Når ens bedre halvdel imponerer en, og jeg samtidigt må erkende, at jeg skal have endnu større hunde! {{forumTopicSubject}}

Her til aften var vi ude og gå den sædvanlige aften tur...

Min bedre halvdel var som sædvanligvis kommet et godt stykke foran, da min køter jo skal sjatpisse for hver 10 meter.

Jeg kan ikke se, men pludselig høre min bedre halvdel skrige med usædvanlig dyb stemme "kan du gå hjem med dig".

Det var naboens store Mastiff der var stukket af hjemmefra, og lige mente at den Broholmer da lige skulle sættes på plads.

Da jeg kommer stormende derhen som en i helvede, kunne jeg se det store bæst, stå og knurre på stive ben med front mod min bedre halvdel som stod med front mod det kæmpe bæst, mens vores lille Broholmer gøede.

Dæleme sjældent at mine køtere ligner små chiwawa'ere ved siden af andre hunde. Men når sådan en Mastiff puster sig op, så ser den imponerende ud!

Alt andet lige, er jeg dog dybt imponeret af, at hun råbte så højt og bestemt!

Heldigvis så besluttede det store bæst at stikke af, da det nok ikke havde hjulpet på noget som helst at min egen køter kom for tæt på.

Det er sjovt, for han siger aldrig noget til andre hunde, men her blev han sur.

Det er anden gang på to uger, han er gal på en anden da vi også har fået en kæmpe stor Pyr her i byen, og den kan heller ikke lide vores Broholmer. Så da vi mødte den første gang, så knurrede den også af Broholmeren, og der eksploderede min også i raseri. Han skal jo passe på hende.

Både Mastiffen og Pyren er heldigvis fuldstændigt ligeglade med min køter. Men Broholmeren kan ingen af de to kæmpe bæster fordrage.

Konklusion: Min bedre haldel er mega sej, og næste gang jeg skal hund skal jeg have en GD og en Mastiff. Begge to hanner naturligvis.