{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.321 visninger | Oprettet:

jeg summer, tænker (for meget) {{forumTopicSubject}}

ved ikke lige hvordan jeg skal forklare, men jeg har grundet forskellige oplevelser de sidste dage summet lidt over humør ... jeg er lidt Down on and off, og har en veninde der gang på gang siger om ikke jeg skulle prøve "lykke piller" ... så var det jeg begyndte at tænke at dem i min omgangskreds der er gode til at være glade (på overfladen) faktisk er på et eller andet .. mens de, der så vidt jeg ved ikke er, er noget mere svingende ...

Hvor mange i dagens dk tror i er på noget der holder dem kørende uden de hårde humørsvingninger ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  jeg summer, tænker (for meget)
  • #1   3. jun 2019 Jeg tror der er rigtig mange i dagens Danmark, der ikke kan acceptere at man faktisk er et helt normalt sund og raskt menneske selvom man har dage/perioder hvor alt ikke er lutter lykke og glade dage. Og ja, der er mange der bruger 'humørmedicin.
    Det er også lidt 'moderne' at skulle have en diagnose. Jeg kender MANGE der pludselig går og vifter om sig med en bogstavkombination eller en depression, som de er meget glade for at fortælle vidt og bredt om. Mennesker jeg altid har opfattet som helt normale mennesker med helt almindelige op og ned-ture.
    Jeg har kendt 2 mennesker, der endte med at begå selvmord pga svær depression og psykisk sygdom. Så jeg har det noget underligt med dem der nærmest glædestrålende fortæller at Nu har de fået en diagnose. Det giver mig lidt lyst til at spørge dem hvad de egentlig bilder sig ind.


  • #2   3. jun 2019 Jeg er ikke selv, men har oplevet at "systemet" eller hvad man skal kalde det, rigtig gerne tager den lette vej og giver piller, hvor de ser muligheden. Også selvom det ikke er nødvendigt.

    Jeg blev da praktisk talt vist døren med det samme jeg sagde, at jeg ikke vil have piller, da jeg var til samtale på Bispebjergs psykiatriske afdeling.


  • #4   3. jun 2019 Jeg tror, at I har ret i, at rigtig mange har svært ved humørets op- og nedture, alt skal være så ensrettet og "renskuret" i dag. Jeg tror, at det altid har været sådan, men at det også er blevet langt mere udbredt efter at de sociale medier har gjort deres indtog.

    Jeg lider af kronisk generaliseret angst og har indtil for omkring 7 år siden også lidt af tilbagevendende depressioner. Jeg har siden 2001 været på såkaldt "lykkepiller", og de sidste 10 år har det været Venlafaxin, der er ret hardcore. Da dosis i en årrække var højest, var jeg som en zombie - jeg vil bestemt ikke sige glad, for jeg følte egentlig ikke så meget, fx i konflikter var jeg iskold, og det var ikke altid lige smart, ej heller rart for mig selv. De sidste 4-5 år har jeg fået laveste dosis, som jeg skal være på resten af mit liv, og sikke en forskel. Jeg er mit normale positive jeg, med op og ned i humøret, som alle andre, men jeg har ikke den der zombiefornemmelse mere - dét er rart!

    Jeg glæder mig over igen at kunne mærke glæden boble helt nede i maven og være forventningsfuld. smiley


  • #5   3. jun 2019 Jeg vil prøve at lave noget om og evt få noget vejledning til hvordan du gør din hverdag mere positiv, jeg har haft to depressioner og har udviklet to forskellig typer angst, første gang var jeg på medicin (ALDRIG igen, alt for mange bivirkninger jeg lever med i dag) istedet vat jeg til en livsstil coach som i dag vejleder mig når jeg køre fast. Men for mig virker meditation, gerne om aften inden jeg ligger mig til at sove, så får jeg renset ud i hovede og jeg kan holde min myldre tanker ud og leve med dem, så de ikke overtager min hverdag (skal sige jeg mente før det her at meditation var noget opreklameret halløj, men jeg har fået en app og den er lige mig ) smiley

  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 55 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.612
    #7   3. jun 2019 Jeg er på anti depressiv medicin. Det er jeg, fordi jeg i kraft af min diagnose, så er der et bestemt stof min hjerne ikke laver nok af.

    Det skammer jeg mig ikke over, sådan er det bare smiley


  • #9   3. jun 2019 @ Salla ... man skal ikke skamme sig ... det er overhovedet ikke min agenda .. og har man behov og trives så er det jo bare godt man kan få noget man kan tåle ..

    Hold da op hvor skrives der mange rigtige ting ..

    Skrighunden: en af dem jeg kender er lige det der, iskold i konflikter, eller dvs skulle man komme i en meningsudveksling så skydes det lynhurtigt og hårdt ned ...

    Ansofie ... jeg kan simpelthen ikke få meditation til at virke, har prøvet flere gange ...

    jeanette O ... det kan jeg godt give dig ret i, men en del af mine op/ned skyldes nu også helbred og evindelige omstruktureringer på job, orker simpelthen ikke at være så omstillingsparat mere som jeg gjorde en gang ...

    @ Hippie ...: det er også hvad jeg ser blandt de jeg kender, de har prøvet at stoppe, men kan simpelthen ikke uden der kommer en nedtur, og det kan de ikke klare og så er det piller igen ... det vil jeg ikke bryde mig om ..


  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 55 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.612
    #11   3. jun 2019 Åh Hanna, det var slet slet ikke derfor jeg skrev det, har slet ikke opfanget det som en agenda smiley
    Kram


  • #12   3. jun 2019 Jeg tror, at der er mange, som lider af en reel depression eller diverse angstlidelser, som enten har eller ikke har brug for medicin til at klare hverdagen.

    Jeg tror også der er mange, som ikke lider af noget, men som måske er forvirrede og bekymrede - fordi man ikke tror det er normalt at have humørsvingninger, have det skidt eller blive ked af det ud af det blå. Det handler måske ikke nær så meget om at have det perfekte image som det handler om, at man ikke VED at det er normalt.

    Og så er vi forskellige som mennesker. Nogle har få humørsvingninger, nogle har mange, nogler tænker ikke så meget over tingene, andre overtænker alt. Jeg har ingen aversion mod medicin, det er ganske nødvendigt i manges tilfælde.
    Jeg tror bare nogle mennesker bliver bekymrede og tænker de har brug for medicin, hvis "omgangskredsens normal" ikke er deres normal. Og det er jo super ærgerligt - og mega misinformeret.


  • #14   3. jun 2019 Der bliver jo udskrevet lykkepiller i et afsindigt omfang fra praktiskerende læger - også uden patienterne nogensinde får yderligere udredningen end lægens depressionsskema.

    Jeg tror der er MANGE, der holder relativt små humørskift fra døren med lykkepiller - og som man kan læse her i tråden, desværre også de skift, der er til den glade side.

    I mit stille sind ønsker jeg mig, at den slags medicin udelukkende blev brugt til svære depressioner og blev udskrevet af specialister.
    Det har så store konsekvenser - når selvmord pludselig bliver en risiko ved mild til moderat depression, så er der grund til at være lidt påholdende.
    Bivirkningerne skal dælme ikke være farligere end tilstanden, patienten kommer med.

    Nå men - til dig, Hanne - måske du skulle få tjekket dine stofskifte tal. Det er jo en ganske almindelig følge af dårligt reguleret stofskifte smiley


  • #15   3. jun 2019 @ John .. ja det har jeg erfaret ... jeg er blevet noget mere "jeg gider ikke det bull-shit" og det er ikke alle der synes det er fedt at jeg nok ikke altid er så hensynsfuld og kompromissøgende som jeg var før ... jeg har aldrig været bare lidt egoistisk, og det er jeg nok blevet, ikke meget, men noget ...

    @ CH ... er lige reguleret op i LIO ..


  • #16   3. jun 2019 Lyder godt med reguleringen - måske det løser problemet, når det hele har stabiliseret sig igen smiley


  • #18   3. jun 2019 Jeg vil lige tilføje, at min egen læge aldrig har udskrevet lykkepiller til mig, det har været psykiatere, den første i sygehusregi og den anden som privatpraktiserende. smiley

  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 55 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.612
    #19   3. jun 2019 Ved ikke om bogen kan lånes på biblioteket, men jeg kan anbefale 'lær at takle angst og depression'

    Jeg har fået den i forbindelse med et kursus, af samme navn. Der står mange gode ting i, også om mind fullness, men som vi også lærte på kurset, så virker det ikke for alle.
    Det gælder generelt, noget virker for den ene, men ikke for den anden smiley


  • #20   3. jun 2019 @ christina ... har prøvet en masse tilskud over det seneste år, også D vitamin ...

  • #21   3. jun 2019 Jeg kan også anbefale bøgerne grib livet - slip angste og lev mere - tænk mindre.
    De er skrevet ud fra konceptet om metakognitiv terapi smiley


  • #22   3. jun 2019 Jeg tror på at mange kunne klare sig uden, hvis de fik psykolog hjælp. Mange i min omgangskreds bliver kastet direkte ud i antidepressiv uden videre hjælp - så kan de aldrig trappe ud, fordi de ikke har bearbejdet årsagen bag. Generelt tror jeg mange, vil have glæde af at snakke med en god psykolog i et par timer smiley

    Jeg har selv været ved en læge der ville slet ikke behandle videre, da jeg sagde jeg ikke bare ville have antidepressiv, eftersom jeg følte problemet lå et andet sted. Så kan man bare gå hjem igen, mere frustreret end da man kom smiley Heldigvis sendte min anden læge med videre, til en reel udredning og ikke bare et spørgeskema smiley


  • #23   3. jun 2019 Man kan i hvert fald ikke bruge statistikkerne til noget, for en del anti-depressiv og stemningsbalancerende udskrives også til patienter med kroniske smerter. Så når de i tv siger at x antal danskere er på lykkepiller, syntes jeg ofte det bliver fremvist ret misvisende.



  • #24   3. jun 2019 Uanset hvad det udskrives til, er det ikke noget, der bør gives af en praktiserende læge.
    Det er SÅ bivirkningsfuldt.
    Det undrer mig vildt, at der er så meget modstand mod udskrivning af morfika, hvor antidepressiver og antiepileptika forekommer uproblematisk at udskrive.


  • #25   3. jun 2019 CH: Vi er helt enige smiley Og det værste de kan sige om f.eks morfika er at det er vanedannende, men det er det andet sgu da også. Og er man kronisk smertepatient er det ret så ligegyldigt om det er vanedannende eller ej, da man jo ikke skal stoppe efter få måneder smiley

    Mht lykkepiller og depressioner, så kan det helt sikkert være en god hjælp hvis man har en svær depression, MEN det skal ikke stå alene.
    Og så tror jeg at stress, forventninger og at alt skal være perfekt har meget at sige, mht at mange ender på antidepressiv.
    Ordet depression misbruges jo også helt vildt, der er jo KÆMPE forskel på at være ked af det , og så rent faktisk have en depression.
    ALLE mennesker har dårlige dage, ALLE mennesker kan være pressede i perioder osv, men det betyder jo ikke at man har en depression.

    Dem der har en depression eller andre psykiske lidelser, skal jo helt sikkert tages alvorligt og have medicin hvis det er nødvendigt, men ikke bare som sådan en automatisk ting uden anden opfølgning.


  • #27   3. jun 2019 Egen læge må udskrive det meste psykofarmika ( hvis ikke alt), lige som de må udskrive det meste andet også smiley

  • #28   3. jun 2019 jeg tror slet ikke jeg er depressiv, det er jeg alt for nøgtern til .. til gengæld er jeg ikke i tvivl om at jeg er en form for stresset, har siden 2012 været i forskellige stressede/traumatiske oplevelser og er aldrig efter de enkelte kommet helt op igen før det næste kom, så jeg kan mærke at jeg hurtigere og hurtigere får reaktioner for hver gang noget sker .. også ting der for få år siden overhovedet ikke ville indvirke .. har været ved psy som siger min krop er i konstant alarm beredsskab ...

  • #30   3. jun 2019 Altså, jeg lider af kronisk depression og angst, så jeg kan slet ikke fungere uden medicinen...

    Men dengang jeg kom ind i det psykiatriske system, blev jeg sat på piller næsten med det samme. Og kom ikke i samtale terapi før et godt stykke inde i forløbet. Jeg var 14 år. Det synes jeg er lidt uhyggeligt. At man smider en teenager på medicin, før man overhovedet har prøvet samtale terapi.


  • #32   3. jun 2019 ja det lyder som samme mønster ... har også fået af vide jeg skal skaffe mig ro og finde ting der er gode for mig ... det er bare ikke nemt at lukke resten af livet ude .. arbejde, familie, helbred, venner ...der er glæder en der er også ofte spekulationer og situationer man ikke selv er herre over ... lige nu står arbejde overfor en stor organisationsændring, den 4. på 12 år og med den 3. nye leder ... så uanset hvor meget jeg forsøger så er livet omkring en jo ikke altid med på det...

  • #33   3. jun 2019 Jeg tror, desværre, at der er alt, alt for mange, som får udskrevet lykkepiller, når livet er “lidt” svært. Én af mine veninder, fik lykkepiller (og sovemedicin) i en periode, men havde ikke den store virkning, så hun stoppede heldigvis hurtigt med medicinen igen.

    Op og nedture er desværre en del af livet. Hvis man er inde i en periode, med alt for mange nedture, vil det være en god idé at stoppe op, og bruge tid på at overveje, hvad der gør dig lykkelig ? Hvad der frustrerer dig ? Osv. Brug noget tid på at overveje, om noget burde ændres. Og vigtigst af alt, vær villig til at ændre på dit liv !!

    Hvis dit job ikke fungerer for dig, burde du måske overveje at finde et andet job ? Gå på deltid, eller ?

    Og så får du lige en krammer smiley


  • #35   3. jun 2019 Og så lige et venligt spark i røven Hanne, du bliver simpelthen NØDT til at passe på dig selv. Med dine blodpropper mm, er det bare EKSTRA vigtigt at du passer godt på dig selv, ikke stresser osv.

  • #37   4. jun 2019 @ Ann.Marie ... jeg er på 20 timers Flex job ... jeg er mega glad for mine kolleger og arbejdsopgaver (disse bliver dog nok lavet meget om på de kommende år/digitalisering) .. og jeg bliver 60 år næste år, så det der med at søge nyt job har jeg afskrevet, så bliver det ud af arbejdsmarkedet, hvis jeg kan få en førtidspension..

    @ Sofia A, ja så slemt er det ikke, og emnet var jo også mere på det der om man virkelig har et samfund der presser så meget at folk skal være på piller for at fungere, også dem der ikke har nogle fysiologiske/psykologiske grunde til dem, dem der "bare" er det jeg kalder ramt af livet fordi livet er op og ned, skal det virkelig også i dagens effektive samfund behandles med piller...


  • #38   4. jun 2019 Hanne, jeg synes det er synd for dig, som du og din familie har været ramt de seneste år. smiley Jeg kan godt forstå, at du lidt har ramt en "mur" nu, og jeg tror, at måske noget samtaleterapi (især i forhold til din egen sygdom) og tid er altafgørende for dig, det sagt uden at kende dig indgående. smiley

    Jeg ønsker dig "god bedring" og håber inderligt, at du snart kan se lyset og finde glæden igen. smiley


  • #39   4. jun 2019 jeg er også glad ind i mellem ... når det fx lykkes at have stille weekender evt ed en tur i skoven med barnebarnet og hundene, så det sker ... jeg har gået til en psy her i foråret og han siger at han ikke kan gøre meget, jeg er ikke depressiv og ikke angst, men nok det der hedder "udbrændt" og jeg skal skaffe mig de der "heller" så meget jeg kan og prøve med meditation ...

    Det er så det jeg gør, og alt efter verden omkring mig, går det nogle gange bedre end andre ... men er lidt spændt på hvordan min krop reagerer når jeg efter sommerferien skal møde ind til en ny leder ( ham vi har nu er vi SÅ glade for) ...


  • #40   4. jun 2019 Nej, udbrændthed er en svær og træls størrelse, jeg er selv dignostiseret med kronisk udbrændthedssyndrom. smiley

    Det med at finde ro på tidspunkter, hvor du bare kan være dig selv og hvor der ingen forventninger er til dig, er bare så vigtigt, men jeg ved godt, at det kan være rigtig svært i en travl hverdag - du vil jo så gerne hjælpe, hvor du kan.

    Går det egentlig bedre med barnebarnet og den lille familie?


  • #41   4. jun 2019 ja det går ret godt med barnebarnet og familien ... han er jo nu 2.7 år og snakker som et vandfald og vi synger rigtig meget ... og bare måden han siger Mormor på er lykken ..¨nå må på job smiley


  • #42   6. jun 2019 Bare lige en tanke: har du råd/mulighed for enten at gå på førtidspension ? Eller helt melde dig ud af arbejdsmarkedet ? Evt søge orlov fra arbejde ?
    Måske en længere pause fra jobbet kunne give dig noget glæde og overskud ? Ved jo, at du har haft nogle særdeles hårde perioder, og at du ikke har haft tid/mulighed for at rekreere ordentligt. Måske det kunne hjælpe, hvis du stemplede ud i en periode, og bare koncentrerede dig om at trække vejret ?


  • #43   7. jun 2019 Ann-marie ... det er tanker jeg "leger" med ... men lige nu har jeg det allerbedst når jeg er på arbejde og det kræver mine tanker og min koncentration ... har som jeg har skrevet mange gange mega gode kolleger, og stadig en god chef, ny chef starter 1/8 og henover året kommer så ændringer i arbejdsopgaver tænker jeg ( de skyldes overordnede kommunale beslutninger), så ifht. at komme væk fra arbejdet så ser jeg tiden an .... Jeg får virkelig meget positiv feed-back på mit arbejde, og havde virkelig håbet jeg skulle være der til jeg kan gå på efterløn om 5½ år ...

  • #44   8. jun 2019 Kender godt det der med at tage på arbejde, for at koble af smiley I perioder, hvor jeg har for meget om ørerne, så kan det være en helt lettelse at tage på job, hvor jeg er nødt til at lukke alt andet ude, og udelukkende fokusere på at køre tog.

    Håber at din nye chef, og de forandringer der bliver lavet, ikke er så slemme endda. Ofte er vi jo gode til at forestille os det værste, når nye tider er på vej.

    En terapeut kan måske hjælpe dig til, at finde ud af, hvilke ændringer der skal til, for at optimere din tilværelse ? Håber at du snart får det bedre smiley


Kommentér på:
jeg summer, tænker (for meget)

Annonce