{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
990 visninger | Oprettet:

Førstegangshund {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Jeg har efter mange års ønske og overvejelser besluttet, at det er nu jeg skal have hund. Men som så mange andre før mig, er det svært at vurdere hvilken race, der egner sig bedst til mig og det jeg kan tilbyde.
Jeg er førstegangsejer - har altid haft hunde tæt inde på livet, men dette vil være den første hund, som er mit fulde ansvar alene.
Det er ikke en spontan, impulsiv ide, så jeg er klar over, at det er et stort ansvar og ikke mindst forpligtelse. Jeg vil derfor også gerne gøre mit forarbejde ordentligt, så både hvalpen og jeg får den bedste start sammen - og det tænkte jeg, at der var nogle vidende mennesker herinde, der kunne bidrage til med gode råd.

Jeg er studerende (økonomi er ikke et problem på trods af dette), så har meget tid at investere i hunden, men der vil selvfølgelig være dage, hvor den skal kunne være alene - også på sigt, når jeg ikke længere studerer. Jeg ved, det er noget, der kan trænes, men har også ladet mig fortælle, at nogle hunde egner sig bedre til det end andre.

Jeg er meget aktiv og ønsker mig derfor en hund, der kan ledsage mig på løbeture. Dog generelt ikke meget mere end 5-6 km.

Jeg forestiller mig umiddelbart en mellemstor hund i forhold til aktivitetsniveauet, men den skal også kunne tilpasse sig livet i en lejlighed. Jeg bor meget tæt på både skov og strand og vi har en stor gårdhave, så der er rig mulighed for at blive aktiveret, men det skal naturligvis stadig være en type hund, der kan bo i lejlighed.
Derudover er naboerne også værd at tage med, når man bor i lejlighed og derfor må det gerne være en race, der ikke har tendens til at være overvældende gøende.

Når dette er sagt, vil jeg lægge stor vægt på hvalpetræning og, alt efter behov, også træning i løbet af hundens (forhåbentligt) lange levetid.
Jeg har forelsket mig i både border collien og welsh springer spaniel, men synes også jeg kan læse mig frem til, at de måske ikke er de mest egnede racer til førstegangskøbere.
Jeg håber I har nogle gode råd og inputs, som kan gøre mig endnu klogere og mere sikker i mit valg af min nye bedste ven.
På forhånd tak,

Mvh
Sissel


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Førstegangshund
  • #3   13. maj 2019 Jeg har en førstegangshundeejer på begynderhold med en Welsh Springer. Det er en ganske udmærket kombi smiley Som alternativ kunne du fx også kigge på Stabyhound.
    Jeg kender altså folk der er startet med Border Collie som deres første hund og det er gået ganske udmærket smiley


  • #4   13. maj 2019 @Sissel.
    Det er jo ikke ekstreme racer du går efter. smiley

    Jeg tror begrebet kunne give mening, hvis folk foreksempel ønskede en vagtsom hund.

    Der kunne det måske give mening at man startede med en Rottweiler inden man købte en Fila Brasileiro. Men de helt vildt vagtsomme hunde er jo generelt forbudt i DK.


  • #5   13. maj 2019 Jeg vil give Maj-Britt og CF ret.

    hvis man brændende ønsker sig en border collie.
    hvorfor så bruge 12-15 år på en gravhund ? - som alligevel ikke vil "ruste" dig bedre til en border collie.

    Du vil selvfølgelig lære begrebet af have hund - hvis ikke man har prøvet det før.
    og hvad ansvar det vil sige at have en hund i flere år.
    men det kan man også godt lære, samtidig med at have den race man gerne ønsker sig smiley

    men kan man allerede nu se at man ikke kan opfylde de behov hunden har brug for - så skal man selvfølgelig heller ikke vælge den - før man kan.



  • #8   13. maj 2019 Hvis du går efter en border collie.
    Så skal du vide at det er en blød og sensitiv race.
    Og hver obs på at få stoppet alt uønsket hyrdning fra hvalp af. De tænder nemt på biler, cykler, legende børn m.m og det kan blive et træls problem. Men hvis det stoppes fra starten er det intet problem.
    Det er en utrolig nem og dejlig race når blot den bliver aktiveret fysiks OG mentalt. Den kræver ret meget aktivering for at trives.


Kommentér på:
Førstegangshund

Annonce