Ændre en øvelse på 4 uger? {{forumTopicSubject}}
Bum bum, jeg er i tænkeboks, og skal tænke hurtigt
Vi skal forhåbentlig til DcH DM om 4 uger (4,5 uge, for at være helt præcis). Vi har lææææænge bøvlet med fremadsendelsen, fordi Ellie løber efter sidemarkeringerne (pinde/flag), i stedet for at løbe den retning jeg viser.
Baggrundshistorien er, at jeg har trænet rigtig meget løb-til-skjult-bold i hjulspor m.m. Samtidig har jeg en hund der elsker spor og feltsøg, som jo begge er øvelser der indbefatter pinde. Så i Ellies hoved er pinde=find pind, find fært, snus.
De sidste måneder har vi trænet med masser af pinde, flag og andre forstyrrelser, og vi er godt på vej. Som brandslukning op til de konkurrencer vi står i lige nu, har jeg sat boldkanonen op i flexhole (eller på anden måde skjult/camoufleret den) og belønnet hende for at løbe de første par skridt i den rigtig retning. Det er immervæk bare 20 skide skridt, hun skal løbe ligeud
Jeg har altid startet fra plads i startporten, for “sådan har vi altid gjort”. Men nu snuser vi lige til IGP og IBGH, hvor fremadsendelsen jo starter fra fvf. Og det er også en mulighed i DcH, at man går 2-4 skridt og sender fra gang.
Min IGP-træner synes at det er hul i hovedet at starte fra plads (stationær), fordi retningsangivelsen bliver så upræcis. Og jeg må jo give ham ret.
Vi har de sidste måneder leget lidt med IGP-udgaven, og det har fungeret ok.
Jeg har altid startet øvelsen med en forkommando, og så gået i lige linje frem til startporten, så hun har fået 8-10 skridt i den retning hun skal løbe. Men så har jeg jo stoppet op, taget hende på plads, taget linen af, vist retningen med armen og sendt.
Lige nu fungerer fremadsendelsen i cirka 90% af tilfældene i træningssetup. Til konkurrencen i weekenden løb hun fint, lidt skævt, og så mistede vi lidt på indkaldet. Men hun løb.
Ville du “turde” ændre i setup’et så tæt på “nu skal den kraftedeme sidde i skabet”-konkurrencen? Eller klø på med brandslukning, og så ændre i øvelsen efter DM?
aug 2008
Følger: 15 Følgere: 146 Hunde: 4 Emner: 93 Svar: 1.072
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
Og hvad er rigtigt, og hvad er fejlfri, i en starten på en øvelse (som jo ikke er en del af bedømmelsen)?
aug 2008
Følger: 15 Følgere: 146 Hunde: 4 Emner: 93 Svar: 1.072
Ikke at man ikke kan komme rigtig fejlfrit igennem.
Jeg havde en episode på ag banen til et stævne. Luna løb ud og jeg hentede hende ikke for jeg vidste det gav minus og hun stadig var på banen. (Man må ikke røre sin hund) så jeg kaldte på hende og det kostede tid. Træneren sagde at hun havde hentet Luna og gjort banen om, så hun lærte at det måtte man ikke. Jeg ville bare være fejlfri og vinde
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 58 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 340 Svar: 14.101
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
For mig er der KÆMPE forskel på hvad man gør i træning, og hvad man gør i konkurrencen for at miste færrest point. Jeg vil aldrig træne ud fra en tanke om, at det skal koste mindst muligt i en konkurrence - jeg træner ALTID hen imod det optimale. At jeg så i konkurrencen er nødt til at gøre noget andet, fx dække hunden af for tidligt i fremadsendelse, for at få få point frem for 0, er en anden sag.
I lydighed får man ikke lov at gøre om, heller ikke hvis hunden fejler. Så din træners råd med at stoppe hunden i fejlen og prøve igen, ville aldrig ske i lydighed
jan 2019
Følger: 1 Følgere: 42 Hunde: 5 Emner: 33 Svar: 2.215
aug 2008
Følger: 15 Følgere: 146 Hunde: 4 Emner: 93 Svar: 1.072
feb 2013
Følger: 10 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.304
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
Jeg mener, hunden ELSKER at løbe!!!!! Hun ELSKER sin boldkanon (og alle andre slags bolde, i øvrigt), og i en fremad skal hun bare løbe den vej jeg viser, så får hun sin bold. Så løbe+bold - jeg forstår ikke hvorfor hun ikke bare gør det
feb 2013
Følger: 10 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.304
Det jeg forsøger at sige er at nogen gange så er det slet og ret med ihærdighed man kommer i mål Bliv ved og ved og ved. Jeg tænker at en hund som Ellie nok ikke behøver 100 gentagelser før den sidder
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
Så vi fortsætter bare med at træne og træne og træne
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 58 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 340 Svar: 14.101
Dette sagt, uden at vide mere om dine udfordringer.
nov 2012
Følger: 95 Følgere: 216 Hunde: 4 Emner: 283 Svar: 8.248
Derudover er der kæmpe stor forskel på hunde. Min Teemo brænder sammen, hvis jeg kører det samme og samme om og om igen. Til sidst nægter han simpelthen at gøre det.
Så vi arbejder altid ud fra at glæden skal være Maks og at øvelsen derfor ikke altid bliver 100% fejlfri.
Jeg ved det er noget helt andet i lydighed, og at man jo der går efter fejlfri og at nørde de samme øvelser til det lykkedes. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, for som sagt er der jo andre hunde der er modsat af Teemo og som gerne nørder med ejer ned i mindste deltalje og gudskelov for det.
Jeg ville ændre det nu, jeg tænker 4 uger er lang tid, hvis man træner intensivt. Men i sidste ende handler det jo om mest om hvad du selv føler og hvad der vil fungere for dig som fører.
For det er jo ligeså vigtigt at du selv er klar og har styr på det, som at hunden har.
P.S. Sejt at i er så langt! Jeg kan godt nogle gange misunde dem der har en sport og lægger alt i at kunne den godt.
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
Jeg synes at jeg her de sidste 3-4 uger har ændret så meget jeg kan. Jeg sørger for at belønningen ALTID er skjult, og at jeg sætter banen op med marketingsstrategi, uden at Ellie ser det. 90% af gangene er med boldkanon - de sidste 10% er med hendes fodbold med snor gemt i flexhole, som hun løber til efter en tur på boldkanonen. Når jeg bruger boldkanonen kan jeg styre belønningen 100%, modsat hvis jeg bruger andet legetøj.
Jeg træner enten forskellige steder på samme bane, eller kører til helt nye steder og laver øvelsen.
I dag var der absolut ingen slinger i valsen. Hun vidste uden tvivl hvad hun skulle, og ænsede ikke stokkene, så jeg har et lille bitte håb, men jeg får jo syn for sagen på søndag
Jeg er tom for ideer, ud over at ændre til target. Men dels synes jeg det er meget, meget sjældent at hunde der løber på target løber med stor glæde, dels fatter jeg ikke at lære min hund at target er fedt
Jeg ser også et par stykker som træner på en markeringsstok (som har stået ved siden af en synlig belønning), og så har hunden fattet ideen med, at den skal løbe til markeringen for at komme retur og få sin belønning. Den metode har jeg vist heller ikke evnerne til at lære min hund
Jeg er meldt på et weekendkursus i november med bl.a. fremadsendelse, så jeg håber da at få lidt flere inputs. Forhåbentlig har Ellie og jeg jo mange, mange år sammen i konkurrencer Men andre skal bestemt ikke holde sig tilbage, hvis I sidder med guldkorn
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
En af de udfordringer jeg har lige med den her øvelse er, at den kun er 20 skridt lang, altså at hun skal løbe cirka 15 meter frem og så dække. 15 meter er ingenting, når man er Ellie som elsker at løbe, og som altid løber fuld smadder. Så hvor de mindre hurtige hunde kan dækkes af, inden de render uden for markeringerne, så når jeg sgu knap at trække luft ind, før hun er rendt af banen
Jeg elsker hendes hurtighed og hendes begejstring, men i den her øvelse gør det til tider tingene mere besværlige Til gengæld mister hun aldrig gejsten, uanset hvad jeg beder hende om, uanset hvor mange gentagelser vi laver og uanset hvor mange gange jeg korrigerer hende
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 58 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 340 Svar: 14.101
Jeg træner enten forskellige steder på samme bane, eller kører til helt nye steder og laver øvelsen.
Men så gør du jo heller ikke det samme hele tiden
sep 2017
Følgere: 519 Emner: 132 Svar: 10.053
feb 2013
Følger: 10 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.304
Ændre en øvelse på 4 uger?