{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.802 visninger | Oprettet:

Min søster tager stoffer.... {{forumTopicSubject}}

Åh HG i er altid så kloge....
mig og min søster er desværre ikke så tætte som vi engang har været, og efter hun har fået en ny kæreste for snart 1 år siden, er det meget lidt vores familie har set til hende.

Idag skrev hun så til mig, at hun havde brug for at snakke, og om hun måtte komme op forbi en tur. Selvfølgelig måtte hun det!
Så jeg bestilte 2 pizzaer, så vi rigtig kunne hygge og snakke..

Hun starter så ud med, at fortælle mig, at hendes forhold med kæresten gå skidt. At hun har taget ham i, at have "net kærester" og endda i, at spille den af, foran kameraet på computeren. Dette har han gjort i rigtig mange tilfælde med flere forskellige piger.
Det i sig selv, er noget jeg ikke vil acceptere!!

Hun fortæller at han tager amfetamin, ofte, og at han har sagt at hun absolut ikke må røre det...

I protest for at såre ham, har hun så prøvet det alligevel...
Og nu er det gået så vidt, at det også er blevet noget hun gør, flere gange om ugen...

Hun fortæller at de nogengange tager så meget, at de hverken sover eller spiser i flere dage.
Hun har tabt sig rigtig meget, og vejer 49kg nu.

Hun mener selv, at hun kan stoppe fra den ene dag til den anden. Men er det ikke noget alle stofmisbrugere siger, når de ikke vil erkende deres problem?

Jeg er meget bekymret for hende. I vores familie har vi en del alkoholikere og misbrugere....
Min moster er clean narkoman og ædru alkoholiker.
Men da min søster ikke bryder sig om min moster, har jeg lovet hende, at jeg ikke vil fortælle vores moster noget...

Skal jeg bryde det løfte og tage en snak med min moster alligevel?

Hvad filan gør man i sådan en situation? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min søster tager stoffer....
  • #1   17. dec 2016 Jeg havde gået til mosteren omgående. Eftersom hun er clean narkoman og ædru alkoholiker, ville det være den person, jeg ville være tryggest ved at gå til. Din søster vil blive sur, ja. Ekstremt sur. Måske i lang tid - men, i sidste ende vil hun takke dig, hvis det kan hjælpe hende..
    Sender en krammer på vejen!


  • #2   17. dec 2016 Den er svær, for et eller andet sted tror jeg faktisk kun at det nytter noget at gå til mosteren HVIS din søster ønsker hjælp.
    Gør hun ikke det, så tror jeg faktisk at tingene bliver værre.
    Hun vil blive sur, meget endda, men det må du jo tage med hvis det er.


  • #4   17. dec 2016 Jeg synes heller ikke om at bryde løfter, men jeg er godt klar over at man af og til lige er nødt til at overveje situationen.
    Jeg sidder tit i saksen når min søster på 27 fortæller mig noget og så slutter af med at sige at jeg ikke må fortælle vores forældre det.
    Jeg vil jo ikke miste hendes tillid eller bryde løfter, men af og til er det altså virkelig svært at stå imellem.


  • #5   17. dec 2016 Hvis ikke søster ønsker hjælp, så får du ikke andet ud af at gå til moster, end en sur søster. Hvis søster MÅSKE ønsker hjælp, kan det at gå til moster resultere i at hun bliver sur og heller ikke ønsker DIN hjælp (du brød jo et løfte). HVis søster VIRKELIGT ønsker hjælp, så kan det da være, at mosters erfaringer kan være til gavn.

    Det sagt -at moster selv har været misbruger er ikke = at hun kan hjælpe med andet end støtte og noget viden om hvor man kan få hjælp (hvad self også kan være rigtigt godt(. Hun er jo (går jeg ud fra) ikke selv misbrugsbehandler e.l.

    Jeg tror umiddelbart at jeg ville opfordre søster til at skrotte kæresten og få noget hjælp - der ER folk der bare kan stoppe fra den ene dag til den anden. Men det er altså ikke normen, og det finder hun jo nok ud af, den dag hun vælger at stoppe. Yderligere kan man jo få varige mén både fysisk og psykisk, så selv HVIS hun skulle være så usandsynlig heldig at have nemt ved at droppe stofferne, kan hun jo få behov for hjælp alligevel.

    Se om du kan give hende et venligt men bestemt spark i den rigtige retning, men være forberedt på, at hun næppe bliver clean før hun selv er klar til det.


  • #6   17. dec 2016 Hvis din søster ikke vil erkende, at hun har et problem, så er der ikke så meget du kan gøre. Jeg kan selvfølgelig godt forstå du er bekymret.

    Jeg synes godt om EDB-blonds forslag om at kontakte en misbrugsrådgivning for pårørende, så kan de måske vejlede dig i at håndtere dette problem.


  • #8   17. dec 2016 Jeg har ikke den gyldne løsning. Men jeg ville nok ringe til rådgivningslinjen for pårørende. De har sikkert et råd eller to.

    Det gør mig oprigtig ondt for dig, at din søster er kommet ud i stofmisbrug. smiley


  • #9   17. dec 2016 Jeg ved godt, at jeg som hendes søster, burde holde vores løfte.
    Og jeg ved også godt, at hun ikke kanh hjælpes, hvis ikke hun vil..

    Føler mig bare meget magtesløs!
    Har en onkel med en hash psykose, en storebror med et hash og alkohol misbrug, og så min moster, som heldigvis har været clean i 7 år.

    Så det rammer rigtig hårdt, når min søster fortæller sådan noget....


  • #10   17. dec 2016 Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er en fair byrde at lægge over på et andet menneske - at skulle gå rundt med den viden selv, uden at måtte handle på det. MEN det lyder til, at det bare er din moster, som din søster ikke vil have blandet ind i det. Har i ikke nogle andre familiemedlemmer, der kan hjælpe?

    Det må være en rigtig svær situation at stå i smiley Jeg kan ikke sige andet, end at jeg nok ville hente hjælp og støtte ét eller andet sted fra, for det kan jeg simpelthen ikke bære alene. Og hun kan ikke byde dig at skulle det. Jeg bryder mig egentlig ikke om stå og skulle give et ultimatum, men i den her situation ville jeg fortælle hende, at enten søgte hun selv hjælp, eller også måtte jeg søge støtte hos andre familiemedlemmer. Jeg tror ikke på at hun fra den ene dag til den anden bare kan stoppe. For så var hun stoppet for længst da hun indså at forholdet gik skidt, og det ikke kunne reddes ved at provokere ham med at tage amfetamin.

    Alt det her er jo selvfølgelig kun gætteri på hvad jeg selv ville gøre. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre i situationen, men jeg håber i begge finder ud af noget!


  • #11   17. dec 2016 Tror at det vigtigste du kan gøre, er at være der for hende. Hun har allerede vist dig en enorm tillid, ved at betro sig til dig, så hun vil nok blive enormt skuffet, hvis du bryder tilliden, ved at blande jeres moster ind i det.
    Tænker at du i stedet skal undersøge hvilke muligheder der er for hjælp i jeres område, og så ellers holde tæt kontakt til hende. Bare en lille sms, hvor du spørger om hun er ok, kan varme i en svær situation.
    Mon ikke at hun har indset, at hun har brug for hjælp og støtte, siden hun har åbnet op overfor dig ?


  • #12   17. dec 2016 Jeg har haft stofmisbruger tæt inde på kroppen. Det er virkelig hårdt, men der er ikke rigtig noget at gøre. Personen skal selv nå finde motivationen og viljen til at stoppe samt indse deres misbrug. At nogen punker gør det bare værre. Jeg har haft 2 tætte familie medlemmer med et dybt misbrug af både milde og hårde stoffer. Den ene vendte på en 5øre og tog 9. klasse om til universitet med stribevis af 12 taler, den anden døde i en alder af 30 år. Den ene fik verbale øretæver af næsten alle, den anden var omgivet af kærlige og forstående mennesker.

    Overvej i hvert fald konsekvensen ved at fortælle det til din moster - ifht din søsters tillid til dig. Hvis din moster er en der punker, skælder ud og fortæller hvor stor en idiot man er, så lad være. Er hun en der kan snakke med forståelse og accept, så kan du måske godt smiley


  • #13   17. dec 2016 Min moster er ikke typen der bliver gal.
    Men hun kan godt virke sådan lidt... Hellig? Når det kommer dertil.
    Og jeg tror det er det min søster ikke kan håndtere.


  • #16   17. dec 2016 Jeg ville uden tvivl gå til moster, trods din søsters ønske! eller i det mindste en som ved noget om det som kan hjælpe hende, altså en professionel!
    det kan være rigtig træls lige nu og her, men hun skal stoppes før det bliver for slemt!
    mistede selv i sommers en meget nær barndoms ven til min kæreste og jeg, som havde boet hos os i 6 mdr. til stoffer.
    Han var endt så langt ude han hang sig selv i en gyde i københavn, efter at have været forsvundet i 3 mdr. han blev 27..
    Hun vil nok være rigtig sur og ked af det i starten, men det kan ende SÅ galt at det er helt ufatteligt, hun mener måske selv hun kan stoppe, og i nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre... Men det er bare ikke alle, måske er hun en undtagelse, men jeg ville personligt ikke selv turde at tage chancen!
    Hun skal væk fra sin kæreste, han lyder ikke som en god fyr, og så skal hun have rigtig meget støtte, jeg er sikker på det hele nok skal gå, bare du er der for hende og støtter hende, hvilket det lyder til du gerne vil!
    ønsker jer begge al godt i fremtiden smiley


  • #17   17. dec 2016 Jeg frygter bare, at hvis jeg skulle gå til min moster, at jeg så mister min søster helt, og at hun måske bare bliver endnu mere trodsig, og SLET ikke vil stoppe.

  • #18   17. dec 2016 rettede lige på mit opslag, for kan godt forstå du måske ikke vil gå til moster, i frygt for det bliver værre, eller skubber hende væk smiley
    tænker en professionel af den eller anden dur skal kontaktes, hun skal dog også selv ville det! afvænning er måske et voldsomt skridt at tage nu, men man kan finde forskellige steder hvor de har rådgivere der hjælper med den slags problemer, sådan en skal i hvert fald kontaktes!
    Du skal snakke med hende om at få hjælp, for hvis hun ikke selv vil have det så er det bare en ond cirkel hvor hun falder i, om og om igen!
    det var hvad der skete med vores ven, han var på afvænning SÅ mange gange og det hjalp i korte perioder, men så røg han i igen, nærmest værre end sidste gang, så hun skal ønske hjælpen selv!


  • #20   17. dec 2016 Du skal ikke gå til din moster
    Du skal kontakte misbrugsbehandlingen i dit område og få direkte rådgivning af professionelle hvis kerneområde er misbrugere OG deres pårørende smiley
    Frem for at lytte til -omend de er fornuftige og velmenene- lægmænd på et internetforum.
    Som du selv er inde på er det her jo ikke "bare" en tvivl. Det er noget der påvirker både dig og din søster rigtig dybt og hvor der ikke er nogen særligt stor "fejlmargen" -og hvis -og det kan man sagtens komme til...at begå sådan en, så har du brug for personlig støtte og rådgivning derfra.

    Kontakt din lokale misbrugsbehandling - få personlig støtte smiley


  • #21   17. dec 2016 Jeg må tage en snak med min egen psykolog på tirsdag.
    Lige nu tror jeg det påvirker mig mere, end det påvirker hende!

    Er bare så bange for, at det tager overhånd smiley


  • #24   17. dec 2016 Kunne du evt have mulighed for at tilbyde en plads i dit hjem ? Så hun kommer væk fra sin kæreste og væk fra de omgivelser der får hende til at tage stofferne ? Jeg ved godt , at hun nok ikke stopper fordi hun flytter bopæl , men måske det alligevel vækkede noget i hende , at du stod bag hende med at den støtte du kan magte ? Og nej jeg ville ikke gå til moster , men som du selv er inde på så din egen psykolog . Jeg ønsker dig og din søster alt det bedste .

  • #25   17. dec 2016 Jeg ville blive så vred og skuffet over min egen søster hvis hun mod min vilje havde fortalt det ! .. jeg ville nok aldrig tilgive det tror jeg .. jeg ville ikke bryde det løfte , men være der for hende , og evt få råd og vejledning igennem andre instanser.. Man kan håbe hun kommer derud hvor fornuften den sejre , og at hun vælger livet og lykken istedet .

  • #26   18. dec 2016 Krøllet... Det her kan du ikke gå alene med-tro mig,jeg har været i situationen siden jeg var ganske ung...det er alt for stor en byrde at gå alene med.
    Jeg ville også tage kontakt til det profesionelle netværk...
    Ellers vil det æde dig op indvendigt smiley
    Jeg har måtte skære et meget kært familie medlem væk i år smiley
    Han vil ikke hjælpes og jeg kunne ikke holde til det mere smiley det var begyndt at på virke min famile negativt smiley
    Sender dig og din søster et stort kram smiley


  • #27   18. dec 2016 Og det er en god ide at snakke med din psykolog smiley men medmindre hun har videreuddannet sig eller har ekstra viden på området fået udefra. Så er misbrugsbehandling ikke noget hun ved specielt meget om. Så jeg ville stadig kontakte de professionelle indenfor behandlingen -for det er dem der kan rådgive de pårørende bedst. -Også ud fra de strategier de bruger i forhold til behandling af misbrugerne, det kan være noget så hensigtsmæssigt for din søster at du bliver guidet indenfor disse smiley

  • #29   18. dec 2016 Jinx det er rigtigt nok at mange weekend-misbrugere stopper helt af sig selv. Men nogle få gør ikke - der tales meget om at visse mennesker er meget mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige misbrug end andre og der er visse parametre bla. en medfødt prædisponering (som man kan mistænke løber i familien), social arv/bagland, ambitions niveau, selvværd og selvfølgelig psykiske standpunkt osv.

    Man kan selvfølgelig ikke generalisere så hårdt at man kan forudse hvem der bliver tung misbruger, men man kan heller ikke generelisere med hvem der formår at stoppe....


  • #32   18. dec 2016 Nej...Misbrug er faktisk "bare" en vedvarende skadeligt brug af et psykoaktivt stof der påvirker individet i sådan en grad at hverdagen lider under det....

    WHO siger: ”Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser.”

    Man skelner faktisk mellem misbrug og afhængighed... smiley Afhængighed kommer når:

    "En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug

    man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
    man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
    man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
    at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre
    man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet
    man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en"
    -Sundhedsstyrelsen

    Så her er altså tale om en misbruger... hvis man hverken sover eller spiser i dagevis og har tabt sig så meget at man vejer for lidt (medmindre hun er meget lav)....
    Om hun er afhængig....det kan vi ikke vide ud fra den info vi har fået ....


  • #34   18. dec 2016 Vark det er altså ikke sandt... rotter eller ej...så arbejder jeg med mennesker hvor det er tydeligt at arv også spiller en rolle...(men arv og miljø ER svære at skille ad reelt i ressourcesvage familier)...

    Og ligemeget hvor meget du dingler en social gulerod foran dem...vil mange af dem vælge stoffet. De vælger endda buret med hjemløshed, prostitution, overgreb, overfald og umenneskelige forhold....frem for alt andet...

    Rotter har ikke samme frontallapsfunktioner som mennesker, og kan derfor heller ikke indeholde visse arvelige parametre....eller ideer som ambitionsniveau eller dybere tanke om individets værdi... så på den måde kan man ikke sammenholde de studier med mennesker.


  • #36   18. dec 2016 ...jeg siger heller ikke det ikke er helt normale ting der sker når man tager det, jeg siger bare at det er ting der påvirker hverdagen i en grad hvor det er alvorligt nok til at det bliver regnet som et misbrug.

    Virkningen er skadelig for hverdagen...ligemeget hvor mange og hvor ofte den virkning sker for...

    Og lige meget hvad, så kan hverken Krøllet...eller hendes søster der også virker påvirket negativt af hele situationen jo bruge til noget at "det for de fleste går over af sig selv..." når de efterspørger hjælp smiley


  • #38   18. dec 2016 Jeg ringer sjældent til min søster og siger jeg har brug for at snakke på den måde, hvis jeg ikke havde behov for støtte og hjælp af en eller anden grad...

    I det allermindste vil hun have krøllets omsorg...og krøllet har brug for vores hjælp....og det er Krøllet der læser med her...

    Men nu bliver det altså lige lidt for navlepillende for mig smiley fortsat god dag Jinx smiley


Kommentér på:
Min søster tager stoffer....

Annonce