Hvor længe går der normalt? {{forumTopicSubject}}
Fighter døde jo for to uger siden, og samme dag valgte jeg urne og askesmykke. Hvor længe har I ventet på at det blev færdigt? Synes jeg har set rigtig mange, som har fået efter meget kort tid, altså inden for en uge.
apr 2007
Følger: 13 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 1.418
okt 2005
Følger: 59 Følgere: 279 Hunde: 2 Emner: 164 Svar: 5.624
Men det er mange år siden nu
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
Så ja, ryk. Det kan være urnen allerede står ved dyrlægen, men de har glemt at ringe ...
Dog kan det måske tage noget længere tid, når der også skal laves askesmykke ... Det kan måske forklare den lange ventetid.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
jul 2006
Følger: 35 Følgere: 974 Hunde: 8 Annoncer: 2 Emner: 244 Svar: 9.462
jun 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 56 Svar: 3.207
#5 Jeg er ked af at læse at du har mistet Kia, hun var en virkelig smuk hund.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
Isabelle: Det viste sig, at det vi troede var, og behandlede som, en svær mave/tarminfektion, i virkeligheden, var tarmcancer. Alt andet var normalt, blodprøver, hjerte, lever, nyrer, lunger, men tarmene var eet stort rod (vi skulle have skannet fra starten af), der blokerede for alt.
Det gik meget meget hurtigt fra de første symptomer til hun måtte herfra. 1½ uges tid, så hun har ikke lidt i lang tid, heldigvis. Tarmcancer skulle være smertefrit, indtil det begynder at give tydelige symptomer, som det også er ved mennesker.
Vi var i skoven d. 12. maj, hvor hun tullede rundt som hun plejer, gravede, legede med pind, hang og dinglede i en gren i et træ, og d. 23. maj sagde vi farvel.
Vi var ved dyrlægen første gang d. 16. maj, da hun var begyndt at kaste op, på en helt forkert måde, og hun havde diarré, og en uge senere ... så var hun her ikke mere.
Jeg kunne slet ikke følge med. Det føles bogstaveligt talt som at få en knytmave fyret lige ind i solar plexus. Jeg mistede vejret, og knækkede sammen.
Og så samlede jeg mig op, og planlagde hendes aflivning, og hvad der videre skulle ske, og betalte det hele på forhånd, så jeg ikke skulle bekymre mig om andet end, at sige farvel, på aflivningsdagen.
Dyrlægen synes ikke det sidste hun skulle opleve var, at have tilbragt en halv dag med at få taget blodprøver og blive rgt. fotograferet, få væske etc. så han gav hende palliativ behandling, og sendte hende med mig hjem, så jeg havde et døgn sammen med hende, til at få sagt ordentligt farvel.
Så jeg ved hvordan du har det. Hvor svært det var, at være sammen med hende, og vide, at det er sidste gang jeg kysser dig på panden, det her er det sidste du kommer til at smage (hendes livret - flødeskum), det her er den sidste mysser.
Men også hvor meget jeg i dag skønner på det sidste døgn med hende.
Jeg fik sagt farvel til hende, og skulle ikke først til at sige det, når vi var hos dyrlægen. Der var der bare helt ro på.
Jeg savner hende hver dag. Jeg har ikke mand, børn etc. Jeg havde Kia, som var min årsag til at leve ...
Men det er prisen vi betaler for deres uendelige loyalitet og kærlighed.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
Jeg ved ikke hvordan det foregår andre steder, Kia er min første hund, efter jeg flyttede hjemmefra.
Min dyrlæge som Kia holdt meget af, havde sænket undersøgelsesbordet helt ned til gulvet, og dækket det med et tæppe, og stillet et par stole langs væggen. Vi havde et privat rum, som jeg kunne forlade af en bagdør, når jeg var klar, uden at skulle igennem klinikken).
Men vi ignorerede bord og tæppe.
Jeg satte mig på gulvet, som jeg har gjort så mange gange før, og hun snuste lidt rundt, og lagde sig så hurtigt mellem mine ben, hvor hun kunne hvile trygt, mens jeg nynnede for hende (jeg ved ikke hvorfor, men jeg nynner næsten i alle mine vågne timer, så det var hun vant til) og kørte mine hænder igennem hendes pels.
Hun fik den første sprøjte og faldt i søvn. Hun fik den sidste, den gives langsomt, og hendes hjerte stoppede.
Jeg sad med vilje bag hende, da jeg ikke ønskede at se livet forsvinde fra hendes øjne (medicinen gør af en eller anden grund, at øjnene ikke lukker sig).
Det hele foregik meget roligt.
Jeg har støttekontaktpersoner fra Socialpsykiatrien på besøg mindst 2 gange i ugen og besøg af Hjemmesygeplejen hver 12. time året rundt, og nogle dejlige hundevenner ... så det går jo nok alt sammen.
De værste dage var ikke de første uger, synes jeg, det er nu, hvor hverdagen igen begynder, og hvor "man" bør være kommet videre ...
jun 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 56 Svar: 3.207
“Det var jo bare en hund, så det bør du komme hurtigt over”
For mig er sorgen ligeså ægte og intens som da min elskede farfar gik bort.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
For ja, det var bare en hund for dem, men det var MIN hund, min sjæleven, og jeg sørger lige så længe det skal være. Det tager den tid det tager.
Og kun nogen der selv har været der, ved hvor ondt det gør.
Den kærlighed man deler med et firbenet pelsbarn er så dyb, og ren, og sorgen kan derfor være tilsvarende dyb.
Det er jo ikke fordi vi ikke godt ved, at det er prisen, og at det var det bedste, vores hjerte føler det, det føler.
Vi kommer igennem sorgen på vores egen måde, og det tager den tid det tager. Og dem der ikke forstår det, fair nok, men så kan min forståelse for deres hverdagsbrok også ligge på et meget lille sted.
Selvom jeg sørger, så takker jeg også hver dag for de dejlige år, jeg fik med hende, for de daglige grin over hendes fjollerier og den dybe kærlighed og tålmodighed jeg modtog, når jeg mindst fortjente det.
Kia var også min terapihund, det tager år, at træne en ny op ... jeg venter til den ny ikke længere skal leve i skyggen af Kia, men får lov at blive sin egen dejlige vov. Så det er min motivation til at komme videre. At starte forfra, på godt og ondt
jun 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 56 Svar: 3.207
Hvor længe går der normalt?