starter psykisk..

    jeg har ikke bedt dig om at fortælle mig om angst..

    jeg har haft diagnosen i knap 7 år officelt, og været til psykiater og ved det er mit mindste problem af mine diagnoser..

    jeg ved hvordan min angst fungere i min krop og ved hvordan jeg reagere alt efter hvem der er i nærheden...

    så du behøver ikke sidde at gøre dig klog på mine vegne..


  • #252   19. nov 2016 jeg overvejer nu ikke at adobtere smiley jeg er sterilliseret og skal ikke have flere børn.

  • #254   19. nov 2016 pjevsen nu skrev du jo generelt til dem i tråden

  • #256   19. nov 2016 Sandra, mit er vil endnu engang være at slå koldt vand i blodet ..
    Tag en dag af gangen og se hvor du ender smiley


  • #265   19. nov 2016 Jeg er ikke medicineret, men det er i den svære ende. Måske ikke mere, fordi jeg har fået så god kontrol over det, men de første 5 år kontrollerede det store dele af mit liv. Men fik pludselig større fremskridt i mine udfordringer, og det skubbede mig i retning af forbedring. Jeg har fået tilbudt medicinering mange gange, men det føltes bare ikke rigtigt for mig, så jeg valgte at leve i håbet om, at det blev bedre. Det er det blevet.

    Og ja, min angst er nemlig kommet af traume. Den er ikke medfødt.


  • #268   19. nov 2016 Det ved jeg ikke, om der er - Har ikke oplevet begge dele jo.

  • #280   19. nov 2016 Uanset hvem der lagde op til debat, så opstod den. Jeg ved at I begge siger de ting, I gør, fordi I vil gøre det lettere for mig eller endda forsvare mig. Så jeg ikke står alene. Det er virkelig sødt af jer, men ingen grund til ophedet debat over det ^^

    og tak, Mikala, du er et af de venligste mennesker, jeg har mødt. Det er ikke ofte, at mennesker bare åbner deres hjem for andre, og jeg har aldrig oplevet det før de eksamener ^^ Jeg ville ikke være oplevelsen og mødet foruden.


  • #283   21. nov 2016 Synes der er en pointe i en bestemt formulering i kravene til en adoptant :

    "Dit helbred skal være sådan, at adoptionen er til gavn for barnet"

    Til GAVN.

    Ikke bare må en given sygdom ikke være til gene, helheden skal være til gavn.
    Det sætter nogle store krav til folk med svingende helbred.

    http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6308


Kommentér på:
Adoption af børn?

Annonce